26.07.2013 Views

Moldau-historierne

Moldau-historierne

Moldau-historierne

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

En taxa strøg forbi og kastede en kaskade af vand op på<br />

fortorvet, hvor en ældre mand med en hund kom gående.<br />

Jo, det var atter aften i byen.<br />

Jeg kastede cigaretstumpen ud af vinduet og lukkede det.<br />

Så rullede jeg persiennerne ned og skottede hen på den lysende<br />

blå skærm på skrivebordet.<br />

Jeg lukkede den nederste skuffe op og fandt en flaske<br />

whiskey frem. Jeg tog en ordentlig slurk. Så holdt jeg flasken<br />

op mod lyset. Jo, tænkte jeg. Der var stadig nok til<br />

mine cornflakes i morgen tidlig.<br />

Jeg satte mig ned på den udtjente kontorstol og smed benene<br />

op på bordet.<br />

Det var rart at være tilbage på kontoret. Et par måneders<br />

ophold i en skraldespand er ikke specielt morsomt. Tro mig<br />

- jeg taler af erfaring.<br />

1. del<br />

✶<br />

Jeg var kommet til mig selv i bunden af en skraldespand.<br />

Det flød med brugte bleer, coladåser og tonsvis af slettede<br />

filer. Og dér lå jeg så - og kunne ikke andet.<br />

De første par dage var gået med at gennemgå de mange<br />

kasserede data. Det er utroligt, hvad folk smider ud. En gang<br />

om dagen dumpede månedsgamle dk.chat-indlæg ned i skraldespanden.<br />

En gang i mellem havnede også splinternye aldrig<br />

sendte indlæg i skraldespanden.<br />

Jo, et sådant ophold gav virkelig et indtryk af, at<br />

skraldemandens ejer var noget problematisk personnage.<br />

Men en kraftig storm blev min redning. Pludselig var skraldespanden<br />

væltet og jeg var drattet ud på græsplænen.<br />

Da jeg kom til mig selv, kiggede jeg op på tre får, der<br />

gloede olmt på mig. Bag dem tittede tre næsten nyfødte lam<br />

på mig med forskræmte øjne.<br />

- Mæhhhh, sagde det ene får.<br />

- Miææhhh, svarede det støste af lammene.<br />

- Mæ-hæææææ, replicerede det andet får.<br />

- Miæhhhh, afbrød det mindste lam.<br />

- Mææææææhhhhhhh, tilføjede det sidste får.<br />

Det tredie lam sagde ikke noget.<br />

Jeg kastede et hurtigt blik ind af vinduet, men fyren ved<br />

skærmen havde vist ikke opdaget noget.<br />

Jeg var FRI!<br />

✶<br />

Nu sad jeg så atter på mit kontor og forsøgte at få hold på,<br />

hvordan sagerne stod til. De sidste par timer havde jeg tilbragt<br />

ved skærmen.<br />

Jeg havde nærlæst samtlige 3482 indlæg, der var kommet<br />

i dk.chat siden jeg hårdt og brutalt var blevet kasseret!<br />

Og det så ikke godt ud.<br />

Noget var tydeligvis galt.<br />

- There is something rotten in the state of dk.chat, reciterede<br />

jeg for mig selv og kastede et stolt blik i retning af<br />

spejlet over den lille vask i hjørnet af kontoret.<br />

Men HVAD var der galt? Var det indlæggene. Var de for<br />

seriøse? Var de for pjattede? Var det en samling kalddaskere<br />

hele bundtet? Var dk.chat ved at gå død?<br />

Min mission var klar: Dk.chat måtte reddes! Og JEG - P.<br />

<strong>Moldau</strong> - skulle nok klare ærterne.<br />

Atter en gang kastede jeg et stolt blik på spejlet...<br />

Det første mysterium, jeg måtte have opklaret, det var,<br />

hvad der var blevet af den store horde af faste skribenter!<br />

Var de blevet skræmt væk?<br />

Havde de bare forladt dk.chat uden et sølle lille 'farvel'?<br />

Og hvad med dem, der stadig var aktive. Var det dem, der<br />

havde skræmt de andre væk?<br />

Og så var der de nye chattere! Tak, skæbne!<br />

Jo, det var helt klart: dk.chat var i krise!<br />

Men hjælpen var nær!<br />

2. del<br />

Det første mysterium, jeg måtte have opklaret, var, hvad der<br />

var blevet af den store horde af faste skribenter!<br />

Var de blevet skræmt væk? Havde de bare forladt dk.chat<br />

uden et sølle lille 'farvel'?<br />

Og hvad med dem, der stadig var aktive. Var det dem, der<br />

havde skræmt dem væk?<br />

Og så var der de nye chattere! Tak, skæbne!<br />

Jo, det var helt klart: dk.chat var i krise!<br />

✶<br />

Jeg lagde en hurtig slagplan: Hvor skulle jeg starte?<br />

Jo, Århus Universitet måtte være stedet!<br />

Her regerede nogle af de ypperste dk.chattere jo til daglig.<br />

Kilobytes efter kilobytes af indlæg blev hvert sekund<br />

postet fra universitetets materiel til de hungrende dk.chattere,<br />

der kastede sig næseGNUs af beundring over de geniale indfald<br />

fra videnseliten i Århus.<br />

Kun de altid så utaknemmelige folk fra DIKU tillod at<br />

sige noget imod de visdomsord, der flød i en lind strøm fra<br />

det århusianske parnas.<br />

✶<br />

Bogtårnet - en imponerende bygning - knejsede mod himlen<br />

og symboliserede de fremadstræbende og videnssøgende<br />

studerende på Århus Universitet. Lyset fra de gule murstensbygninger<br />

skar i øjnene og jeg skjulte mig øjeblikkeligt bag<br />

et par nys indkøbte blå briller.<br />

Det var jo vigtigt, at jeg ikke blev genkendt.<br />

Jeg lukkede glasdøren op til Datalogisk Institut. I det fjerne<br />

hørte jeg summen fra de mange computere, der stod tændte<br />

i terminalrummene. Iron, Radon, Helium, Uran - jo, havde<br />

været opfindsomme, da de skulle navngive de mange terminaler.<br />

Men lokalet var mennesketomt.<br />

End ikke Toke - der nærmest boede i terminalrummet var<br />

at finde!<br />

Jeg vandrede rundt i de tomme gange, men fandt intet tegn<br />

på liv!<br />

Aha, tænkte jeg. Det har har jeg prøvet før. Jeg tænkte<br />

tilbage på mit forrige besøg på Universitetet, hvor alle<br />

datalogerne havde været samlet i det store auditorium for at<br />

overvære Lars Balkers forelæsning om øl.<br />

Dér er de nok igen, ihukommende det netop overståede<br />

ølvalg - en begivenhed, der nok var vigtigere for de studerende<br />

end de trivilelle eksamensopgaver, som de normalt blev<br />

belemret med.<br />

Men også auditoriet var tomt!<br />

Jeg fortsatte ned i kantinen. Her måtte der så være stuvende<br />

fuldt af øldrikkende studerende, der fejrede det overståede<br />

ølvalg.<br />

Men nej.<br />

"Kantinen er lukket!"<br />

proklamerede et skilt.<br />

Mystisk. Jeg kastede et blik på kalenderen. Nej, det var<br />

ikke weekend. Og det var heller ikke én af forårets mange<br />

helligdage. Det var en ganske almindelig tirsdag!<br />

Pludselig hørte jeg stemmer. Jeg skyndte mig om bag en<br />

søjle og lyttede.<br />

- Det er mærkeligt, hvor er alle folk henne?, sagde den<br />

ene stemme.<br />

- Ja, vi skulle nok aldrig have fortalt i dk.chat, at vi kom,<br />

svarede den anden.<br />

- Jamen, hvad har de imod os, Christian?, kom det fra en<br />

tredie stemme.<br />

- Aner det ikke, Morten, svarede den første.<br />

- Hvad pokker, kantinen er lukket, skreg den anden.<br />

- Det var aldrig gået på AUC!, udbrød den første forarget.<br />

- Kom, vi skrider, Rasmus, sagde den anden. Vi kan alligevel<br />

ikke få noget at drikke her.<br />

Jeg så fra mit skjul, hvordan de tre fyre i civil forlod bygningen...<br />

17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!