Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
En taxa strøg forbi og kastede en kaskade af vand op på<br />
fortorvet, hvor en ældre mand med en hund kom gående.<br />
Jo, det var atter aften i byen.<br />
Jeg kastede cigaretstumpen ud af vinduet og lukkede det.<br />
Så rullede jeg persiennerne ned og skottede hen på den lysende<br />
blå skærm på skrivebordet.<br />
Jeg lukkede den nederste skuffe op og fandt en flaske<br />
whiskey frem. Jeg tog en ordentlig slurk. Så holdt jeg flasken<br />
op mod lyset. Jo, tænkte jeg. Der var stadig nok til<br />
mine cornflakes i morgen tidlig.<br />
Jeg satte mig ned på den udtjente kontorstol og smed benene<br />
op på bordet.<br />
Det var rart at være tilbage på kontoret. Et par måneders<br />
ophold i en skraldespand er ikke specielt morsomt. Tro mig<br />
- jeg taler af erfaring.<br />
1. del<br />
✶<br />
Jeg var kommet til mig selv i bunden af en skraldespand.<br />
Det flød med brugte bleer, coladåser og tonsvis af slettede<br />
filer. Og dér lå jeg så - og kunne ikke andet.<br />
De første par dage var gået med at gennemgå de mange<br />
kasserede data. Det er utroligt, hvad folk smider ud. En gang<br />
om dagen dumpede månedsgamle dk.chat-indlæg ned i skraldespanden.<br />
En gang i mellem havnede også splinternye aldrig<br />
sendte indlæg i skraldespanden.<br />
Jo, et sådant ophold gav virkelig et indtryk af, at<br />
skraldemandens ejer var noget problematisk personnage.<br />
Men en kraftig storm blev min redning. Pludselig var skraldespanden<br />
væltet og jeg var drattet ud på græsplænen.<br />
Da jeg kom til mig selv, kiggede jeg op på tre får, der<br />
gloede olmt på mig. Bag dem tittede tre næsten nyfødte lam<br />
på mig med forskræmte øjne.<br />
- Mæhhhh, sagde det ene får.<br />
- Miææhhh, svarede det støste af lammene.<br />
- Mæ-hæææææ, replicerede det andet får.<br />
- Miæhhhh, afbrød det mindste lam.<br />
- Mææææææhhhhhhh, tilføjede det sidste får.<br />
Det tredie lam sagde ikke noget.<br />
Jeg kastede et hurtigt blik ind af vinduet, men fyren ved<br />
skærmen havde vist ikke opdaget noget.<br />
Jeg var FRI!<br />
✶<br />
Nu sad jeg så atter på mit kontor og forsøgte at få hold på,<br />
hvordan sagerne stod til. De sidste par timer havde jeg tilbragt<br />
ved skærmen.<br />
Jeg havde nærlæst samtlige 3482 indlæg, der var kommet<br />
i dk.chat siden jeg hårdt og brutalt var blevet kasseret!<br />
Og det så ikke godt ud.<br />
Noget var tydeligvis galt.<br />
- There is something rotten in the state of dk.chat, reciterede<br />
jeg for mig selv og kastede et stolt blik i retning af<br />
spejlet over den lille vask i hjørnet af kontoret.<br />
Men HVAD var der galt? Var det indlæggene. Var de for<br />
seriøse? Var de for pjattede? Var det en samling kalddaskere<br />
hele bundtet? Var dk.chat ved at gå død?<br />
Min mission var klar: Dk.chat måtte reddes! Og JEG - P.<br />
<strong>Moldau</strong> - skulle nok klare ærterne.<br />
Atter en gang kastede jeg et stolt blik på spejlet...<br />
Det første mysterium, jeg måtte have opklaret, det var,<br />
hvad der var blevet af den store horde af faste skribenter!<br />
Var de blevet skræmt væk?<br />
Havde de bare forladt dk.chat uden et sølle lille 'farvel'?<br />
Og hvad med dem, der stadig var aktive. Var det dem, der<br />
havde skræmt de andre væk?<br />
Og så var der de nye chattere! Tak, skæbne!<br />
Jo, det var helt klart: dk.chat var i krise!<br />
Men hjælpen var nær!<br />
2. del<br />
Det første mysterium, jeg måtte have opklaret, var, hvad der<br />
var blevet af den store horde af faste skribenter!<br />
Var de blevet skræmt væk? Havde de bare forladt dk.chat<br />
uden et sølle lille 'farvel'?<br />
Og hvad med dem, der stadig var aktive. Var det dem, der<br />
havde skræmt dem væk?<br />
Og så var der de nye chattere! Tak, skæbne!<br />
Jo, det var helt klart: dk.chat var i krise!<br />
✶<br />
Jeg lagde en hurtig slagplan: Hvor skulle jeg starte?<br />
Jo, Århus Universitet måtte være stedet!<br />
Her regerede nogle af de ypperste dk.chattere jo til daglig.<br />
Kilobytes efter kilobytes af indlæg blev hvert sekund<br />
postet fra universitetets materiel til de hungrende dk.chattere,<br />
der kastede sig næseGNUs af beundring over de geniale indfald<br />
fra videnseliten i Århus.<br />
Kun de altid så utaknemmelige folk fra DIKU tillod at<br />
sige noget imod de visdomsord, der flød i en lind strøm fra<br />
det århusianske parnas.<br />
✶<br />
Bogtårnet - en imponerende bygning - knejsede mod himlen<br />
og symboliserede de fremadstræbende og videnssøgende<br />
studerende på Århus Universitet. Lyset fra de gule murstensbygninger<br />
skar i øjnene og jeg skjulte mig øjeblikkeligt bag<br />
et par nys indkøbte blå briller.<br />
Det var jo vigtigt, at jeg ikke blev genkendt.<br />
Jeg lukkede glasdøren op til Datalogisk Institut. I det fjerne<br />
hørte jeg summen fra de mange computere, der stod tændte<br />
i terminalrummene. Iron, Radon, Helium, Uran - jo, havde<br />
været opfindsomme, da de skulle navngive de mange terminaler.<br />
Men lokalet var mennesketomt.<br />
End ikke Toke - der nærmest boede i terminalrummet var<br />
at finde!<br />
Jeg vandrede rundt i de tomme gange, men fandt intet tegn<br />
på liv!<br />
Aha, tænkte jeg. Det har har jeg prøvet før. Jeg tænkte<br />
tilbage på mit forrige besøg på Universitetet, hvor alle<br />
datalogerne havde været samlet i det store auditorium for at<br />
overvære Lars Balkers forelæsning om øl.<br />
Dér er de nok igen, ihukommende det netop overståede<br />
ølvalg - en begivenhed, der nok var vigtigere for de studerende<br />
end de trivilelle eksamensopgaver, som de normalt blev<br />
belemret med.<br />
Men også auditoriet var tomt!<br />
Jeg fortsatte ned i kantinen. Her måtte der så være stuvende<br />
fuldt af øldrikkende studerende, der fejrede det overståede<br />
ølvalg.<br />
Men nej.<br />
"Kantinen er lukket!"<br />
proklamerede et skilt.<br />
Mystisk. Jeg kastede et blik på kalenderen. Nej, det var<br />
ikke weekend. Og det var heller ikke én af forårets mange<br />
helligdage. Det var en ganske almindelig tirsdag!<br />
Pludselig hørte jeg stemmer. Jeg skyndte mig om bag en<br />
søjle og lyttede.<br />
- Det er mærkeligt, hvor er alle folk henne?, sagde den<br />
ene stemme.<br />
- Ja, vi skulle nok aldrig have fortalt i dk.chat, at vi kom,<br />
svarede den anden.<br />
- Jamen, hvad har de imod os, Christian?, kom det fra en<br />
tredie stemme.<br />
- Aner det ikke, Morten, svarede den første.<br />
- Hvad pokker, kantinen er lukket, skreg den anden.<br />
- Det var aldrig gået på AUC!, udbrød den første forarget.<br />
- Kom, vi skrider, Rasmus, sagde den anden. Vi kan alligevel<br />
ikke få noget at drikke her.<br />
Jeg så fra mit skjul, hvordan de tre fyre i civil forlod bygningen...<br />
17