C. No 4.

120 C. No. 4.
rettere fra Hedemarkens Amt, hvorfra de nøiagtigste Sygelister
indkomme.
Klovsyge nævnes som meget sjelden i A k e r s h us , og
som ikke hyppig i Smaalenenes samt Jarlsberg og L a u rv
i g s A lute r. Paa Hedemarken behandledes af en Dyrlæge
93 Tilfælde. Sygdommen forekom der mest paa Brænderierne;
de syge Dyr isoleredes saavidt mulig fra de sunde.
Af andre Sy g d omme in e mærkes : Rheumatiske Tilfælde,
forskjellige Lamheder, Krampe (af 3 Angrebne 1 død), For-
giftninger, 9 med Kviksølv (1 dødeligt), 2 rued Kjøkkensalt
(hvoraf ligeledes 1 Ko døde). Kviksølvforgiftningerne opstode
alle vett uforsigtig Anvenden at' Kviksølvsalven, der brugtes
til at fordrive forskjellige Slags Udslet eller i et Tilfælde
ved en Yverbetændelse, hvor Forgiftningssymptomerne, der
vare meget alvorlige, forsvandt ved den indvendige Brug af
Ferrum sulphuricum og bitre Midler (Wold).
Af chirurgiske Tilfælde forekom foruden de almindelige,
der ikke frembyde nogen særegen Interesse, tillige dette Aar
temmelig hyppig Oiensygdomme. Ligeledes omtales oftere
Betændelser og andre sygelige Tilstande i Yveret, i Regelen
en Følge af urigtig Malkning. Der nævnes i det Hele 153
saadanne Tilfælde, hvoraf et Par vise sig at have medført Dø-
den tildels ved Gangræn, medens endel anføres som uhel-
bredéde.
Vanskelige Forlosninger krævede hyppig Lægehjelp, li-
gesom andre Operationer, der stode i Forbindelse hermed,
heller ikke sjelden omtales. 171)yrfæger anføre saaledes at
have bistaaet ved 152 Fødsler, hvoraf 12 angives at have
havt en uheldig Udgang, idet Dyrene enten døde eller maatte
slagtes. I eet Tilfælde forekom en Extrauterindrægtighed med
Misdannelse af Fosteret, der stykkevis maatte fratages Koen ;
denne maatte senere slagtes paa Grund af Kalvningsfeber.
Borkrængning omtales i 27 Tilfælde, hvoraf 7 anføres at have
endt dødelig. Fremfald af Boren nævnes i 8 Tilfælde; Fjer-
nelse af Efterbyrden angives foretaget i 99 Fødsler, i alle
soin det synes med Held.
Kalvningsfeber opgives af 27 Dyrlæger med tilsammen
173 Tilfælde, hvoraf 50 endte dødelig. Sygdommen var imid-
lertid af hoist forskjellig Karakter og Hyppighed i de for-
skjellige Egne ; medens der saaledes fra Hedem ar k en s Amt
med dets store Kvægbesætninger kun anføres af 7 Dyrlæger
16 Tilfælde med 3 Dødsfald, havde 3 Dyrlæger i Busker
u d s Amt 43 Tilfælde under Behandling, hvoraf 33 med
ugunstig Udgang. Navnlig var Sygdommen slem i og om
Byerne Kongsberg og Drammen; paa det første Sted omtaler
Dyrlæge Christophersen endog kun 1 som reddet af' 17 Angrebne,
og Dyrlæge Myhrvold i Drammen havde 16 Dødsfald
blandt 20 Tilfælde i sin Praxis. Nogen Aarsag til Syg-
dommens store Udbredning og Ondartethed paa disse Steder
kunde ikke angives.
Af Betændelser i Børen opgives af 5 Dyrlæger 8 To-
fælde, hvoraf 3 dødelige.
Kalvekastning omtales som hyppig fra Hedem a r k e n,
Toten , Hit er d a l og i Størens Prestegjeld, Søndre Trond-
hjees Amt. Som Aarsager anføres — foruden de almindelig
skadelige Momenter — paa enkelte Steder en overdreven Fodring
med Poteter samt Nydelsen af Padderok. Undertiden opstod
Sygdommen uden paaviselig Grund, og viste den sig først i en
Besætning, gik den gjerne rundt. Profylaktisk Behandling
omtales soin virksom i mange Tilfælde. Antallet af Kastningerne
er blot angivet af 6 Dyrlæger, der tilsammen opgive
56 Tilfælde, hvoraf kun 1 endte dødeligt.
Hos Faaret.
Skab var fremdeles meget udbredt. Fra Ak e rs h u s
Amt angiver en Dyrlæge i Sørum at have havt enkelte lette
Tilfælde under Behandling; forøvrigt omtales Sygdommen ikke
fra dette ligesaalidt som fra Smaalenenes, Christiane og Bu-
skeruds Amter. I H e de markens nordre Dyrlægedistrikt
havde Sygdommen, som i forrige Aarsberetning omtalt, atter
vist sig Høsten 1860, og i Begyndelsen af 1861 anmeldtes
en Mængde Faar til Behandling, saa de Behandledes Antal
i det Hele gik op til 150 (Stenersen). I B r a ts b e rg s Amt
kom enkelte skabbede Faar under Behandling. I N e d e n æ s
og R a a b y g d e l a g e t s Amt forekom Sygdommen hyppig især
i den vestre Del af samme, hvor den efter Amtsdyrlæge Ol-
sens Opgivende jevnlig indførtes fra Lister og Mandais Amt;
herfra udbredte Sygdommen sig af og til ogsaa til den østre
Del af Amtet, men blev der altid standset ved en kraftig
Behandling. I det Hele havde Amtsdyrlægen havt under Be-
handling noget over 100 Stykker, der samtlige hurtig helbre-
dedes ved Anvendelse af det Walziske Middel. I Stava nge
r Amt omtales Sygdommen mere enkeltvis, saaledes fra et
Par Gaarde i Sands Prestegjeld, hvor Eieren af den Grund
6 avde nedslagtet hele sin Faarebesætning. Mod Aarets Ende
viste imidlertid Sygdommen sig at have optraadt og udbredt sig
stærkt paa Jæderen. S ø n d r e B e r g e n hus Amt var fremdeles
i høi Grad plaget af denne Sygdom, der anrettede store Ødelæg-
gelser paa Faarene der, uagtet Amtskommunen anvendte
store Summer til dens Bekjæmpelse. Da de mod Sygdommen
hidtil vedtagne Foranstaltninger havde vist sig saa lidet virksomme,
vare nye og kraftigere tilevne vedtagne af dette Aars
Amtsformandskab. Fra n ordre B erg enhus Amt angiver
Dyrlæge Hofgaard i Sogn at have behandlet 2223 og tilseet
605 mistænkte Faar ; af disse døde 20. Sygdommen var dette
Aar navnlig udbredt i Ladvik, i mindre Grad i Legangers og