26.07.2013 Views

Moldau-historierne

Moldau-historierne

Moldau-historierne

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

I hjørnet af sofaen lå en gravhund og sov - den havde ikke<br />

opdaget mig, da den sandsynligvis var blevet døv af den høje<br />

musik, der fra tid til anden lød fra de enorme.højttalere til<br />

beboerne glæde og til over-, under-, gen- og na-boers store<br />

fortrydelse.<br />

Et af lejlighedens værelser var et arbejdsrum, som mest af<br />

alt lignede en kombination<br />

af et snedkerværksted og<br />

et elektronikværksted.<br />

Reolen bugnede af bøger<br />

fra Jostykit for begyndere<br />

til Politikens<br />

Jeg arbejder<br />

med radiorør, bind<br />

1-3. Der var en<br />

umiskendelig lugt<br />

af loddetin i rummet.<br />

På bordet lå en mængde<br />

printkort og de-koderkort,<br />

ligesom det flød med diagrammer<br />

og andre mærkelige gerninger.<br />

Og mellem alt dette fandt jeg endnu en puslespilsbrik!<br />

Atter engang tilsmilede heldet mig - der var vist ingen<br />

tvivl: Der MÅTTE være en klike for dk.chattere uden offentliggjorte<br />

billeder.<br />

24<br />

4. kapitel<br />

Vågne dk.chattere! Det er vist en selvmodsigelse. Indtil videre<br />

var der ikke kommet nogle kommentarer i dk.chat, der<br />

på nogen måde kunne lede mig videre i denne kryptiske sag.<br />

To spørgsmål trængte sig på! Hvor var alle folk henne?<br />

Og var der en klub for sky chattere? Altså de dk.chattere,<br />

der ikke havde offentliggjort deres billede på Nettet - hverken<br />

på deres egen hjemmeside eller på den fælles dk.chatwho-is-who<br />

på<br />

http://sunsite.auc.dk/newssupport/dk.chat/billeder.html.<br />

En pludselig indskydelse greb mig. Jeg prajede en taxi og<br />

lod mig i al hast køre til den nærmeste S-tog-station. Efter at<br />

have betalt chaufføren med mit Accept-kort, sprang jeg op<br />

på perronnen og ind i det ventende S-tog.<br />

Der var ingen tvivl i mit sind! Jeg måtte besøge Finn Frode<br />

Hansen - han havde jo altid et svar på rede hånd!<br />

Taastrup! Med dobbelt-a!<br />

✶<br />

Jeg steg af S-toget og kiggede mig omkring. I det fjerne<br />

kunne jeg skimte City2 - et større butikscenter. Mellem stationen<br />

og butikscenteret lå en lang række karréer side om<br />

side. Det var dér, jeg skulle hen.<br />

Uden besvær fandt jeg frem til den rigtige opgang og sal.<br />

Raarup & Hansen stod der på døren.<br />

Der var en besynderlig lugt på denne trappeopgang...<br />

Jeg ringede på døren.<br />

Intet svar.<br />

Så prøvede jeg at banke.<br />

Stadig intet svar.<br />

Jeg kastede et blik ned at trappen. Der var vist ingen på<br />

vej op.<br />

Atter en gang hev jeg mit Accept-kort frem og fik døren<br />

op. En ram lugt stod mig møde, som jeg entrede entreen. Jeg<br />

kunne ikke umiddelbart lokalisere, hvor lugten kom fra. Mit<br />

første indtryk var, at det var de sko, jeg havde været lige ved<br />

at snuble over, der var skyld i denne ubehagelige lugt.<br />

Jeg kiggede mig omkring i lejligheden. Der var helt sikkert<br />

ingen hjemme!<br />

Jeg gik langsomt gennem entreen og ind i stuen. Den besynderlige<br />

lugt blandede sig med en og mere gennemtrængende<br />

lugt. Nu opdagede jeg også, hvor den kom fra. Hele<br />

stuegulvet var dækket af wraphø. Vådt wraphø!<br />

I hjørnet af stuen lå en islænder. Oven på sweateren lå en<br />

kat og slangede sig. Da den opdagede mig, rejste den sig,<br />

strakte sig og spankulerede ud af rummet.<br />

Der hang et fotografi på væggen: En mand i etatens uniform!<br />

Jeg spekulerede på, hvad Finn Frode Hansen lavede i<br />

det virkelige liv. Var han en slags postmaster? Eller måske<br />

oven i købet en Over-postmaster?<br />

Eller bare en høtyv?<br />

Jeg tændte for PC'en, der stod for sig selv i et lille værelse.<br />

Kunne den rumme noget, der kunne hjælpe mig videre<br />

i den aktuelle sag?<br />

Et krav om at indtaste et password tonede frem på skærmen.<br />

Pyt, tænkte jeg, det er da ingen kunst. At knække folks<br />

password var 1. klasses pensum på detektivskolen. Undersøgelser<br />

havde da også vist, at de fleste mænd valgte ord<br />

som passwords, ofte ord med en seksuel betydning! Og kvinder<br />

valgte ofte ordet baby, i hvert fald i følge en stor amerikansk<br />

undersøgelse.<br />

Jeg tastede en række tegn: *******<br />

Bingo! Så var jeg inde.<br />

Desværre gav min søgningen på computeren ikke noget<br />

brugbart resultat. Det var tilsyneladende ikke her, at Finn<br />

Frode gemte en puslespilsbrik.<br />

Hvis han overhovedet havde én.<br />

Jeg gik atter en gang metodisk harddisken igennem. Uden<br />

resultat. Så fandt jeg en stribe disketter frem og prøvede.<br />

Mit blik faldt på en cdrom på bordet. Var der et cdromdrev<br />

i maskinen? Jeg kiggede længe på kabinettet. 8X stod<br />

der et sted. Gad vide? Var det navnet på et<br />

cdrom-drev eller var 8X navnet på Finn's<br />

hemmelige skuffe, hvor han f.eks.<br />

gemte pusle-spilsbrikker?<br />

Jeg trykkede på en lille knap<br />

under 8X-skiltet og en lille bakke<br />

skød frem. Genialt, tænkte<br />

jeg! Her kunne man stille<br />

sin kaffekop fra sig.<br />

Men hvad var det, der lå<br />

på bakken?<br />

Det var en puslespilsbrik!<br />

Jeg forlod skyndsomt værelset.<br />

I entreen opdagede jeg katten,<br />

der havde lagt sig til at sove med<br />

hovedet dybt begravet i den ene sko.<br />

Jeg spekulerede på, hvad der lugtede værst: Vådt wraphø<br />

eller Finns frodige fødder?<br />

✶<br />

Jeg studerede brikken indgående. Passede den sammen<br />

med nogle af de andre brikker? Og hvor skulle jeg finde den<br />

næste brik? Var dk.chat overhovedet til nogen hjælp i denne<br />

sag? Hvem skød Mr Burns?<br />

Jeg kastede mig atter over mine notater!<br />

5. kapitel<br />

Den var helt gal, denne sag! Det var åbenbart fuldstændigt<br />

umuligt at få vækket de slumrende dk.chattere og få dem til<br />

at komme på banen med løsningsforslag.<br />

Jeg kiggede atter listen over aktive dk.chattere UDEN<br />

offentliggjorte billeder på Nettet igennem! To navne sprang<br />

i øjnene: Eluder og Plimmer. Hvem i alverden kunne dog<br />

finde på at kalde sig noget så besynderligt?<br />

De var begge to kommet på nogenlunde samme tid - og<br />

det var hurtigt lykkedes dem - utroligt, men sandt - at blive<br />

accepteret i af den hårde kerne i dk.chat!<br />

Ja, næsten accepteret altså...<br />

Jeg tog atter et S-tog - denne gang i retning af Ballerup -<br />

en lille soveby uden for København.<br />

dk.chat? Jeg fatter ikke en brik!

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!