27.07.2013 Views

C. No 4.

C. No 4.

C. No 4.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

en. Til Romsdals Amt samt Trondhjeni, tildels ogsaa til<br />

nordre Trondhjems Amt kan Epidemien paavises at være<br />

kommen om Sommeren ved Smitte fra Bergen, og fra Trondhjem<br />

udbredte den sig om Høsten til Landdistrikterne i Trond-<br />

hjems Stift. I <strong>No</strong>rdlands Amt, hvor Sygdommen som an-<br />

fort havde hersket epidemisk Aaret i Forveien, vedbleve en-<br />

kelte Tilfælde at vise sig i Aarets første Halvaar i Alsta-<br />

haugs og Vestlofotens Lægedistrikter, men mod AaretsSlut-<br />

ning optraadte ogsaa i dette Amt en til de fleste Lægedistrik-<br />

ter udbredt lLpidemi ; endelig udbrød ogsaa i Aarets sidste<br />

Maaneder en Mæslingeepidemi i Tromsø Lægedistrikt, som<br />

er det eneste i Finmarkens Amt, hvorfra denne Sygdom omtales.<br />

I Landets sydøstlige Del omtales Sygdommen som her-<br />

skende allerede fra Aarets Begyndelse i Nedenæs 'og Robyg-<br />

delagets Amt. I Juni Maaned begyndte de første Tilfælde i<br />

Christiania, hvor en betydelig Epidemi senere om Høsten<br />

udviklede sig. I Juli Maaned optraadte Sygdommen mellem<br />

Soldaterne paa en Exercerplads ved Skien og udbredte sig<br />

ved disse til en større Del af Bratsbergs Amt; længere frem<br />

paa Sommeren sagnt udover Høsten sees endelig tildels større<br />

Epidemier at være udbrudt i Akershus, Smaalenenes, Bu-<br />

skeruds og Jarlsberg og Laurvigs Amter. Fra Hedemarkens<br />

Amt omtales kun enkelte Tilfælde, og det samme er Til-<br />

fælde med Christians Amt med Undtagelse af den nordlige<br />

Del af Gudbrandsdalen , hvor der i Oktober Maaned ved<br />

Smitte fra Romsdal udbrød en meget betydelig Epidemi i<br />

Lesje Lægedistrikt, soin derfra igjen udbredte sig til Vaage<br />

Prestegjeld af Louis Lægedistrikt. Saagodtsoin overalt, hvor<br />

Epidemien var begyndt om Sommeren og Høsten, vedvarede<br />

den endnu, tildels med betydelig, skjønt paa de fleste Steder<br />

aftagende Intensitet ved Aarets Udgang ; i Stavangers Amt<br />

ophørte den derimod udover Sommeren, i sondre Bergenhus<br />

Amt, Bergen og flere Lægedistrikter i Lister og Mandais<br />

samt nordre Bergenhus Amter om Høsten. Antallet af An-<br />

grebne kan naturligvis end ikke tilnærmelsesvis opgives, idet<br />

overalt kun en meget ringe Del af dem kom under Lægebe-<br />

handling. De eneste nogenlunde fuldstændige Opgaver over<br />

behandlede Tilfælde ere følgende:<br />

Christiania og Aker 1793 Behandlede, hvoraf 106 Döde.<br />

Drammen . . . 437 — 6 —<br />

Bergen . . . 1145 — -- 64 —<br />

I Bergen siges om Sommeren kun faa Huse at have<br />

været uangrebne, og fra mange Landdistrikter bemærkes det,<br />

Øt Sygdommen saagodtsom ikke skaanede <strong>No</strong>gen, der tidli-<br />

gere ikke havde været angreben af samme. Der angrebes<br />

ikke faa Voxne, og fra nogle Steder berettes om Angrebne,<br />

der engang før havde gjennemgaaet Sygdommen. Epidemien<br />

skildres fra de fleste Steder som temmelig ondartet; i Sta-<br />

vanger By angiver Distriktslægen endog, at omtrent 10 pCt.<br />

L. Nu. <strong>4.</strong><br />

af de Angrebne døde, og fra Bergen bemærkes det, at uagtet<br />

Epidemiens betydeligste Udbredning indtraf om Sommeren,<br />

viste den sig dog mere ondartet og dødelig end den fore-<br />

gaaende Epidemi i 1856, der indtraf om Vaaren. Soin mere<br />

godartet omtales Epidemien fra Akershus og Buskeruds Am-<br />

ter. Ialt have Lægerne opgivet 695 Dødsfald, saaledes fordelte<br />

paa de forskjellige Amter:<br />

Christiania samt Akershus Amt 115 Døde<br />

Smaalenenes Amt . .<br />

Christians --<br />

Buskeruds — • • •<br />

Jarlsberg og Laurvigs Amt<br />

Bratsbergs Amt<br />

Nedenæs og Robygdelagets Amt<br />

Lister og Mandais Amt . .<br />

Stavanger<br />

Søndre Bergenhus<br />

Bergen .<br />

<strong>No</strong>rdre Bergenhus<br />

Romsdals<br />

Søndre Trondhjems<br />

<strong>No</strong>rdre Trondhjems<br />

<strong>No</strong>rdlands<br />

14<br />

4<br />

13<br />

30<br />

36<br />

26<br />

60<br />

53<br />

99<br />

11•1•1=111<br />

: 84 —<br />

Amt . . 98 --<br />

— . 24 —<br />

. 26 —<br />

. 6<br />

, 7 —<br />

tilsammen 695 Døde.<br />

Det virkelige Antal Døde har rimeligvis ialfald i flere<br />

Amter været mange Gange større: i Christiania var det i<br />

Presternes Ministerialbøger opgivne Antal 210. De Dødes<br />

Kjøn er opgivet for 519, hvoraf 265 vare af Mandkjøn og 254<br />

af Kvindekjøn. Alderen kjendes for 352; deraf vare 44 under<br />

1 Aar, 204 fra 1-5 Aar, 45 fra 5-10 Aar, 33 fra 10<br />

—20 A ar, 13 fra 20-3030 Aar, 6 fra 30-40 Aar, 4 fra 40<br />

—50 Aar, 2 fra 50-60 Aar og 1 fra 60-70 Aar. Sygdommens<br />

I)ødelighed siges fra flere Steder for en væsentlig<br />

Del at have staaet i Forhold til Sygestuernes Rum- og Luftforhold,<br />

saaledes at Sygdommens Udgang meget oftere var<br />

uheldig i trange og urenlige end i runiiiielige og renlige .lause.<br />

Af Symptomerne omtales næsten fra samtlige Egne Hudexan-<br />

themets stærkt udprægede Karakter ; ogsaa Slimhindeaffektionen<br />

var betydelig og Diarrhoe et paa mange Steder frem-<br />

trædende Symptom. Under Udbrudet vare stærke Hjernesymptomer<br />

almindelige. Komplikation med Diphtherit og<br />

Strubehoste forekom af og til. Blandt Eftersygdomme omtales<br />

især forskjellige chroniske Hudexanthemer soin meget<br />

almindelige.<br />

Kighoste (Tussis convulsiva) var temmelig udbredt og<br />

nævnes fra samtlige Amter undtagen Stavangers og Finmar-<br />

kens. Mere alvorlige Epidemier forekom i Buskeruds Land-<br />

fysikat, i Laurvigs Lægedistrikt, hvor især om Høsten Til-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!