You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Men døren blev ikke lukket op.<br />
Måske var min forklædning FOR effektiv?<br />
Eller også VAR der ingen hjemme!<br />
Jeg kiggede mig forsigtigt omkring og trak derefter mit<br />
Accept-kort fra af min tegnebog og stak det ind i sprækken<br />
mellem dør og karm. Jeg sendte en venlig tanke til Tina Kjær,<br />
hvis figur, jeg kendte fra mangen en privat hjemmeside. Et<br />
Accept-kort åbner alle døre!<br />
Jeg kiggede mig hurtigt omkring i huset. Der var ingen<br />
hjemme - det var sikkert og vist. Var familien på ferie?<br />
Huset bar præg af, at her boede fire børn i den urolige<br />
lavalder. Møbler og skabe havde ridser i en halv meters højde<br />
over gulvet, sandsynligvis fremkommet ved at børnene kørte<br />
ind i alt med deres plasticscootere o. lign.<br />
I alrummet stod en computer: Det nye husalter. Jeg tændte<br />
for computeren. Måske kunne jeg finde et billede af Birthe<br />
her! Men nej - et større gennemsyn af harddisken bragte ikke<br />
et sådant billede på banen.<br />
Jeg rodede videre i huset uden resultat.<br />
Ingen billeder! Det passede<br />
selvfølgelig også med min tidligere<br />
så dyrekøbte erfaring: Birthe KAN<br />
IKKE fotograferes!<br />
Jeg var ved at opgive, da mit blik<br />
pludselig faldt på en pusle-spilsbrik,<br />
der lå og flød sammen med<br />
børnenes legetøj. Her var tydeligvis<br />
tale om et fotografi, der var blevet<br />
klippet op som et puslespil. Og<br />
jeg kunne se på muren i baggrunden,<br />
at billedet var taget her i huset.<br />
Jeg rodede videre blandt legesagerne uden videre held.<br />
Der var kun den ene brik! Hvor var resten?<br />
1. kapitel<br />
✶<br />
Solen kastede stadig sine bagende stråler ned over byen.<br />
Luften var tyk af bios, mados og lugten af varm asfalt. Vandet<br />
fossede ud af brandhanen, hvor børnene muntrede sig.<br />
Fra lejligheden overfor lød en stille saxsolo.<br />
Jeg sad atter tilbagelænet i kontorstolen med benene på<br />
skrivebordet og lod mig svale af ventilatoren.<br />
Jeg overvejede situationen!<br />
I min hånd holdt jeg puslespilsbrikken. Hvor mon resten<br />
var henne? Måske jeg skulle prøve at sende brikken til dk.chat<br />
- måske var der nogen, der lå inde med andre brikker!<br />
Nej, forresten. Jeg kunne ikke tillade mig at poste en binært<br />
fil i dk.chat. Den slags fejl, så man meget alvorligt på i<br />
gruppen.<br />
Nej - de måtte nøjes med at kigge på brikken her. Og<br />
maring;ske ville der være en vågen dk.chatter, der kunne<br />
fortælle mig, hvordan jeg kom videre!<br />
2. kapitel<br />
Det var nu ikke den store hjælp, jeg fik fra dk.chatterne i<br />
denne sag. Ikke ét sølle indlæg i dk.chat, der kunne hjælpe<br />
mig på sporet, kunne det blive til.<br />
SUK<br />
Jeg måtte vist søge videre på egen hånd.<br />
Jeg kiggede på min liste over aktive dk.chattere UDEN<br />
billede på Nettet og besluttede mig for at tage en tur til Horsens!<br />
Her boede TO chattere, der på hver sin måde gav sit daglige<br />
besyv med.<br />
Hvem skulle jeg besøge først?<br />
Mit valg faldt på Bertel Lund Hansen.<br />
Da jeg stod på foran indgangsdøren blev jeg alligevel i<br />
tvivl. Jeg huskede atter, hvordan mit første møde med Bertel<br />
var forløbet - således beskrevet i en af de tidligere beretninger.<br />
Her blev jeg bidt af den nette Fido - Bertels lille hund!<br />
Frygtelig traumatisk oplevelse, der stadig fik mig til at vågne<br />
op midt om natten badet i sved!<br />
Jeg skød hjertet op i livet og trykkede på dørklokken.<br />
Intet svar.<br />
Jeg kiggede ind af vinduet i Bertels stuelejlighed. Der så<br />
ikke ud til, at der var noget hjemme.<br />
Hvor kunne han være henne? Var i skole? På dette tid om<br />
dagen? Eller var han bare taget ud for at købe ind?<br />
Atter en gang listede jeg Accept-kortet frem af tegnebogen<br />
og lirkede døren op.<br />
Jeg fandt hurtigt frem til Bertels computer. Arbejdsværelset<br />
flød med papirer, tydeligvis matematikopgaver, som Bertel<br />
skulle rette. Reolen var fyldt med bøger, primært om kortspil.<br />
Jeg trådte et skridt tilbage for at kunne overskue bogudvalget<br />
og kom i det samme til at vælte en større stabel<br />
frisbee's der stod som en stor søjle i rummet.<br />
Jeg stoppede op og lyttede! Var der nogen, der havde hørt<br />
mig?<br />
Nej - alt var stadig stille.<br />
Jeg fortsatte min søgen blandt de mange ordbøger i reolen:<br />
Tysk-Dansk, Engelsk-Dansk, Latin-Dansk. Hvem pokker<br />
havde dog glemt en spegepølsemad i latinordbogen?<br />
Mit blik faldt på Retskrivningsordbogen, der havde en<br />
fremtrædende plads på bordet foran computeren. Jeg tog den<br />
op i hånden og kiggede på den. Der var<br />
tydeligvis tale om den seneste udgave -<br />
den med trykfejlen på forsiden.<br />
Men der var et bogmærke! Jeg<br />
kunne se, at det stak ud. Jeg slog<br />
bogen op og tog bogmærket ud.<br />
Nej - det var ikke et bogmærke.<br />
Det var en puslespilsbrik<br />
magen til den, jeg havde<br />
fundet i Birthes hus.<br />
Hvad havde Bertel og Birthe<br />
til fælles? Jo, de hed begge Hansen<br />
til efternavn og deres fornavne<br />
startede med B - men ellers?<br />
Hvordan var den puslespilbrik havnet her?<br />
Der var måske noget om snakken? Var der en særlig<br />
dk.chat-klike bestående af de chattere, hvis billeder IKKE<br />
var offentliggjort?<br />
3. kapitel<br />
Jeg skimmede min liste igennem over dk.chattere UDEN offentliggjorte<br />
billeder på Nettet. Hvem skulle jeg prøve denne<br />
gang?<br />
Måske én af de nye? Mit blik faldt på Claus H.B. Sørensen,<br />
der trods en udenlandsk klingende emailadresse tilsyneladende<br />
boede på det pæredanske Nørrebro - i landet, hvor<br />
man uden blusel lader sit barn stå ubevogtet i barnevognen<br />
foran restauranterne.<br />
Godt nok hed han hverken noget med B eller hed Hansen<br />
til efternavn - men hans mellemnavne var H.B. - så måske<br />
var der alligevel en forbindelse?<br />
Også denne gang fandt jeg lejligheden tom. Trods gentagne<br />
tryk på ringeklokken og hårde bank på døren, var der<br />
ingen, der lukkede op.<br />
Jeg hev atter en gang Accept-kortet frem og stak det ind i<br />
sprækken og fik døren op. Tak, Tina!<br />
Først troede jeg, at jeg var gået forkert! Lejligheden var<br />
et veritabel hifi-mekka med højttalere, forstærkere, tunere,<br />
båndmaskiner, pladespillere etc., alt sammen opbygget i gode,<br />
sunde, danske spånpladematerialer.<br />
Jeg studerede den enorme pladesamling. I sandhed en blandet<br />
smag: Aqua, Deep Purple, Jim Steinman, The Art of Noise<br />
(til test af hifi?), Metallica, Ace of Base, Texas, Shu-Bi-Dua,<br />
J.S. Bach, Sinead O'Connor, Enya, Leif Strand, Diskofil, Jean<br />
Michel Jarre etc.<br />
23
Change language