Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...
Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...
Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
48<br />
Jette Benn<br />
Diskussion <strong>og</strong> konklusion – ordentlige måltider<br />
<strong>og</strong> ret ernæring<br />
Det ses af eksemplerne på skolemad gennem tiden, at der har været <strong>for</strong>skellige<br />
syn på, om skolemad var <strong>og</strong> er del af skolens <strong>for</strong>pligtigelse. Skolemadstilbud til<br />
trængende elever var fra starten et udtryk <strong>for</strong>, at velmenende mennesker ville tage<br />
sig af de socialt udsatt e børn <strong>for</strong> at udligne uligheden ved hjælp af skolemad så<br />
at sige. Foreningen til Skolebespisning lavede et basisarbejde, der førte til en lov<br />
om skolebespisning, der var gældende helt til 1992, men de facto kun fungerede<br />
sporadisk. Fra starten var skolemaden et udtryk <strong>for</strong> kompensation <strong>for</strong> fatt igdom<br />
<strong>og</strong> ulighed <strong>og</strong> mangel på mad blandt børn i byen, men <strong>og</strong>så <strong>for</strong> omsorg <strong>og</strong> governmentality.<br />
Menuen skulle samtidig have karakter af en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> madsocialisering<br />
eller maddannelse <strong>for</strong> at lære eleverne, hvad der betragtedes som ’a proper meal’<br />
til denne gruppe, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> var <strong>det</strong> ordentlige måltid i en spartansk <strong>og</strong> billig udgave.<br />
Det ordentlige gik <strong>og</strong>så på, at <strong>det</strong> var et varmt måltid, <strong>det</strong> måltid som ’ordentlige<br />
familier’ indt<strong>og</strong> midt på dagen, hvis <strong>det</strong> var muligt i <strong>for</strong>hold til arbejde.<br />
I de efterfølgende to opridsede perioder søgte man at etablere madtilbud <strong>for</strong> alle<br />
ud fra en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> lighedstankegang, uden at <strong>det</strong> d<strong>og</strong> lykkedes. Og yderligere<br />
brugtes kvinde- <strong>og</strong> familiepolitiske argumenter til at argumentere <strong>for</strong> et madtilbud.<br />
Samtidig <strong>for</strong>lod man princippet om, at varm mad var den eneste rett e menu<br />
midt på dagen, nu kom læge Schiøtz ’ ernæringsberegnede Oslofrokost med smørrebrød<br />
på bor<strong>det</strong>, som <strong>det</strong> ordentlige måltid. Der var indvun<strong>det</strong> nye resultater af<br />
ernærings<strong>for</strong>skningen, <strong>og</strong> de mått e omsætt es i maden. Så ud fra en betragtning<br />
om, at maden ikke alene kunne udgøre <strong>det</strong> fulde måltid, mått e der <strong>og</strong>så vitaminer<br />
i ren (pille)<strong>for</strong>m til. Skolemælken blev samtidig et mere udbredt fænomen.<br />
I 1970’erne blev <strong>det</strong> så i højere grad et spørgsmål om <strong>det</strong> individuelle konsum,<br />
som skoleboder <strong>og</strong> kantiner kunne tilbyde, evt. med elever koblet på som arbejdskraft,<br />
samtidig med at der stadig i n<strong>og</strong>le større byer var madtilbud i <strong>for</strong>m af mere<br />
basale fødevarer, udtrykt som gnavemadpakker.<br />
I 1990’erne udvikledes så en række <strong>for</strong>skellige skolemadsprojekter i enkelte skoler,<br />
sat i værk af lærere, der havde et ønske om at bruge skolemaden pædag<strong>og</strong>isk,<br />
men med vidt <strong>for</strong>skellig fokus <strong>og</strong> mål, d<strong>og</strong> de fl este med et sundhedsperspektiv,<br />
koblet til <strong>for</strong>skellige fag eller mere tværfaglige projekter, men <strong>og</strong>så som egentlige<br />
madtilbud i spisehus, café eller bod/kantine.<br />
I den sidst opridsede periode er vi så både tilbage til udgangspunktet med be-