C. No 4.

More documents

Recommendations

Info

106 C. Nu. 4. under 1 Aar, 46 mellem 1-5 Aar, 27 mellem 5-10 Aar, 15 mellem 10-15 Aar, 8 mellem 15--20 Aar, 5 mellem 20 —30 Aar, 2 mellem 30-40 Aar og 1 i Alder at' 62 Aar. Dødeligheden viser sig tildels at have været størst i Epide- miens første Udviklingstid, senere derimod at have aftaget, uagtet Sygdommen vedblev at udbrede sig. Foruden i en indtraadt inildere Karakter af Sygdommen antages dette for- bedrede Forhold ogsaa at kunne tilskrives Virkningen af de mod Epidemien trufne Foranstaltninger, der nødvendigvis krævede nogen Tid, forinden de ret kunde gjøre sig gjeldende (K. Hansen). Af Sygdommens Symptomer, Udgang og Behandling gi- ver Distriktslæge Møller i Brønø en sammenhængende Frem- stilling, som vil findes indtaget under denne Beretnings Bilag. Foruden i Halsen jagttoges diphtherisk Belæg undertiden ogsaa paa andre Steder af Legemet, fornemmelig paa aabne Saar. Af Eftersygdomme nævnes oftere Lambed, dels i de lettere Grader -- som Synssækkelse, vanskelig Svælg- ring, dels ogsaa i Extremiteterne. Distriktslægen i Alsta- haug anfører 6 saadanne Tilfælde af irere udbredt Lambed. I Regelen angives de at være opstaaet nogen Tid efter Ex- sudatets Forsvinden og derpaa efterhaanden at have tabt sig i Løbet af 2 til 3 Maaneder, dels under, dels uden Behandling. Catarrhalske Halsbetændelser omtales fra flere Distrik- ter at have været hyppige paa samme Tid som Epidemien herskede. Om Sygdommens A arsagsforhold bemærkes det fra Brønø, at de jevnlige Remissioner og Exacerbationer, som Epidemien i det Hele taget viste, ikke kunde sættes i Forbindelse med samtidige athmosphæriske Forandringer, hverken i Vind- eller Temperaturforhold; for hele Epidemiens Vedkommende for- tjente det dog maaske at lægges Mærke til, at østlige Vinde vare almindeligere end sædvanlig. Derimod fremhæves fra samme Distrikt stærkt de hygiæniske Forholdes Indflydelse; Sygdommen angives saaledes altid at have grebet mest om sig og tillige udviklet sine heftigste Former i fugtige, urene og trange Boliger, medens tør og luftig Beliggenhed,' Renlig- hed og flittig Udluftning i Forening med størst mulig At'- sondring havde den gavnligste Indflydelse til at formilde og hindre Sygdommen. Distriktslægen i Alstahaug anfører, at Epidemien vel sota oftest udvalgte sig meget usunde Steder, men at elan ogsaa oftere saa den optræde, hvor der ikke lod sig paapege nogen forholdsvis mere fremherskende Mangel i hygiænisk Henseende. Uvist af hvilke Grunde syntes især et Par Steder i dette Distrikt at være udsat for Sygdommen, nemlig Mesfjorden i den nordlige Del af Stamnæs Sogn, og en I)el af Drevjebygden i Vefsens Prestegjeld, hvilke tvende Steder vare blandt de først angrebne, og, efter hvad der blev Distriktslægen fortalt, ogsaa omtrent 10 Aar forud havde været hjemsøgt af samme Sygdom, da som nu temmelig vold- somt, men uden at Sygdommen dengang udbredte sig videre. . Sygdommens Smitsomhed erklæres baade fra Brønø og Al- stahaug at have været tydelig udtalt, idet den flere Gange lod sig forfølge fra Gaard til Gaard. Da Epidemiens store Udbredning i flere Distrikter gjorde det umuligt for Lægerne at tilse alle de Syge, blev der i enkelte af dem med Amtmandens Bifald udnævnt Tilsyns- Mænd eller Kvinder, soin mod en vis Godtgjørelse skulde bistaa ved Sygdommens Behandling og Bekjænipelse, og, ial- fald i enkelte Distrikter, tillige føre en schematisk Forteg- nelse over de Syges Bolig, Kjøn, Alder ni. m. Af Medika- menter bleve de i Regelen forsynede med Grønsæbe, Bræk- vand, og enten Helvedessten eller et andet Penslingsmiddel. Brønø Distrikt kan sees at være udnævnt 4 saadanne Hjel- pere, i Alstahaugs 26, hvoraf dog kun Halvdelen var i Virk- soinhed, i Ranens 16. Nytten af deres Virksomhed angives at have været umiskjendelig. Ved Siden af denne Foran- staltning søgte Lægerne endvidere at modarbeide Epidemien . paa andre Maader, saasom ved Foredrag i Sundhedskommis sionerne, ved Uddeling at skrevne eller trykte profylaktiske Forholdsregler, ligesom ved Indskjærpelse af de gjeldende Bestemmelser med Hensyn til Begravelser. Catarrhalske Sygdomme siges fra Ostlofoten at have hørt til de hyppigst fremtrædende ; især vare Svælgbetændel- ser saavel der som i andre Lægedistrikter temmelig udbredte. . Fra Ranens Distrikt berettes det, at i Slutningen af Novem- ber og i December under et Sildefiske i Hemnæs Prestegjeld . næsten alle saavel indfødte som fremmede Fiskere lede, dels af Influenza, dels af Svælgbetændelse ; hos dem, der ikke kom under hensigtsmessig Behandling, traadte ofte Diphtherit til. Af Lungebetændelse, der i det Hele forekom temmelig sjelden, have 7 Læger opgivet 45 Tilfælde med 6 Dødsfald 4 Dødsfald opgives desuden uden det tilsvarende Antal Angrebne. Af reumatiske Lidelser vare de chroniske overalt meget almindelige. Ischias forekom hyppig, især hos Mænd. . Af akut Rheumatisme have 3 Læger opgivet 25 Tilfælde, 1 endte dødelig. 2 Tilfælde af Koldfeber hos udenlandske Søfolk behandledes af Distriktslægen i Bodø. Akute gastriske Sygdomme synes i det Hele ikke at have været meget hyppige. I Brønø Distrikt, hvor en Mand døde af Blodgang, behandlede Distriktslægen 29 Tilfælde af Diarrhoe, der især forekom i Vaar- og Høstmaanederae Fra Lurø Distrikt nævnes gastriske Sygdomme som sjeldne, fra Vestlofoten derimod som hyppige. Paa Vaagens Sygehus under Lofotfisket 5 Personer af Enterit.
For Syphilis indkom paa Alstahaugs Sygehus 1 med primære og 14 med sekundære Tilfælde. 10 af de Indkomne vare fra Lurø Prestegjeld, deriblandt 6 Børn fra 2 til 14 Aar gamle, som alle vare smittede af en Kone, der brugtes som Fødselshjelperske og til at passe Børn. Alle 15 udgik belbredede efter en Behandlingstid af tilsammen 972 Dage eller 64,8 for hver. Paa Buksnæs Sygehus indkom 5 Syphi- litiske; 4 udgik helbredede og 1 døde af Diphtherit; Ligge- dagenes Antal udgjorde 209 eller omtrent 42 for hver. Pri- vat sees at være behandlede 4 sekundære og 1 tertiært Til- fælde. Ialt vides efter det Foregaaende 25 syphilitiske Tilfælde at være komne under Behandling. Af Gonorrhoe næv- nes 8 Tilfælde. Chroniske Hudsygdomme siges fra Skjerstads Distrikt ikke at forekomme hyppig. Fnat omtales fremdeles fra Vestlofoten som forholdsvis sjelden. Af Spedalske kjendtes ifølge Overlægens Beretning ved Udgangen af 1860 ialt 180. I Aarets Løb kom 17 til, som vare overseede ved tidligere Tællinger; 1 kom hjem fra Stif- telse, og 16 nye Tilfælde indtraf; 16 døde, og 27 bleve ind- lagte i Stiftelser; ved Udgangen af 1861 var det inden Amts- distriktet kjendte Antal saaledes 171. Kjertelsyge var hyppig i Alstahaugs og Ranens Distrikter; i det førstnævnte behandledes en stor Mængde Ledbe- teendelser, og et ikke ringe Antal af disse behandledes ligeledes i Bodø og Skjerstads Distrikter. Svindsot omtales fra flere Egne som ikke meget hyppig. Tilsammen haves fra 9 Læger Opgave over 25 Dødsfald deraf, hvilket udgjør 4, 1 pCt. af samtlige 612 opgivne Dods- aarsager og 8, 1 pCt. af disse, naar de Døde af Diphtherit fraregnes. Kjønnet er opgivet for 23 Døde ; deraf vare 9 af Mandkjøn og 14 af Kvindekjøn. Blegsot siges at være meget almindelig i Ranens Distrikt, medens der udenfor dette Distrikt kun omtales faa Tilfælde af denne Sygdom. Ogsaa l!enstruationssygdomme siges at være meget almindelige i Ranen. Distriktslægen i Alstahaug har behandlet 30 Tilfælde af Hysteri. Af Cardialgi og chronisk Gastrit behandledes dette Aar i Brønø Distrikt noget færre Tilfælde end sædvanlig, ialt 69; ligesom før forekom de fleste hos Kvinder. Distriktslægen i Alstahaug har behandlet 112 Tilfælde deraf (45 hos Mænd 67 hos Kvinder). Overalt hørte disse Sygdomme til de hyppigst forekommende. Broktilfælde og Fremfald af Livmoderen omtales som hyppige fra Lurø Distrikt, Broktilfælde tillige fra Ranens og Skjerstads Distrikter; i Ranen siges flere og flere at forskaffe sig ordentlige Brokbind. Som Aarsag til Livmoder- C. No. 4. 107 sygdomme i Lurø berettes det, at Barselkvinderne der meget ofte allerede Dagen efter Forløsningen staa op. Veirliget var i Begyndelsen af Aaret skarpt og koldt; fra Midten af Mai til Midten af Juli var det udsædvanlig tørt og varmt, senere for det meste fugtigt og ustadigt, tildels meget stormende. Aarets Korn og Poteteshost var i de fleste Egne meget god, Hohøsten derimod i flere Distrikter mindre god. Levemaade og hygiæniske Forhold. Fra Ranens Distrikt roses Klædedragten som god og hensigtsmessig, hvor- imod Fødemidlernes Opbevaring og Tilberedning beskrives som uhensigtsinessig; i dette Distrikt ansees fersk Melk ikke sjelden endog for skadelig. Fra Lurø Distrikt bemærkes det, at Almuen i Melø Sogn med Hensyn til sund Levemaade, ligesom ogsaa ved et bedre Udseende, udmærker sig fremfor Almuen i Lure, Røde og Threnens Sogne; i Redo og Thre- nens Sogne skildres især Almuens Urenlighed som meget stor. Fattigsygepleien siges i Almindelighed i Betragtning af de lange Afstande at være upaaklagelig. I Ranens Distrikt behandledes 108, i Bodø Distrikt 38, i Ostlofotens 23 fattige Syge. Medikamentudgifterne til fattige Syge angives i Ladingens Distrikt at have beløbet sig til 47 Spd. 12 Skill. I Vestlofoten var Adgangen til Leegehjelp bedst i Buksnees Prestegjeld, hvor foruden Presten ogsaa Rodeforstanderne vare berettigede til at udstedé Trangsattest. Hos Distrikts- lægerne i Brønø og Lurø havde et større Antal Syge været indlogeret og behandlet i eller ved Lægens Hjem. Af Møder i Sundhedskommissioner sees 5 at være af- holdte i Alstahaugs, 4 i Ranens, 7 i Bodø, 5 i Stegens, 3 i Lødingens og 5 i Ostlofotens Distrikter; for de andre Di- strikter mangler Opgave om Mødernes Antal ; ligeledes mangler Oplysning om Kommissionernes Sammensætning for alle Distrikter undtagen Ranens, hvor den hele Kommunebesty- relse var indtraadt som Medlemmer, og hvor Sagen siges at omfattes med Interesse. Som Gjenstand for Forhandlinger nævnes, foruden Foranstaltninger i Anledning af den ondartede Halsesyge, fra Alstahaug Skolerummenes Beskaffenhed og navnlig deres utilstrækkelige Størrelse (i en enkelt Fast- skole i Stamnæs Sogn var der ikke mere end 31, 7 Kubikfod Rum for hvert Barn, i de andre fra 43 til 100), fra Ranen Nytten af Jordemødre, Næringsmidlerne in. m. De Vaccineredes Antal angives saaledes: i Brønø Lægedistrikt . 127 i Alstahaugs — 461 i Ranens . 270 i •urø -- 252 14*
Page 2 and 3:
C. A 4. BERETNING OM SUNDHEDSTILSTA
Page 4 and 5:
1^V Pendant l'année 1861 l'état s
Page 6 and 7:
Tiaaret 1851-60. C. Nu. 4. Hele Rig
Page 8 and 9:
Af . 506 anmeldte Døde var Kjønne
Page 10 and 11:
6 C. Nu. 4. fældene bleve temmelig
Page 12 and 13:
R C. Nn. 4. Af tilsammen 551 opgivn
Page 14 and 15:
10 Stift. 1 Selvmord, Død 'ved Uly
Page 16 and 17:
12 C. Nn. 4. Operation. Operation f
Page 18 and 19:
14 L. No. 4. i Christiania Stift .
Page 20 and 21:
16 C). Nu. 4. stilling, der i det V
Page 22 and 23:
18 C. Na. 4. Sygdom som Strubehoste
Page 24 and 25:
20 L. Nu. 4. , Maaned. Januar Febru
Page 26 and 27:
22 ^. Operatio n . Udvidning eller
Page 28 and 29:
24 C. No. 4. virkelig indtrufne Dø
Page 30 and 31:
26 C. No. 4. linger begyndte at ytr
Page 32 and 33:
28 C. No,!. Af Drankersygdomme omta
Page 34 and 35:
30 C. Nu. 4. Badeindretninger : Ved
Page 36 and 37:
32 C. No. 4. en tydelig udtalt sthe
Page 38 and 39:
31 C. Ne. 4. fysikatet sees 4 at v
Page 40 and 41:
36 C. No. 4. det hele Aar, opgive 4
Page 42 and 43:
38 C. No. 4. i dette Aar end sædva
Page 44 and 45:
40 C. Nu. 4. tre paa Kongsvinger, e
Page 46 and 47:
42 C. No. 4. og Eftersygdommene alv
Page 48 and 49:
44 C.No.4. dre Land, søndre og nor
Page 50 and 51:
46 C. Nu. 4. Af Barselfeber opgives
Page 52 and 53:
48 Amtssygehuset 8 Syphilitiske, de
Page 54 and 55:
50 C. 110. 4. sager vare: Svindsot
Page 56 and 57:
fælde eller omtrent 14 pCt. af sam
Page 58 and 59:
strand 3 ; i Tønsberg holdtes Mede
Page 60 and 61: 56 L. Nu. 4. behandlede Tilfælde o
Page 62 and 63: 58 C. Nu. 4. Mænd. Angrebne. Kvind
Page 64 and 65: 60 L. Nu. 4. dommens stærke Udbred
Page 66 and 67: 62 C. Nu. 4. Mæslinger herskede i
Page 68 and 69: 61 L. Nu. 4. De Vaccineredes Antal
Page 70 and 71: 66 C. Nu. 4. stiansand og i Mandais
Page 72 and 73: 18 C. No. 4. Stød ; kun ubetydelig
Page 74 and 75: 70 C. Nu. 4. samt nogle mindre priv
Page 76 and 77: 72 C. No. 4. forekomme i hvert Hus.
Page 78 and 79: Sundhedstilstanden var mindre god e
Page 80 and 81: 76 C. No. 4. Høhøsten mislykkedes
Page 82 and 83: 78 C. No. 4. i 1 ste Kvartal 32 Ang
Page 84 and 85: 80 C. Nu. 4. Om Levemaade og hygiæ
Page 86 and 87: 82 C. Nu. 4. at Folket nu mere end
Page 88 and 89: 84 C. No. 4. kan siges kun at have
Page 90 and 91: E6 L. Nn. 4. været særdeles god.
Page 92 and 93: 88 C. Nu. 4. Tid; i de fleste Tilf
Page 94 and 95: Maaneder. 90 C. No. 4. Barometersta
Page 96 and 97: 92 C. No. 4. Omkomne ved ulykkelige
Page 98 and 99: 94 C. No. .4. Høide i Vinteren 185
Page 100 and 101: 96 G. Nu. 4. Januar Februar Marts .
Page 102 and 103: se C.No. 4. Trondhjem. Paa et Fatti
Page 104 and 105: 100 C. Nu. 4. i nordre, dels i midt
Page 106 and 107: 102 C. No. De YaCCineredeS Antal op
Page 108 and 109: 104 C. Nu. 4. Vandkopper forekom i
Page 112 and 113: los C. Nu. 4. i Bodø Lægedistrikt
Page 114 and 115: 110 C. No. 4. i Altens Distrikt . .
Page 116 and 117: 112 C. Nu. 4. i Malangens Distrikt
Page 118 and 119: 114 C. Nu. 4. distrikt behandlede p
Page 120 and 121: C. Uddrag og Sammenstilling af de i
Page 122 and 123: 118 C. No. 4. T ro n d hj em s Amte
Page 124 and 125: 120 C. No. 4. rettere fra Hedemarke
Page 126 and 127: 122 C. Nu. 4. kræftagtige samt for
Page 128 and 129: D. B s lag, I. Om Levemaaden i Roll
Page 130 and 131: 126 C. No. 4. øvre Bygder af Numme
Page 132 and 133: 128 C. No. 4. ubetydelige Snitsaar
Page 134 and 135: 130 C. Nu. 4. stoppelse. Saalangt k
Page 136 and 137: Forte Tabel 7. over de i Norges alm
Page 138 and 139: Fortf Tabel ll^. over de af Læger
Page 140: ." I 5 L ^^ _ C H R 1 S T l A N[ A.
show all

C. No 4.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?