Moldau-historierne

get.
Så satte han sig op i svæveflyet. Lige før spillet begyndte
at køre, tog jeg en rask beslutning og greb fat i vingen. Da
spillet begyndte at hive i svæveplanet med en usandsynlig
kraft, priste jeg mig lykkelig over, at jeg havde været så forudseende
at tage en faldskærm på.
Inde i cockpittet kunne jeg høre Asbjørn bearbejde pedalerne,
mens han hiv og sled i styrepinden. Jeg spekulerede
på, om den ekstra vægt på den ene vinge gave en rutineret
svæveflyver som Asbjørn problemer?
Jeg kunne høre, at han tydeligvis havde gang i en del radio-kommunikation,
men jeg forstod intet af, hvad han snakkede
om.
- Oscar Yankee X-ray Kilo Whiskey, råbte Asbjørn i mikrofonen.
Hvem pokker er Oscar, tænkte jeg? En amerikaner, der
skal røntgenfotograferes? Og så et kilo whiskey? Jeg blev
helt tørstig ved tanken!
- Juliett Echo Golf, fortsatte Asbjørn.
Og hvem var så hun? En golfspiller, der gav genlyd? Jeg
var forvirret!
- Hotel Alfa Romeo, råbte han.
Hvad var nu det? Var Asbjørn på vej til en hyrdetime med
sin Juliett på det første det bedste hotel? Eller var der i virkelighed
tale om bilmærker? Nu havde han jo både nævnt
Golf og Alfa Romeo!
- Pappa Romeo Oscar Bravo Lima Echo Mike Echo Romeo,
fortsatte han.
Sikken han kunne rable det af sig!, tænkte jeg. Men hvad
betød dette kodesprog. Var Romeo hans far? Og var Oscar
nu pludselig fra Peru? Det gav ingen mening!
- Mike Echo Delta, sagde Asbjørn.
Ja, ja, tænkte jeg, Vi har hørt det med Mike - ingen grund
til at gentage det. Og havd var det for et delta, han snakkede
om. Vi fløj da hen over havet nu. Der var ingen deltaer i
miles omkreds!
- Victor India November Golf Echo November!!!, sluttede
han.
Nå, så skulle Victor fra Indien blades ind i det her. Men
hvorfor november. Ethvert barn vidste da, at vi var midt i
december! Og var det den persiske golf, han vrøvlede om?
- Foxtrot Uniform Tango, fortsatte han.
Nå, nu ville han pludselig til at danse?
- Romeo Echo Charlie Stop.
Ja, ja, nu har vi hørt dig, tænkte jeg. Er du færdig nu?
- Alfa Victor India Alfa Tango India Oscar November!,
fortsatte Asbjørn.
Nej, nu stod jeg af, tænkte jeg. Jeg forstod intet af det her!
Men før jeg havde tænkt denne tanke til ende, så ramte
flyet et lufthul og gav et kraftigt ryk, hvormed jeg måtte slippe
54
mit tag i vingen.
Jeg klemte tænderne omkring usynlighedspinden, og udløste
faldskærmen.
✶
Jeg dalede ned midt i en lille skov, hvor faldskærmen blev
hængende i et træ.
Jeg skar mig løs og lod mig falde ned på jorden. Jeg mærkede
efter... jo, jeg havde stadig usynlighedspinden i munden.
I det samme kom en fyr gående i skoven. Han var iklædt
militærgrønt tøj, godt indsmurt i mudder og bar på et
overdimentioneret maskingevær.
Jeg genkendte ham straks som Ramborune aka Rune Simonsen.
Det måtte altså betyde, at jeg var landet på Djursland. Suk!
Atter en gang var jeg i Jylland!
Jeg besluttede mig for at følge efter Rune.
✶
Efter et lang vandring i den mørke skov ved
Mørke nåede vi frem til civilisationen. Foran
os lå en bred, snorlige landevej, der skar
sig tværs igennem en by i det fjerne. Jeg
kunne her i skumringen ane byens lys, de
mange lyskurve, benzinstationer og butikker,
der oplyste byen.
Jo, Rønde var i sandhed en driftig handelsby.
Vi nåede snart frem til det hus, Rune boede
i. Han lukkede bryggerdøren ind og
begyndte at smide sine plørede militærstøvler
på gulvet. Han tog også beskidte
militærtøj af og smed fra sig.
Nu lignede han pludselig en ganske almindelig
sekstenårs knægt, da han stod dér
i sit undertøj og betragtede sine bumser i
spejlet.
- Rune, er det dig, lød en stemme.
Runes mor stod i døråbningen.
- Altså Rune!!! Nu har du igen swinet dig
til ude i skowen. Jeg har ikke sagt det én,
jeg har sagt det tusind gange. Jeg wil ikke
hawe, at du render rundt der ude og ter dig som en anden...
som en anden ugel-bølle!
- Jamen mor, begyndte Rune spagt.
- Stille, der er ikke andet en bøvl med dig.
- Det hedder bøwl!, svarede Rune.
- Wrøwl, råbte Runes mor. Du skal ikke svare mig igen,
dit snøwl!
- Jamen, det hedder altså bøwl!
- Når jeg siger bøvl, så mener jeg bøvl!!!
Runes mors øjne lynede.
- Iøwrigt er der en telefonbesked til dig. Nummeret ligger
på dit wærelse.
Rune gik ind på sit værelse. Det var ikke specielt stort: I
det ene hjørne lå var hans fodboldstøvler, på et bord stod
hans computer, men rummet domineredes mest af et enormt
hifi-anlæg.
Rune kiggede på sedlen. Han genkendte straks nummeret
og ringede op.
- Hej, det er Rune, sagde han i røret. Skal vi spille på
Dyret i aften?
Jeg kiggede forundret på ham. Hvad mente han? Jeg vidste,
at Rune - foruden fra tid til anden at skrive i chatten -
også dyrkede spil via netværk sammen med kammeraterne.
Men det var tilsyneladende ikke dét, som samtalen handlede
om:
- En fest? I aften? Jamen, jeg har ikke nogen, jeg kan tage
med. Hvad siger du? Har I skaffet mig en date? Nu er hun
vel ikke ligeså grim, som hende den sidste?
Om en time? Ok.
Rune lagde røret på.
Rune skulle åbenbart til fest i aften. På
en blind date!
✶
En time senere var Rune klar til fest. Han
havde været i bad og fået fjernet 'krigsmalingen'
og havde til gengæld fået smurt
ansigtet ind i Clerasil.
Han tog en jakke på og skred ud i den
kolde nat. Jeg snuppede et billede af Rune
fra væggen i stuen og smuttede efter ham.
Rune nåede frem til festlokalet i en vældig
fart, opstemt af udsigten til aftenens
date. Han skred målbevidst ind i salen og
kiggede sig omkring. Der stod kammersjukkerne
fra Netspils-klubben. Han gik
over til dem.
- Hej, folkens, sagde han. Hvor er hun? Hvor en min date?
- Her, lød en høj stemme pludselig bag ham.
Han vendte sig om.
Og skreg!!!
✶
Jul på dk.chat