Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I hjørnet af sofaen lå en gravhund og sov - den havde ikke<br />
opdaget mig, da den sandsynligvis var blevet døv af den høje<br />
musik, der fra tid til anden lød fra de enorme.højttalere til<br />
beboerne glæde og til over-, under-, gen- og na-boers store<br />
fortrydelse.<br />
Et af lejlighedens værelser var et arbejdsrum, som mest af<br />
alt lignede en kombination<br />
af et snedkerværksted og<br />
et elektronikværksted.<br />
Reolen bugnede af bøger<br />
fra Jostykit for begyndere<br />
til Politikens<br />
Jeg arbejder<br />
med radiorør, bind<br />
1-3. Der var en<br />
umiskendelig lugt<br />
af loddetin i rummet.<br />
På bordet lå en mængde<br />
printkort og de-koderkort,<br />
ligesom det flød med diagrammer<br />
og andre mærkelige gerninger.<br />
Og mellem alt dette fandt jeg endnu en puslespilsbrik!<br />
Atter engang tilsmilede heldet mig - der var vist ingen<br />
tvivl: Der MÅTTE være en klike for dk.chattere uden offentliggjorte<br />
billeder.<br />
24<br />
4. kapitel<br />
Vågne dk.chattere! Det er vist en selvmodsigelse. Indtil videre<br />
var der ikke kommet nogle kommentarer i dk.chat, der<br />
på nogen måde kunne lede mig videre i denne kryptiske sag.<br />
To spørgsmål trængte sig på! Hvor var alle folk henne?<br />
Og var der en klub for sky chattere? Altså de dk.chattere,<br />
der ikke havde offentliggjort deres billede på Nettet - hverken<br />
på deres egen hjemmeside eller på den fælles dk.chatwho-is-who<br />
på<br />
http://sunsite.auc.dk/newssupport/dk.chat/billeder.html.<br />
En pludselig indskydelse greb mig. Jeg prajede en taxi og<br />
lod mig i al hast køre til den nærmeste S-tog-station. Efter at<br />
have betalt chaufføren med mit Accept-kort, sprang jeg op<br />
på perronnen og ind i det ventende S-tog.<br />
Der var ingen tvivl i mit sind! Jeg måtte besøge Finn Frode<br />
Hansen - han havde jo altid et svar på rede hånd!<br />
Taastrup! Med dobbelt-a!<br />
✶<br />
Jeg steg af S-toget og kiggede mig omkring. I det fjerne<br />
kunne jeg skimte City2 - et større butikscenter. Mellem stationen<br />
og butikscenteret lå en lang række karréer side om<br />
side. Det var dér, jeg skulle hen.<br />
Uden besvær fandt jeg frem til den rigtige opgang og sal.<br />
Raarup & Hansen stod der på døren.<br />
Der var en besynderlig lugt på denne trappeopgang...<br />
Jeg ringede på døren.<br />
Intet svar.<br />
Så prøvede jeg at banke.<br />
Stadig intet svar.<br />
Jeg kastede et blik ned at trappen. Der var vist ingen på<br />
vej op.<br />
Atter en gang hev jeg mit Accept-kort frem og fik døren<br />
op. En ram lugt stod mig møde, som jeg entrede entreen. Jeg<br />
kunne ikke umiddelbart lokalisere, hvor lugten kom fra. Mit<br />
første indtryk var, at det var de sko, jeg havde været lige ved<br />
at snuble over, der var skyld i denne ubehagelige lugt.<br />
Jeg kiggede mig omkring i lejligheden. Der var helt sikkert<br />
ingen hjemme!<br />
Jeg gik langsomt gennem entreen og ind i stuen. Den besynderlige<br />
lugt blandede sig med en og mere gennemtrængende<br />
lugt. Nu opdagede jeg også, hvor den kom fra. Hele<br />
stuegulvet var dækket af wraphø. Vådt wraphø!<br />
I hjørnet af stuen lå en islænder. Oven på sweateren lå en<br />
kat og slangede sig. Da den opdagede mig, rejste den sig,<br />
strakte sig og spankulerede ud af rummet.<br />
Der hang et fotografi på væggen: En mand i etatens uniform!<br />
Jeg spekulerede på, hvad Finn Frode Hansen lavede i<br />
det virkelige liv. Var han en slags postmaster? Eller måske<br />
oven i købet en Over-postmaster?<br />
Eller bare en høtyv?<br />
Jeg tændte for PC'en, der stod for sig selv i et lille værelse.<br />
Kunne den rumme noget, der kunne hjælpe mig videre<br />
i den aktuelle sag?<br />
Et krav om at indtaste et password tonede frem på skærmen.<br />
Pyt, tænkte jeg, det er da ingen kunst. At knække folks<br />
password var 1. klasses pensum på detektivskolen. Undersøgelser<br />
havde da også vist, at de fleste mænd valgte ord<br />
som passwords, ofte ord med en seksuel betydning! Og kvinder<br />
valgte ofte ordet baby, i hvert fald i følge en stor amerikansk<br />
undersøgelse.<br />
Jeg tastede en række tegn: *******<br />
Bingo! Så var jeg inde.<br />
Desværre gav min søgningen på computeren ikke noget<br />
brugbart resultat. Det var tilsyneladende ikke her, at Finn<br />
Frode gemte en puslespilsbrik.<br />
Hvis han overhovedet havde én.<br />
Jeg gik atter en gang metodisk harddisken igennem. Uden<br />
resultat. Så fandt jeg en stribe disketter frem og prøvede.<br />
Mit blik faldt på en cdrom på bordet. Var der et cdromdrev<br />
i maskinen? Jeg kiggede længe på kabinettet. 8X stod<br />
der et sted. Gad vide? Var det navnet på et<br />
cdrom-drev eller var 8X navnet på Finn's<br />
hemmelige skuffe, hvor han f.eks.<br />
gemte pusle-spilsbrikker?<br />
Jeg trykkede på en lille knap<br />
under 8X-skiltet og en lille bakke<br />
skød frem. Genialt, tænkte<br />
jeg! Her kunne man stille<br />
sin kaffekop fra sig.<br />
Men hvad var det, der lå<br />
på bakken?<br />
Det var en puslespilsbrik!<br />
Jeg forlod skyndsomt værelset.<br />
I entreen opdagede jeg katten,<br />
der havde lagt sig til at sove med<br />
hovedet dybt begravet i den ene sko.<br />
Jeg spekulerede på, hvad der lugtede værst: Vådt wraphø<br />
eller Finns frodige fødder?<br />
✶<br />
Jeg studerede brikken indgående. Passede den sammen<br />
med nogle af de andre brikker? Og hvor skulle jeg finde den<br />
næste brik? Var dk.chat overhovedet til nogen hjælp i denne<br />
sag? Hvem skød Mr Burns?<br />
Jeg kastede mig atter over mine notater!<br />
5. kapitel<br />
Den var helt gal, denne sag! Det var åbenbart fuldstændigt<br />
umuligt at få vækket de slumrende dk.chattere og få dem til<br />
at komme på banen med løsningsforslag.<br />
Jeg kiggede atter listen over aktive dk.chattere UDEN<br />
offentliggjorte billeder på Nettet igennem! To navne sprang<br />
i øjnene: Eluder og Plimmer. Hvem i alverden kunne dog<br />
finde på at kalde sig noget så besynderligt?<br />
De var begge to kommet på nogenlunde samme tid - og<br />
det var hurtigt lykkedes dem - utroligt, men sandt - at blive<br />
accepteret i af den hårde kerne i dk.chat!<br />
Ja, næsten accepteret altså...<br />
Jeg tog atter et S-tog - denne gang i retning af Ballerup -<br />
en lille soveby uden for København.<br />
dk.chat? Jeg fatter ikke en brik!