C. No 4.

mens Aarsag antages at være Sultefodring saint den om Vaa-
ren paafølgende Fodring med det saakaldte Markhø, der paa
mange Steder bestaar næsten blot af Stargræs, Padderokker
og andre Slags grovstænglet Halvgræs, der voxer paa sumpige,
jernholdige Fjeldmyrer. Disse Planter indeholde ikke
de til Benets Ernæring fornødne Stoffe, men virke endog ska-
delig paa Organismen. Sygdommen siges dog temmelig snart
at hæves ved god Diæt og mavestyrkende saint syremættende
Midler, naar den nogenlunde betids kommer under Behandling
(Frøshoug).
Blodpis omtales i enkelte Tilfælde at de fleste Dyrlæger;
noget almindeligere synes Sygdommen blot at have været i
søndre Gudbrandsdalen, samt i Jarlsberg og L aur-
v igs Amt, fra hvilket sidste Sted den dog anføres at være
i Aftagende men tildels slem at behandle, da den ledsagedes
af en haardnakket Forstoppelse. Som Aarsag angives i Re-
gelen knappe Havnegange, hvor Kvæget var nødt til at spise
Naaletræernes Knupper og andre lidet nærende og tildels gif-
tige Planter. Tilsammen angives af 13 Dyrlæger, der opregne
Antallet af de Behandlede, 75 Tilfælde, hvoraf 12 døde ; des-
uden anføres 2 som døde af denne Sygdom, uden at det tilsvarende
Antal Behandlede er nævnt.
Lungesygdomme. Af Lunge- og Lungehindebetændelser
opgives fra forskjellige Egne tilsammen 75 Tilfælde, hvoraf
11 døde eller slagtedes. Desuden omtales paa en Gaard i
R a a d e i Smaalenene en liden Epizooti, der indtraf i Slutningen
af Marts, og som vakte nogen Opsigt, da man antog den for
mulig at være den ondartede Lungesyge. Hele Besætningen,
der udgjorde 5 voxne Kjør, 2 Stykker Ungfæ og et Par Kalve
angrebes ; de to først Angrebne maatte slagtes, de øvrige lyk-
kedes det ved en hensigtsmessig Behandling at redde. De
to tilkaldte Dyrlæger fandt ved Obduktionen af det ene af
de to slagtede Kreaturer en Slags Lungebetændelse, der
dog ikke var af samme Natur som ved den on dart ede
Lungesyg e. Denne Sygdom var — som omtalt i fore-
gaaende Aars Beretning — udbrudt paa Aas Mere Land-
brugsskolegaard i Akershus i November Maaned 1860, havde
hurtig grebet om sig og inden Aarets Slutning vist sig hos
i det Hele 24 Dyr, hvoraf 17 af Ayrshireracen, hvorfra
Smitten syntes udgaaet. Senere angrebes endnu 5 Dyr af
denne Race; for den øvrige Besætnings Vedkommende var
Sygdommen standset ved en hurtig Nedslagtning. Med Ayrs-
hirekjørene foretoges derimod Kurforsøg, hvorved det lykke-
des at redde 15 af 22 angrebne. Det sidste Tilfælde af Sygdommen
viste sig noget over Midten af Januar 1861. Syg-
dommen havde i det Hele af de 31 fra Skotland indførte
Ayrshiredyr angrebet 22 (71 pCt.), hvoraf der døde eller slagtedes
7 (32 pCt.). Nøiere Beskrivelse af Sygdommen og de
C. No. 4.
mod den trufne Forholdsregler vil findes i et Uddrag af Dyr-
119
læge Thesens Beretning, der er vedføiet som Bilag.
Underlivssygdomme. Indigestionstilfælde med Kolik, Forstoppelse
eller Diarrhoe hørte som sædvanlig til de hyppigste
Sygdomsformer. Tilsammen anføres 496 Tilfælde, hvoraf 19
med ugunstigt Udfald. Som Aarsager angives de almindelige
skadelige Indflydelser; særlig kan bemærkes, at Dyrlæge Ste-
nersen paa Hedem ar k e n udhæver altfor stærk Fodring med
Kogsalt som en af de vigtigste Aarsager til disse Onder i
bans Distrikt. Efter hans Beregninger skulde i de fleste Be-
seetninger der hvert Dyr i Gjennemsnit faa 1 Pd. Kogsalt
daglig, og da dette navnlig stadig bruges i den daarligste
Fodertid, spores snart de sl °Mine Følger, idet Kreaturerne
afmagres og blive syge. 1 Lod Salt daglig anser han for det
passende Qvantum, som man ikke uden Skade tor overskride.
Af Trommesyge opgives behandlet et Antal af 91 Tilfælde,
hvoraf blot 2 kunne sees at være døde; det største
Antal anføres af en DyrIcege i B eitst ad e n, der havde under
Behandling 35 Stykker Kvæg, hvilke alle synes helbre-
dede. At Dyrlæge Voigt i S ø r u in skildres Sygdommen som
almindelig i hans Distrikt om Høsten ; den antoges frembragt
ved altfor stærk Fodring med Kløver eller Mel og Poteter ;
Døden medførte denne Sygdom sjelden, naar kyndig Hjelp
søgtes. Af Gulsot omtales 35 Tilfælde fra Hedem ark e n.
Vatersot og Leversyge var ikke sjelden navnlig paa Vestlandet,
hvor disse Sygdomme af Dyrlæge Hofgaard i Sogn skil-
dres som enzootiske og anrettende temmelig megen Skade om
end ikke hos Kjørene i den Grad soin hos Faaret, iblandt
hvis Sygdomme de nærmere ville blive omtalte. De opgivne
Tilfældes Antal. beløber sig til 88, hvoraf 7 døde. Af Mave-
og Tarmbetændelse samt Nyrebetændelse anføres kun enkelte
Tilfælde, hvoraf nogle med ugunstig Udgang, ligesaa omtales
3 Tilfælde af Bughindebetændelse, hvoraf et forløb dødelig.
Blodgang nævnes fra Bra ts b er gs Amt (med 5 Tilfælde,
hvoraf 1 endte dødelig) samt fra nor dr e Bergenhus Amt
(15 Tilfælde).
Skab optraadte godartet paa enkelte Steder i Ake r s h u s,
omtales ogsaa fra B rat s ber g og de Trondhjemsk e Am-
ter. Paa andre Hudsygdomme synes ellers Aaret ogsaa hos
Kjørene at have været rigt. Et smitsomt klidartet Iludud-
slet omtales dette Aar ogsaa at have været udbredt i H e-
dema rk e n, og — som det synes i nogle Egne af Brat sbergs
Amt. Rosen omtales fra Akershus, Smaal ene-
n es og H edem ark e n s Amter, men ikke i nogen Mængde.
Hudbrand nævnes tillige fra et Par Steder. Af Lus, Klee
og forskjellige Hudsygdomme uden nærmere angivet Art fin-
des i det Hele opført paa 17 Dyrlægers Lister et Antal af
1461 Tilfælde, hvoraf 1173 Tilfælde alene falde paa 7 Be-