Realistisk formidling af virtuelle lydkilder - 4-to-one

at optage rum-impuls-responser i nogle grund-positioner, og efterfølgende, i afviklingssituationen, lave et
dynamisk mix mellem disse. Dog tror jeg også, at man ville kunne risikere uønskede udfasninger og lydli-
ge artefakter i forbindelse med en sådan metode. Dette på grund af de tidslige forskydninger mellem
refleksionerne i de forskellige optagede impuls-responser.
Andre strategier går ud på at foretage en rent beregnet simulering af rummet på baggrund af viden om
rummets geometri og overflade-karakteristika. I sådanne strategier kan man også tale om rummets im-
puls-responser, men så fald er de beregnet, ikke målt.
Figur 18. Figur taget fra Lauri Saviojas doktorafhandling Modeling Techniques for Virtual Acoustics. Figuren viser nederst en
målt impuls-respons, og øverst en beregnet/simuleret.
Som det også fremgår af Figur 18, taler man i rumklangsterminologi ofte om, at den hørte lyd i et rum
består af tre dele: den direkte lyd fra lydkilden, rummets tidlige refleksioner, og rumklangens ’hale’. Den
direkte lyd kan ikke betragtes som en del af rummets akustik, da lyden ikke har haft mulighed for at in-
teragere med rummet. Af rummets refleksioner er det angiveligt 55 de tidlige af slagsen, der er vigtigst i
forbindelse med perceptionen af en lydkildes position, idet det hovedsageligt er disse, der ændrer sig i
55 Zotkin, Duraiswami, og Davis – s. 12
32