Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...

More documents

Recommendations

Info

Rum og fysisk aktivitet i børnehøjde Når der sætt es fokus på, hvilke faktorer der medvirker til henholdsvis at understøtt e eller hæmme børns fysiske aktivitet, fi ndes der begrænset viden, som medtager børns egne oplevelser og synspunkter. En rapport fra det engelske National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE, 2009) – baseret på en gennemgang af evidens fra fi re andre systematiske reviews af observationsstudier fra en række lande – beskriver adskillige faktorer, der har betydning for børns fysiske aktivitet. Rapporten dokumenterer, at positive og understøtt ende sociale og familiemæssige forhold er af afgørende betydning for børns fysiske aktivitet. Ydermere at aktiviteter foregår på en sådan måde, at de fokuserer på socialitet, velvære og gode oplevelser samt ydre former for belønning og anerkendelse i stedet for udelukkende udvikling af færdigheder relateret til aktiviteten. Det at have mulighed for at folde sig ud fysisk på egen hånd uden voksenovervågning og indblanding i trygge omgivelser spiller også en afgørende rolle for børns fysiske aktivitet. Rapporten (ibid., 2009) fremhæver desuden en række psykosociale faktorer, der relaterer sig direkte til børns aktiviteter og fungerer som barrierer for deres fysiske aktivitet. Her skal nævnes frygt for at blive presset til at konkurrere, at føle sig presset til at indordne sig – og særligt for unge piger – en frygt for at blive chikaneret pga. race eller køn. Rapporten identifi cerer desuden nogle forhold, der fungerer som barrierer for specifi kt yngre børns fysiske aktivitet. Her nævnes bl.a. negative oplevelser af aktivitetstilbud, der er holdbaserede, konkurrenceorienterede og fokuserede på udvikling af tekniske færdigheder i stedet for morskab og glæde. Ydermere fremhæves en negativ oplevelse af sportsrelaterede stereotypier af kønsmæssig og kulturel karakter samt økonomiske omkostninger forbundet til organiseret idræt og lignende. Rapporten peger også på adskillige faktorer i børns dagligdags miljøer, der har betydning for deres fysiske aktivitet. Her spiller negative oplevelser og erfaringer med såvel skolemiljø som lokalområde i forskellige sammenhænge en rolle. Oplevelsen af personlig tryghed og sikkerhed fremhæves, herunder bl.a. utryghed knytt et til opfatt elsen af fremmede personer, opfatt elsen af risiko for ulykker og oplevelsen af at blive intimideret af ældre børn. Denne utryghed fungerer sammen med manglende kvalitet i nærmiljøets faciliteter for leg og bevægelse som hindringer for børns fysiske aktivitet. Rapporten angiver nogle områder i den eksisterende evidens, som endnu ikke er belyst. Der mangler undersøgelser, der dokumenterer børns uformelle, selvorganiserede og ikke-konkurrenceprægede aktiviteter i fritiden med venner og familie. Ligeledes er det nødvendigt med undersøgelser af, hvad der understøtt er børns fysiske aktivitet, herunder forældre og professionelles medierende rolle. 103
104 Birigtte Justiniano, Christina K. Albeck & Venka Simovska Desuden hvad der opmuntrer den gruppe børn, som har sværest ved at engagere sig i fysisk aktivitet, fx børn med handicaps, specifi kke behov i forhold til læring og børn af familier med anden etnisk oprindelse end fl ertallet i befolkningen. Ydermere mangler der evidens for eff ektiviteten af private såvel som off entlige tilbud i relation til børns fysisk aktivitet. Denne artikel bidrager til at udfylde nogle af de førnævnte mangler i den eksisterende evidens. I det følgende vil undersøgelsens teoretiske ramme først blive diskuteret, herefter redegøres der for undersøgelsens metodologiske tilgang og forskningsmetoder. Dernæst diskuteres undersøgelsens resultater med fokus på de barrierer og potentialer for fysisk aktivitet, som børn oplever på Vesterbro. Endelig slutt er artiklen med en konklusion, der inkluderer nogle anbefalinger for interventioner, der har til formål at fremme børns fysiske aktivitet. Teoretisk ramme Undersøgelsen er inspireret af Gibson (1979), der forstår forholdet mellem rum og bevægelse som et særligt relationelt og kulturelt forhold, der har betydning for menneskers engagement og motivation i forhold til fysisk aktivitet. Menneskers anvendelse af rum skal ses i samspil med rummenes indlejrede kulturelle medbetydninger, der kommer til udtryk i rums form, funktion, regler samt normer for adfærd og væren i dett e rum. Mennesket socialiseres gennem deres opvækst og kultur til at forstå rums koder og funktionalitet og hvilken adfærd, der er acceptabel i dett e rum. Denne socialisering bliver en del af vores personlige kulturelle forforståelse. Mennesker iagtt ager og anvender derfor også tilgængelige rum for fysisk aktivitet ud fra kulturelle koder, værdier og normer, og dett e har igen betydning for vores engagement og motivation for fysisk aktivitet. Gibsons begreb ’aff ordance’ (Gibson, 1979) anvendes i denne undersøgelse som teoretisk ramme til at forstå og beskrive, hvordan rums organisation udgør særlige tilbud, dvs. består af en række potentielle muligheder, der stiller forskellige betingelser for vores interaktionsmuligheder. Herved må børns fysiske aktivitet forstås som bevægelse, der opstår i et dynamisk samspil mellem dem og de rum, som de bevæger sig i eller anvender. Børns fysiske aktiviteter ses som et relationelt forhold mellem det konkrete, geografi ske rum, hvori deres aktivitet foregår, og rummets kulturelle medbetydninger samt børns kulturelle forforståelse af fx stedets fysiske udformning, rammer, genstande, regler og normer for adfærd og anvendelse (Flensborg, 2009: 42). Med Gibsons begreb ’aff ordance’ bliver det muligt at iagtt age fysiske omgivelser som bestående af geografi ske, sociale og
Page 1 and 2:
CURSIV NR. 5 2010 Er det sunde va
Page 4:
Indhold Indledning ................
Page 7 and 8:
6 Beth Elverdam sundhed og fysisk a
Page 9 and 10:
8 Beth Elverdam mad, hvor svært de
Page 11 and 12:
10 Beth Elverdam Samtidig er det fo
Page 13 and 14:
12 Beth Elverdam metoder), at de un
Page 15 and 16:
14 Beth Elverdam søgelse, som det
Page 17 and 18:
16 Beth Elverdam som sådan, men i
Page 19 and 20:
18 Beth Elverdam Det er et stort sp
Page 21 and 22:
20 Beth Elverdam sundhed, så må d
Page 23 and 24:
22 Beth Elverdam Referencer Carlson
Page 25 and 26:
24 Jette Benn teret eller ignoreret
Page 27 and 28:
26 Jette Benn beskrevet det (Haastr
Page 29 and 30:
28 Jette Benn ning, da denne sikrin
Page 31 and 32:
30 Jette Benn forårsaget af den ti
Page 33 and 34:
32 Jette Benn opfylde madkulturelle
Page 35 and 36:
34 Jette Benn Konkret mad- Ernærin
Page 37 and 38:
36 Jette Benn Elev- delta-gelse Evt
Page 39 and 40:
38 Jette Benn betydningen af maden
Page 41 and 42:
40 Jette Benn dokumenteret.. De gra
Page 43 and 44:
42 Jette Benn skolerne, også i lys
Page 45 and 46:
44 Jette Benn Initiativ-tager og ø
Page 47 and 48:
46 Jette Benn Pædagogiske begrun d
Page 49 and 50:
48 Jette Benn Diskussion og konklus
Page 51 and 52:
50 Jette Benn løsningen på proble
Page 53 and 54: 52 Jette Benn Summary School meals
Page 55 and 56: 54 Jette Benn Lov om skolebespisnin
Page 57 and 58: 56 Jette Benn Noter 1 For en mere o
Page 59 and 60: 58 Monica Carlsson & Jette Benn & B
Page 61 and 62: 60 Monica Carlsson & Jette Benn kry
Page 63 and 64: 62 Monica Carlsson & Jette Benn sø
Page 65 and 66: 64 Monica Carlsson & Jette Benn De
Page 67 and 68: 66 Monica Carlsson & Jette Benn En
Page 69 and 70: 68 Monica Carlsson & Jette Benn kom
Page 71 and 72: 70 Monica Carlsson & Jette Benn Ele
Page 73 and 74: 72 Monica Carlsson & Jette Benn i t
Page 75 and 76: 74 Monica Carlsson & Jette Benn Sum
Page 77 and 78: 76 Sundhedsstyrelsen (1998). Rappor
Page 79 and 80: 78 Lone Lindegaard Nordin, Jeanette
Page 101 and 102: 100 Lone Lindegaard Nordin, Jeanett
Page 103: 102 Birigtte Justiniano, Christina
Page 107 and 108: 106 Birigtte Justiniano, Christina
Page 129: 128 Rasmussen, K. og Smidt, S. (200
show all

Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?