Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
- Ja, det er fan'me strengt, råbte en fyr - der som alle de<br />
andre også var for-mummet med en hætte.<br />
- Han har gentagne gange beluret fremtrædende dk.chattere<br />
og uretmæssigt skaffet sig adgang til disses bopæl, fortsatte<br />
næstformanden.<br />
- Uretmæssigt???, råbte jeg! Jeg må protestere! Jeg har jo<br />
et Accept-kort, det giver jo adgang til alt!<br />
- Må vi se?, råbte den hætteklædte, der sad alleryderst.<br />
Jeg begyndte at rode i mine lommer. Pokkers, tænkte jeg.<br />
Jeg gav jo Accept-kortet til Heidi.<br />
- Øh, fremstammede jeg, jeg har det ikke lige på mig,<br />
meeeeen...<br />
- Han er fuld af løgn, skreg en anden hætteklædt. Han har<br />
ikke en skid...!<br />
- Det er også fuldstændig lige meget: Et Accept kort kan<br />
måske bruges i den virkelige verden, fortsatte næstformanden,<br />
men i den virtuelle verden giver det ingen beføjelser!<br />
- Smid ham af Nettet, råbte en af de hætteklædte, mens<br />
han fægtede med en lang kæp.<br />
- Ja, få ham ud, råbte en anden, og svingede med en dåseøl.<br />
- Han kan heller ikke sætte komma'er, råbte en fyr, der<br />
udover hætten og bar pilothjelm.<br />
- Og stave kan han heller ikke, lød det fra en fjerde, der<br />
samtidig slog pegepinden i bordet.<br />
- STILLE!!!, hvæsede formanden igen, mens han bankede<br />
hammeren i bordet.<br />
- Vi skal nu stemme om afgørelsen, fortsatte formanden.<br />
Hvem stemmer for, at anklagede P. <strong>Moldau</strong> afskæres fra<br />
Nettet med øjeblikkelig virkning.<br />
Alle - som én - rakte de hætteklædte hånden i vejret.<br />
Formanden slog hammeren hårdt i plankebøffen og gav<br />
tegn til de to hætteklædte personer, der indtil nu havde bevogtet<br />
indgangen.<br />
- Før ham bort, udbrød han.<br />
De greb mig og trak mig ud gennem døren, mens jeg forgæves<br />
råbte:<br />
- Jamen, det kan I da ikke, det har I da ingen ret til, her er<br />
jo ingen regler, det må I ikke, det passer ikke, det er falske<br />
anklager, giv mig da lov til at forsvare mig, der må da være<br />
appelmuligheder? Hører I? Jeg klager til jeres postmaster!!!<br />
Bonderøve! Racister!!!<br />
Lyden af mine råb gav genlyd i gangene, mens de to mænd<br />
slæbte mig brutalt tilbage til cellen. De flåede celledøren op<br />
og kylede mig i rummet.<br />
Så blev døren smækket i og jeg hørte nøglen blive drejet<br />
rundt.<br />
NO CARRIER<br />
10. kapitel<br />
Min<br />
elskede<br />
dk.chat<br />
1. afsnit<br />
Asfalten blødte.<br />
Hedebølgen kørte nu på tredie uge og alt i byen foregik i<br />
slowmotion.<br />
Luderne stod og kiggede langt efter kunderne.<br />
Meget langt.<br />
Varmen lagde en dæmper på de flestes lyster. Faktisk foretrak<br />
de fleste at sidde i skyggen, i nærheden af ventilatoren<br />
og med en whiskey on the rocks inden for rækkevidde. Helst<br />
helt uden whiskey. Kun is!<br />
I lejligheden overfor sad saxofonisten i vindueskarmen<br />
og røg. Han var som sædvanlig ved denne tid kun iført et par<br />
pyjamasbukser og en net-undertrøje. Saxofonen lå glinsende<br />
i solen ved siden af.<br />
Jeg lænede mig tilbage i skrivebordstolen og smed benene<br />
op på bordet.<br />
Fra inderlommen fiskede jeg en cigaret frem og tændte<br />
den. Jeg blæste en stribe røgringe op luften, som hurtigt blev<br />
skåret i småstykker af propellen i loftet.<br />
✶<br />
Jeg skylder måske nye læsere at præsentere mig selv?<br />
Navnet er P. <strong>Moldau</strong>.<br />
Privatdetektiv. Opdager. Professionel snushane! Parat til<br />
at rykke ud for 20$ i timen plus omkostninger.<br />
Mit lurvede kontor ligger på 3. sal i en kontorbygning i et<br />
af byens mindre pæne kvarterer.<br />
Men pyt. Jeg klarer mig. Jeg laver ikke skilsmissesager,<br />
finder bortløbne kæledyr eller børn. Men ellers alt muligt<br />
andet. Næsten.<br />
Jeg har investeret i det nyeste teknologiske udstyr - en<br />
computer med Internetadgang. Så jeg er up-to-date!<br />
Forretningen går faktisk godt - sådan da. Hvis det ikke<br />
lige var for en måneds ufrivillig 'ferie':<br />
Den opmærksomme læser vil sikkert huske, at jeg i min<br />
forrige beretning på skammeligste vis blev forvist til en fugtig<br />
celle af en større samling dk.chattere, der - under dække<br />
af anonymitet - gennemførte en skueproces af kafkaske dimensioner<br />
og i enstemmighed dømte mig til forvisning fra<br />
Nettet.<br />
Hele DEN tragiske historie kan læses på de foregående<br />
sider.<br />
Hvordan kan jeg så pludselig sidde her tilbage på mit ydmyge<br />
kontor, vil mange sikkert spørge.<br />
Elementært, kan jeg svare - med henvisning til en af mine<br />
mere berømte kolleger. Elementært, for intet kan holde P.<br />
<strong>Moldau</strong> indespærret!<br />
✶<br />
Hm... Det var nu egentlig lykkedes meget godt, måtte jeg<br />
indrømme.<br />
Den fugtige celle stod i skærende kontrast til varmeinferno,<br />
som byen nu var indhyllet i.<br />
Fugten drev ned af de ru vægge og gulvet var fyldt med<br />
rotter og mus, der pilende over gulvet forsøgte at spise den<br />
spartanske føde, som jeg blev udsat for af mine fangevogtere.<br />
Det eneste dagslys kom fra en tremmebefæstet vindue i<br />
det øverste hjørne - det vindue, der netop blev min billet til<br />
friheden.<br />
Mine mange forsøg på at vriste de tykke jerntremmer fri<br />
af den møre cement var ganske vist mislykkedes, ligesom<br />
det heller ikke havde været muligt at opløse hverken tremmer<br />
eller murværk med noget af den 'føde', jeg fik serveret.<br />
31
Change language