You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
mig, da jeg trådte ind i værelset.<br />
På opslagstavlen hang en<br />
stribe billeder. Enkelte viste Simons<br />
sidste skoledag, hvor han<br />
og kammeraterne delte karameller<br />
ud til de mindre elever på<br />
skolen.<br />
Et billede viste Simon under<br />
et trylleshow - desuden var der<br />
et billede, hvor Simon var i færd<br />
med at save en skolevikar over<br />
til en klassefest.<br />
Jeg snuppede et billede, hvor<br />
Simon var sammen med sin kat.<br />
Over Simons seng hang to fotografier<br />
i hver sin guldramme. Det ene forestillede Uffe<br />
Ellemann-Jensen - det andet var et signeret fotografi af Klaus<br />
Riskær fra CyberCity.<br />
Jeg åbnede klædeskabet og kiggede ind. Her hang Simons<br />
tryllekunstner-kluns. Jeg tog det ud af skabet, men blev temmelig<br />
forskrækket, da der pludselig fløj en hvid due op af<br />
den ene lomme. Jeg trak lidt i et lommetørklæde, der stak op<br />
af en anden lomme og ud fløj endnu en hvid due.<br />
Jeg prøvede at indfange duerne, men pludselig var de<br />
begge forsvundet.<br />
Simons kat slikkede sig veltilfreds om munden.<br />
På hattehylden lå en høj, sort hat, der ved et nærmere eftersyn<br />
viste sig at indeholde en hvid kanin.<br />
Jeg skyndte mig at lukke skabet inden flere dyr slap løs!<br />
Og forlod værelset.<br />
Nede i stuen kastede jeg et blik på PC'en på skrivebordet.<br />
Den var slukket, men skrivebordet flød med disketter, kabler<br />
og tryllerekvisitter.<br />
Jeg følte pludselig trang til en cigaret, da jeg fik øje på en<br />
hvid, aflang tingest, der lå på skrivebordet.<br />
Var Simon begyndt at ryge, eller hvad var det her? Jeg tog<br />
den hvide tingest op og stak den i munden, mens jeg fumlede<br />
i min lomme efter en lighter.<br />
Pludselig hørte jeg entrédøren gå op.<br />
Jeg stivnede.<br />
Hvordan skulle jeg kunne undslippe denne gang? Vinduerne<br />
var hermetisk lukkede, og vejen hen til terrassedøren<br />
var jeg afskåret fra at benytte.<br />
3. december<br />
Simon kom ind i stuen og tændte for computeren. Han vær-<br />
3. december<br />
digede mig ikke ét blik.<br />
Jeg forstod ingenting!<br />
Jeg begyndte forsigtigt at bevæge<br />
mig mod indgangen.<br />
Simon vendte sig om - og selv om<br />
han gloede lige i min retning, så ænsede<br />
han mig ikke.<br />
Ude i gangen passerede jeg et<br />
spejl. Nu forstod jeg.<br />
Der VAR intet spejlbillede. Jeg<br />
var usynlig!<br />
Jeg tog den lille hvide pind ud af<br />
munden - og i det samme tonede jeg<br />
frem i spejlet.<br />
Selvfølgelig!<br />
Det her var jo dk.chat - hvor alt kan ske - og netop Troldepus<br />
af dk.chat kunne selvfølgelig sine litterære klassikere!<br />
✶<br />
Det var jo genialt, det her! Men Troldepus' tryllepind i munden<br />
kunne jeg ubemærket bevæge mig rundt i chatternes huse<br />
og aflure dem deres hemmeligheder.<br />
Jeg sad atter i min bil og renskrev veltilfreds mine notater.<br />
Bill ville blive lykkelig for mig!<br />
Jeg overvejede, hvilken dk.chatter, jeg skulle besøge næste<br />
gang.<br />
Nu, hvor jeg var i Odense, ville et besøg på Nordisk Landbrugsskole<br />
måske være et kvalificeret bud.<br />
På den anden side: Kursusmaskiner! Hvad havde de egentlig<br />
bibragt chatten andet end en masse lange tråde?<br />
Jeg studerede atter min liste over aktive - og mindre aktive<br />
dk.chattere.<br />
Mit blik faldt på Gerd Madsen - hun boede jo også i<br />
Odense. Men det var jo laaaang tid siden, hun sidst havde<br />
skrevet et indlæg... Hvad var der dog blevet af hende? Hvad<br />
fik hun tiden til at gå med???<br />
✶<br />
Jeg fandt hurtigt frem til Gerds bolig. Jeg stak usynlighedspinden<br />
i munden og fik indgangsdøren lirket op med Accept-kortet.<br />
Jeg fik først øje på en fyr, der sad i sofaen og kiggede med<br />
et tomt blik på en fjernsynsskærm.<br />
Men så fik jeg øje på Gerd, der var optaget af SIN skærm.<br />
Fingrene drønede over tasterne med en hastighed, jeg ikke<br />
før havde været vidne til.<br />
- Skaa-at, lød det fra sofaen.<br />
- Ja-a, hvad er der Mikael?, lød det fra Gerd bag skær-<br />
men.<br />
- Kommer du ikke her hen, ska-at, fortsatte fyren i sofaen.<br />
- Nej, ikke lige nu, jeg sidder lige og chatter, ikk'.<br />
- Jamen, det er da ikke sundt for fosteret, lød det bekymret<br />
fra sofaen. Kom nu hen og se fjernsyn sammen med mig...<br />
- Nej, fortsatte Gerd lidt fraværende, jeg sidder jo lige og<br />
chatter, siger jeg jo.<br />
- Åhh, dig og din computer, sukkede Mikael.<br />
Pludselig kom en kat ind i rummet. Den smøg sig op ad<br />
Gerd og mjavede, men da hun - optaget af skærmen som hun<br />
var - ikke ænsede den, gik den misfornøjet hen til sofaen og<br />
sprang op.<br />
- Yasmin er sulten, lød det fra Mikael, det er din tur til at<br />
skære dig på dåsen.<br />
- Nej, ikke lige nu, jeg sidder lige og chatter, ikk', lød det<br />
fraværende fra skærmen.<br />
Jeg listede mig nærmere og kiggede på skærmen. Var hun<br />
i gang med at læse de mange indlæg i dk.chat igennem? Skrev<br />
hun på nyt indlæg?<br />
NEEEJJJJ!!!!<br />
Jeg var ved at tabe pinden ud af munden af bar befippelse!<br />
Hun chattede jo på IRC!!!<br />
HELLIGBRØDE!<br />
Jeg skyndte mig væk. Gerd stod vist ikke til at redde...<br />
✶<br />
Jeg slubrede vemodigt noget storebæltskaffe i mig, mens jeg<br />
kiggede over mod det fremskredne brobyggeri.<br />
Faktisk var dette færgeafbræk guld værd for mig - nu kunne<br />
jeg i ro og mag beslutte, hvem der skulle være målet for mit<br />
næste besøg.<br />
Måske chattens gejstlige overhoved? Den højagtede velærdighed<br />
Broder Makholm aka Pater Makholm ville bestemt<br />
være et besøg værd.<br />
De mange indlæg fra hans hånd havde vist, at han holdt<br />
chatten i et jerngreb, man ikke havde set mage til siden den<br />
fnarske inkvisition.<br />
Kunne man tænke sig, at jeg måske kunne finde ud af,<br />
hvad der lå bag dette karismatiske overhoved af dk.chat.<br />
✶<br />
Jeg fandt hurtigt frem til den rigtige adresse i Rødovre. Stor<br />
var min overraskelse over ikke at finde et ydmygt kloster,<br />
men derimod en almindelig bolig, som hans velærværdighed<br />
delte sammen med sine forældre.<br />
Jeg stak den hvide pind i munden og fandt Accept-kortet<br />
frem af inderlommen. Nu var jeg inde.<br />
Der ventede sig flere overraskelser. Broder Makholms<br />
45