Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...

More documents

Recommendations

Info

Giver skolemad næring for læring? Monica Carlsson & Jette Benn Artiklen er baseret på en kvalitativ undersøgelse på fi re udvalgte skoler af skolemadens betydning for børns og unges læring, trivsel og læringsmiljø. Baggrunden for undersøgelsen er et off entligt skolemadsprojekt. Undersøgelsen viser, at mål tidet i skolen har en betydning for elevernes trivsel, og projektet har derfor formodentlig generelt ledt til en øget bevidsthed på skolerne om skolemadens be tyd ning. Projektet er gennemført inden for en tidsmæssig ramme, som ikke har været gavnlig for læringsudbytt et, og involveringen af lærere og elever har ikke været optimal. Til trods herfor kan der i relation til artiklens spørgsmål, om skolemadsordningerne har en betydning for elevernes muligheder for at lære om mad og sundhed, peges på at madordningerne har et læringspotentiale. Indledning Mad og måltider har i mere end 100 år været på skolens dagsorden med 20 til 30 års intervaller. Diskursen har været præget af det til enhver tid aktuelle ernæringsvidenskabelige fokus, økonomi, pædagogik og moral. I store træk har skolemadstilbuddene udviklet sig fra ”fatt ige børns bespisning” til sundhedspædagogiske tilbud eller madprojekter. Fra 1970’erne blev der i sammenhæng med et stort skolebyggeri satset på kantine eller skoleboder. Disse tilbud blev i slutningen af 1980’erne og i 1990’erne fl ere steder koblet til enkeltstående sundhedspædagogiske projekter, hvor eleverne involveredes i driften (Benn, 1996). I starten af 2005 er der i større projekter som fx Børn, mad og bevægelse, Fyns Amt (Nielsen 57
58 Monica Carlsson & Jette Benn & Bjørnsbo, 2007) videreført sundhedspædagogiske initiativer, hvorunder også maden har været på dagsordenen. Skolemaden er i Danmark i dag i høj grad baseret på at mad tages med hjemmefra, og på større elevers frie valg og købsbeslutninger. Den sunde skolemad og børns og unges dårligere spisevaner og deraf dårlige sundhedstilstande debatt eres i dag jævnligt, som en del af den fødevarepolitiske dagsorden (Sundhedsstyrelsen 1998, 1999, 2003 og Forebyggelseskommissionen 2009). Type 2- diabetes, overvægt og andre livsstilsrelaterede sygdomme ønskes forebygget, og derfor har bl.a. Fødevareministeriet sat fokus på skolemad i de danske folkeskoler. Der laves tiltag, både gennem vejledninger og værktøjer til fremme af mad og bevægelsespolitikker, materialer til skoleledelse og køkkenpersonale og forskellige anbefalinger til sund skolemad (www.altomkost.dk). Senest har Fødevareministeriet bevilget midler til at gennemføre et ott e ugers forsøg med gratis skolemad for skoler, der ikke før havde haft skolemadsordning. 38 skoler blev udvalgt, 36 heraf gennemførte forsøget i 2008, og en eff ektevalue ring af forsøgene gennemførtes i 2008-09 (Projekt EVIUS – Eff ektvurdering af interventioner omkring frokost for børn og unge i skoler, se sammenfatt ende rapport af Mikkelsen & Husby 2010). Evalueringen struktureredes i fi re delprojekter, hvor delprojekt 3, som har særlig fokus på skolemadens eff ekt på læring og kompetenceudvikling, er udgangspunktet for denne artikel (Benn et al., 2009). Det lå implicit i EVIUS-projektets formål, at der ønskedes en dokumentation af, at det at få et måltid sund skolemad, skulle give eleverne bedre rammer for læring, dvs. at ’næring skulle give bedre læring’, samt at de gennem disse eksemplaris ke frokostmåltider lærte, hvad en sund frokost var. Der er ikke formuleret faglige læringsmål i tilknytning til hverken interventionen eller evalueringen, og interventionen har ikke været knytt et til undervisning om mad og sundhed på nogen af skolerne. I forlængelse heraf tages der i evalueringen udgangspunkt i et kompetencebegreb som er anvendeligt på tværs af formelle læringssituationer (såsom undervisning om mad og sundhed i hjemkundskab), og uformelle læringssituationer (såsom spisesituationer). I et review, som gennemførtes i forlængelse af delprojektet ”Skolemadens effekt på læring og undervisningsparathed” (Hesselvig Mortensen et al., 2009), konkluderes det, at der ikke foreligger evidens for at indtag af skolefrokost i sig selv har en eff ekt på læring. Formålet for reviewet var at etablere et overblik over eksisterende evidens om skolemadens betydning, set i forhold til kognitive og so-
Page 1 and 2:
CURSIV NR. 5 2010 Er det sunde va
Page 4:
Indhold Indledning ................
Page 7 and 8: 6 Beth Elverdam sundhed og fysisk a
Page 9 and 10: 8 Beth Elverdam mad, hvor svært de
Page 11 and 12: 10 Beth Elverdam Samtidig er det fo
Page 13 and 14: 12 Beth Elverdam metoder), at de un
Page 15 and 16: 14 Beth Elverdam søgelse, som det
Page 17 and 18: 16 Beth Elverdam som sådan, men i
Page 19 and 20: 18 Beth Elverdam Det er et stort sp
Page 21 and 22: 20 Beth Elverdam sundhed, så må d
Page 23 and 24: 22 Beth Elverdam Referencer Carlson
Page 25 and 26: 24 Jette Benn teret eller ignoreret
Page 27 and 28: 26 Jette Benn beskrevet det (Haastr
Page 29 and 30: 28 Jette Benn ning, da denne sikrin
Page 31 and 32: 30 Jette Benn forårsaget af den ti
Page 33 and 34: 32 Jette Benn opfylde madkulturelle
Page 35 and 36: 34 Jette Benn Konkret mad- Ernærin
Page 37 and 38: 36 Jette Benn Elev- delta-gelse Evt
Page 39 and 40: 38 Jette Benn betydningen af maden
Page 41 and 42: 40 Jette Benn dokumenteret.. De gra
Page 43 and 44: 42 Jette Benn skolerne, også i lys
Page 45 and 46: 44 Jette Benn Initiativ-tager og ø
Page 47 and 48: 46 Jette Benn Pædagogiske begrun d
Page 49 and 50: 48 Jette Benn Diskussion og konklus
Page 51 and 52: 50 Jette Benn løsningen på proble
Page 53 and 54: 52 Jette Benn Summary School meals
Page 55 and 56: 54 Jette Benn Lov om skolebespisnin
Page 57: 56 Jette Benn Noter 1 For en mere o
Page 61 and 62: 60 Monica Carlsson & Jette Benn kry
Page 63 and 64: 62 Monica Carlsson & Jette Benn sø
Page 65 and 66: 64 Monica Carlsson & Jette Benn De
Page 67 and 68: 66 Monica Carlsson & Jette Benn En
Page 69 and 70: 68 Monica Carlsson & Jette Benn kom
Page 71 and 72: 70 Monica Carlsson & Jette Benn Ele
Page 73 and 74: 72 Monica Carlsson & Jette Benn i t
Page 75 and 76: 74 Monica Carlsson & Jette Benn Sum
Page 77 and 78: 76 Sundhedsstyrelsen (1998). Rappor
Page 79 and 80: 78 Lone Lindegaard Nordin, Jeanette
Page 101 and 102: 100 Lone Lindegaard Nordin, Jeanett
Page 103 and 104: 102 Birigtte Justiniano, Christina
Page 109 and 110:
108 Birigtte Justiniano, Christina
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129:
128 Rasmussen, K. og Smidt, S. (200
show all

Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?