26.07.2013 Views

Sårbare unge - Hus Forbi

Sårbare unge - Hus Forbi

Sårbare unge - Hus Forbi

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

20 | HUS FORBI | nr. 3 marts 2010 | 14. årgang

foto Flemming Schiller

5skarpe til Peter Skaarup

Med udtalelser om strammere grænsekontrol og øget politiindsats

mod de udenlandske brugere af vinterens nødherberger

har Peter Skaarup, rets- og integrationsordfører for

Dansk Folkeparti, for alvor blandet sig i hjemløse-debatten.

danmark er en del af schengen-samarbejdet, der tillader eu-borgere

at rejse inden for eu uden at skulle vise pas. alligevel ønsker du

en strammere grænsekontrol. hvem er det, du ikke vil lukke ind, og

hvad er du bange for?

Jeg er bekymret for de kriminelle, der uhindret kan benytte de åbne grænser mellem særligt Danmark

og Tyskland. Danmark er et attraktivt land med flere penge og flere materielle goder end eksempelvis

de østeuropæiske lande, som flere af de kriminelle kommer fra. De goder er de kriminelle interesserede i

at få fingrene i. Journalister fra JydskeVestkysten har som et eksperiment passeret grænsen ved alle de

sønderjyske overgange i en varevogn spækket med stereoanlæg, fjernsyn og dvd’er. De blev ikke stoppet

én eneste gang, selvom lasten unægteligt så mistænkelig ud. Det er bekymrende. Jeg synes, det er

på tide at få gjort op med den naive tro på, at det er nok blot at bevogte EU’s ydre grænser.

da vinterkulden var værst, opfordrede du politiet til at anholde de

illegale østeuropæere, der søgte ly på landets nødherberger.

handler det ikke i den situation mere om overlevelse for de hjemløse

– og ikke nationalitet?

Det er en balance. På kort sigt handler det naturligvis om at hjælpe de mennesker, der er i nød, og som

opholder sig i Danmark, eksempelvis i forbindelse med den hårde vinter. Men det er ikke en langsigtet

løsning, at illegale hjemløse befinder sig i Danmark. Deres markante tilstedeværelse går ud over de

danske hjemløse. Flere af de illegale hjemløse opfører sig mere aggressivt end de danske. Det var i håbet

om at finde en mere permanent løsning på problemet, at jeg udtalte mig i forbindelse med de illegale

hjemløses brug af nødherbergerne.

i forbindelse med fætrene langballe og krarups udtalelser om

muslimer for nyligt meldte du ud, at dansk folkeparti havde taget

hul på en ny kvaje-kvote. bør din udmelding om politi mod hjemløse

ikke have plads i den kvote?

Nej, det bør den ikke. De illegale hjemløse er en reel udfordring. Det bliver et stort problem, hvis vi

ikke finder en langsigtet løsning. I første omgang bør vi fokusere på de danske hjemløse. Og dem er

jeg ikke engang sikker på, at vi hjælper godt nok.

i jeres partiprogram hedder det om socialpolitikken, at i vil 'sikre, at

de svageste borgere, uanset hvor de bor i landet, får et værdigt og

trygt liv'. med din kritik af schengen-samarbejdet og nødherbergerne

lyder det som om det, kun gælder for socialt udsatte danskere?

Ja, det gør det for så vidt. Det sociale system i Danmark er først og fremmest for de danske hjemløse

og de danske socialt udsatte. På kort sigt skal vi naturligvis hjælpe alle med deres akutte behov, men

jeg mener, at hjemløse og socialt udsatte skal hjælpes i deres eget land, hvor de kan sproget og har

deres familie og netværk. Det er ikke det samme som, at udenlandske hjemløse i Danmark skal overlades

til sig selv og kulden, men vi skal bestræbe os på, at de sociale problemer i højere grad løses i

de socialt udsattes hjemlande.

har et danmark, der er mere velstående end andre eu-lande, ikke

et moralsk ansvar til at lukke frysende, sultende og hjemløse

mennesker ind?

Jo, og det ansvar synes jeg også, vi tager, men vi må ikke være blinde og naive og lukke alle dem

med kriminelle hensigter ind. Hvad angår dem, der ikke er kriminelle, men som af den ene eller anden

grund søger lykken i Danmark, har vi en forpligtelse til at sørge for dem. Det er, som det skal være,

men vi bliver nødt til at kigge fremad. Vi bliver nødt til at sikre, at tilstrømningen minimeres, og at de

sociale problemer løses i de lande, hvor immigranterne kommer fra.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!