27.07.2013 Views

C. No 4.

C. No 4.

C. No 4.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

130 C. Nu. <strong>4.</strong><br />

stoppelse. Saalangt kunde man endnu regne Prodromal-<br />

stadiet ; standsede Sygdommen ikke hermed, indfandt<br />

der sig en stærk Feber, hyppig Hoste med besværligt og<br />

smerteligt Aandedræt samt Ømhed paa Ryg og Brystkassen.<br />

Forstoppelsen tiltog, Exkrementerne bleve klumpede,<br />

haarde, ofte overtrukne med Slim; deres Udtømmelse skede<br />

ofte med meget Besvær, undertiden aldeles ikke trods Dyre-<br />

nes Anstrængelser. I dette Stadium — Feberstadiet kunde<br />

ved Undersøgelse af Lungerne bemærkes tydelige Tegn paa<br />

en begyndende Fortætning af Lungevævet. Vare Dyrene<br />

drægtige, skede nu gjerne Abort, selv om Fosteret kun var<br />

nogle Maaneder gammelt. Dette Stadium varede gjerne kart<br />

og gik hurtig over enten i en rask Bedring eller i det føl-<br />

gende Stadium, Svækkelsesstadiet. Dyrets Kræfter aftoge da<br />

hurtig, betydelig Afmagring indfandt sig; Aandedrættet blev<br />

endnu mere besværligt og hurtigt, indtil 50-55; den udaan-<br />

dede Luft var hed, ildelugtende, tilsidst blev Aandedrættet<br />

stønnende, rallende, og Kvælning indtraadte. I dette Stadium<br />

indtraf undertiden en stinkende Diarrhoe. Fortætningen af<br />

Lungerne var her let at paavise i stor Udstrækning; selv<br />

under saadanne Omstændigheder hændte det dog, at Dyrene<br />

kom sig. Som temmelig sikkert Dødstegn ansaaes det, naar<br />

Dyret lagde sig, og især naar det indtog Leie paa den mindst<br />

angrebne Side.<br />

Ved Obduktionen fandtes altid Spor af Udsvedning i<br />

Lungerne, men i større eller mindre Grad efter det Stadium,<br />

hvori Døden var indtruffen. hvor Sygdommen var videre<br />

fremskreden, fandtes Lungerne forstørrede, faste, knistrede<br />

ikke ved Gjennemskjæringen, sank i Vand. Paa deres Over-<br />

flade imellem deres Lapper og endelig i Parenchyinet selv<br />

fandtes afsat større eller mindre Mængde af en fast, hvid,<br />

fibrinøs Masse, hvorved et Gjennemsnit af Lungen fik det<br />

marmorerede Udseende, som ansees for at være karakteri-<br />

stisk for denne Sygdom. Sammenvoxning mellem Lungen og<br />

Lungehinden fandtes som Regel, undertiden Udsvedning af<br />

en serøs Vædske i Brysthulhederne.<br />

Behandlingen bestod foruden i en særdeles strengt overholdt<br />

Afspærring af Gaardens Besætning fra fremmed Qvæg,<br />

hovedsagelig i Anvendelsen af kjølende, betændelsesstridige<br />

Midler som Salpeter, Brækvinsten, Glaubersalt; disse Midler<br />

gaves gjerne i Tjærevand , hvoraf efter Omstændighederne<br />

anvendtes en Dosis af til 1 Flaske 2 Gange daglig. Dette<br />

Middel anvendtes ogsaa som Præservativmiddel før Sygdom-<br />

mens Udbrud og fortsattes ud i Rekonvalescentsen. Tillige<br />

anvendtes Aareladning, hvor man var saa heldig at træffe<br />

Febren i dens Udbrud, og som det syntes da med god Virk-<br />

ving; men den gjentoges sjelden. Udvendige Afledningsmidler<br />

benyttedes i alle Tilfælde ; i Begyndelsen Sennepskager og<br />

Terpenthinindgnidninger, senere Simer i Brystet, i Regelen 1<br />

paa hver Side ; disse beholdtes længere Tid efter indtraadt Be-<br />

dring. For Afføringen droges der altid Omsorg ved Kly-<br />

sterer samt ved indvendige Midler ; frembragtes herved' en<br />

let, ikke ildestinkende eller udmattende Diarrhoe, ansaaes<br />

det for et godt Tegn. Diæten var i Rekonvalescentsen næ<br />

rende men ikke altfor rigelig for ei at overlæsse Tarmkanalen.<br />

-- Stadige Chlorrygninger brugtes den hele Tid i alle Gaar-<br />

dens Stalde.<br />

Efterat Sygdommen maatte ansees for standset, blev en<br />

fuldstændig Rensning af Fjøs og Stalde foretagen, og Besætningen<br />

blev imidlertid anbragt i ved en Indhegning afspærrede<br />

Sommerfjøs, hvor den forblev hele Sommeren. Under denne<br />

Tid og senere om Høsten indsattes suksessive andre Kjør<br />

hos Ayrshirekjørene for at undersøge, om Smittestoffet endnu<br />

var tilstede. Disse Kreaturer bleve efter kortere eller læn-<br />

gere Tids Samvær med Ayrshirekjøerne slagtede ; men intet<br />

Tegn til Lungesyge var at paavise hos noget af dem, uagtet<br />

en af de indsatte Kjør allerede forud led af en langvarig<br />

Hoste, der maatte antages at disponere til Sygdommens Ud-<br />

vikling.<br />

For at undersøge Forholdet af de sygelige Forandringer<br />

i Lungerne hos de angrebne Dyr efter Rekonvalescentsen, bleve<br />

to af disse slagtede, det ene 2 Maaneder, det andet 8 Maaneder<br />

efter Sygdommens Ophør. Det viste sig da, at hos<br />

det først slagtede Lungerne endnu vare blege og noget sam-<br />

menfaldne ; hos det sidste derimod var ethvert Spor af den<br />

overstandne Sygdom fuldkommen udslettet. Efter Resul-<br />

tatet af denne sidste Obduktion sammenholdt med den Er-<br />

faring, at ingen af de Dyr, der senere bragtes i Berørelse<br />

med de helbredede Dyr, hverken ved Obduktionen eller i le-<br />

vende Live viste noget Tegn paa at være angrebne af Lungesygen,<br />

maatte man saaledes omtrent et A ar efter Sygdom-<br />

mens første Optræden anse ikke alene Sygdommen for afgjort<br />

standset, men ogsaa Faren for Smitte fjernet. Afspærringen<br />

blev imidlertid først om Vaaren 1862 ophævet. .<br />

Med Hensyn til Smittens Oprindelse i denne Epidemi<br />

blev det oplyst, at den først angrebne Tyr havde været til-<br />

stede ved et Dyrskue i Dumfries i Skotland i Slutningen af<br />

Juli Maaned 1860, paa hvilket, som man senere erfarede, der e<br />

ogsaa havde været Dyr, der lede af den ondartede Lungesyge.<br />

Da man ikke havde nogen anden Kilde til at udlede Smitten<br />

af, maatte Sygdommens Inkubationstid for dette Dyrs Vedkommende<br />

altsaa sættes til nær 31 Maaned.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!