C. No 4.

118 C. No. 4.
T ro n d hj em s Amter ; tilsammen opføres 42 Tilfælde af 6
Dyrlæger, der opregne Antallet af de af dem behandlede.
Mest udbredt synes Sygdommen at have været i Namse-Almindingen,
hvor den dog ikke var ondartet, idet alle Heste
meget hurtig helbrededes. — Rosen nævnes fra flere Kanter.
Dyrlæge Bjørnsen i H vi d e se i d beretter om en Slags øde-
matøs Rosen med Tilbøielighed til. Overgang i almindelig
Vatersot, hvoraf 4 Heste døde af 8, der kom under Behand-
ling. • Nældeudslet nævnes af 2 Dyrlæger i Christian s og
B u s k e r ud s Amter ; den antoges at staa i Forbindelse med
samtidige Indigestionstilfælde frembragt ved slet Foder og
Forkjølelse.
Muk synes at have været mere end almindelig udbredt
navnlig i Kongsbergs Omegn, hvor en Dyrlæge anfører for
denne Sygdom at have behandlet 151 Heste, hvoraf 1 maatte
dræbes. Sygdommen begyndte her sent om Høsten i Aaret
1860 og tiltog udover Vinteren baade i Udbredning og Haardnakkethed.
I L au r v i g s Fogderi opgives den ogsaa af en
Dyrlæge at have været slem, saa den ofte i meget lang Tid
gjorde Hestene ubrugelige.
Mundsyge, som Aaret iforveien var meget almindelig,
nævnes ogsaa iaar fra Smaalenenes, Hedemarkens,
Christians og B u s k e r u d s Amter, uden at den nogen-
steds synes at have havt videre Udbredning. Dyrlæge tiager
paa Ringerige anfører om den, at den i hans Distrikt
blot forekom sporadisk dette Aar og ikke ansaaes for smit-
som, hvorfor heller ikke Dyrene toges i Behandling for of-
fentlig Regning; den veg temmelig let i Løbet af en Uges
Tid ved lokal Anvendelse af Saltsyre med Eddik og Vand
og samtidig indvendig bitre styrkende Midler.
Af andre Sygdomme, der omtales i Beretningerne, mær-
kes : Nyrebetændelse (8 Tilfælde), Blodpis (3 Tilfælde) Leversygdomme
og Vatersot (16 behandlede, 3 døde), rheuma-
tiske Tilfælde, Stivkrampe (3 behandlede, 2 døde), Koller,
Asthma, Lutterstal (4 Tilfælde) forskjellige Slags Lamhe-
der o. s. v.
Chirurgiske Tilfælde angives meget hyppig forekommende
og paa mange Steder udgjørende Dyrlægernes væsentligste
Praxis ; ydre Beskadigelser som Sømstik, Contusioner, Luxa-
tioner og Forstrækninger, samt Galler, Spat og Kræftsvulster
spille her den vigtigste Rolle. Ferdselshjelp angives ydet i
7 Tilfælde som det synes i alle med heldigt Udfald.
Hos Koen.
Af Miltbrand angrebes ifølge Dyrlæge Fjæstads Beret-
ning i Juli og August Maaned 4 Kjør paa nogle Sætre i
Nannestads Alminding i Akershus Amt; af disse døde 3,
den Ode blev slagtet. Aarsagen til disse Sygdomstilfælde
antager Dyrlægen at have været de pludselige Temperatur-
forandringer, der paa den Tid af Sommeren gjorde sig gjæl-
dende, idet en trykkende lummer Varme afløstes af en tern-
melig kjølig Luft ined. hyppig Regn. Flerved mener han, at
den Catarrh frembragtes, hvoraf hele Kvægbesætningen paa
disse Sætre led, og som hos disse 4 gik over i en putrid
Form. De døde Dyr bleve nedgravede. Forøvrigt omtales
Sygdommen kun fra H i ter d al , hvor 2 miltbrandlignende
Tilfælde kom under Behandling, der begge helbrededes, og
fra nordre B e r g e n h u s Amt, hvor Amtsdyrlæge Burgraff
havde nogle Tilfælde under Behandling. I nordre Trond-
hj e m s Amt anføres fra Inderøen at være forekommet om-
kring 200 Tilfælde af Anthraxsygdomme hos Kjør ; Aarsagen
antages at have været utilstrækkelig og slet Foder paa Fjeld
-beiterne;
Forløbet var hos alle gunstigt (Ofstie).
Typhus omtales fra nogle faa Steder saaledes fra S øru
m, hvor 9 Kjør kom under Behandling for en saakaldt
typhøs Catarrh, hvoraf 1 døde. En Dyrlæge i Ringsaker
anfører ligeledes at have mistet 1 Dyr i sin Praxis ved denne
Sygdom . Som i foregaaende Aars Beretninger anføres ogsaa
for dette Aar en typhøs Lungecatarrh at have været enzoo-
tisk i Gudals Sogn i S ø n d fj o r d; af 12 Angrebne lykkedes
det at redde 8 ved Medicin, der af Dyrlægen var udleveret
Sogneselskabet til Fordeling mod denne Sygdom. Paa en
Gaard i I n d h e r r e d bleve 4 Kjør angrebne af en saakaldt
Hjernetyphus og døde inden Dyrlægens Ankomst,
For Slikkesyge og Benskjôrhed opgive 12 Dyrlæger i
forskjellige Egne at have behandlet i det Hele 104 Tilfælde,
hvoraf i to Slagtning maatte finde Sted. Sygdommen var
saaledes hverken saa udbredt eller ondartet som i det fo-
regaaende Aar, uagtet Sommeren 1860 som ovenfor anført
i Regelen ingenlunde var noget godt Foderaar og Foderet paa
de fleste Steder navnlig ikke blev vel indbjerget. Som Ste-
der, hvor Sygdommen i 1861 var mere udbredt, anføres He-
de m ark e n, hvor den som sædvanlig især forekom paa Bræn-
derierne, og hvor den pludselige og indgribende Forandring i
Fodringen, hvorfor de der anbragte Dyr udsættes, gives Skyl-
den (Stenersen). I Ned enæs og Ra abyg del agets Amt
angives Sygdommen ligeledes som udbredt, dog ikke som
Aaret iforveien ; Amtsdyrlægen omtaler 10--12 Tilfælde, som
korn under hans Behandling, hvilket dog kun var en ringe Del af
de virkelig syge Dyr; han beretter derhos, at en hel Del
Kjør over det hele Amt fremdeles dette Aar henstode med
Svækkelse og Afkræftelse efter den ifjor overstandne Syg-
dom (Olsen). Som enzootisk siges endelig Sygdommen at
optræde i søn dre T r on d h j ems Amt, hvor den efter Dyr-
læge Froshoug viser sig hvert Foraar i Regelen forbunden
med Blodpis. Den kaldes her af Almuen Busot. Sygdom-