Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...

26
Jette Benn
beskrevet det (Haastrup, 1989). Dertil kan svares: den havde dog smag af noget.
Der blev lagt vægt på, at maden indeholdt tilstrækkeligt af energi givende stoff er,
især i form af de billige kulhydrater og i nogle tilfælde også fedtstoff er. Samtidig
med at tilbuddet skulle lære børnene, at et ordentligt måltid mad midt på dagen
i Danmark på den tid var lig med et varmt måltid. Mad og moral var (og er) tæt
knytt et sammen, uden det dog blev eksplicit diskuteret. Det gjorde derimod de
mere social- og sundhedspolitiske overvejelser. Endelig blev det også nævnt, at
bespisningen kunne kædes sammen med det på enkelte skoler nyindførte fag
”kvindelig Husgerning” 4 . Johanne Meyer mente således, at ’hver (skole) skulle have
sit eget Køkken, i hvilket arbejde, som Madlavningen vilde give, de øverste klassers Drenge
og Piger efter tur kunne deltage.’ (Meyer 1889:137-138).
Fra skolemadens introduktion i 1880’erne har der så med ca. 20–30 års intervaller
været debatt er om børn, mad, spisepause og skolemåltider. Initiativer og
indsatsmuligheder har været diskuteret. Synet på problemerne og de mulige
løsningsforslag har været præget af tidens optagethed af ernæringsspørgsmål,
moral og skole. Faktisk kan ernæringsvidenskabens historie til dels følges i diskussionerne,
ligesom madtilbuddene har båret præg heraf, fra det første fokus på
energi, over proteiner, videre til vitaminer og dernæst kom sukkerforskrækkelsen
og endelig fedtbegrænsning og fokus på fi bre.
De seneste 10 år er ernæringsforståelsen blevet til en mere helhedsorienteret betragtning,
der fokuserer på de seneste generelle kostråd og bestemte fødevarer.
1880 til ca. 1920
Fra indførelsen af gratis skolemad i 1892 ved hjælp af den private forening for
skolebespisning var der næsten 5.000 børn, der fi k mad; men ifl g. redaktøren af
Kvindelig Fremskridtforenings tidsskrift ’Hvad vi vil’, Johanne Meyer, var der
17.-18.000 børn, der havde behov. Hun skrev derfor i en leder henvendt til kommunalbestyrelsen
bl.a.:
’Et Skridt henimod nogen Indskrænkning af Nøden vil være, at bespise alle vore
Børn i Kommuneskolen, det er ingen uoverkommelig Sag. Kan Kommunen tvinge
Børnene til at besøge Skolen, saa skal den ogsaa være tvungen til at skaff e Børnene
de Betingelser, der gør dem skikkede til med virkeligt Udbytt e at modtage Skolens
Undervisning; men hvorledes er et Barn i Stand til at modtage Undervisning,
naar dets Mave skriger af Sult, og hvilken umenneskelig Tortur er det ikke for
en lille Sjæl at sidde i fl ere Timer at høre paa Fortælling eller at skulle anstrænge
Hjærnen, naar Nervesystemet slider paa dets egne Kræfter?’ (1889:137-138)