Moldau-historierne

14. december
Jeg havde egentlig besluttet mig til at deltage i festen og
udspionere Rune, men da jeg så hans date, så ombestemte
jeg mig på stedet.
Hun var det grimmeste menneske, jeg nogen sinde havde
mødt! Jeg havde simpelthen ikke nerver til at befinde mig i
samme rum som hende! Eller for den sags skyld i samme
landsdel! Jeg besluttede derfor mig til øjeblikkeligt at tage
en taxa tilbage til Sjælland.
Ved svæveflyvepladsen fandt jeg mit bil og ræsede så langt
sydpå, jeg kunne komme. Jeg måtte simpelthen væk fra den
skrækkelige festdeltager.
✶
Jeg stoppede først, da jeg var nået til Lolland, nærmere betegnet
Vigsnæs.
Her boede en anden aktiv chatter, nemlig supersnipperen
Heidi Bille.
Jeg huskede tydeligt, da jeg i forbindelse med en tidligere
sag havde besøgt den firlængede bindingsværks gård. Dengang
var alle chatterne med til Heidis og Jespers bryllup,
hvor festen foregik i haven efterfølgende.
Haven bar præg af Heidis tendens til motorsavsbrug. De
fleste træer var skåret ned til sokkeholderne, så parret havde
været nødt til at købe to hængekøjer på stativ for at få afløb
fra deres afslapningstendenser.
Her ved vintertide var der dog ikke spor af nogen form
for haveaktivitet. Havetraktoren var kørt i garage og havemøblerne
pakket sammen.
Vinteren var kommet til Vigsnæs.
✶
Jeg listede nærmere til et vinduerne i huset. Indefra hørte
jeg sang! Jeg spekulerede på, hvem der lagde stemme til.
Det kunne være KUN være Heidi.
Jeg faldt et øjeblik i staver, mens jeg tænkte tilbage på en
anden sag, hvor jeg også havde været forbi denne gård. Dengang
var det ganske andre toner, der var lydt ud af
soveværelsesvinduet.
Jeg listede om til bryggersdøren og bearbejdede døren med
Ejnars Pub-kortet. Da jeg fik døren op sprang en lille grå kat
ud i kulden.
Jeg stak den hvide usynlighedspind i munden og gik ind i
14. december
stuen.
Jeg fandt hurtigt frem til Heidis foretrukne
arbejdsplads. De seneste par
uger var ganske tydeligt gået med at
omkonfigurere computeren og installere
nyt software, hvilket forklarede
hendes manglende aktivitet i chatten.
✶
Jeg fandt et billede af hende mellem
alle de opslåede manualer. Det stak jeg
i lommen til brug for min rapport.
På bordet lå også en stribe prints. Jeg
satte mig ned og begyndte at læse.
"Jeg havde parkereret bilen foran
godsets indgangsdør og var gået forsigtigt
op ad trappen. Efter nogen
tids tøven havde jeg trykket på klokken.
Den unge godsejer lukkede døren
op og bød mig indenfor. Straks mærkede jeg hans udstråling
og lod mig blidt føre ind i stuen, hvor der
brændte en sagte ild i kaminen. Han gjorde tegn til at
jeg skulle sætte mig på isbjørneskindet på gulvet og
spurgte mig, hvad jeg ønskede at drikke.
- Det samme som dig, svarede jeg spagt.
Mine tørre læber råbte på væde. Eller kys.
Han kom tilbage med to glas cognac og satte sig ned
ved siden af mig. Så gav han mig glasset og bøjede sig
frem for at lægge endnu et stykke brænde på ilden.
Vi sad et øjeblik stille og kiggede på ilden, mens vi
drak vores cognac.
- Musik?, spurgte han og så på mig med sine blide
øjne.
- Ja, mumlede jeg, og kiggede forvirret væk.
Han greb fjernbetjeningen fra bordet og trykkede på
et par knapper.
Sekunder efter fyldtes rummet af de pragtfuldeste
toner. Jeg genkendte straks Mozarts 21. klaverkoncert.
Jeg sukkede af velvære, da han pludselig bøjede sig
frem i mod mig og trykkede sin fugtige læber mod mine.
Jeg mærkede hans stærke hænder på min ryg, kærtegnende,
udforskende.
Jeg spredte mine læber forsigtigt og lod hans varme
tunge glide ind og forene sig med min.
Han lynede min kjole ned og fik behændigt hægtet
min BH af. Så trak han forsigtigt kjolen af mig og trykkede
mig ned mod det bløde skind.
Så rejste han sig og trak sin trøje over hovedet.
Jeg kunne se hans veltrænede krop
glinse i skæret fra kaminen. Jeg satte mig op
og lukkede hans livrem op. Så lynede jeg
hans bukser ned og trak dem af ham.
Jeg kunne se på ham, at han var mindst
lige så interesseret i mig, som jeg var i ham.
- Åhhh, din guftrold, sukkede jeg."
Det her var selvfølgelig et bidrag til novellemailingliste,
som Heidi og flere andre deltog i.
Et projekt, der i al sin enkelthed gik ud på at
skåne de yngste medlemmer af chatten for de
saftige fantasier, som novellemailingslistens
skribenter var i besiddelse af.
Jeg spekulerede på, hvem af deltagerne, der
havde skrevet den novelle, jeg lige havde læst
brudstykker af.
Jeg greb endnu en novelle og begyndte at
læse.
"Jeg parkerede min bil foran huset. Så
sprang jeg resolut op ad trappen og bankede tre hurtige
gange på døren. Lidt efter blev døren lukket op af den
skønneste kvinde, jeg længe havde set. Hun trak mig
indenfor og og smækkede døren i. Så trak hun min
frakke af mig mens hun pressede sine sensuelle læber
mod mine. Jeg kunne mærke hendes varme krop gennem
den tynde kjole, hun havde på.
- Kom med, sagde hun og trak mig ind i et stort rum.
Jeg fulgte lydigt efter.
- Du kan godt klare en øl, ikk', sagde hun, og hev to
udløbne øl ud af køleskabet.
Hun lukkede dem hurtigt op ved at stikke flasken ned
i kavalergangen. Så tændte hun en cigaret og kiggede
udforskende på mig.
- Og du er så kommet for at kigge på anlægget, ikk',
spurgte hun.
- Ja, svarede jeg hurtigt, mens jeg forsøgte at udlade
at kigge på hendes store fortrin.
- Det er noget, min bror selv har bygget. Det dur ikke.
Hør selv.
Hun gik over til et underligt spånplademøbel der var
forsynet med en masse små dioder og mærkelige knapper.
Så trykkede hun på én af knapperne og der begyndte
at komme nogle skrattende lyde ud fra de to spånpladekasser,
der hang oppe under loftet.
- Sluk, skreg jeg, det er ulideligt.
- Ja, det står ikke til at redde, svarede kvinden og
knaldede en knytnæve ned i spånplademøblet.
55