Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5. december<br />
Jeg forlod Finn Frodes bolig mens jeg ivrigt noterede mine<br />
iagttagelser. De ville uden tvivl være guld værd for Bill -<br />
han kunne sagtens have brug for en mand som Finn Frode -<br />
ikke mindst til at overvåge at TCP/IP-pakkerne blev fordelt<br />
rigtigt på Internettet.<br />
✶<br />
Dagens sidste besøg gjaldt Niels Teglsbo!<br />
Jeg fandt hurtigt frem til huset på Amager, hvor han boede<br />
sammen med sin lillebror og sin mor.<br />
Atter en gang priste jeg mig lykkelig for usynlighedspinden.<br />
Niels var nemlig hjemme og sad med telefonen.<br />
Det gik op for mig, at han havde trykket 160 - og nu afventede<br />
at blive stillet igennem til 'Mødestedet'.<br />
'Mødestedet' var chatternes telefonmøde, der fandt sted<br />
hver fredag kl. 19.30 - hvis de altså ikke havde nok i chatten.<br />
Efter at have siddet tavst med røret i hånden et stykke tid,<br />
udbrød han pludselig:<br />
- Øh, hva' skal man sige...???<br />
Og smed røret på!<br />
Jeg begyndte at forstå, hvorfor 'Mødestedet' ikke var blevet<br />
den store succes.<br />
Jeg kiggede mig omkring i rummet, hvor Niels opholdt<br />
sig. Der var ikke rigtig nogen brugbare billeder - han havde<br />
lukket øjnene på dem alle sammen og et smil, som en<br />
'frowney'!<br />
✶<br />
Jeg forlod huset og fandt tilbage til min bil. Jeg besluttede<br />
mig til at lægge Sjælland bag mig for et stykke tid - og drage<br />
vestpå.<br />
Ringkjøbing var målet! For her boede Thomas Overgaard!<br />
✶<br />
Måske skulle jeg finde en ny strategi. I stedet for med usynlighedspinden<br />
i munden at gennemsøge Thomas' bolig, besluttede<br />
jeg mig for i stedet at opsøge hans forældre.<br />
De kunne måske give en række oplysninger, der kunne<br />
være værdifulde.<br />
Jeg ringede på døren og hørte en hund glamme i det fjerne.<br />
Så blev døren lukket forsigtigt op og en ældre mand kig-<br />
5. december<br />
gede ud.<br />
- Vi skæ' it' ha' no'ed i da', sagde han.<br />
- Goddag, hr. Overgaard, svarede jeg, jeg kommer fra Statsministeriet<br />
og er i gang med at lave undersøgelser af børn<br />
forhold til deres forældre - kan jeg komme ind et øjeblik.<br />
I min branche gjaldt alle kneb for at skaffe sig adgang.<br />
Autoritetstro som han var, nikkede den ældre mand og<br />
lukkede døren forsigtigt i. Så hørte jeg sikkerhedskæden rasle<br />
og lidt efter gled døren op.<br />
Manden sad i en kørestol og gav tegn til mig, at jeg skulle<br />
komme nærmere.<br />
Inde i stuen sad Thomas' mor også en kørestol. En hund<br />
svansede forvirret rundt på gulvt og forsøgte at tiltrække sig<br />
opmærksomheden.<br />
Jeg forklarede atter min hvide løgn om Statsministeriets<br />
undersøgelse af forældre-børn forhold. Det så ud som om de<br />
købte min dækhistorie.<br />
- Thomas ær en go' dræng, lød fra kvinden i kørestolen.<br />
- De har vel ikke et<br />
billede af deres søn,<br />
spurgte jeg forsigtigt.<br />
- Jow, svarede manden,<br />
der hænger ét dær<br />
på væg'en.<br />
Han pegede på et billede,<br />
der hang i en lille<br />
ramme.<br />
Billedet forestilletde<br />
en langskægget og<br />
langhåret mand med en<br />
korthåret hund i snor.<br />
- Dæ ær Thomas, dæ<br />
ær fra en reklame i<br />
ug'avisen, sagde moderen.<br />
- Og hunden er Deres, spurgte jeg og pegede på beaglen<br />
på gulvet.<br />
- Ja, Thomas ær så flink at komme fo'bi og gå en tur mæ<br />
den, fortsatte moderen og fik helt tårer i øjnene ved tanken.<br />
- Han sku' se å bli'e klipp't, sagde manden arrigt, sår'n æt<br />
fuwleskræmsel!<br />
- Rolig nu, fatter - do ska' huske å tage din piller, lød det<br />
beroligende fra moderen.<br />
- Og hvad får de så tiden til at gå med?, spurgte jeg manden,<br />
i et forsøg på at gyde olie på vandene.<br />
- Jæ ær hjemstavnsdigter!!!, svarede han hurtigt. Jeg skriver<br />
digte.<br />
- Min mand skriver mange digte, tilføjede konen.<br />
Hun pegede over på skrivemaskinen, der stod i et hjørne<br />
af stuen.<br />
- Ja så, svarede jeg - men hvorfor skriver De ikke på en<br />
computer i disse tider?<br />
- HA!, fnøs den gamle. En computer! Det vil' a skam også<br />
gerne, men min søn gi'er ikk' lære mig det!<br />
- Men han er da en go' dreng, bedyrede konen.<br />
- HA! Han bru'er al sin tid på den høwtalerfabrik og hører<br />
larmemusik dagen lang! Og hele natten surfer han på dæ der<br />
Internet. Ungdommen nutildags!<br />
Jeg forlod hovedrystende Thomas' forældre med billedet<br />
af Thomas under armen.<br />
6. december<br />
Tilbage på landevejen fra Herning spekulerede jeg på, hvordan<br />
jeg så skulle komme videre i efterforskningen.<br />
Skulle jeg blive i hovedlandet og besøge<br />
andre kendte chattere - eller skulle jeg måske<br />
atter en gang kaste mig over et par af de<br />
mere ukendte, de mindre produktive eller<br />
måske de helt frafaldne?<br />
Jeg besluttede mig i første omgang at køre<br />
sydpå mod det sønderjydske område.<br />
Men i Vejle fik jeg en pludselig indskydelse<br />
og drejede i stedet mod Fyn.<br />
Hvordan kunne jeg glemme hende!<br />
Pinto!<br />
Lene Guldmann Jakobsen, der stod for hovedparten<br />
af indlæggene i dk.chat! Næsten<br />
6000 indlæg på et halvt år! Og hun bestæbte<br />
sig jo altid på at holde sig et hestehoved foran<br />
hendes bejlere til topposten i dk.chat-statistikken!<br />
Hun måtte da - om nogen - være leveringsdygtig i oplysninger,<br />
som Bill kunne bruge til at afdække dk.chats sjæl og<br />
inderste lyster.<br />
✶<br />
Jeg nåede frem til Vordingborg ved aftenstide og fandt hurtigt<br />
frem til Lenes lejlighed.<br />
Acceptkortet skaffede hurtigt adgang til lejligheden - et<br />
øjeblik stod jeg inde i entreen.<br />
- Er det dig, Allan-skat??? lød en stemme fra køkkenet.<br />
Jeg blev stående tavst i entreen med usynlighedspinden i<br />
munden.<br />
Inde fra stuen lød barnelatter.<br />
Der var en underlig lugt i lejligheden. Jeg blev stående<br />
47