C. No 4.
C. No 4.
C. No 4.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Sundhedstilstanden betegnes med Undtagelse af søndre<br />
Osterdalens og Trysils Lægedistrikter overalt som mindre<br />
god, baade i og for sig og i Sammenligning med det foregaaende<br />
Aar. Af epidemiske Sygdomme synes Kighoste at have haft<br />
den største Udbredning; foruden denne forekom paa forskjel-<br />
lige Steder Nervefeber, ondartet Halsesyge og Blodgang; og-<br />
saa chroniske Sygdomme siges fra flere Egne at have været<br />
hyppigere end sædvanlig. Den for6gede Sygelighed tilskrives<br />
for en Del det slette Udfald af det foregaaende Aars K orn-<br />
og Poteteshøst. Dødeligheden var større end i de fore-<br />
gaaende Aar, navnlig i Hedemarkens Amtsfysikat; der døde<br />
Lægedistrikt:<br />
i Soløer og Odalen . • . . 400<br />
i Hedemarkens Amtsfysikat 549<br />
søndre 6sterdalen . . • •<br />
(Trysil medregnet ogsaa for 1860<br />
og 1861).<br />
253 284 306 301<br />
i nordre 6sterdalen . . . 209 199 245 220<br />
tilsammen i Hedemarkens Amt 1411 1440 1705 1859.<br />
For det hele Amts Vedkommende var saaledes Døde-<br />
ligheden 9 pCt. større end Aaret i Forveien og 29, 1 pCt.<br />
større end i 1859. Sammenlignet med Middeldødeligheden i<br />
Femaaret 1856-60, der udgjorde 1557, viser Dødeligheden i<br />
1861 sig 19, 4 pCt større.<br />
Sygdomskonstitutionen omtales dels som adynamisk,<br />
,dels som lidet udpræget kun i søndre Østerdalen siges den,<br />
som sædvanlig der, at have vist sig inflammatorisk. I Soløer<br />
og Odalen vare gastriske Sygdomme temmelig forherskende<br />
ligefra Aarets Begyndelse til Hosten, medens i de andre Di-<br />
strikter disse Sygdomme væsentlig indskrænkede sig til Sommeren.<br />
Som sædvanlig medførte Vaartiden, tildels ogsaa<br />
Sommeren, paa flere Steder et større Antal Betændelser, og<br />
i Odalen siges ogsaa den sidste Del af Aaret at have medført<br />
en mere inflammatorisk Sygdomskonstitution.<br />
Nervefeber forekom epidemisk i alle Distrikter, undtagen<br />
Trysils, hvor kun 1 Tilfælde kom under Behandling. I Soløer<br />
og Odalen behandlede 3 Læger tilsammen 58 Tilfælde med<br />
Dødsfald ; deraf forekom 42 i Aarets første 3 Maaneder,<br />
og at' disse 10 paa en Plads i Brandvolds Finskov. Fra<br />
Amtsfysikatet bemærkes det, at Sygdommen var stationær i<br />
Hamar, hvor en Læge behandlede 41 Tilfælde, deraf 34 med<br />
2 Dødsfald i sidste Halvaar. Af 4 andre Læger i Amtsfy-<br />
sikatet opgives 83 Tilfælde med 8 Dødsfald, samt 2 Dods-<br />
fald uden det tilsvarende Antal Behandlede. I søndre Øster-<br />
dalen behandlede 2 Læger 18 Tilfælde, hvoraf de fleste fo-<br />
rekom om Høsten, og 2 endte dedelig. I nordre Østerdalen<br />
C. <strong>No</strong>. <strong>4.</strong><br />
Iv. Hedemarkens Amt.<br />
1858 i 1859 i 1860 i 1861<br />
391 558 572<br />
566 596 766<br />
fik Sygdommen megen Udbredning i Storelvedalens Annex-<br />
sogn til Aamot. Her begyndte den i August Maaned; det<br />
første Tilfælde viste sig hos en Person, der kom hjem fra<br />
Christiania, og i hvis Omgivelse senere flere bleve smittede.<br />
Ved Aarets Udgang, da Epidemien endnu vedvarede, kjendtes<br />
her 52 Tilfælde med 7 Dødsfald. Sygdommen betegnes<br />
som putrid, i flere Tilfælde forbunden med stærke Blødnin-<br />
ger. Sygehuse oprettedes paa 2 Steder i Sognet, men Sygdommens<br />
Smitsomhed gjorde det vanskeligt at faa Sygeop-<br />
passere til disse ; kun 1 af dem, der forrettede som saadan,<br />
gik fri for Sygdommen (O. Paus). I Aamots Hovedsogn be-<br />
handledes fra Oktober til <strong>No</strong>vember 11 Tilfælde, af hvilke<br />
1 endte dødelig, i Rendalens Prestegjeld 12, ligeledes med 1<br />
Dødsfald og i Vingelens Annex til Tolgen fra August til<br />
December 9 med 1 Dødsfald. Tilsammen kjendtes saaledes<br />
i nordre Østerdalens Distrikt 84 Angrebne og 10 Døde, og<br />
i det hele Amt 285 Angrebne og 30 Døde, foruden 2 Døde,<br />
til hvilke det tilsvarende Antal Behandlede ikke var opgivet.<br />
(I 1860 kjendtes 125 Angrebne og 21 Døde).<br />
Af Barselfeber omtales 13 Tilfælde, med 2 Dødsfald,<br />
deraf 6 med 1 Dødsfald i Trysil, Resten spredte.<br />
Af Vandkopper nævnes 1 Tilfælde fra Hedemarken, 3<br />
fra søndre og 3 franordre Østerdalen.<br />
Rosen nævnes hyppigst fra ETedemarken, hvor 2 Læger<br />
opgive 10 Tilfælde, tildels i Ansigtet, og 2 andre Læger 2<br />
Dødsfald derefter. De fleste Tilfælde forekom i Vangs Pre-<br />
stegjeld ; sammesteds behandlede en Læge ogsaa 8 Phlegmo-<br />
ner. I Trysil forekom Ansigtsrosen af og til. Ialt opgives<br />
som behandlede 20 Tilfælde af Rosen, og 3 Dødsfald uden<br />
det tilsvarende Antal Behandlede.<br />
Forøvrigt forekom akute exanthematiske Sygdomme sjel-<br />
den. Skarlagensfeber viste sig enkeltvis først paa Aaret<br />
Sober og Odalen, hvor Aaret i Forveien en større Epidemi<br />
havde hersket. Fra Januar til April behandledes 8 Tilfælde,<br />
hvoraf 1, hos et 9 Aars gammelt Barn, endte dødelig ved<br />
atersot. Fra Hedemarken nævnes et enestaaende Tilfælde.<br />
Af Mæslinger opgives fra Kongsvinger 1 Tilfælde i December,<br />
fra Ringsaker Prestegjeld paa Hedemarken enkelte<br />
Februar og 2 i Juli og August. Af Riidlinger omtales fra<br />
samme Prestegjeld enkelte Tilfælde i Februar og fra Storelvedalen<br />
1.<br />
Kighoste nævnes fra samtlige Lægedistrikter med Undtagelse<br />
af Trysils. I Sober og Odalen samt i Amtsfysikatet<br />
var denne Sygdom mest udbredt orn Vaaren og Sommeren;<br />
i det forstnævnte Distrikt kom kun 18 Tilfælde under Læ-<br />
gebehandling, i Amtsfysikatet, hvor den forøvrigt herskede<br />
5<br />
35