C. No 4.

D. B
s
lag,
I. Om Levemaaden i Rollags Lægedistrikt i Numedal, af Distriktslæge Sparres
Medicinalberetning for 1861.
De i Distriktet indbefattede Sogne Rollag med Annexet
Veglid og Nore med Annexerne Ubdal og Dagalid danner
en langstrakt temmelig trang Fjelddal. Nore var indtil for
Nærværende isoleret fra det tilstødende Rollag ved Manglen
af andet Kommunikationsmiddel end en maadelig kløvvei
eller de lange, trange Norefjorde, der Høst og Vaar i længere
Tid i Almindelighed belagte med Menis, dannede en
uovervindelig Hindring for al Samfærdsel. Annexet Dagalid
er ved et to Mile vidt Hoifjeld skilt fra Ubdal, men har i
al. Fald om Vinteren lettere Kommunikation med Næs i Hal-
lingdal. -- Beboernes fornemste Næringsvei er Jordbrug og
Fædrift; det Sidste især i de øverste Bygder, hvor der
haves gode Fjeidbeiter. Hertil kommer nogen især i de
sidste Aar med Iver dreven Tømmerdrift. Jordbruget staar
endnu meget lavt, men skal dog efter kyndige Mænds Mening
være i Opkomst hvad Rollag og for en Del Nore Hovedsogn
angaar. Driften er besværlig; paa flere Steder maa Jordens
Grøde bæres paa Ryggen i Hus, da Jordernes Brathed hin-
drer Brug af Hest, og en stor Del af Foderet maa ad lange
og bratte Fjeldveie hjemkjørel om Vinteren. Forholdene ere
smaa, og kun Almuens store Tarvelighed sætter den istand
til at kunne klare sine Udgifter. Som en af Numedølens
Næringsveie maa ogsaa nævnes Fæhandel og den i de sidste
Aar vistnok betydelig aftagne Skræppehandel. For nogle
Aar siden stod det som fast Regel, at ethvert ungt Menneske,
der ei havde Penge nok til at begynde en Handel med Slag-
tefæ, maatte gjøre Udvei til at forsyne sin Skræppe med et
passende Udvalg Kramvarer, hvormed han da begyndte sin
Vandring gjennem store Strøg af Landet. Kunde han drive
det til at forsyne sig med Varer til en Smughandel i Sverige,
vendte han i Almindelighed om en Del Aar tilbage med saa
mange Penge, at han kunde kjøbe sig en Eiendom. Hande-
len med Slagtefæ drives af dem, der have Kapital hertil, og
lader dem tilbringe den største Del af A aret paa Reiser, om
Vaaren for at indkjøbe Fæ, om Sommeren i Fjeldet med
Driften, om HøEten til Byen for at sælge, og om Vinteren
nogle Ture til Byen for at indfordre sit Udestaaende. Jeg
har nævnet denne Handelstrafik, fordi man sporer dens Virkninger
paa Befolkningen paa flere Maader. Vistnok er det
saa, at mange af de hjemvendende Skræppekarle ved sin Fortjeneste
have seet sig istand til at kjøbe en lille Eiendom i
sin Hjembygd eller ved en Haandsrækning have kunnet hjelpe
Forældre eller Sødskende til at klare Skatter og Afgifter,
som ellers vilde have været dem uoverkommelige, men paa
den anden Side komme ikke Faa hjem fattigere end før og i
alle Tilfælde afvænnede med og uøvede i stadigt Arbeide og
uden Erfaring i en Gaards Brug. Derfor er ogsaa Numedølen
en daarlig og ustadig Arbeider, og herværende Bestyrer
af det i nogle Aar drevne Veiarbeide har sagt mig, at han
sjelden har truffet udueligere Arbeidere end Numedølen, især
de forhenværende Skræppekarle. Paa Folkets Moralitet har
denne Handelsaand, der ytrer sig ved enhver Leilighed ved
Bytte og Kjøbslagning om enhver Gjenstand hos begge Kjøn,
udøvet en mindre gavnlig Indflydelse; idet en i og for sig
ulovlig Bedrift som Kramhandelen altid maa virke deprave-
rende, og hvad Fæhandelen angaar, saa ved Enhver, at det er
mindre ønskeligt, at den saakaldte Hesteprangermoral gjennemsyrer
en Befolkning. Gjerrighed, Snubed og Sneverhjer-
tethed er desværre derfor et mørkt Træk i mangen Numedøls
Karakter. At Mændene her i disse Bygder med Hensyn tit
Sands for Forbedring og større Fordomsfrihed forholdsvis
staar saa langt frem for den kvindelige Befolkning, kan
man kun forklare ved det mere opladte Blik, en saadan Fær-
den blandt Fremmede i mere oplyste og begunstigede Egne