Sårbare unge - Hus Forbi

nesker blev myrdet – det var bare råt, råt,
råt. Og så var der desuden ikke noget arbejde
at få på grund af krisen, så jeg fløj videre til
Danmark, for penge jeg havde sparet sammen
i Libyen. Jeg har været her i fem måneder
nu og håber på, at jeg kan blive.
Han kigger ned på sine støvler, når han
taler. Han har kun det tøj, han står og går
i. Hans rygsæk er blevet stjålet på et af de
andre københavnske herberger. Han lever
på gaden, sover på herberg, når der er plads,
men er alligevel optimistisk. Selvom livet
som hjemløs i Danmark er barskt, så er det
bedre end det, han kender til fra Afrika og
Italien.
- Danmark er godt. Der er ikke nogen,
der kaster sten efter mig eller råber, folk er
venlige. Men jeg har brug for at finde et sted,
hvor jeg kan være fast. Når jeg sætter mig
ned, falder jeg i søvn med det samme, men
vågner lige så hurtigt igen, fordi her er så
meget larm alle vegne.
Han kigger rundt i lokalet, hvor andre
afrikanere, danskere og østeuropæere er ved
at indfinde sig for at få en plads for natten.
- Jeg har ingen penge i øjeblikket – ikke
én krone. Så jeg går mest bare rundt og
venter på, at klokken bliver mange nok til, at
jeg kan komme ind og sove på et herberg. Mit
eneste håb er Gud. Jeg har brug for at få en
opholdstilladelse, et sted at sove og så ellers
lade være med at tænke for meget undervejs.
Familierne er blevet dræbt
Fred har lagt livet i Afrika bag sig, forsøger
at glemme de grimme oplevelser og minder,
men det er vanskeligt. Hans familie er der
ikke længere, både far, mor, to brødre og
to søstre er blevet dræbt. Stort set samme
forhold gør sig gældende for Hassan. I fire år
arbejdede han som autosvejser i Italien, men
da krisen satte ind, og der ikke var flere job
at få, tog han til Danmark. At rejse tilbage til
Afrika var ikke en mulighed, han på noget
tidspunkt overvejede.
- I dag er det svært for mig at komme
tilbage. Der er alt for farligt. Jeg var 19 år, da
jeg forlod Liberia. Min far og mine to søskende
blev skudt, så derfor besluttede jeg mig for
at rejse. Men min mor er live, og hende har
jeg stadig telefonkontakt til. Jeg vil gerne se
hende en dag. Måske kan jeg en gang i fremtiden
få råd til at invitere hende på besøg.
Hassan sukker dybt, holder en meget lang
pause og fortæller, at han har lidt småjob her
i Danmark. Det er en kontakt, han mødte i
Italien, der skaffer ham dem.
- Jeg hjælper lidt til her og der med rengøring,
men jeg har brug for en uddannelse.
Jeg har kun seks års skolegang fra Liberia.
Jeg vil gerne arbejde med computerteknik
– hardware – men det er svært for mig at få
en uddannelse her, og jeg har brug for et job
for at få råd til en uddannelse. Jeg vil ikke
arbejde som svejser igen, det var hårdt, og
det generede mine øjne. |
Tredjerangs hjemløs
Selvom de alle er hjemløse, er der alligevel forskel på folk.
Det mærker især de afrikanske hjemløse, men også østeuropæerne
kan blive udsat for racistiske bemærkninger
på de danske herberger, hvis det da ikke er dem selv, der
fremfører dem.
Dansker. Østeuropæer. Afrikaner. Rækkefølgen
er ikke uden betydning. Der er et klart
hierarki blandt de hjemløse, alt efter hvor i
verden de kommer fra, og det er ikke kun i
Italien, at de mange afrikaneres tilstedeværelse
giver grobund for racisme og racistiske
udtalelser. Også på de danske hjemløseherberger
og blandt hjemløse på gaden i de
større danske byer kan tonen være racistisk
og sårende. Martin Skriver, der arbejder med
hjemløse og har været koordinator på flere af
vinterens nødherberger, har oplevet, hvad der
kan ske, når hjemløse med forskellig etnisk
baggrund skal deles om sovepladser, tøj og
mad. Som oftest har det været episoder, der
kunne klares med en lille pædagogisk samtale,
men i enkelte tilfælde har sammenstødende
mellem de forskellige etniske grupper
været af en mere alvorlig og kontant karakter.
- Vi har haft nogle kedelige episoder.
Østeuropæiske hjemløse, der gryntede ad
afrikanerne og kaldte dem aber og os andre
for nigger lovers, fortæller Martin Skriver.
- De var temmelig hardcore og truende, og
kom ind og sagde: Hvad skal vi med alle de
negere? Hvorfor skal de være her? Jeg måtte
jo så forklare dem, at fordi man er hvid, så er
man ikke mere berettiget til at få hjælp, end
afrikanerne er. Ikke her hos os i hvert fald.
Her er en hjemløs en hjemløs, og vi accepterer
ikke fremmedfjendtlig retorik.
Skinheads fra Ukraine
Selvom Martin Skriver kun har overværet
verbale overfald på afrikanere, så har han og
de andre folk bag nødherbergerne alligevel
taget visse forholdsregler for at undgå racesammenstød.
I den periode, hvor Kristuskirken
i København lagde lokaler til, blev de tre
dominerende hjemløsegrupperinger, skandinaverne,
østeuropæerne og afrikanerne, placeret
i sovesale på hver sin etage for at undgå
natlige sammenstød og slagsmål.
- Og så var der faktisk nogle af de frivillige
hjælpere, der mente, at netop det var
racistisk, men vi kunne jo ikke have, at de
overfaldt hinanden i løbet af natten, siger
Martin Skriver, der betegner de racistiske
uromagere, der nu er blevet forment adgang
til herbergerne, som skinheadtyper. De kommer
fra Ukraine, Polen og Litauen, men udgør
en mindre del af gruppen af Østeuropæiske
hjemløse i Danmark. Langt de fleste er fra
Rumænien, og flere af dem er strandet her i
landet uden penge på lommen. De har typisk
haft job hos håndværksmestre og mindre
håndværksfirmaer, men er blevet snydt for
deres løn og må derfor ty til den hjælp, de kan
få på de private herberger, der, i modsætning
til de offentligt finansierede, ikke kun tager
imod danske hjemløse, men også udlændinge.
Selvom Martin Skriver ikke har oplevet voldelige
konfrontationer mellem rumænerne og
afrikanerne eller danskerne, så er både afrikanerne
og rumænerne så massivt til stede, at
de sætter deres tydelige præg på dagligdagen,
og den måde de opfører sig på, falder ikke altid
i god jord hos de skandinaviske hjemløse,
forklarer han.
Kommer i store grupper
- Der mangler lidt Emma Gad hos dem. Vores
hjemløse har altid delt det, de havde. Havde
én en tier, så var der penge nok til to øl, en til
ham selv og en til makkeren, og havde man
en madpakke med fire halve, så blev den delt
med to halve til hver. Sådan er det ikke hos
rumænerne. De tømmer hylderne for tøj og
rydder bordet for smørrebrød, og det kan godt
skabe lidt konflikter, når danskerne spørger,
om de ikke kan tage ad to omgange i stedet
for at gafle tolv halve på en gang.
Selvom Martin Skriver godt kan forstå den
måde, de danske hjemsløse reagerer på, når
de ser, hvordan rumænerne agerer, så har han
alligevel en vis forståelse for rumænernes
opførsel.
- Der, hvor de kommer fra, er de jo blevet
behandlet som hunde og reagerer derfor på
samme måde. Jeg kan godt forstå dem.
Det, han opfatter som det største problem,
er, at de udenlandske hjemløse er så massivt
til stede på herbergerne. Både afrikanerne og
Østeuropæerne finder af sikkerhedsmæssige
årsager sammen i større grupper, og det stresser
og presser de danske hjemløse, der for de
flestes vedkommende er misbrugere og derfor
ikke har de samme kræfter som udlændingene,
der alle er kommet til landet for at få et
arbejde.
- De fylder fysisk meget på værestederne,
når de kommer i grupper af 10-20 mand, og så
er det, at det kan give problemer, og så bliver
hierarkiet pludselig vendt på hovedet, så det
er de danske hjemløse, der skraber bunden,
siger han. | -jh
HUS FORBI | nr. 3 marts 2010 | 14. årgang | 17