Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
- Zvniiiii, afbrød den stribede<br />
af kattene.<br />
- Tbx-tbx, udbrød en høne.<br />
- Zææææuuuuuuu, tilføjede<br />
det sidste får.<br />
- Xyhx, sagde en anden<br />
høne.<br />
- Zwnnnniiii, gentog den første<br />
af kattene. Den tredie kat<br />
sagde stadig ikke noget.<br />
Jeg fik hurtigt lukket<br />
bryggersdøren op med mit Ejnars<br />
Pub-kort. Så var jeg inde.<br />
En forfærdelig stank bredte<br />
sig - der var tydeligvis nogen,<br />
der var i gang med at lave mad.<br />
Med usynlighedspinden i<br />
munden gik jeg ind i køkkenet. Det var et frygteligt syn, der<br />
mødte mig. Overalt på gulvet flød det med legetøj: bolde,<br />
biler, beskidte blebukser og byggeklodser.<br />
Midt i rodet sad to små børn og legede med hver deres<br />
bamse.<br />
På komfuret stod en portion spaghetti og kogte for fuld<br />
kraft. Bag ved computeren sad huset beboer, Jens Tønnesen,<br />
med øjnene klistret til skærmen og med fingrene på tastaturet.<br />
- Er der snart mad?, spurgte en stemme ind fra stuen.<br />
Her lå Jens' samlever tilsyneladende halvsovende foran<br />
fjernsynet.<br />
- Øh, jo, lød det distræt fra Jens.<br />
Hun rejste sig fra sofaen og gik ud i køkkenet.<br />
- Aj, spaghettien er brændt på, råbte hun surt ind til fyren<br />
ved computeren.<br />
- Øh, jo, lød det distræt.<br />
- Vi skal spise nu, fortsatte hun. Børnene samlede velopdragent<br />
deres legesager sammen<br />
og satte sig til bords.<br />
- Kommer du nu og spiser,<br />
skat?, råbte hun.<br />
- Øh, jo, lød det distræt fra<br />
computerrummet.<br />
Et kvarter senere var børnene<br />
færdige med at spise og<br />
gik fra bordet.<br />
- Kommer du ikke ud og spiser,<br />
mens maden er bare lidt<br />
varm, lød det igen fra samleveren.<br />
- Øh, jo, men jeg skal lige<br />
læse chatten, svarede fyren ef-<br />
60<br />
ter en laaaang pause.<br />
- Børnene har jo også fundet dine<br />
fødselsdagsgaver frem!, lokkede pigen.<br />
- Øh, jo, men jeg skal lige læse<br />
chatten...<br />
- Far, far, far, råbte den ældste af<br />
børnene. Skal du ikke lukke din fødselsdagsgave<br />
op?<br />
Hun stod og viftede med en pakke<br />
i rødt papir, som hun selv havde pakket<br />
ind.<br />
- Øh, jo, men jeg skal lige læse<br />
chatten, svarede faderen irriteret.<br />
- FAAAR, råbte den mindste og<br />
viftede med en større blå pakke.<br />
- Øh jo, men jeg skal lige læse<br />
chatten, råbte faderen højt.<br />
- Jeg har osss lavet en tegning te' dig, fortsatte pigen og<br />
holdt et fedtet stykke papir op med en masse kruseduller på.<br />
- Øh ja, det er fint, men far skal lige læse chatten, svarede<br />
han.<br />
Jeg opdagede et billede på opslagstavlen af de to børn.<br />
Det snuppede jeg straks til samlingen sammen med et pasfoto,<br />
der var sat i klemme i opslagstavlens kant.<br />
Inde i stuen hang et luftfoto af det lille husmandssted. Det<br />
snuppede jeg også.<br />
- Nu går jeg op med ungerne, lød det fra moderen. Hjælper<br />
du med at putte dem?<br />
- Øh jo, men jeg skal lige læse chatten, kom det ikke overraskende<br />
fra fyren bag computeren.<br />
En halv times tid senere kom moderen ned igen.<br />
- Nu sover de endelig. Vil du lukke dine fødselsdagsgaver<br />
op nu?, spurgte hun.<br />
- Øh jo, men jeg skal lige læse chatten, svarede han, mens<br />
han snuppede en<br />
MInt-pastil fra en pose<br />
på bordet.<br />
Pludselig trak samleveren<br />
alt sit tøj af og<br />
stod splitternøgen på<br />
gulvet i computerrummet.<br />
Jeg kiggede<br />
beskæmmet væk.<br />
- Skaa-aaat, skal du<br />
ikke have din fødselsdagsgave<br />
nu?, sagde<br />
hun med en sensuel<br />
stemme.<br />
- Øh jo, men jeg<br />
skal lige læse chatten, svarede Jens, der<br />
stadig havde blikket fastlåst på de mange<br />
meddelelser på skærmen.<br />
Hun samlede arrigt tøjet sammen og<br />
gik ovenpå.<br />
Pludselig lød der et øredøvende brag<br />
uden for vinduet. Jens rørte sig ikke ud<br />
af flækken - han var stadig optaget af<br />
glo på computeren.<br />
Samleveren kom ned oppe fra og<br />
sagde forpustet:<br />
- Der er styrtet en jumbojet ned i vores<br />
have. Skal du ikke ud og se, hvad der er sket?<br />
- Øh, jo, men jeg skal lige læse chatten, svarede han.<br />
Jeg forlod huset og fandt frem til min bil. Magen til debil<br />
idiot skal man da lede længe efter, tænkte jeg for mig selv,<br />
mens jeg gjorde mine notater færdige. Ham kunne Bill vist<br />
heller ikke bruge til noget.<br />
Så startede jeg bilen for at returnere til det sjællandske.<br />
19. december<br />
På vej over Sjælland gjorde jeg holdt i Roskilde.<br />
Jeg spurgte den første og bedste roskildenser, jeg mødte,<br />
om han havde hørt knaldet.<br />
- Nej svarede han, men man skal huske at stå af i Roskilde,<br />
hvis man gør det, svarede han.<br />
Jeg kørte videre ud til udkanten af byen for at opsøge Brian<br />
Brink Albertsen.<br />
Brian arbejdede til daglig som edbmand hos et større konsulentfirma,<br />
og var gudskelov ikke hjemme, da jeg diskret<br />
lukkede mig ind med min Ejnars Pub-kort.<br />
Brians hus lå ved siden<br />
af den lokale<br />
brandstation, så jeg<br />
overvejede om jeg<br />
skulle spørge dér, om<br />
de havde hørt knaldet.<br />
I entreen faldt jeg så<br />
lang jeg var over et par<br />
rulleskøjter - jeg burde<br />
ellers have opdaget<br />
dem, da de havde en<br />
skarp orange farve.<br />
Fortumlet rejste jeg<br />
mig og gik ind i stuen.<br />
Her fandt jeg en flaske<br />
Jul på dk.chat
Change language