Moldau-historierne

- Bi lidt, udbrød Karl Aage Isaksen, der også havde sat
sig ved bordet.
- Hva' stikker dig?, spurgte Tlaloc.
- Prøv nu at holde Jer til tråden, udbrød Kim Larsen, der
atter en gang kom rendende.
- Glimrende, og fandt du så nogle fejl?, gentog Asbjørn
og kiggede på Berthel.
- Hvem tror du, der opdagede det manglende punktum på
forsiden af den ene af dem, svarede Berthel med et skævt
smil, mens han kastede paptallerknen gennem luften som en
frisbee.
I et hjørne af parken stod Broder Makholm og messede sammen
med sine vigtigste disciple.
- Vi er enige om, at vi lader Henrik Christian gøre det
grove arbejde, ikke sandt?
Adam Sjøgren og Bo Kjellerup nikkede og kiggede beundrende
på den kutteklædte fromme mand, der var igang med
at gennemgå aftenens planer.
Det var ved at blive ubehageligt at sidde i træet, men der var
ingen vej uden om. Jeg rykkede lidt på mig for at finde en
mere behagelig stilling.
Alternativet var prøve at blande sig med mængden, men
jeg ville nok alt for hurtigt blive genkendt. Og med oplevelsen
med dk.chatterne i hu fra min forrige sag, så sagde min
fornemmelse mig, at jeg hellere måtte blive i træet.
GONGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG!
En af festdeltagerne havde slået på en stor gong-gong og
den spredte småsnakken holdt inde.
På scenen stod nu Toke og kiggede ud over de forsamlede
dk.chattere. På hver sin side af talerstolen stod en række farvestrålende
faner.
- Kammerater!, råbte han.
Han holdt en kunstpause.
- Dette er ikke DKP M/L, råbte han.
- Hørt!, kom det fra Kirsten Henningsen.
- Dette er HT M/L, råbte han.
Forsamlingen klappede ivrigt.
- Vi er samlet her i dag for at hylde...
Kunstpause.
- For at hylde dk.chat...
Lyden fra højttaleren ekkoede ud over pladsen.
- Vores allesammens dk.chat. Det, vi er fælles om!
Toke tav igen, mens hans ord forplantede sig ud over parken
og ind i folkets bevidsthed.
- Vi skal idag afsløre to ting. Først og fremmest skal vi
afsløre et par statuer!
2. afsnit
Han gjorde en fejende håndbevægelse ned mod for enden
af pladsen, hvor to mørkerøde klæder skjulte noget, der godt
kunne ligne statuer.
Ved siden af stod en søjle med en buste af Gerner Mortensen.
- Vi skal afsløre to statuer af to chattere, der har forladt
os.
Toke gav tegn til TommyBoy Boelskifte og Tommy Holm
Hansen, der langsomt begyndte at trække klædet af den ene
af statuerne.
- Her er Julie, råbte Toke og pegede på den buste, der
kom til syne. Ja, der måtte jo blive tale om en buste.
Ved siden af den anden statue stod to personer, der dækkede
sig bag initialerne MSS og HSS. På et tegn fra Toke
trak de klædet til side.
Der gik et gys gennem forsamlingen.
Det var ikke en buste. Det var en statue i helfigur!
Af Andreas Lerche Olesen!
Begejstringen ville ingen ende tage.
De to hunde, der havde løbet og leget foran scenen var
efterhånden faldet til ro,bidende i hver deres ledning til
forstærkeranlægget.
HYHYHHYLLL...
Det gav nogle ubehagelige lyde i højttalerne, så jeg måtte
anstrenge mig for at høre, hvad der blev sagt.
Jeg rykkede mig længere ud på grenen.
Toke hævede armene og fik dysset forsamlingen ned. Alle
lytter, når Toke taler!
- Kammerater! Vi skal også tale om en anden ting. En
langt alvorligere ting!
Kunstpause.
- Det drejer sig om en spion i blandt os!
Toke tav igen og kiggede alvorligt på forsamlingen.
- Det drejer sig om Palle Møller!
BUUHHHHHHHH!
Forsamlingen hujede.
- Palle Møller har gjort noget utilgiveligt! Han har udleveret
os til spot og spe på Internettet. Han har gjort grin med
os! Han har holdt os for NAR!
Tokes stemme knækkede over.
- Jeg synes det var for dårligt, at han blandede os sammen
med DIKU- nødderne, hviskede Per Abrahamsen til Lars
Fischer. Vi er på DINA - ikke på DIKU.
- Det er vel det der med religionen, der ledte ham på sporet
af forbindelsen, brød Broder Makholm ind. Der står jo
en hel masse om religion på din hjemmeside.
- Men jeg forstår ikke, hvorfor jeg blev gjort til kunstkender!!!,
indskød Peter Dalgaard.
- Det er elementært, hviskede Lars Balker Rasmussen, du
har jo sådan en kubistisk mailadresse.
- Men bare vent til jeg få fat i hans brugernavn, skumlede
han og slugte den sidste sjat af øllen.
- Stille!
Toke havde genvundet fatningen.
- Palle Møller spredte en række løgne om os! Det er utilgiveligt!
Derfor måtte han dø!
Der gik atter et gys gennem forsamlingen.
- Palle Møller er død! råbte han. Dk.chat længe leve!!!
HURRRRAAAAAAAA!
Stemningen steg atter til uanede højder.
- Men tro nu ikke, at det var mig, der ombragte ham. Nej
nej. Den slags har vi folk til! Derfor skal vi år uddele årets
chatling til den dk.chatter, der skaffede os af med Palle Møller!
Toke holdt atter en kunstpause.
Så fremdrog han en kuvert som han holdt op, så alle kunne
se den. Han lukkede kuverten op med et snuptag og fremdrog
en seddel.
Så rømmede han sig.
- Og navnet er....
Alle holdt vejret.
Jeg rykkede mig længere ud på grenen for bedre at at kunne
høre navnet!
- Knææææk, sagde grenen under mig.
Grenen ramte først de udspændte guirlander og fortsatte
derefter med usvækket kraft mod de opstillede borde. Tallerkner,
glas og bordpynt fløj til alle sider, mens klapbordene
klappede sammen af grenens vægt.
Også jeg måtte følge tyngdeloven!
Med et ordentligt brag ramte jeg statuen af Andreas Olesen,
der væltede ned i en fontæne, så kaskader af vand stod
til alle sider.
De nu temmelige våde chattere sprang op og kiggede forfjamskede
omkring.
Men jeg var hurtig til at udnytte den almindelige forvirring:
Tre flik- flak efterfulgt af fire kolbøtter og jeg stod
foran den undrende Toke.
Jeg greb sedlen ud af hånden på og sprang ned fra scenen,
mens jeg greb fat i bardunerne.
Et hårdt greb og den udspændte teltdug over scenen klappede
sammen om Toke og talerstol som en østers.
Og væk var jeg!
15