C. No 4.
C. No 4.
C. No 4.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
en. Til Romsdals Amt samt Trondhjeni, tildels ogsaa til<br />
nordre Trondhjems Amt kan Epidemien paavises at være<br />
kommen om Sommeren ved Smitte fra Bergen, og fra Trondhjem<br />
udbredte den sig om Høsten til Landdistrikterne i Trond-<br />
hjems Stift. I <strong>No</strong>rdlands Amt, hvor Sygdommen som an-<br />
fort havde hersket epidemisk Aaret i Forveien, vedbleve en-<br />
kelte Tilfælde at vise sig i Aarets første Halvaar i Alsta-<br />
haugs og Vestlofotens Lægedistrikter, men mod AaretsSlut-<br />
ning optraadte ogsaa i dette Amt en til de fleste Lægedistrik-<br />
ter udbredt lLpidemi ; endelig udbrød ogsaa i Aarets sidste<br />
Maaneder en Mæslingeepidemi i Tromsø Lægedistrikt, som<br />
er det eneste i Finmarkens Amt, hvorfra denne Sygdom omtales.<br />
I Landets sydøstlige Del omtales Sygdommen som her-<br />
skende allerede fra Aarets Begyndelse i Nedenæs 'og Robyg-<br />
delagets Amt. I Juni Maaned begyndte de første Tilfælde i<br />
Christiania, hvor en betydelig Epidemi senere om Høsten<br />
udviklede sig. I Juli Maaned optraadte Sygdommen mellem<br />
Soldaterne paa en Exercerplads ved Skien og udbredte sig<br />
ved disse til en større Del af Bratsbergs Amt; længere frem<br />
paa Sommeren sagnt udover Høsten sees endelig tildels større<br />
Epidemier at være udbrudt i Akershus, Smaalenenes, Bu-<br />
skeruds og Jarlsberg og Laurvigs Amter. Fra Hedemarkens<br />
Amt omtales kun enkelte Tilfælde, og det samme er Til-<br />
fælde med Christians Amt med Undtagelse af den nordlige<br />
Del af Gudbrandsdalen , hvor der i Oktober Maaned ved<br />
Smitte fra Romsdal udbrød en meget betydelig Epidemi i<br />
Lesje Lægedistrikt, soin derfra igjen udbredte sig til Vaage<br />
Prestegjeld af Louis Lægedistrikt. Saagodtsoin overalt, hvor<br />
Epidemien var begyndt om Sommeren og Høsten, vedvarede<br />
den endnu, tildels med betydelig, skjønt paa de fleste Steder<br />
aftagende Intensitet ved Aarets Udgang ; i Stavangers Amt<br />
ophørte den derimod udover Sommeren, i sondre Bergenhus<br />
Amt, Bergen og flere Lægedistrikter i Lister og Mandais<br />
samt nordre Bergenhus Amter om Høsten. Antallet af An-<br />
grebne kan naturligvis end ikke tilnærmelsesvis opgives, idet<br />
overalt kun en meget ringe Del af dem kom under Lægebe-<br />
handling. De eneste nogenlunde fuldstændige Opgaver over<br />
behandlede Tilfælde ere følgende:<br />
Christiania og Aker 1793 Behandlede, hvoraf 106 Döde.<br />
Drammen . . . 437 — 6 —<br />
Bergen . . . 1145 — -- 64 —<br />
I Bergen siges om Sommeren kun faa Huse at have<br />
været uangrebne, og fra mange Landdistrikter bemærkes det,<br />
Øt Sygdommen saagodtsom ikke skaanede <strong>No</strong>gen, der tidli-<br />
gere ikke havde været angreben af samme. Der angrebes<br />
ikke faa Voxne, og fra nogle Steder berettes om Angrebne,<br />
der engang før havde gjennemgaaet Sygdommen. Epidemien<br />
skildres fra de fleste Steder som temmelig ondartet; i Sta-<br />
vanger By angiver Distriktslægen endog, at omtrent 10 pCt.<br />
L. Nu. <strong>4.</strong><br />
af de Angrebne døde, og fra Bergen bemærkes det, at uagtet<br />
Epidemiens betydeligste Udbredning indtraf om Sommeren,<br />
viste den sig dog mere ondartet og dødelig end den fore-<br />
gaaende Epidemi i 1856, der indtraf om Vaaren. Soin mere<br />
godartet omtales Epidemien fra Akershus og Buskeruds Am-<br />
ter. Ialt have Lægerne opgivet 695 Dødsfald, saaledes fordelte<br />
paa de forskjellige Amter:<br />
Christiania samt Akershus Amt 115 Døde<br />
Smaalenenes Amt . .<br />
Christians --<br />
Buskeruds — • • •<br />
Jarlsberg og Laurvigs Amt<br />
Bratsbergs Amt<br />
Nedenæs og Robygdelagets Amt<br />
Lister og Mandais Amt . .<br />
Stavanger<br />
Søndre Bergenhus<br />
Bergen .<br />
<strong>No</strong>rdre Bergenhus<br />
Romsdals<br />
Søndre Trondhjems<br />
<strong>No</strong>rdre Trondhjems<br />
<strong>No</strong>rdlands<br />
14<br />
4<br />
13<br />
30<br />
36<br />
26<br />
60<br />
53<br />
99<br />
11•1•1=111<br />
: 84 —<br />
Amt . . 98 --<br />
— . 24 —<br />
. 26 —<br />
. 6<br />
, 7 —<br />
tilsammen 695 Døde.<br />
Det virkelige Antal Døde har rimeligvis ialfald i flere<br />
Amter været mange Gange større: i Christiania var det i<br />
Presternes Ministerialbøger opgivne Antal 210. De Dødes<br />
Kjøn er opgivet for 519, hvoraf 265 vare af Mandkjøn og 254<br />
af Kvindekjøn. Alderen kjendes for 352; deraf vare 44 under<br />
1 Aar, 204 fra 1-5 Aar, 45 fra 5-10 Aar, 33 fra 10<br />
—20 A ar, 13 fra 20-3030 Aar, 6 fra 30-40 Aar, 4 fra 40<br />
—50 Aar, 2 fra 50-60 Aar og 1 fra 60-70 Aar. Sygdommens<br />
I)ødelighed siges fra flere Steder for en væsentlig<br />
Del at have staaet i Forhold til Sygestuernes Rum- og Luftforhold,<br />
saaledes at Sygdommens Udgang meget oftere var<br />
uheldig i trange og urenlige end i runiiiielige og renlige .lause.<br />
Af Symptomerne omtales næsten fra samtlige Egne Hudexan-<br />
themets stærkt udprægede Karakter ; ogsaa Slimhindeaffektionen<br />
var betydelig og Diarrhoe et paa mange Steder frem-<br />
trædende Symptom. Under Udbrudet vare stærke Hjernesymptomer<br />
almindelige. Komplikation med Diphtherit og<br />
Strubehoste forekom af og til. Blandt Eftersygdomme omtales<br />
især forskjellige chroniske Hudexanthemer soin meget<br />
almindelige.<br />
Kighoste (Tussis convulsiva) var temmelig udbredt og<br />
nævnes fra samtlige Amter undtagen Stavangers og Finmar-<br />
kens. Mere alvorlige Epidemier forekom i Buskeruds Land-<br />
fysikat, i Laurvigs Lægedistrikt, hvor især om Høsten Til-