You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Det blev bevogtet af en lille gris<br />
- et computersvin. Jeg gjorde et<br />
notat om, at mange chatterne åbenbart<br />
lod deres computere udsmykke<br />
med tøjdyr o. lign.<br />
Det var sikkert en oplysning,<br />
Bill kunne bruge.<br />
Jeg tændte for computeren. Efter<br />
et stykke tid var den klar til<br />
brug og jeg skulle lige til at starte<br />
et program, da alt lys pludselig<br />
forsvandt i huset.<br />
Hele huset henlå i mørke - undtagen<br />
computeren, hvis skærm oplyste<br />
det lille rum.<br />
Hvad nu?<br />
8. december<br />
Jeg stod tavst og betragtede skærmen. Pludselig begyndte<br />
musikken at strømme ud fra højttalerne.<br />
Hør musikken!<br />
Blodet frøs til is i mine årer, jeg mærkede min puls stige<br />
og anstens kolde sved. Hvad ville der ske nu?<br />
Jeg listede forsigtigt ud af rummet og tilbage til stuen, der<br />
8. december<br />
også henlå i mørke.<br />
Jeg famlede i lommen efter min<br />
lighter og tændte den. I flammens<br />
skær studerede jeg bogreolerne.<br />
Jeg fandt flere bøger, der vidnede<br />
om, at Jesper havde en fortid som<br />
HA'er.<br />
Jeg gøs ved tanken om, hvad der<br />
ville ske, hvis Jesper opdagede<br />
mig her.<br />
Jeg hørte en nøgle blive sat i<br />
låsen og pustede hurtigt flammen<br />
ud. Så listede jeg over til havedøren<br />
og lukkede mig diskret ud.<br />
Ind gennem vinduet kunne jeg<br />
se Jesper gå gennem stuen belæsset<br />
med nyindkøbte julegaver.<br />
Jesper satte sig ned foran computeren<br />
og gjorde et par hurtige<br />
tastetryk. Så holdt musikken op.<br />
Jeg åndede lettet op. Jeg var<br />
overrasket over, at Jespers kompositioner<br />
havde haft sådan en indvirkning på mig.<br />
Haven bar præg af, at Jesper ikke havde boet her så længe,<br />
men den oplysning kunne næppe interessere Bill, så jeg<br />
skyndte mig i stedet ud til min parkerede bil.<br />
Mine nerver holder altå ikke til de jyske chattere, tænkte<br />
jeg for mig selv, da jeg atter satte kursen mod Sjælland.<br />
✶<br />
Jeg besluttede mig derfor til, at ærkesjællænderen Paw Larsen<br />
skulle emne for mit næste besøg.<br />
Paw have i en periode været meget aktiv i chatten, men på<br />
det seneste var det gået meget ned af bakke med hans engagement<br />
- især efter han har var blevet færdig med sin eksamensopgave.<br />
Måske kunne Bill få brug for oplysninger om en chatter,<br />
hvis fremtidige arbejdsplads hed IBM?<br />
Jeg opgav at køre bil ind i København - i stedet parkerede<br />
jeg i én af omegnskommunerne og tog et S-tog.<br />
Det var nemt at finde frem til huset, hvor Paw boede.<br />
Jeg gik ind i trappegangen og begyndte at bevæge mig op<br />
ad trapperne.<br />
- Goddag, jeg er revisor, lød en stemme pludselig fra en<br />
fyr, der var på vej ned.<br />
Jeg mærkede efter. Jo, jeg havde stadig usynlighedspinden<br />
i munden. Hvad pokker snakkede han om?<br />
- Goddag, jeg er revisor, sagde fyren igen.<br />
Han snakkede åbenbart med sig selv.<br />
Jeg fandt mit Accept-kort frem og begyndte at bearbejde<br />
døren til Paw's lejlighed.<br />
Efter ca. en halv times fumlen med kortet knækkede det<br />
pludselig i tre stykker.<br />
Jeg bandede over det - det var et frygteligt tab! Hvordan<br />
skulle jeg nu komme ind hos de mange chattere?<br />
I min arrigskab kom til til at skubbe til døren, og til min<br />
store overraskelse gled den op!<br />
Jeg listede ind i lejligheden og så mig omkring. Paw var<br />
ikke hjemme - enten var han på McDonalds for at spise eller<br />
også var han taget på arbejde.<br />
Jeg kunne se, at Paw allerede havde købt julegaverne til<br />
sine forældre: På spisebordet stod en flaske rødvin (hvor<br />
uopfindsomt!) til faderen og en flaske portvin (endnu mere<br />
uopfindsomt) til moderen. Jeg spekulerede på, om Paw skulle<br />
fejre juleaften i familiens skød i Solrød?<br />
Ved siden af lå et Ejnars Pub-kort -<br />
det stoppede jeg i lommen, da det<br />
kunne være en værdig afløser for mit<br />
højtelskede Accept-kort, der jo var<br />
blevet ødelagt netop af Paws dør.<br />
På kortet var et portrætbillede af<br />
Paw - det kunne jeg bruge til rapporten<br />
til Bill. Jeg kiggede indgående på<br />
billedet; der var en vis lighed med den<br />
forvirrede fyr, jeg havde mødt i trappeopgangen.<br />
Men ikke helt. Fyren på<br />
49
Change language