C. No 4.

i Vardal viste den sig sent paa Sommeren ; en privat Læge
i Gjøvik behandlede 22 Tilfælde, hvoraf 2 endte dødelig. I
den nordre Del af Gausdals Prestegjeld herskede en Epidemi
am Vaaren, under hvilken 20 Individer kom under Behand-
ling og 3 døde. I Lesje, hvor Diarrhoe, soin oftest blodig,
var hyppig fra September til November, forekom ogsaa en-
kelte Tilfælde af rent dysenterisk Natur, især blandt Veiar-
beiderne i Sel, men Ingen døde. Tilsammen kjendtes 8 Dods-
fald af Blodgang og 1 (i søndre Valders) af Cholerine.
For Syphilis indkom paa Amtssygehuset 28 Individer,
hvoraf 14 med sekundære og 14 med tertiære Tilfælde (Aaret
forud indlagdes 22). 6 laa tilbage fra det foregaaende Aar,
saa at de Behandledes Antal tilsammen udgjorde 34. 21 ud-
skreves og 2 døde (den ene af Diphtherit). Liggedagenes
Antal var 2620 eller for hver Udskreven 113,9. Behandlin-
gen bestod dels i Syphilisation, dels i den ældre sædvanlige
Merkurbehandling (Baumann). Som behandlede udenfor Syge-
huset nævnes af Syphilis kun 2 Tilfælde (i Gausdal), og
tilsammen vides saaledes i det hele Amt 30 at være komne
under Behandling for Syphilis.
Af Gonorrhoe omtales 3 og af Epididymit 1 Tilfælde.
Af chroniske Hudsygdomme nævnes Fnat fremdeles som
almindelig i Valders. og flere Egne af Gudbrandsdalen. I
Gausdals Prestegjeld siges den saaledes snarere at være i
Tiltagen end i Aftagen ; den har der været Gjenstand for Omtale
i to Sundhedskommissioner. I Loms Lægedistrikt saavel
som i søndre Valders sporedes der større Lyst til at befries
for Sygdommen. I Lands og i østre Totens Prestegjelde
havde 2 Læger i dette Aar bemærket den oftere end for
(Printz og Rognstad). Skury var endnu hyppig i søndre
Valders.
Af Spedaiske kjendtes ved Udgangen af 1860 17, I
1861 kom 2 til, som vare overseede ved tidligere Tællinger,
og 2 kom hjem fra Stiftelser. 1 døde, 4 bleve indlagte i
Stiftelser, og 1 gik fra som feilagtig opført. Ved Udgangen
af 1861 kjendtes saaledes i Amtet 15 Spedalske, hvoraf 2 i
Grans, 2 i vestre Slidres, 3 i Vangs, 1 i Gausdals og 7 i
Lesje Prestegjeld.
Kjertelsyge, navnlig scrophuløse Oienbetændelser, siges
paa Hadeland at were mindre almindelig end for; i Lands
Prestegjeld have 2 Læger behandlet 23 Individer for Kjertel-
syge. Fra Toten omtales Sygdommensom almindelig hos Born,
fra Faabergs Lægedistrikt ligeledes som temmelig almindelig,
dog ikke i Tiltagen. Af Rachitis behandledes 3 Tilfælde i
Land og 2 i søndre Valders, af Struma 2 i Land.
Af Svindsot opgives de fleste Tilfælde fra Land (30 Behandlede,
S Døde) og Toten (14 Behandlede, 10 Døde). 15
Læger, der have meddelt Opgave over indtrufne Dødsfald,
C. No. 4.
have tilsammen opgivet 35 efter Svindsot, hvilket sammen-
lignet med samtlige af dens opgivne Dødsaarsager (379), ud-
gjør 9, 2 pCt. Fraregnes de Døde af Diphtherit ved denne
Sammenligning, bliver Forholdet omtrent 13 pCt. 17 af de
Døde vare Mænd, 18 Kvinder; Alderen er opgivet for 27 ;
af disse vare 4 fra 10 til 20 Aar, 7 fra 20 til 30 Aar, 5
fra 30 til 40 Aar, 1 fra 40 til 50 Aar, 6 fra 50 til 60 Aar,
4 fra 60 til 70 Aar.
Af andre chroniske Sygdomme synes overalt Cardialgi
og chronisk Gastrit at være almindeligst. Fra Loins Lte-
gedistrikt udhæves især Hyppigheden deraf hos Veiarbeiderne
mellem Vaage og Lom, der leve mest at Spegemad og Kaffe.
Ormetilfmlde nævnes som almindelige fra Totens og Faabergs
Lægedistrikter; Blegsot især som hyppig fra søndre Valders
og Faaberg ; i det sidstnævnte Lægedistrikt siges denne Syg-
dom at forekomme ofte og stærkt udtalt, endog hos meget
unge Pigebørn (Baumann). Fra de to sidstnævnte Distrikter
saavelsom fra Totens og Loms Lægedistrikter omtales ogsaa
Menstruationssygdomme som mere almindelige, fra Toten
endelig ogsaa Spinalirritation, llypochondri og Hysteri, de
to sidstnævnte Sygdomme især blandt de saakaldte Læsere
(Raabe).
Fra søndre Valders nævnes flere eienbetwndelser, især
i Begyndelsen af Aaret; i nordre Valdeis behandledes 6 Con-
junctiviter.
Veirliget. Aaret begyndte med stærk Kulde. Paa Hadeland
havde man først i Januar — 22°, i Land -- 27°;
Februar omtales derimod fra Hadeland og Land som mild ;
Marts bragte stærke Snefald. Vaaren var for det meste tor,
med skarp Luft, og i April og Mai herskede vedholdende stærke,
nordlige Vinde. Den første Del af Sommeren var bed og
tør, Juli og August derimod regnfulde. Aarets 2 sidste Maa-
neder vare tildels ualmindelig milde. Aarets Afgrøde blev
paa de fleste Steder middelmaadig, baade i Mængde og Kva-
litet ; kun fra Valders betegnes Veirforholdene som gunstige
og Høsten som heldig.
Med Hensyn til Levemaade og hygiæniske Forhold klages
der fra Land over Misbrug af Aareladninger samt altfor
langvarig Diegivning (Kolbjørnsen). Misbrug af stærke Drikke
siges i dette Prestegjeld i 1861 at have været mindre, fordi
den oekonomiske Tilstand var slettere (Printz). I søndre
Valders er Renligheden ringe, især i den nordre Del af
Distriktet ; Natteløberiet var uforandret; Fylderiet i Afta-
tagende, men Kaffedrikken uformindsket. I Faabergs Lmgedistrikt
traadte bayersk 01 mere i Stedet for Brændevinet.
Fattigsygepleien var som før, hvor der fandtes private
Læger, delvis overdraget til disse.
Om. Sundhedskommissionerne oplyses det fra søndre og nor-
6
43