Moldau-historierne

jobbet har tilsyneladende installeret
et meget morsomt trafikspil på
denne computer, og det er det, jeg
sidder og spiller.
Jeg kiggede på de mærkelige
tegn og koder på skærmen.
Jeg forstod ingen ting. Tilsyneladende
skulle man dirigere en masse
fly op og ned fra en lufthavn.
- Jamen..., begyndte jeg. Sidder du bare og
spiller computerspil hele dagen? Jeg kiggede
beundrende på Asbjørn.
- Øhhh, svarede han, dybt koncentreret om det mærkelige
program. Det så meget autentisk ud.
- Det er jo vigtigt at slå rekorden, svarede han endelig.
Det er jo vigtigt, når man skal skrive sammen med de andre
chattere.
Han tog en Marie-Kiks ud af pakken på bordet og dyppede
den i noget lunken kaffe, der var hældt op i et ægte
Beverly Hills 90210-krus.
- Er det svært, udbrød jeg, og kiggede på skærmen.
- Nej nej, Århhh, se nu der. Han kiggede febrilsk på skærmen.
Han havde tydeligvis ved et uheld fået to fly til at
benytte den samme landingsbane samtidig, og han tastede
febrilsk på knapperne.
- Nå, det nytter nok ikke noget - og rebootede computeren.
I det fjerne hørte jeg lufthavnens brandvæsen rykke ud.
- Nå, hvad kan jeg så hjælpe dig med, spurgte han.
Jeg fremførte mit ærinde.
- Hm, svarede han efter at have funderet et stykke tid,
jeg kan nok heller ikke hjælpe.
- Hvad med din ven i Sorø - kan han ikke være til nogen
hjælp, spurgte jeg.
- Bop, bop, bop. Asbjørn gjorde en afvisende bevægelse
med hånden.
- Kong Mads kan vi ikke bruge til denne sag, mente han.
Men jeg tror, at det er Birthe, der har nøglen til at alt det
her! Det var hun igen!
- Følg med mig, udbrød han pludselig.
Nede på flyvepladsen lukkede han i hangar op og afslørede
et topersoners svævefly.
- Jeg flyver dig til Sønderborg, sagde han, da han så mit
spørgende ansigt.
- Jamen, kan man det i et svævefly.
- Jeps, se nu bare her. Han pegede ud på startbanen, hvor
et fly var ved at gøre klar til start.
- Vi følger efter den der!
- ???
4. kapitel
Asbjørn fik hurtigt fat på en bil, der kunne trække os ud
til startbanen. Da det store fly begyndte at køre ud af startbanen,
svingede Asbjørn en lasso, fik fæstnet en line til
passagerflyets haleror.
- Hold fast, nu sker det, råbte Asbjørn. Og det er meget
bedre end sex!
ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!
5. kapitel
En lejet bil udgjorde det perfekte skjulested for en forsigtig
privatdetektiv. Nu havde jeg efterhånden hørt så meget
om Birthe, at det gjaldt om at holde lav profil.
Hvad kunne der ikke ske! Hun kunne slå mig med kagerullen
eller stikke mig med en kanyle! Jeg skulle ikke nyde
noget!
Jeg havde tilbragt både aftenen og natten i bilen, mens
jeg havde holdt huset under overvågning.
Faktisk var min overvågning startet allerede dagen før,
hvor de fleste af byens spidser var samlet til en overdådig
frokost i to store telte. Alle de mandlige borgere var gået
ind i det ene telt, men de kvindelige havde indtaget det andet.
At Birthe havde været med, var jeg ikke i tvivl om. Men
det var ikke lykkedes mig at få øje på hende.
I de følgende timer havde latter og skrig og skrål lydt ud
under teltdugen.
Jeg havde forgæves forsøgt at snige mig ind i kvindeteltet.
Men et stort muskelbundt iført stramtsiddende
leopardundertøj med på påskriften 'Albers Contruction udvider
her', havde grebet fat i mig og slæbt mig væk.
Men jeg havde da hørt lidt af, hvad der var foregået:
- Nu er det min tur til at blive piercet, havde en kvindestemme
hvinet.
- Nej, det er mig nu, havde en anden råbt.
- Rolig, piger, havde en myndig stemme lydt, vi når det
nok allesammen.
- Det her giver ordet ringridning en helt ny mening, havde
en salig stemme udtalt.
Senere på aftenen var festen forsat hos Birthe. Gæsterne
var ankommet maskeret og havde indtaget de våde varer -
indkøbt via de lokale spritbåde til Tyskland - med et medbragt
sugerør.
Og Birthe havde båret en maske, så heller ikke her var
det lykkedes mig at finde ud af, hvem af deltagerne i orgiet,
der faktisk VAR Birthe.
Nu var det blevet morgen - ja, faktisk var det efterhånden
langt op af formiddagen. Jeg strakte mig. Men blev så
øm i ryggen af at tilbringe hele natten på forsædet af en bil.
Pludselig kom hun ud af døren. Jeg var forvirret. Sådan
havde jeg slet ikke forestillet mig hende. Hun var ca. en
meter og halvfjerds og kom gående med ikke mindre end
fire børn på slæb!
Mor Birthe?
Jeg greb det til lejligheden indkøbte fotografiapparat og
trykkede løs.
Men hun må ubevidst have hørt mig, for pludselig drejede
hun omkring og kom farende imod mig som en olm
tyr!
Jeg fik startet bilen i en fart, vendte den med hvinende
dæk og kørte i fuld fart ud af byen.
Men Birthe var heller ikke sen! Hun lod børn være børn
og sprang ind i den sølvgrå Peugeot, der stod parkeret i
indkørslen.
Gudskelov kunne den gamle spand slet ikke følge med
den splinternye udlejningsvogn, jeg havde udstyret mig med.
Men redningen kom som havde forsynet sendt den! Christian
den Tiende's bro, der forbinder Als med fastlandet,
gik op, netop som jeg var kommet over!
Og Birthe blev efterladt skummende af raseri på Alssiden
✶
Alligevel turde jeg ikke stoppe, før jeg var noget et godt
stykke op gennem Sønderjylland og var helt sikker på, at
jeg havde rystet hende af.
Og nu havde jeg et billede af Birthe!
I Haderslev fandt jeg en lokal fotohandler, der indvilligede
i at fremkalde filmen med det samme.
- Jeg er godt klar over, at branchen har et dårligt ry på
dk.chat, sagde han. Men jeg skal gøre, hvad der står i min
magt på at rette op på det. Kom igen om en time, tilføjede
han.
En times tid senere stod jeg med de færdige billeder.
Jeg var skuffet. Omend billederne var såvel klare som
skarpe, så var der ingen Birthe! Der, hvor hun skulle være,
var der ingenting! Det var tomt.
Jeg greb fat i slipset på fotohandleren og hev til.
- Jamen, jeg forsikrer Dem. Der ER ikke noget på
negativerne, jamrede han.
Et kort kig afslørede, at manden havde ret! Birthe kunne
ikke hænge ved!
✶
7