Sårbare unge - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

Hassan fra Liberia mener, at kun Gud kan hjælpe ham. Fred fra Ghana har mistet hele sin familie. Alle blev slået ihjel. Her kaster man ikke sten efter os De er illegale og har ingen rettigheder. De er nederst i hierarkiet. Deres situation er håbløs, men de har en drøm. Drømmen om et bedre liv. af Birgitte Ellemann Høegh foto Holger Henriksen - Kun Gud kan hjælpe mig. Hassan er afklaret om sin situation. Han ved, at han her i Danmark ikke skal regne med at få nogen som helst hjælp fra andre end sin Gud. Det forventer han heller ikke. Han er vant til at klare sig selv. Det har han gjort, siden han forlod hjemlandet Liberia i Vestafrika for seks år siden. Som tusindvis af andre <strong>unge</strong> afrikanske mænd er den 25-årige afrikaner rejst til Europa for at finde et job, og som for så mange andre var hans første destination på rejsen Ghadafis Libyen, hvorfra han kom videre med båd. Han fik opholdstilladelse i Italien og havde arbejde, indtil finanskrisen begyndte 16 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2010 | 14. årgang at rase og tvang ham videre nordpå, men han ved, at krisen også mærkes i Danmark, og at de problemer, han er flygtet fra i Italien, følger med ham til Danmark, og det gør ham nervøs. - Hvad siger regeringen til alle os mennesker, der kommer fra Italien? I Italien var der jo krise, og når vi kommer her og prøver at tage en masse arbejde, så bliver der vel også krise her? Han svarer selv på sit spørgsmål, mens han vender ryggen til fotografen. Han vil gerne fortælle sin historie, men han er illegal, så han ønsker at være anonym. - Der er mange mennesker, der lider, men det er jo ikke jeres problem. Vi møder Hassan på det midlertidige nødherberg i Kristuskirken i København. Her får han og andre udenlandske hjemløse et måltid varmt mad og et sted at sove. Ved et bord lidt væk fra os sidder Fred Acquah, han er 32 år og fra Ghana. Han lytter til musik, har et par store hovedtelefoner på, men prøver ellers at vække så lidt opsigt som muligt. I ni år arbejdede han som jord- og betonarbejder i Libyen, illegalt og uden papirer. Det var farligt og usikkert, så da han havde tjent penge nok, købte han sig plads på en af de mange både, menneskesmuglerne dagligt sender af sted mod Italien. Ejer intet - Jeg blev i Rom i otte måneder. Kommunen gav mig et sted at sove, men der var meget uroligt. Meget politi, der blev ofte skudt, men-
nesker blev myrdet – det var bare råt, råt, råt. Og så var der desuden ikke noget arbejde at få på grund af krisen, så jeg fløj videre til Danmark, for penge jeg havde sparet sammen i Libyen. Jeg har været her i fem måneder nu og håber på, at jeg kan blive. Han kigger ned på sine støvler, når han taler. Han har kun det tøj, han står og går i. Hans rygsæk er blevet stjålet på et af de andre københavnske herberger. Han lever på gaden, sover på herberg, når der er plads, men er alligevel optimistisk. Selvom livet som hjemløs i Danmark er barskt, så er det bedre end det, han kender til fra Afrika og Italien. - Danmark er godt. Der er ikke nogen, der kaster sten efter mig eller råber, folk er venlige. Men jeg har brug for at finde et sted, hvor jeg kan være fast. Når jeg sætter mig ned, falder jeg i søvn med det samme, men vågner lige så hurtigt igen, fordi her er så meget larm alle vegne. Han kigger rundt i lokalet, hvor andre afrikanere, danskere og østeuropæere er ved at indfinde sig for at få en plads for natten. - Jeg har ingen penge i øjeblikket – ikke én krone. Så jeg går mest bare rundt og venter på, at klokken bliver mange nok til, at jeg kan komme ind og sove på et herberg. Mit eneste håb er Gud. Jeg har brug for at få en opholdstilladelse, et sted at sove og så ellers lade være med at tænke for meget undervejs. Familierne er blevet dræbt Fred har lagt livet i Afrika bag sig, forsøger at glemme de grimme oplevelser og minder, men det er vanskeligt. Hans familie er der ikke længere, både far, mor, to brødre og to søstre er blevet dræbt. Stort set samme forhold gør sig gældende for Hassan. I fire år arbejdede han som autosvejser i Italien, men da krisen satte ind, og der ikke var flere job at få, tog han til Danmark. At rejse tilbage til Afrika var ikke en mulighed, han på noget tidspunkt overvejede. - I dag er det svært for mig at komme tilbage. Der er alt for farligt. Jeg var 19 år, da jeg forlod Liberia. Min far og mine to søskende blev skudt, så derfor besluttede jeg mig for at rejse. Men min mor er live, og hende har jeg stadig telefonkontakt til. Jeg vil gerne se hende en dag. Måske kan jeg en gang i fremtiden få råd til at invitere hende på besøg. Hassan sukker dybt, holder en meget lang pause og fortæller, at han har lidt småjob her i Danmark. Det er en kontakt, han mødte i Italien, der skaffer ham dem. - Jeg hjælper lidt til her og der med rengøring, men jeg har brug for en uddannelse. Jeg har kun seks års skolegang fra Liberia. Jeg vil gerne arbejde med computerteknik – hardware – men det er svært for mig at få en uddannelse her, og jeg har brug for et job for at få råd til en uddannelse. Jeg vil ikke arbejde som svejser igen, det var hårdt, og det generede mine øjne. | Tredjerangs hjemløs Selvom de alle er hjemløse, er der alligevel forskel på folk. Det mærker især de afrikanske hjemløse, men også østeuropæerne kan blive udsat for racistiske bemærkninger på de danske herberger, hvis det da ikke er dem selv, der fremfører dem. Dansker. Østeuropæer. Afrikaner. Rækkefølgen er ikke uden betydning. Der er et klart hierarki blandt de hjemløse, alt efter hvor i verden de kommer fra, og det er ikke kun i Italien, at de mange afrikaneres tilstedeværelse giver grobund for racisme og racistiske udtalelser. Også på de danske hjemløseherberger og blandt hjemløse på gaden i de større danske byer kan tonen være racistisk og sårende. Martin Skriver, der arbejder med hjemløse og har været koordinator på flere af vinterens nødherberger, har oplevet, hvad der kan ske, når hjemløse med forskellig etnisk baggrund skal deles om sovepladser, tøj og mad. Som oftest har det været episoder, der kunne klares med en lille pædagogisk samtale, men i enkelte tilfælde har sammenstødende mellem de forskellige etniske grupper været af en mere alvorlig og kontant karakter. - Vi har haft nogle kedelige episoder. Østeuropæiske hjemløse, der gryntede ad afrikanerne og kaldte dem aber og os andre for nigger lovers, fortæller Martin Skriver. - De var temmelig hardcore og truende, og kom ind og sagde: Hvad skal vi med alle de negere? Hvorfor skal de være her? Jeg måtte jo så forklare dem, at fordi man er hvid, så er man ikke mere berettiget til at få hjælp, end afrikanerne er. Ikke her hos os i hvert fald. Her er en hjemløs en hjemløs, og vi accepterer ikke fremmedfjendtlig retorik. Skinheads fra Ukraine Selvom Martin Skriver kun har overværet verbale overfald på afrikanere, så har han og de andre folk bag nødherbergerne alligevel taget visse forholdsregler for at undgå racesammenstød. I den periode, hvor Kristuskirken i København lagde lokaler til, blev de tre dominerende hjemløsegrupperinger, skandinaverne, østeuropæerne og afrikanerne, placeret i sovesale på hver sin etage for at undgå natlige sammenstød og slagsmål. - Og så var der faktisk nogle af de frivillige hjælpere, der mente, at netop det var racistisk, men vi kunne jo ikke have, at de overfaldt hinanden i løbet af natten, siger Martin Skriver, der betegner de racistiske uromagere, der nu er blevet forment adgang til herbergerne, som skinheadtyper. De kommer fra Ukraine, Polen og Litauen, men udgør en mindre del af gruppen af Østeuropæiske hjemløse i Danmark. Langt de fleste er fra Rumænien, og flere af dem er strandet her i landet uden penge på lommen. De har typisk haft job hos håndværksmestre og mindre håndværksfirmaer, men er blevet snydt for deres løn og må derfor ty til den hjælp, de kan få på de private herberger, der, i modsætning til de offentligt finansierede, ikke kun tager imod danske hjemløse, men også udlændinge. Selvom Martin Skriver ikke har oplevet voldelige konfrontationer mellem rumænerne og afrikanerne eller danskerne, så er både afrikanerne og rumænerne så massivt til stede, at de sætter deres tydelige præg på dagligdagen, og den måde de opfører sig på, falder ikke altid i god jord hos de skandinaviske hjemløse, forklarer han. Kommer i store grupper - Der mangler lidt Emma Gad hos dem. Vores hjemløse har altid delt det, de havde. Havde én en tier, så var der penge nok til to øl, en til ham selv og en til makkeren, og havde man en madpakke med fire halve, så blev den delt med to halve til hver. Sådan er det ikke hos rumænerne. De tømmer hylderne for tøj og rydder bordet for smørrebrød, og det kan godt skabe lidt konflikter, når danskerne spørger, om de ikke kan tage ad to omgange i stedet for at gafle tolv halve på en gang. Selvom Martin Skriver godt kan forstå den måde, de danske hjemsløse reagerer på, når de ser, hvordan rumænerne agerer, så har han alligevel en vis forståelse for rumænernes opførsel. - Der, hvor de kommer fra, er de jo blevet behandlet som hunde og reagerer derfor på samme måde. Jeg kan godt forstå dem. Det, han opfatter som det største problem, er, at de udenlandske hjemløse er så massivt til stede på herbergerne. Både afrikanerne og Østeuropæerne finder af sikkerhedsmæssige årsager sammen i større grupper, og det stresser og presser de danske hjemløse, der for de flestes vedkommende er misbrugere og derfor ikke har de samme kræfter som udlændingene, der alle er kommet til landet for at få et arbejde. - De fylder fysisk meget på værestederne, når de kommer i grupper af 10-20 mand, og så er det, at det kan give problemer, og så bliver hierarkiet pludselig vendt på hovedet, så det er de danske hjemløse, der skraber bunden, siger han. | -jh HUS FORBI | nr. 3 marts 2010 | 14. årgang | 17
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 3 marts 2010 14.
Page 3 and 4: | indhold | 5 21 20 22 24 32 Fejlpl
Page 5 and 6: Unge med psykiske handicap fylder p
Page 7 and 8: HUS FORBI | nr. 3 marts 2010 | 14.
Page 9 and 10: kaffe, te, honningkager og marcipan
Page 11 and 12: - Jeg bliver hurtigt stresset, og d
Page 13 and 14: foto polfoto Knuste drømme bag For
Page 15: - Vi lod disse mennesker komme ind,
Page 19 and 20: Okay at købe sex hos en handlet kv
Page 21 and 22: Nu skal socialt udsatte droppe ciga
Page 23 and 24: foto polfoto strid om søndagslukke
Page 25 and 26: Et blandet kor Jeg køber som regel
Page 29 and 30: Hektisk i stuen, mere ro på tredje

Sårbare unge - Hus Forbi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?