C. No 4.
C. No 4.
C. No 4.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
130 C. Nu. <strong>4.</strong><br />
stoppelse. Saalangt kunde man endnu regne Prodromal-<br />
stadiet ; standsede Sygdommen ikke hermed, indfandt<br />
der sig en stærk Feber, hyppig Hoste med besværligt og<br />
smerteligt Aandedræt samt Ømhed paa Ryg og Brystkassen.<br />
Forstoppelsen tiltog, Exkrementerne bleve klumpede,<br />
haarde, ofte overtrukne med Slim; deres Udtømmelse skede<br />
ofte med meget Besvær, undertiden aldeles ikke trods Dyre-<br />
nes Anstrængelser. I dette Stadium — Feberstadiet kunde<br />
ved Undersøgelse af Lungerne bemærkes tydelige Tegn paa<br />
en begyndende Fortætning af Lungevævet. Vare Dyrene<br />
drægtige, skede nu gjerne Abort, selv om Fosteret kun var<br />
nogle Maaneder gammelt. Dette Stadium varede gjerne kart<br />
og gik hurtig over enten i en rask Bedring eller i det føl-<br />
gende Stadium, Svækkelsesstadiet. Dyrets Kræfter aftoge da<br />
hurtig, betydelig Afmagring indfandt sig; Aandedrættet blev<br />
endnu mere besværligt og hurtigt, indtil 50-55; den udaan-<br />
dede Luft var hed, ildelugtende, tilsidst blev Aandedrættet<br />
stønnende, rallende, og Kvælning indtraadte. I dette Stadium<br />
indtraf undertiden en stinkende Diarrhoe. Fortætningen af<br />
Lungerne var her let at paavise i stor Udstrækning; selv<br />
under saadanne Omstændigheder hændte det dog, at Dyrene<br />
kom sig. Som temmelig sikkert Dødstegn ansaaes det, naar<br />
Dyret lagde sig, og især naar det indtog Leie paa den mindst<br />
angrebne Side.<br />
Ved Obduktionen fandtes altid Spor af Udsvedning i<br />
Lungerne, men i større eller mindre Grad efter det Stadium,<br />
hvori Døden var indtruffen. hvor Sygdommen var videre<br />
fremskreden, fandtes Lungerne forstørrede, faste, knistrede<br />
ikke ved Gjennemskjæringen, sank i Vand. Paa deres Over-<br />
flade imellem deres Lapper og endelig i Parenchyinet selv<br />
fandtes afsat større eller mindre Mængde af en fast, hvid,<br />
fibrinøs Masse, hvorved et Gjennemsnit af Lungen fik det<br />
marmorerede Udseende, som ansees for at være karakteri-<br />
stisk for denne Sygdom. Sammenvoxning mellem Lungen og<br />
Lungehinden fandtes som Regel, undertiden Udsvedning af<br />
en serøs Vædske i Brysthulhederne.<br />
Behandlingen bestod foruden i en særdeles strengt overholdt<br />
Afspærring af Gaardens Besætning fra fremmed Qvæg,<br />
hovedsagelig i Anvendelsen af kjølende, betændelsesstridige<br />
Midler som Salpeter, Brækvinsten, Glaubersalt; disse Midler<br />
gaves gjerne i Tjærevand , hvoraf efter Omstændighederne<br />
anvendtes en Dosis af til 1 Flaske 2 Gange daglig. Dette<br />
Middel anvendtes ogsaa som Præservativmiddel før Sygdom-<br />
mens Udbrud og fortsattes ud i Rekonvalescentsen. Tillige<br />
anvendtes Aareladning, hvor man var saa heldig at træffe<br />
Febren i dens Udbrud, og som det syntes da med god Virk-<br />
ving; men den gjentoges sjelden. Udvendige Afledningsmidler<br />
benyttedes i alle Tilfælde ; i Begyndelsen Sennepskager og<br />
Terpenthinindgnidninger, senere Simer i Brystet, i Regelen 1<br />
paa hver Side ; disse beholdtes længere Tid efter indtraadt Be-<br />
dring. For Afføringen droges der altid Omsorg ved Kly-<br />
sterer samt ved indvendige Midler ; frembragtes herved' en<br />
let, ikke ildestinkende eller udmattende Diarrhoe, ansaaes<br />
det for et godt Tegn. Diæten var i Rekonvalescentsen næ<br />
rende men ikke altfor rigelig for ei at overlæsse Tarmkanalen.<br />
-- Stadige Chlorrygninger brugtes den hele Tid i alle Gaar-<br />
dens Stalde.<br />
Efterat Sygdommen maatte ansees for standset, blev en<br />
fuldstændig Rensning af Fjøs og Stalde foretagen, og Besætningen<br />
blev imidlertid anbragt i ved en Indhegning afspærrede<br />
Sommerfjøs, hvor den forblev hele Sommeren. Under denne<br />
Tid og senere om Høsten indsattes suksessive andre Kjør<br />
hos Ayrshirekjørene for at undersøge, om Smittestoffet endnu<br />
var tilstede. Disse Kreaturer bleve efter kortere eller læn-<br />
gere Tids Samvær med Ayrshirekjøerne slagtede ; men intet<br />
Tegn til Lungesyge var at paavise hos noget af dem, uagtet<br />
en af de indsatte Kjør allerede forud led af en langvarig<br />
Hoste, der maatte antages at disponere til Sygdommens Ud-<br />
vikling.<br />
For at undersøge Forholdet af de sygelige Forandringer<br />
i Lungerne hos de angrebne Dyr efter Rekonvalescentsen, bleve<br />
to af disse slagtede, det ene 2 Maaneder, det andet 8 Maaneder<br />
efter Sygdommens Ophør. Det viste sig da, at hos<br />
det først slagtede Lungerne endnu vare blege og noget sam-<br />
menfaldne ; hos det sidste derimod var ethvert Spor af den<br />
overstandne Sygdom fuldkommen udslettet. Efter Resul-<br />
tatet af denne sidste Obduktion sammenholdt med den Er-<br />
faring, at ingen af de Dyr, der senere bragtes i Berørelse<br />
med de helbredede Dyr, hverken ved Obduktionen eller i le-<br />
vende Live viste noget Tegn paa at være angrebne af Lungesygen,<br />
maatte man saaledes omtrent et A ar efter Sygdom-<br />
mens første Optræden anse ikke alene Sygdommen for afgjort<br />
standset, men ogsaa Faren for Smitte fjernet. Afspærringen<br />
blev imidlertid først om Vaaren 1862 ophævet. .<br />
Med Hensyn til Smittens Oprindelse i denne Epidemi<br />
blev det oplyst, at den først angrebne Tyr havde været til-<br />
stede ved et Dyrskue i Dumfries i Skotland i Slutningen af<br />
Juli Maaned 1860, paa hvilket, som man senere erfarede, der e<br />
ogsaa havde været Dyr, der lede af den ondartede Lungesyge.<br />
Da man ikke havde nogen anden Kilde til at udlede Smitten<br />
af, maatte Sygdommens Inkubationstid for dette Dyrs Vedkommende<br />
altsaa sættes til nær 31 Maaned.