Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
jeg jo også været en slags Windows-kigger i denne sag.<br />
Jeg blundede.<br />
Pludselig ramte noget hårdt mig ansigtet! En frisbee!<br />
- Åh undskyld, lød en stemme.<br />
- Åh, undskyld, gentog jeg. Det gør ikke noget.<br />
- Jeg er frygtelig ked af det, fortsatte manden.<br />
- Jeg er frygtelig ked af det, gentog jeg forvirret.<br />
- Mit navn er Berthel Lund Hansen, fremturede han. Jeg<br />
bor her i Horsens og det der er min hund Fido. Han pegede<br />
over på en net lille hund, der tumlede rundt med frisbee'en.<br />
- Mit navn er Berthel Lund Hansen. Jeg bor her i Horsens<br />
og det der er min hund Fido.<br />
- Vil du ikke godt lade være med at quote alt, hvad jeg<br />
siger, snerrede Berthel. Det er temmelig irriterende! Og helt<br />
overflødigt!<br />
- Vil du ikke godt lade være med at quote alt, hvad jeg<br />
siger. Det er temmelig irriterende! Og helt overflødigt!<br />
Gentog jeg, stadig temmelig omtåget.<br />
- Frisbee'en må have ramt mig uheldigt, fremstammede<br />
jeg.<br />
- Ja, det forklarer det måske i dit tilfælde!, svarede han<br />
arrigt, og drejede om på hælene.<br />
- Men vent, jeg skal lige snakke med dig om dk.chat, råbte<br />
jeg...<br />
- Dk.pjat, hvad med det? Han stoppede op og skulede på<br />
mig.<br />
- Jeg har fundet et billede af Birthe, forsøgte jeg...<br />
- Et billede af Birthe. Hvad skal jeg med det?, hvæsede<br />
han. Det er kun for universitetsstudende, der ikke er kommet<br />
fri af deres moderbindinger. Prøv du at spørge efter Lars<br />
Balker på Århus Universitet.<br />
- Gnort, sagde hunden - og tog en bid af frisbee'en.<br />
- Og så kan du samtidig spørge ham om det efterhånden er<br />
gået op for ham, hvorfor det er smart at slå brædtet ned, når<br />
man brugt toilettet.<br />
- ???<br />
- Jo, så får man det ikke i hovedet, når man skal drikke<br />
vand!<br />
- Kom Fido. Puds ham!<br />
ARRRRRGGGGGHHHHHHHHHH!<br />
6. kapitel<br />
Forkommen tumlede jeg afsted ad de østjyske landeveje. Den<br />
bidske hund var det lykkedes mig at få til at slippe taget i<br />
mig omkring Skanderborg, og derefter havde jeg kunnet sætte<br />
tempoet lidt ned.<br />
6. kapitel<br />
Jeg befandt mig nu på vej mod Århus. Målet var Århus<br />
Universitet, hvor jeg skulle forsøge at få Lars Balker Rasmussen<br />
i tale. Når jeg viftede med billedet af Birthe, så ville<br />
han uden tvivl lukke op for sluserne...<br />
Jeg forsøgte forgæves at stoppe de forbipassende biler i<br />
håb om et lift til Århus, men ak. Konstant blev jeg overhalet<br />
af biler - alle udstyret med trailer -, men ingen gjorde mine<br />
til at stoppe.<br />
Efterhånden som mørket faldt på, blev trangen efter et<br />
varmt bad, et varmt måltid mad og en varm seng overvældende.<br />
Og i særdeleshed lysten til tag over hovedet blev påtrængende<br />
- efterhånden som skyerne trak sammen til et voldsomt<br />
uvejr.<br />
✶<br />
Jeg så lys i det fjerne. Lyset strømmede ud fra et lille bondehus.<br />
Jeg listede mig nærmere.<br />
I indhegningen foran huset stod tre får. Og på stakittet<br />
omkring gårdpladsen sad tre katte.<br />
- Mæhhhh, sagde det ene får.<br />
- Mjaaaavvvv, svarede den største af kattene.<br />
- Mæ-hææææææ, replicerede det andet får.<br />
- Miavvvvv, afbrød den stribede af kattene.<br />
- Mææææhhhhhhh, tilføjede det sidste får.<br />
- Mjaaaavvvv, gentog den første af kattene.<br />
Den tredie kat sagde ikke noget.<br />
I det fjerne lød en hunds glammen.<br />
Jeg listede helt op til vinduet og kiggede ind gennem åbningen<br />
i persiennen.<br />
En fyr sad med øjnene klistret til en EDB-skærm. Jeg genkendte<br />
ham straks. Det var Jens Tønnesen - underligt at jeg<br />
lige skulle rende på ham her op til fastelavn.<br />
I køkkenet i baggrunden stod en kvinde og rørte i kødgryderne<br />
med et barn på armen. Ungen skreg som en stukket<br />
gris. Et andet barn sad på gulvet og hylede.<br />
- Kunne du ikke tage dig af dine børn, råbte kvinden i en<br />
fortvivlet forsøg på at overdøve larmen.<br />
- Mhhhh, lød det fra personen foran computeren.<br />
- Hallloooo, råbte kvinden, kan du ikke lige lette røven...!!!<br />
- Jo, jo, lød det stille, men fyren foran skærmen gjorde<br />
ikke mine til at flytte sig.<br />
- Du sidder krafteddeme altid foran den rådne computer,<br />
skreg kvinden, hvis hoved nu havde antaget samme farve<br />
som den æblemos, man betegner 'tomatketchup'.<br />
- Jo, jo, sagde han, jeg kommer nu.<br />
Han flyttede sig stadig ikke fra skærmen. Helt paralyseret<br />
sad han og stirrede på den blå-hvide firkant.<br />
Hvad var det han lavede. Nå jo, selvfølgelig! Også han<br />
var ramt af dk.chat-syndromet. Han sad tydeligvis afventende<br />
et nyt indlæg, som han kunne skrive en perfid kommentar<br />
til. Ak ja, heller ikke her var det vist basis for at udvekle oplysninger,<br />
der kunne lede frem til ånden i dk.chat.<br />
✶<br />
Århus Universitet. Her var også tomt på gangene.<br />
I et rum stod der en skov af skærme linet op. Men ikke en<br />
eneste bruger ved dem! På hver skærm stod navnet på et<br />
grundstof. Mærkeligt. Jeg troede, at det var datalogi og ikke<br />
kemi, jeg var kommet ind på!<br />
På væggen hang et stort billede af en dansk sangerinde,<br />
der i tresserne havde gjort sig verdenskendt ved at synge<br />
'Hvem har du kysset i din gadedør?'. Hvad lavede et billede<br />
af hende på væggen. De fleste af universitetets studerende<br />
var vel ikke en gang født, da sangerinden var på toppen af<br />
sin karriere?<br />
Jeg gik videre fra datalogiafdelingen over i den næste<br />
bygning. Også her var der mennesketomt. Med én undtagelse.<br />
I studenterboghandlen stod en enlig ekspedient og<br />
kedede sig.<br />
- Hvor er alle folk henne?, spurgte jeg hende.<br />
- De er forsamlet i det store auditorium, svarede hun på<br />
gebrokkent dansk.<br />
- Hvor er det!, spurgte jeg.<br />
- Ud på gangen og til højre og til højre, svarede hun. Det<br />
var vist en tysk accent.<br />
Og ganske rigtigt. Det store auditorium var fyldt til bristepunktet<br />
med folk. Var det atter en religiøs vækkelsesceremoni,<br />
jeg skulle overvære?<br />
Alle tav, da jeg trådte ind i rummet! Og alle blikke rettedes<br />
mod mig.<br />
- Øhhhh, fremstammede jeg. Er der en Lars til stede?<br />
- HERRRRR, lød det fra forsamlingen, og der kom en<br />
skov af hænder i vejret.<br />
Forvirret kiggede jeg omkring, jamen, hed de Lars allesammen?<br />
- Vi har alle taget navneforandring, forklarede en pige,<br />
der sad på gulvet ved siden af mig. Vi hylder vor guru Lars<br />
Balker Rasmussen, der er i gang med en forelæsning. Så du<br />
skal lige være stille!, ikk! do?<br />
Jeg satte mig andægtigt ned, og kunne da fra min plads se<br />
Lars Balker rende rundt ved de store tavler. Hele auditoriets<br />
ti tavler var fyldt med kurver og diagrammer og koder og<br />
tegn og karakterer. Jeg genkendte ham straks fra det meget<br />
vellignende foto, jeg havde fundet på Internettet.<br />
- Hvad holder han en forelæsning om, spurgte jeg fyren,<br />
der sad ved siden af mig.<br />
- Øl, svarede han, og tyssede på mig.<br />
9
Change language