27.07.2013 Views

C. No 4.

C. No 4.

C. No 4.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Sundhedstilstanden betegnes med Undtagelse af søndre<br />

Osterdalens og Trysils Lægedistrikter overalt som mindre<br />

god, baade i og for sig og i Sammenligning med det foregaaende<br />

Aar. Af epidemiske Sygdomme synes Kighoste at have haft<br />

den største Udbredning; foruden denne forekom paa forskjel-<br />

lige Steder Nervefeber, ondartet Halsesyge og Blodgang; og-<br />

saa chroniske Sygdomme siges fra flere Egne at have været<br />

hyppigere end sædvanlig. Den for6gede Sygelighed tilskrives<br />

for en Del det slette Udfald af det foregaaende Aars K orn-<br />

og Poteteshøst. Dødeligheden var større end i de fore-<br />

gaaende Aar, navnlig i Hedemarkens Amtsfysikat; der døde<br />

Lægedistrikt:<br />

i Soløer og Odalen . • . . 400<br />

i Hedemarkens Amtsfysikat 549<br />

søndre 6sterdalen . . • •<br />

(Trysil medregnet ogsaa for 1860<br />

og 1861).<br />

253 284 306 301<br />

i nordre 6sterdalen . . . 209 199 245 220<br />

tilsammen i Hedemarkens Amt 1411 1440 1705 1859.<br />

For det hele Amts Vedkommende var saaledes Døde-<br />

ligheden 9 pCt. større end Aaret i Forveien og 29, 1 pCt.<br />

større end i 1859. Sammenlignet med Middeldødeligheden i<br />

Femaaret 1856-60, der udgjorde 1557, viser Dødeligheden i<br />

1861 sig 19, 4 pCt større.<br />

Sygdomskonstitutionen omtales dels som adynamisk,<br />

,dels som lidet udpræget kun i søndre Østerdalen siges den,<br />

som sædvanlig der, at have vist sig inflammatorisk. I Soløer<br />

og Odalen vare gastriske Sygdomme temmelig forherskende<br />

ligefra Aarets Begyndelse til Hosten, medens i de andre Di-<br />

strikter disse Sygdomme væsentlig indskrænkede sig til Sommeren.<br />

Som sædvanlig medførte Vaartiden, tildels ogsaa<br />

Sommeren, paa flere Steder et større Antal Betændelser, og<br />

i Odalen siges ogsaa den sidste Del af Aaret at have medført<br />

en mere inflammatorisk Sygdomskonstitution.<br />

Nervefeber forekom epidemisk i alle Distrikter, undtagen<br />

Trysils, hvor kun 1 Tilfælde kom under Behandling. I Soløer<br />

og Odalen behandlede 3 Læger tilsammen 58 Tilfælde med<br />

Dødsfald ; deraf forekom 42 i Aarets første 3 Maaneder,<br />

og at' disse 10 paa en Plads i Brandvolds Finskov. Fra<br />

Amtsfysikatet bemærkes det, at Sygdommen var stationær i<br />

Hamar, hvor en Læge behandlede 41 Tilfælde, deraf 34 med<br />

2 Dødsfald i sidste Halvaar. Af 4 andre Læger i Amtsfy-<br />

sikatet opgives 83 Tilfælde med 8 Dødsfald, samt 2 Dods-<br />

fald uden det tilsvarende Antal Behandlede. I søndre Øster-<br />

dalen behandlede 2 Læger 18 Tilfælde, hvoraf de fleste fo-<br />

rekom om Høsten, og 2 endte dedelig. I nordre Østerdalen<br />

C. <strong>No</strong>. <strong>4.</strong><br />

Iv. Hedemarkens Amt.<br />

1858 i 1859 i 1860 i 1861<br />

391 558 572<br />

566 596 766<br />

fik Sygdommen megen Udbredning i Storelvedalens Annex-<br />

sogn til Aamot. Her begyndte den i August Maaned; det<br />

første Tilfælde viste sig hos en Person, der kom hjem fra<br />

Christiania, og i hvis Omgivelse senere flere bleve smittede.<br />

Ved Aarets Udgang, da Epidemien endnu vedvarede, kjendtes<br />

her 52 Tilfælde med 7 Dødsfald. Sygdommen betegnes<br />

som putrid, i flere Tilfælde forbunden med stærke Blødnin-<br />

ger. Sygehuse oprettedes paa 2 Steder i Sognet, men Sygdommens<br />

Smitsomhed gjorde det vanskeligt at faa Sygeop-<br />

passere til disse ; kun 1 af dem, der forrettede som saadan,<br />

gik fri for Sygdommen (O. Paus). I Aamots Hovedsogn be-<br />

handledes fra Oktober til <strong>No</strong>vember 11 Tilfælde, af hvilke<br />

1 endte dødelig, i Rendalens Prestegjeld 12, ligeledes med 1<br />

Dødsfald og i Vingelens Annex til Tolgen fra August til<br />

December 9 med 1 Dødsfald. Tilsammen kjendtes saaledes<br />

i nordre Østerdalens Distrikt 84 Angrebne og 10 Døde, og<br />

i det hele Amt 285 Angrebne og 30 Døde, foruden 2 Døde,<br />

til hvilke det tilsvarende Antal Behandlede ikke var opgivet.<br />

(I 1860 kjendtes 125 Angrebne og 21 Døde).<br />

Af Barselfeber omtales 13 Tilfælde, med 2 Dødsfald,<br />

deraf 6 med 1 Dødsfald i Trysil, Resten spredte.<br />

Af Vandkopper nævnes 1 Tilfælde fra Hedemarken, 3<br />

fra søndre og 3 franordre Østerdalen.<br />

Rosen nævnes hyppigst fra ETedemarken, hvor 2 Læger<br />

opgive 10 Tilfælde, tildels i Ansigtet, og 2 andre Læger 2<br />

Dødsfald derefter. De fleste Tilfælde forekom i Vangs Pre-<br />

stegjeld ; sammesteds behandlede en Læge ogsaa 8 Phlegmo-<br />

ner. I Trysil forekom Ansigtsrosen af og til. Ialt opgives<br />

som behandlede 20 Tilfælde af Rosen, og 3 Dødsfald uden<br />

det tilsvarende Antal Behandlede.<br />

Forøvrigt forekom akute exanthematiske Sygdomme sjel-<br />

den. Skarlagensfeber viste sig enkeltvis først paa Aaret<br />

Sober og Odalen, hvor Aaret i Forveien en større Epidemi<br />

havde hersket. Fra Januar til April behandledes 8 Tilfælde,<br />

hvoraf 1, hos et 9 Aars gammelt Barn, endte dødelig ved<br />

atersot. Fra Hedemarken nævnes et enestaaende Tilfælde.<br />

Af Mæslinger opgives fra Kongsvinger 1 Tilfælde i December,<br />

fra Ringsaker Prestegjeld paa Hedemarken enkelte<br />

Februar og 2 i Juli og August. Af Riidlinger omtales fra<br />

samme Prestegjeld enkelte Tilfælde i Februar og fra Storelvedalen<br />

1.<br />

Kighoste nævnes fra samtlige Lægedistrikter med Undtagelse<br />

af Trysils. I Sober og Odalen samt i Amtsfysikatet<br />

var denne Sygdom mest udbredt orn Vaaren og Sommeren;<br />

i det forstnævnte Distrikt kom kun 18 Tilfælde under Læ-<br />

gebehandling, i Amtsfysikatet, hvor den forøvrigt herskede<br />

5<br />

35

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!