Realistisk formidling af virtuelle lydkilder - 4-to-one

Figur 28. Her står lytteren foran et kor i vifte-formation.
Da der her er tale om et ganske andet rum end lydfortællingens, benytter jeg her et andet sæt impuls-
responser til VST-rumklangen, der varetager den diffuse hale. I dette tilfælde er der tale om impuls-
responser, der fulgte med rumklangen, og som er optaget i en kirke. Udregningen af rummets tidlige
refleksioner foregår på præcis samme måde som i lydfortællingen – blot med en anden angivelse af
rummets dimensioner.
I konstruktionen af koret som lydligt indhold har jeg ikke tænkt den samme nødvendige kobling til det
fysiske rum, hvori det opleves. Altså, jeg har ikke tænkt augmented reality som værende en essentiel
præmis i denne sammenhæng. Måske fordi vi her har at gøre med musik. Musikken, der i dag er så
stærkt bundet op på massedistribution, og som i den grad er løsrevet fra en kobling til et specifikt sted –
vi har den med os i ørerne overalt, og den udfolder sig i, eller måske i højere grad former, hvilket som
helst rum, vi end måtte befinde os i. Vi er så vant til musikken som den akusmatiske lyd, der kan udfolde
sit rum overalt. Men når dette er sagt, vil jeg nævne, at på trods af at jeg ikke ser augmented reality som
en nødvendig præmis her, så kunne det være spændende at eksperimentere med aspektet. Eksempelvis
50