C. No 4.

More documents

Recommendations

Info

50 C. 110. 4. sager vare: Svindsot (142), Lungebetændelse (59), Strube- hoste (49), akut Bronchit (46), Kighoste (34), Hjernebetæn- delse (34), Alderdomssvaghed (31), Apoplexi (30), Nervefeber (26), Kramper hos Born (23), organiske Hjertesygdomme (21), Kjertelsyge (21), Vatersot (20). For Drammens Vedkom- mende gjør Landfysikus Blich opmærksom paa, at Dødelig- heden i Alderen under 1 Aar væsentlig beror paa akute Sygdomme; af 57 Døde under 1 Aar døde kun 2 af chro- niske Sygdomme, de øvrige 55 af akute; 25 af disse sidste Dødsfald bevirkedes ved Sygdomme, der have sit fornemste Sæde i Brystorganerne, (Bronchit 20, Lungebetændelse 3, Kig -hoste og Strubehoste hver 1), 13 ved Sygdomme i Hjerne- og Nervesystemet, 11 ved Sygdomme i Underlivsorganerne. Om Sygehusene, nemlig Amtssygehuset paa Kongsberg og Drammens Byes Sygehus, henvises til Sygehuslisten. Amtets 4 Apotheker, hvoraf 2 i Drammen, 1 i Hønefos og 1 paa Kongsberg, fandtes ved Visitationen i Orden. Personalet bestod ved begge Apotheker i Drammen samt ved Kongsbergs Apothek, foruden af Apothekeren, af 1 Medhjel- per og 1 Discipel ; i Hønefos af Apothekeren og 1 Discipel. I Drammen afholdtes 2 Medhjelperprover. Sundhedstilstanden. Med Undtagelse af Holmestrand, hvor der herskede temmelig jevn Sygelighed, og hvor den ene af Lægerne havde omtrent 30 pCt.. af Byens samtlige Indvaanere under Behandling, angives Sundhedstilstanden i Jarlsbergs Landfysikat i det Hele som god; først mod Aarets Slutning fik man en temmelig udbredt Mæslingeepidemi. I Laurvigs Lægedistrikt betegnes Sundhedstilstanden derimod tildels som mindre god, ialfald i Sammenligning med det foregaaende Aar, især paa Grund af temmelig betydelige og langvarige Epidemier af Mæslinger og Kighoste; herfra und- tages dog Sandefjord med Omegn, hvor Sundhedstilstanden endog omtales som ualmindelig god. D8deligheden var ikke videre større end sædvanlig. De Dødes Antal udgjorde nemlig 1385, hvilket er omtrent 4 pCt. mere end det foregaaende Aar, da der døde 1333, og omtrent 2 pCt. mere end i 1859, da der døde 1354; ligeledes omtrent 2 pCt. mere end Mid- deldødeligheden i Femaaret fra 1856 60, der udgjorde 1353. Sygdomskonstitutionen angives noget forskjellig. Over- Badeindretningen ved den jernholdige St. Olafs Kilde paa Modum besegtes af 90 Kurgjæster. I Drammen var et . nyt Badehus oprettet og taget i Brag. Paa Kongsberg fandtes et Badehus med Kar- og Styrtebad ; desuden Styrtebade ved Gruberne og Smeltehytten. Blandt Grubearbeiderne siges det at blive mere og mere en Regel, at tage et varmt Bad , . naar de komme hjem efter endt Arbeidsuge. Medicinalpersonalet bestod af: 1. Buskeruds Landfysikat : 7 Læger, hvoraf fem i Dram- men, en paa Eker og en i Lier. 16 Jordemødre, hvoraf i Drammen to ansatte og sex privat praktiserende; 5 Hjelpe- vaccinatører. 2. Ringerike og Modums Distrikt: 4 Læger, hvoraf to paa Modum og to i Hønefos. 8 Jordemødre; 6 Hjelpevac- cinatører. VII. arlsbcrg og Laurvigs Amt. 3. Sandsværs Distrikt: 3 Læger, alle. paa Kongsberg. 6 Jordemødre, hvoraf tre fast ansatte ; 4 Hjelpevaccinatører. 4. Rollags Distrikt: 1 Læge, boende i Nore Preste- gjeld. 3 Jordemødre 4 Hjelpevaccinatører. 5. Hallingdals Distrikt: 1 Læge, boende i Næs Prestegjeld. 3 Jordemødre ; 6 Hjelpevaccinatører. alt vare i første Halvaar catarrhalske Sygdomme hyppige og forherskende; men medens disse Sygdomme fra Horten omtales som fremtrædende med en mere eller mindre tydelig udtalt asthenisk Karakter (Rønne og Bolstad), siges fra Laurvig den inflammatoriske Sygdomskonstitution at have været overveiende det hele Aar med Undtagelse af Sommeren, da gastriske Lidelser vare mere fremtrædende. Nervefeber optraadte sporadisk til forskjellige Tider af Aaret og paa et Par Steder i smag begrænsede Epidemier. Fra Jarlsbergs Landfysikat opgives af 11 Læger tilsammen 101 Tilfælde med 15 Dødsfald, deraf 26 Tilfælde med 7Dødsfald af 2 Læger i Holmestrand, 25 med 2 Dødsfald af 3 Læger paa Horten, 33 med 3 Dødsfald af 2 Læger i Tønsberg, og 17 med 3 Dødsfald af 4 Læger i Aasgaardstrand og Landdistriktet. 6 af disse Til- fælde forekom i Januar og Februar Maaned'paa en Gaard i Sande Prestegjeld, hvorhen Sygdommen antoges forplantet ved Smitte fra Smaalenene. I Tønsberg ytrede de fleste Tilfælde sig hos Søfolk, der kom syge hjem fra Udlandet og tildels smittede
Andre i de Huse, hvor de forpleiedes ; abdoniinelle Fænomener vare mest fremtrædende. I Laurvigs Lægedistrikt opgives af 6 Læger tilsammen 25 Tilfælde med 3 Dødsfald, deraf 12 fra Laurvigs, 11 fra Sandefjords og 2 fra Fredriksværns Læ- ger. Af disse Tilfælde kunne 5 sees at være behandlede i Begyndelsen al Aaret i Sandeherreds Prestegjeld og 5 fra August til Oktober i Thjolling Prestegjeld, hvor Sygdommen siges at være begyndt efter Smitte ; i begge Prestegjelde siges den at have indskrænket sig til enkelte Gaarde. Ialt kjendes saaledes i det hele Amt 126 Tilfælde med 18 Dødsfald. Af de Døde var 14 af Mandkjon, 4 af Kvindekjøn ; deres Alder opgives saaledes : fra 3 til 5 Aar 3, fra 5 til 10 Aar 3, fra 10 til 20 Aar 5, fra 20 Ail 30 Aar 5, fra 30 til 40 Aar 1, fra 40 til 50 Aar 1. -- Al simpel Feber omtales fra Horten 59, fra Tønsberg 39 Tilfælde , Af Barselfeber nævnes 10 spredte Tilfælde med 2 Dods- fald, det ene fra Horten, det andet fra Sandefjord. Af Vandkopper omtales endel Tilfælde fra Skouger Pre- stegjeld samt fra Horten, Tønsberg og Sandefjord. For Rosen behandlede 8 Læger i Lanfysikatet 45 Til- fælde, tildels i Ansigtet, hvoraf 2 endte dødelig. Fra Laurvig omtales ogsaa flere Tilfælde af Rosen, især i Ansigtet, hvoraf 2 endte dødelig ved Meningit. Al Skarlagensfeber nævnes 8 Tilfælde fra Horten, 31 fra Tønsberg og 1 fra Sandefjord, tilsammen 40, foruden nogle enkelte fra Laurvig. I samtlige Tilfælde var Sygdommen godartet, og ingen Dødsfald kjendtes. Ogsaa nogle faa Tilfælde af Rodlinger behandledes af Læger i Svelvig, Horten og Laurvig. Næslinger begyndte i Laurvig i Juni og udbredte sig med stor Hurtighed; om Sommeren vare Tilfældene for det meste milde, men da Høsten kom, bleve de mere ondartede. De allerfleste Børn i Byen vare angrebne, meget ofte først Mæslinger og siden af Kighoste eller omvendt. I August og September begyndte Sygdommen ogsaa at udbrede sig i Land- distriktet. Under Distriktslægens Behandling døde 9 ; af 2 andre Læger behandledes i Laurvig 44 Tilfælde, hvoraf 7 endte dødelig. Den største Del al de Angrebne kom ikke under Lægebehandling. Ialt indtraf i Laurvig 27 Dødsfald af Mæslinger, deraf 1 i Juni, 3 i September, 7 i Oktober, 14 i November og 2 i December. Af de Døde vare 14 Drenge og 13 Piger; 2 vare under 1 Aar, de Øvrige alle mellem 1 og 5 Aar. Sekundær Dødsaarsag er opgivet for 8 Døde, nemlig for 3 Bronchit, for 3 Lungebetændelse, for 1 Diphtherit og for 1 Konvulsioner. 2 af de Døde led til- lige af Kighoste. Fra Fredriksværn omtales kun 4 milde Tilfælde, 1 i Juli og 3 i September; fra Sandefjord nævnes Sygdommen ikke. I Landfysikatet omtales Sygdommen først fra Svelvig, hvor enkelte Tilfælde viste sig i August og C. No. 4. September og hvor den senere blev mere almindelig. Den antoges her at være indført fra Bergen. Mod Aarets Slutfling begyndte en Epidemi i de nordlige Prestegjelde, der lidt efter lidt skred sydover; i November og December var Syg- dommen meget hyppig i Skouger og Sande Prestegjelde; fra Horten opgives 15 Tilfælde at være komne under Behandling med 2 Dødsfald, og i Tønsberg, hvor Sygdommen siges ind- ført fra Christiania, behandledes 7 i December. La3gehjelp søgtes forholdsvis sjelden. Udenfor Svelvig, fra hvilket Sted Opgave over de Syge i sidste Kvartal mangler, kjendtes tilsammen 41 Behandlede med 3 Dødsfald ; om 2 af de Døde, en Dreng og en Pige, resp. 1 og 12 Aar gamle, opgives den sekundære Dødsaarsag at have været Bronchit. I det hele Amt kjendes saaledes 30 Dødsfald efter Mæslinger. Kighoste vedvarede i Laurvig fra Aarets Begyndelse til dets Ende. Fra Begyndelsen af Juli forøgedes Tilfældenes Hyppighed, men de vedbleve for det meste at være godar- tede, indtil koldere Veir indtraadte om Høsten. En privat Læge i Laurvig behandlede 30 Tilfælde. Tilsammen blev denne By anmeldt 15 Dødsfald efter Kighoste, foruden 2, hvor Mæslinger samtidig tavde været tilstede, og som ere medregnede under denne Sygdom. Al disse Dødsfaid indtraf 2 i Juli, 3 i August, 5 i September, 1 i Oktober, 3 i No- vember og i i December. 6 (lode uden Lægetilsyn. I Fredriksværn behandledes fra September til December 24 Til- fælde, hvoraf 2 endte dødelig. I Landfysikatet omtales al 6 Læger kun 10 spredte Tilfælde, ai hvilke 1 paa Horten endte dødelig. Ialt kjendtes saaledes 18 Me; den sekun- dære Dødsaarsag er angivet om 7 og var i alle disse Tilfælde Bronchit, 5 vare Drenge, 13 Piger; 8 vare under 1 Aar, 7 fra 1 til 2 Aar, 3 fra 3 til 5 Aar. Diphtheriske Sygdomme synes ikke at have haft nogen synderlig epidemisk Udbredelse i Amtet. Af exsudativ Svælg- betændelse forekom i Laurvig, især i Høstmaanederne, flere sporadiske Tilfælde, og 1 Tilfælde af Mæslinger endte dode- lig ved Diphtherit. I Landfysikatet nævnes 15 Tilfælde med 2 Dødsfald, deraf fra Horten 5 med 1 Dødsfald, fra Tons- berg 8 med 1 Dødsfald, fra Stokke Prestegjeld 2. De Døde vare 1 og 2 Aar gamle. Af Strubehoste opgives fra det hele Amt ialt 12 Dødsfald, deraf 1 fra Svelvig, 1 fra Hofs Prestegjeld, 3 fra Holmestrand, 1 fra Horten, 1 fra Stokke og 5 fra Laurvig. Af de Wide vare 4 Drenge, 8 Piger ; Alderen er opgivet for 11 ; deraf var 1 under 1 Aar, 7 fra 1 til 5 Aar, 3 fra 5 til "7 Aar. Af Kusma nævnes kun 4 Tilfælde i Landfysikatet. Catarrhalske Sygdomme, især Bronchiter, vare overalt meget hyppige, dog mest i første Halvaar. Under Benæv- nelserne Catarrh, catarrhalsk Feber, Bronchit og Angina an- fore 8 Læger i Landfysikatet at have behandlet 1189 Til- 7* 51
Page 2 and 3:
C. A 4. BERETNING OM SUNDHEDSTILSTA
Page 4 and 5: 1^V Pendant l'année 1861 l'état s
Page 6 and 7: Tiaaret 1851-60. C. Nu. 4. Hele Rig
Page 8 and 9: Af . 506 anmeldte Døde var Kjønne
Page 10 and 11: 6 C. Nu. 4. fældene bleve temmelig
Page 12 and 13: R C. Nn. 4. Af tilsammen 551 opgivn
Page 14 and 15: 10 Stift. 1 Selvmord, Død 'ved Uly
Page 16 and 17: 12 C. Nn. 4. Operation. Operation f
Page 18 and 19: 14 L. No. 4. i Christiania Stift .
Page 20 and 21: 16 C). Nu. 4. stilling, der i det V
Page 22 and 23: 18 C. Na. 4. Sygdom som Strubehoste
Page 24 and 25: 20 L. Nu. 4. , Maaned. Januar Febru
Page 26 and 27: 22 ^. Operatio n . Udvidning eller
Page 28 and 29: 24 C. No. 4. virkelig indtrufne Dø
Page 30 and 31: 26 C. No. 4. linger begyndte at ytr
Page 32 and 33: 28 C. No,!. Af Drankersygdomme omta
Page 34 and 35: 30 C. Nu. 4. Badeindretninger : Ved
Page 36 and 37: 32 C. No. 4. en tydelig udtalt sthe
Page 38 and 39: 31 C. Ne. 4. fysikatet sees 4 at v
Page 40 and 41: 36 C. No. 4. det hele Aar, opgive 4
Page 42 and 43: 38 C. No. 4. i dette Aar end sædva
Page 44 and 45: 40 C. Nu. 4. tre paa Kongsvinger, e
Page 46 and 47: 42 C. No. 4. og Eftersygdommene alv
Page 48 and 49: 44 C.No.4. dre Land, søndre og nor
Page 50 and 51: 46 C. Nu. 4. Af Barselfeber opgives
Page 52 and 53: 48 Amtssygehuset 8 Syphilitiske, de
Page 56 and 57: fælde eller omtrent 14 pCt. af sam
Page 58 and 59: strand 3 ; i Tønsberg holdtes Mede
Page 60 and 61: 56 L. Nu. 4. behandlede Tilfælde o
Page 62 and 63: 58 C. Nu. 4. Mænd. Angrebne. Kvind
Page 64 and 65: 60 L. Nu. 4. dommens stærke Udbred
Page 66 and 67: 62 C. Nu. 4. Mæslinger herskede i
Page 68 and 69: 61 L. Nu. 4. De Vaccineredes Antal
Page 70 and 71: 66 C. Nu. 4. stiansand og i Mandais
Page 72 and 73: 18 C. No. 4. Stød ; kun ubetydelig
Page 74 and 75: 70 C. Nu. 4. samt nogle mindre priv
Page 76 and 77: 72 C. No. 4. forekomme i hvert Hus.
Page 78 and 79: Sundhedstilstanden var mindre god e
Page 80 and 81: 76 C. No. 4. Høhøsten mislykkedes
Page 82 and 83: 78 C. No. 4. i 1 ste Kvartal 32 Ang
Page 84 and 85: 80 C. Nu. 4. Om Levemaade og hygiæ
Page 86 and 87: 82 C. Nu. 4. at Folket nu mere end
Page 88 and 89: 84 C. No. 4. kan siges kun at have
Page 90 and 91: E6 L. Nn. 4. været særdeles god.
Page 92 and 93: 88 C. Nu. 4. Tid; i de fleste Tilf
Page 94 and 95: Maaneder. 90 C. No. 4. Barometersta
Page 96 and 97: 92 C. No. 4. Omkomne ved ulykkelige
Page 98 and 99: 94 C. No. .4. Høide i Vinteren 185
Page 100 and 101: 96 G. Nu. 4. Januar Februar Marts .
Page 102 and 103: se C.No. 4. Trondhjem. Paa et Fatti
Page 104 and 105:
100 C. Nu. 4. i nordre, dels i midt
Page 106 and 107:
102 C. No. De YaCCineredeS Antal op
Page 108 and 109:
104 C. Nu. 4. Vandkopper forekom i
Page 110 and 111:
106 C. Nu. 4. under 1 Aar, 46 melle
Page 112 and 113:
los C. Nu. 4. i Bodø Lægedistrikt
Page 114 and 115:
110 C. No. 4. i Altens Distrikt . .
Page 116 and 117:
112 C. Nu. 4. i Malangens Distrikt
Page 118 and 119:
114 C. Nu. 4. distrikt behandlede p
Page 120 and 121:
C. Uddrag og Sammenstilling af de i
Page 122 and 123:
118 C. No. 4. T ro n d hj em s Amte
Page 124 and 125:
120 C. No. 4. rettere fra Hedemarke
Page 126 and 127:
122 C. Nu. 4. kræftagtige samt for
Page 128 and 129:
D. B s lag, I. Om Levemaaden i Roll
Page 130 and 131:
126 C. No. 4. øvre Bygder af Numme
Page 132 and 133:
128 C. No. 4. ubetydelige Snitsaar
Page 134 and 135:
130 C. Nu. 4. stoppelse. Saalangt k
Page 136 and 137:
Forte Tabel 7. over de i Norges alm
Page 138 and 139:
Fortf Tabel ll^. over de af Læger
Page 140:
." I 5 L ^^ _ C H R 1 S T l A N[ A.
show all

C. No 4.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?