C. No 4.

Til Feberen og Afsætningerne i Svælget kom smertelig
og vanskelig Deglutition, der stod i Forhold til Feberens
Heftighed og Hævelsen i det serøst infiltrerede submukøse
Bindevæv i Svælget og i selve Tonsillerne ; den steg ofte til
Umulighed af at faa den mindste Draabe Vand, idet alt re-
gurgiterede gjennem Næsen, saameget besværligere, som, for-
uden Tørsten, den forlængede Uvula iriterede til idelige Synk-
ningsforsog. Submaxillar- og Halsekjertlerne svulmede i de
heftigere Tilfælde, og især hos Børn, ofte betydelig, Slim-
og Spytafsondringen blev i Sygdommens Løb meget forøget,
og i flere Tilfælde klagedes over heftig Hoved- og Ørepine;
Alvus somoftest noget træg. Feberen optraadte med Exacer-
bationer om Aftenen og Natten og remitterede om Morgenen,
med samtidig Remission i Deglutitionssmerterne.
Ved Overgang i Helbredelse begyndte Feberen Rege-
len at tabe sig fra 6te Dag og var forsvunden inden 10 Dage.
Samtidig med Feberens Aftagen, formindskedes ogsaa de
øvrige Fænomener, Hævelsen og Deglutitioüsbesværlighe-
den, idet under en rigeligere Slimafsondring Exsudaterne bleve
løsere og lettere afstødtes og snart ophørte at reproduceres.
I Reconvalescentsen blev almindelig nogen Mathed i hele
Legemet og Ømfindtlighed i Svælget tilbage.
I nogle Tilfælde var Forløbet ikke saa regelmessigt, idet
Feberen af og til exacerberede, og antog en mere adynamisk
Karakter, Exsudationerne og Deglutitionsbesværlighederne
vedvarede, og der kunde gaa 3 til 5 Uger, inden Reconva-
lescentsen tydelig indtraadte, der da ogsaa varede længe. ---
Ved Overgang i Døden blev Feberen mere kontinuerlig, med
udpræget adynamisk Karakter, den diphtheriske Proces gik
bestandig videre og dybere, almindelig ogsaa til Næsens
Slimhinde — altid et betænkeligt Tegn, Smerterne tiltog;
og under Vægring af at nyde Nogetsomhelst, en udbredt
Stank, og tilsidst Sopor gik den Syge emacieret til Grunde, i
Regelen fra 8de til 16de Dag. I enkelte Tilfælde, især hos
ældre Individer, der vare under stadig Behandling, rensedes
Svælget næsten ganske, flydende Fødemidler kunde atter ny-
des, og en Remission i Sygdommen gav Haab om Helbre-
delse, der dog skuffedes ved en stadig Synken af Kræfterne
og stille Død med intakt Sensorium. I enkelte andre Til-
fælde fremkaldtes Døden ved Sygdommens Forplantelse til
Luftveiene, der antydedes ved Heeshed, besværligt Aandedræt
og den heftigste Hoste ; disse Tilfælde vare de ubetinget
farligste og endte alle dødeligt, forekom, i de af mig ob-
serverede 6 Tilfælde, hos Børn mellem 5-10 Aar; — Døden
indtraadte her mellem 6te og lode Dag. Ved Overgangen
i Helbredelse optraadte i 6 Tilfælde -- som tydelig
Krise Abscederen af de svulne Halskjertler, hvorunder
Svælgaffektionen hurtig tabte sig, og, efter Udtømmelsen af
C. Nu. 4.
127
de ofte betydelige Abscesser dels blot paa den ene, dels
paa begge Sider hurtig Helbredelse indtraadte.
Den afebrile Form udmærkede ` sig ved ringe Affektion
af Almenbefindendet, ytrende sig almindelig alene med flyg-
tige Stikninger i Halsen, Hovedet og det øvrige Legeme,
samt mere overfladiske croupøse ----- Afsætninger i Svælget,
og ringe Deglutitionsbesværligheder og Smerter ja,
uagtet Afsætningerne, Rødheden, og Hævelsen i Svælget ikke
vare ringe, var Synkningen desuagtet ofte fast ganske smertefri
og uhindret. De Fleste af disse Syge søgte hellerikke
Sengen. Denne Form udmærkede sig ved et mere slæbende
Forløb og Tilbøielighed til hyppig Recidiveren ogsaa vel
betinget af de Syges egen Uforsigtighed -- hvilket ikke var
Tilfældet med den febrile Form, og des mindre, jo mere fremtrædende
Feberen havde været.
Den optraadte især hos ældre Individer, og indesluttede
de mildere Tilfælde, — kunde ogsaa under fornyet Recidiv
gaa over i den febrile Form -- ; den førte sjelden til Døden;
men da sluttede sig nogle Dage før Døden nogen Feber til ;
saaledes observeredes 2 Tilfælde hos en Dreng paa 7 og en
Dreng paa 19 Aar, der havde gaaet oppe indtil 2-3 Dage,
forend Døden indtraadte, uden at klage over andet end lidt
smertelig Deglutition ; da jeg saa dem 2 Dage før Døden,
var Svælget ganske opfyldt af stinkende Exsudatmasser.
Af Eftersygdomme skal nævnes en større og mindre Grad
af Anæmi med almindelig Svækkelse, dernæst en Lammelse
i de muskuløse Partier i Svælget og Ganen, betingende
vanskelig Synkning med Tilbøielighed til Regurgiteren gjen-
nem Næsen, samt snøvlende Tale; disse Tilfælde vare tern
svækket Syn. Universel
-melig hyppige, hos Enkelte ogsaa
Paralysis diphterica iagttoges i 3 Tilfælde, 1 i Brønø, 1 i
Bindalen og 1 i Nøstvik; alle disse "3 Syge vare over 25
Aar. Lammelsen optraadte en Maaneds Tid efter Afløbet af
Sygdommen i Svælget, begyndende først i Svælget, gik derfra
til Øinene -- med Presbyopi og lidt efter lidt til alle
Legemets vilkaarlige Muskler, især i Over- og Underextre-
miteterne, med Anæsthesi og Myrekryben sammesteds ; de
endte alle 3 med Helbredelse efter 2 Maaneders Forløb.
Hos 1 Individ udviklede sig en Striktur i Øsophagus med
betydelige Synkningsbesværligheder og hyppig Opkastning af
Fødemidlerne. Hos 2 andre en langvarig, meget smertelig
Cardialgi (Gastritis); hos den ene af disse alternerede Car-
dialgien med af og til recidiverende Exsudation i Svælget.
Disse 3 vare under Behandling ved Aarets Udgang og i no-
gen Bedring.
Medens Epidemien varede, herskede en stærk Disposition
til diphtheriske Belæg i forskjellige Saar; hos Enkelte
optraadte det ogsaa i Saaret efter Spanskflue, forbunden med
store Smerter og langsom Tilhelning. Hos flere Børn med