C. No 4.

29,4 49. Efter de af Lægerne afgivne Dødsanmeldelser kjen-
des 57 i Byen indtrufne Dødsfald af Nervefeber, hvilket i
Forhold til det kjendte Antal indtrufne Sygdomstilfælde, 997,
giver en Mortalitet af 5,7 pCt. eller 1 af 17,5. Efter Ministe-
rialbøgerne skulle 92 Individer være døde af Nervefeber dette
Aar, hvoraf flest i December (16) og Februar (15), færrest
i Mai (1) og Oktober (2).
Af Barselfeber anmeldtes til det medicinske Selskab 24
Tilfælde (foruden 6 i Aker, tilsammen 30, hvoraf 9 endte
dødelig). Paa Sygelisten fra Rigshospitalets medicinske Af-
deling findes intet Tilfælde opført under denne Benævnelse.
Paa Fødselsstiftelsen, hvor der forefaldt 148 Fødsler, viste
sig Feber med lettere Irritation af Underlivet i 16 Tilfælde
og alvorligere Puerperalaffektioner i 13 Tilfælde, af disse 1
i Januar, 4 i Februar, 2 i Marts, 2 i April, 2 i Juni, 1 i
August, og 1 i December; 5 medførte Døden.
Af Børnekopper iagttoges til forskjellige Tider af Aaret
enkelte Tilfælde, i Alt, saavidt Stadsfysikus bekjendt, 19.
De fleste bleve behandlede paa et eget Koppelazareth, som
indrettedes i en til Ankerløkkens Skolelokale hørende Byg-
ning. Efter Ministerialbøgerne skulle 5 være døde af denne
Sygdom. Hos flere af de Angrebne hidrørte Smitten paavi-
selig fra. andre Steder.
Vandkopper forekom mest om Foraaret og Høsten. En
Læge (O. Lund) betegner Sygdommen som ualmindelig hyppig.
Skarlagensfeber viste sig i Aarets første Maaneder, men
kun med ganske faa 'tilfælde.
Mæslinger vare derimod af meget stor Betydning med
Hensyn til Aarets Sygeligheds- og Dødelighedsforholde. De
første Tilfælde indtraf i Juni, men først efter 3 à 4 Maane-
ders Forløb vandt Epidemien sin store Udbredning. Den
naaede sit iløidepunkt i November, aftog raskt i December
men uden dog at være ophørt ved Aarets Udgang. Foruden
ved sin store Udbredning i enkelte Strøg af Byen angives
næsten intet Hus, hvor der fandtes Børn, at være gaaet fri
-- udmærkede Epidemien sig tillige som mere end almindelig
ondartet. Af 1706 til det medicinske Selskab anmeldte Til-
fælde, hvoraf 1510 i Byen og 196 i Aker, opgives 104 at
være endte dødelig, og beregnet herefter skulde altsaa Døde-
lighedsforholdet have været som 1 af 16, 4 eller 6, 1 pCt. af
de Angrebne. Paa Rigshospitalets medicinske Afdeling ind-
kom 55 Syge, hvoraf 1 døde; paa Garnisonssygehuset 28,
*) Som i foregaaende Beretning anført ere i det medicinske Selskabs
Lister vel Sygdomstilfældene men ikke Dødsfaldene opgivne
særskilt for Byen og Landet, hvorfor ogsaa de enkelte
Sygdommes Dødelighed maa beregnes efter Listernes Opgaver
for Christiania og Aker tilsammen. Foruden de i Byen indtrufne
467 Tilfælde af Nervefeber anmeldtes 33 for Aker, tilsammen
500, hvoraf 17 endte dødelig.
C. No. 4.
hvoraf ligeledes 1 døde. Efter Ministerialbøgerne er Antallet
af de ved Mæslinger Bortrevne 210, nemlig i Grønlands og
Gamle Akers Menigheder resp. 61 og 52, i Vor Frelsers Menighed
44, i Trefoldigheds Menighed 49 og i Garnisons-Me-
nigheden 4. Sammenholdes disse Tal med Opgaverne over
samtlige Døde i Menighederne sees det, at i Grønlands og
Gamle Akers Menigheder er af samtlige Dødsfald (644) 17, 5
pCt. eller 1 af 5,7 foranlediget ved Mæslinger; i Vor Frel-
sers Menighed (406 Dødsfald) 10, 8 pCt. eller 1 af 9,2 ; i
Trefoldigheds Menighed (435 Dødsfald) 11, 3 pCt. eller 1 af
8, 9 ; og i Garnisons-Menigheden (89 Dødsfald) 4,5 pCt. eller
1 af 22, 3. Betændelser i Luftrøret og sammes Forgreninger
i Sygdommens første Stadier, senere hen Lungebetændelser,
ofte bevirkede ved Uforsigtighed under Afskallingen, berettes
at have været de hyppigste sekundære Dødsaarsager. Ikke
sjelden antog Feberen en farlig typhoid Karakter. Af 112
Døde, hvorom Lægeanmeldelse er afgiven, sees mindst 41 at
være bortrykkede nærmest af Brystaffektion. Exanthemet var
i Regelen meget rigeligt og ualmindelig ophøiet; efter dets
Forsvinden kom undertiden et Udbrud af Urticaria, der dog
igjen gik bort efter 2 til 3 Dage. Blandt de Angrebne næv-
nes enkelte Voxne, saaledes i en Beretning 6 blandt i Alt
91 Behandlede.
Af Rosen anmeldtes til det medicinske Selskab 49 Til-
fælde. Paa Rigshospitalets medicinske Afdeling indkom 10
(alle Ansigtsrosen), paa Byens Sygehus 4. Blandt Fangerne
i Slaveriet og Tugthuset indtraf intet Tilfælde deraf i dette
Aar.
Kighoste var meget sjelden; 57 Tilfælde ere anmeldte,
fordelte paa alle Aarets Maaneder med Undtagelse af Sep-
tember; 7 Børn anføres i Ministerialbøgerne som døde deraf;
alene om 3 haves Lægeanmeldelse.
Diphtheriske Affektioner vare mindre hyppige end Aaret
forud. Til det medicinske Selskab anmeldtes af Strubehoste
32 Tilfælde (foruden 5 i Aker, tilsammen 37, hvoraf 17
endte dødelig) og af diphtherisk Svælgbetændelse 84 (foru-
den 9 i Aker, tilsammen 93, hvoraf 8 endte dødelig). Aaret
forud anmeldtes af disse tvende Sygdomme 53 af hin og 124
af denne. Paa Rigshospitalets medicinske Afdeling indkom
10 Tilfælde af diphtherisk Svælgbetændelse (hvoraf 6 tilbageliggende
ved Aarets Slutning), ingen dødelige; paa den
chirurgiske Afdeling 5 Tilfælde af Strubehoste, hvoraf 2
helbrededes og 3 endte dødelig, samt 2 Tilfælde af diphthe-
risk Svælgbetændelse, hvoraf 1 dødeligt. Et Par Tilfælde
af Diphtherit i Øiet indkom ligeledes paa Hospitalet. Paa
den kirurgiske Afdeling forekom derhos Diphtherit i Be-
gyndelsen af Sommeren hyppig soin Komplikation af andre
Sygdomstilfælde, hvilket endog gjorde det nødvendigt at fore-
tage en fuldstændig Oppudsning af Lokalerne. Saavel denne
3
1?