C. No 4.

More documents

Recommendations

Info

82 C. Nu. 4. at Folket nu mere end før var tilbøieligt til at tro paa Nyt- ten og Nødvendigheden. af Udluftning og Renlighed under denne Sygdom. Af Barselfeber opgive 3 Læger 7 Tilfælde, hvoraf 4 endte dødelig; 2 Læger kjendte desuden 4 Dødsfald af denne Sygdom uden foregaaende Behandling. Af Vandkopper iagttoges 2 Tilfælde i indre Sogn. Af Rosen nævnes 15 Tilfælde, deraf 12 i ytre Nordfjord. Mæslinger udbrød i Aarets Løb i alle Amtets Lægedidistrikter. ; det først angrebne Distrikt sees at have været ytre Nordfjord, hvor Sygdommen allerede viste sig i April ved Smitte fra Bergen; ved Midtsommer kom den til den ydre Del af indre Nordfjords Lægedistrikt og først om Høsten til dette Distrikts inderste Prestegjelde Indviken og Stryn, I de øvrige Lægedistrikter begyndte Sygdommen om Sommeren, idet Smitten ogsaa her tildels kunde forfølges fra de ydre til de indre Fjordbygder; saaledes indførtes den til Lærdalsøren ved en Soldat fra Lyster; i Aurlands Preste- gjeld af Lærdals Lægedistrikt samt i Jølsters Prestegjeld i indre Søndfjord var Sygdommen ved A arets Udgang endnu ikke udbrudt. Paa de fleste Steder vedvarede Sygdommen endnu ved Aarets Udgang. Antallet af Angrebne kunde in- gensteds angives , da forholdsvis faa kom under Lægebehand- ling ; det var i det Hele meget stort; fra Lærdals Prestegjeld samt fra Horningdalens Sogn i indre Nordfjord berettes det, at næsten intet Hus gik frit. Om Fænomenerne bemærkes det fra indre Nordfjord, at Udslaget var rigeligt og de catarrhalske Fænomener stærke. Epidemiens Karakter lader til at have været forskjellig i de forskjellige Distrikter; fra Nord- fjord og fra ytre Søndfjord betegnes den saaledes som meget Niild : af 141 Behandlede i ytre Nordfjord døde ingen; i indre Nordfjord kjendte Distriktslægen kun 2 Døde, og i ytre Sønd- fjord kjendte 2 Læger tilsammen kun 5 Døde; i indre ;Søndfjord, hvor Epidemien udover Høsten ogsaa blev temmelig streng, kjendte Distriktslægen 9 Døde ; i de Sognske Læge- distrikter siges derimod mange Dødsfald at være indtrufne, og Distriktslægerne der kjendte tilsammen 82 Døde. Tilsammen haves efter det Foregaaende Opgave over 98 Døde. Som de hyppigste sekundære Dødsaarsager nævnes Lunge- betændelse og Bronchit, sanst fra Lærdal, hvor Tallet paa de opgivne Døde er 20, Diphtherit. Som Eftersygdomme omtales fra ytre Nordfjord Diarrhoer, Furunkler og Abscesser. Mange Voxne angrebes og tildels for anden Gang. Kjønnet er opgivet for 72 Døde ; af disse vare 39 af Mand- kjøn og 33 af Kvindekjøn ; Alderen er opgivet for 53 ; deraf vare 11 under 1 Aar, 22 fra 1-5 Aar, 10 fra 5-10 Aar, 3 fra 10-20 Aar, 3 fra 20-30 Aar, 1 fra 30-40 Aar, 1 fra 40-50 Aar, 1 fra 50-60 Aar og 1 fra 60-70 Aar. Kighoste, der det foregaaende Aar havde hersket i alle de Sognske og Søndfjordske Lægedistrikter, ophørte i Be- gyndelsen af Aaret i ytre Sogn og i indre Søndfjord, medens den i Lærdals og i midtre Sogns Lægedistrikter vedvarede med betydelig Udbredning til udover Sommeren. I midtre Sogn angrebes ogsaa gamle Folk; Distriktslægen kjendte ialt 44 Døde af denne Sygdom, deraf de fleste i Viks Prestegjeld; hos 2 af disse bevirkedes Døden ved Strubehoste. I indre Nordfjord viste Sygdommen sig i Marts og vedblev udover Sommeren rundt om i det hele Distrikt; Epidemien var ikke streng; kun 5 Angrebne kom under Behandling; nogle Smaa- børn skulle være døde, uden at Distriktslægen har kunnet opgive deres Antal. Af de ovenfor nævnte 44 Døde vare 25 af Mandkjon og 19 af Kvindekjøn ; 28 under 1 Aar, 12 fra 1-5 Aar, 2 fra 5-10 Aar, 1 fra 50-60 Aar og 1 fra 60-70 Aar. Diphtheriske Sygdomme. Exsudativ Svælgbetændelse forekom i Lærdal temmelig ofte under Mæslinger; hos en Angreben udviklede der sig senere halvsidig Ansigtslamhed, Svækkelse i Underextremiteterne samt Chorea. I ytre Nordfjord behandledes 5 Tilfælde i Aarets sidste Maaneder. Af Strubehoste behandledes i det sidstnævnte Distrikt 10 Børn under 10 Aar, af hvilke 7 døde ; fra Sogn omtales 3 Døde, hvoraf 2 under 1 Aar og 1 fra 1 5 Aar gammel. Kusma var Vaar og Høst temmelig almindelig i ytre Søndfjord og forekom fra Mai til September af og til i ytre Nordfjord. Catarrhalske Sygdomme siges at have været meget hyppige i Nordfjord, især i det indre Lægedistrikt, hvor deres Optræden betegnes som epidemisk; i ytre Sogn vare de sjeldnere end det foregaaende Aar. Brystbetændelser omtales sona temmelig hyppige, især i første Halvaar. Af 8 Læger behandledes tilsammen 62 Lungebetændelser, hvoraf 5 endte dødelig, men desuden omtales 23 Dødsfald af denne Sygdom uden det tilsvarende Antal Angrebne ; 15 af disse sidstnævnte Dødsfald indtraf i ytre Søndfjord. Af 28 Lungebetændelser i 3 Lægers Praxis forekom 15 i hoire, 12 i venstre og I i begge Lunger (Hammer, Grimsgaard, J. N. Cappelen). Af de ovenfor nævnte 28 Døde vare 20 Mænd og 8 Kvinder; Alderen er opgivet for 21; deraf vare 2 under 1 Aar, 1 fra 1-5 Aar, 1 fra 5-10 Aar, 2 fra 10-20 Aar, 1 fra 20-30 Aar, 1 fra 40- 50 Aar, 4 fra 50-60 Aar, i fra 60-70 Aar og 2 fra 70-80 Aar. Rhe , atiske Lidelser vare almindelige og omtales især fra Nordfjord. I ytre Nordfjord behandledes 28 akute og 37 chroniske Tilfælde. Af Koldfeber omtales 1 Tilfælde i indre Nordfjord. For SI jorbug behandledes 1 Person i indre Sogn. Akute gastriske Sygdomme omtales fra flere Steder som sjeldnere end sædvanlig; kun i Lærdals Lægedistrikt siges
Diarrhoer at have været meget almindelige i Sommermaauederne. Fra indre Sogn omtales 2 Tilfælde af Blodgang i Oktober. For Syphilis indsendtes 5 Personer fra indre Sogn og 2 fra ytre Sondfjord til Sygehusene i Bergen. Af Gonorrhoe opgives som behandlede 24 Tilfælde, deraf 22 i ytre Nord- fjord ; disse Tilfælde forekom for det meste hos forbireisende Søfolk og Handelskarle. Fnat var fremdeles meget almindelig i Sogn ; i Lærdals Lægedistrikt siges den største Del af Almuen at ,lide deraf, og i indre Sogns Distrikt, hvor den tidligere syntes at være noget i Aftagende, viste den sig i dette Aar atter meget udbredt ; i ytre Sogns Distrikt var den mest almindelig i de indre Dele; dog sporedes nogen Aftagen ; man havde der paa- krævet Skolelærernes Medhjelp og fra disse faaet Løfte om strengt Eftersyn med Skolebørnene. I begge de Nordfjord- ske Distrikter siges Sygdommen at være i Aftagen, saa at Almuen tildels begyndte at skamme sig derved og søge Raad derfor ; Sundhedskommissionernes Virksomhed samt Uddelingen af trykte Anvisninger til Behandling havde bidraget hertil. Af Spedalske kjendte Lægerne ved Udgangen af Aaret 1860 419, I 1861 kom 34 til som overseede ved tidligere Tællinger og 7 kom tilbage fra Stiftelser; af nye Tilfælde indtraf 31. 37 døde, 7 flyttede ud af Amtet, 48 indlagdes i Stiftelser og 5 gik fra som feilagtig opførte ; ved Aarets Udgang kjendtes saaledes 394. Af disse fandtes 199 i Sønd- fjord, 126 i Sogn og 69 i Nordfjord. Kjertelsyge var almindelig i de indre Sognske Lægedistrikter, men omtales derimod soin sjelden i ytre Sogn. I indre Nordfjord behandledes 12 Tilfælde, oftest fremkaldte ved Urenlighed og slet Barnepleie; i ytre Nordfjord behandledes 18 Tilfælde ; de hyppigste Former, hvorunder Sygdom- men i det sidstnævnte Distrikt fremtraadte, vare Øien- og Oreaffektioner, samt Kjertelsvulster. Det bemærkes med Hensyn til denne Sygdom, at Vaaren og Sommeren med det forøgede Ophold i fri Luft og den lettere Vdgang til Nydelse af Melk og Lever tildels opretter, hvad Vinteren nedbryder (J. N. Cappelen). Svindsot synes efter Beretningerne at være forholdsvis meget sjelden ; flere Læger behandlede kun I eller 2 Tilfælde, og kun i indre Sogn iagttoges et stone Antal ; her siges Syg- dommen i Regelen at være en Følge afLungebetændelser (Engh). Af 462 Døde, som findes anførte paa 9 Lægers Lister over Dods- aarsager, sees kun 21 eller 4, 5 pet. at være døde af denne Syg- dom. Fraregnes de Døde af Spedalskhed, Mæslinger og Kigho- ste, tilsammen 179, bliver Forholdet 7,4 pet. Af de 21 Døde vare 12 Mænd og 9 Kvinder; 1 var fra 1-5 Aar gammel, C. No. 4. 3 fra 20-30 Aar, 4 fra 30-40 Aar, 2 fra 40-50 Aar, 6 fra 50-60 Aar, 3 fra 60-70 Aar og 2 fra 70--80 Aar. Af andre chroniske Sygdomme forekomme Cardialgi og Ormetilfeelde meget hyppig; ogsaa Menstruationssygdomme nævnes ofte ; Blegsot synes derimod at være sjeldnere, und- tagen i indre Sogn, hvor Distriktslægen behandlede 21 Til- fælde deraf. fjord For Drankergaiskab behandledes 2 Mænd i ytre Nord- • I indre Søndfjord behandledes i første Halvaar ualmindelig mange Phlegmoner ogliærkefin.gre. I ytre Nordfjord, hvor der ligeledes behandledes mange Værkefingre, især efter Læsioner under Sildetilvirkningen, fik en Kone Phlebit efter at være aareladt af en saakaldet „Aaretager", og døde af Pyæmi. I indre Nordfjord vare Broktilfælde meget almindelige blandt den voxne mandlige Befolkning. Veirlig. Vinteren var tildels regnfuld og stormende, dog temmelig mild, med tidlig Vaar ; Mai Ma,aned var derimod ualmindelig kold, Juni var overalt varm og tør, Juli og August regnfulde ; i September fik man smukt Høstveir. Aaret blev middels med Hensyn til Hø og Korn; Poteterne havde stor Tilbøielighed til at raadne, og Frugtavlen blev ikke betydelig. Til Oplysning om Temperaturforholdene m. m, i Førde i indre Søndfjord har Distriktslæge Vidsteen meddelt følgende Tabel : Maan ed. Januar Februar . . . Marts . . . • April . . • . Mai Juni Juli August . September . Oktober . . November . December . . Hele Aaret . Middeltemperatur. 2, 00R• + 0,4 + 2,2 -1- 3,2 + 4, 5 +.12,2 +11, 4 +10,2 -1- 8,0 4- 6,6 -I- 0,2 + 0,7 d- 4,s Hoieste Temperatur. + 7° + 4, 5 +10 -i- 9,5 +15 +24 -t-20 +17,5 +15 +15 • 7 • 6,5 +24 Laveste Temperatur. -÷-10 5, 5 - 6 -4-- 5 + 2 +4 + 4 - 0, 5 0, 5 9, 5 -4-- 5,5 Kl are Dage. Dage med Regn. Dage med Sne. 83 Skyede Dage. 11 6 2 12 6 10 5 7 8 7 10 6 11 12 3 4 11 14 4 2 15 9 6 3 24 4 2 28 1 14 7 9 5 21 5 8 97 6 5 11 9 6 99 158 40 68 Om Veirligets Forhold til Sundhedstilstanden bemærkes det fra ytre Søndfjord, at en længere Erfaring synes at stad- fæste, at meget klart og tort Veir der medfører større Sygelighed og omvendt megen Regn mindre Sygelighed (Land- mark). Om Klimatet bemærkes det fra ytre Nordfjord, at det i hele Distriktet er mat og koldt, og at man der næsten 11*
Page 2 and 3:
C. A 4. BERETNING OM SUNDHEDSTILSTA
Page 4 and 5:
1^V Pendant l'année 1861 l'état s
Page 6 and 7:
Tiaaret 1851-60. C. Nu. 4. Hele Rig
Page 8 and 9:
Af . 506 anmeldte Døde var Kjønne
Page 10 and 11:
6 C. Nu. 4. fældene bleve temmelig
Page 12 and 13:
R C. Nn. 4. Af tilsammen 551 opgivn
Page 14 and 15:
10 Stift. 1 Selvmord, Død 'ved Uly
Page 16 and 17:
12 C. Nn. 4. Operation. Operation f
Page 18 and 19:
14 L. No. 4. i Christiania Stift .
Page 20 and 21:
16 C). Nu. 4. stilling, der i det V
Page 22 and 23:
18 C. Na. 4. Sygdom som Strubehoste
Page 24 and 25:
20 L. Nu. 4. , Maaned. Januar Febru
Page 26 and 27:
22 ^. Operatio n . Udvidning eller
Page 28 and 29:
24 C. No. 4. virkelig indtrufne Dø
Page 30 and 31:
26 C. No. 4. linger begyndte at ytr
Page 32 and 33:
28 C. No,!. Af Drankersygdomme omta
Page 34 and 35:
30 C. Nu. 4. Badeindretninger : Ved
Page 36 and 37: 32 C. No. 4. en tydelig udtalt sthe
Page 38 and 39: 31 C. Ne. 4. fysikatet sees 4 at v
Page 40 and 41: 36 C. No. 4. det hele Aar, opgive 4
Page 42 and 43: 38 C. No. 4. i dette Aar end sædva
Page 44 and 45: 40 C. Nu. 4. tre paa Kongsvinger, e
Page 46 and 47: 42 C. No. 4. og Eftersygdommene alv
Page 48 and 49: 44 C.No.4. dre Land, søndre og nor
Page 50 and 51: 46 C. Nu. 4. Af Barselfeber opgives
Page 52 and 53: 48 Amtssygehuset 8 Syphilitiske, de
Page 54 and 55: 50 C. 110. 4. sager vare: Svindsot
Page 56 and 57: fælde eller omtrent 14 pCt. af sam
Page 58 and 59: strand 3 ; i Tønsberg holdtes Mede
Page 60 and 61: 56 L. Nu. 4. behandlede Tilfælde o
Page 62 and 63: 58 C. Nu. 4. Mænd. Angrebne. Kvind
Page 64 and 65: 60 L. Nu. 4. dommens stærke Udbred
Page 66 and 67: 62 C. Nu. 4. Mæslinger herskede i
Page 68 and 69: 61 L. Nu. 4. De Vaccineredes Antal
Page 70 and 71: 66 C. Nu. 4. stiansand og i Mandais
Page 72 and 73: 18 C. No. 4. Stød ; kun ubetydelig
Page 74 and 75: 70 C. Nu. 4. samt nogle mindre priv
Page 76 and 77: 72 C. No. 4. forekomme i hvert Hus.
Page 78 and 79: Sundhedstilstanden var mindre god e
Page 80 and 81: 76 C. No. 4. Høhøsten mislykkedes
Page 82 and 83: 78 C. No. 4. i 1 ste Kvartal 32 Ang
Page 84 and 85: 80 C. Nu. 4. Om Levemaade og hygiæ
Page 88 and 89: 84 C. No. 4. kan siges kun at have
Page 90 and 91: E6 L. Nn. 4. været særdeles god.
Page 92 and 93: 88 C. Nu. 4. Tid; i de fleste Tilf
Page 94 and 95: Maaneder. 90 C. No. 4. Barometersta
Page 96 and 97: 92 C. No. 4. Omkomne ved ulykkelige
Page 98 and 99: 94 C. No. .4. Høide i Vinteren 185
Page 100 and 101: 96 G. Nu. 4. Januar Februar Marts .
Page 102 and 103: se C.No. 4. Trondhjem. Paa et Fatti
Page 104 and 105: 100 C. Nu. 4. i nordre, dels i midt
Page 106 and 107: 102 C. No. De YaCCineredeS Antal op
Page 108 and 109: 104 C. Nu. 4. Vandkopper forekom i
Page 110 and 111: 106 C. Nu. 4. under 1 Aar, 46 melle
Page 112 and 113: los C. Nu. 4. i Bodø Lægedistrikt
Page 114 and 115: 110 C. No. 4. i Altens Distrikt . .
Page 116 and 117: 112 C. Nu. 4. i Malangens Distrikt
Page 118 and 119: 114 C. Nu. 4. distrikt behandlede p
Page 120 and 121: C. Uddrag og Sammenstilling af de i
Page 122 and 123: 118 C. No. 4. T ro n d hj em s Amte
Page 124 and 125: 120 C. No. 4. rettere fra Hedemarke
Page 126 and 127: 122 C. Nu. 4. kræftagtige samt for
Page 128 and 129: D. B s lag, I. Om Levemaaden i Roll
Page 130 and 131: 126 C. No. 4. øvre Bygder af Numme
Page 132 and 133: 128 C. No. 4. ubetydelige Snitsaar
Page 134 and 135: 130 C. Nu. 4. stoppelse. Saalangt k
Page 136 and 137:
Forte Tabel 7. over de i Norges alm
Page 138 and 139:
Fortf Tabel ll^. over de af Læger
Page 140:
." I 5 L ^^ _ C H R 1 S T l A N[ A.
show all

C. No 4.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?