Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...
Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...
Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
36<br />
Jette Benn<br />
Elev-<br />
delta-gelse<br />
Evt. via<br />
skolekøkkenundervisning<br />
– nævnes<br />
som mulighed<br />
Ingen<br />
egentlig<br />
elevdeltagelse<br />
Evt. supplement<br />
til skolekøkkenundervisningen<br />
Evt. deltagelse<br />
i skolebod-<br />
<strong>og</strong><br />
kantinedrift<br />
Evt. deltagelse<br />
i<br />
skolebod<br />
<strong>og</strong> lokale<br />
projekter<br />
Tabel 4: Karakteristika <strong>for</strong> tilbudt skolemad i perioden 1880’erne – 1990’erne (Benn<br />
2010, revideret fra 1996)<br />
Spisesedlen i skolen i dag – politiske tiltag<br />
Loven om skolebespisning er <strong>for</strong> længst taget af skolemenuen, mens den til gengæld<br />
har været sat på børnehavens, d<strong>og</strong> med <strong>for</strong>ældrebetaling <strong>for</strong> maden. Det er<br />
generelt et politisk spørgsmål, hvad vi vil være fælles om, <strong>og</strong>så om vi vil betale<br />
til et fælles måltid som i Sverige <strong>og</strong> Finland. Det har der ikke hidtil kunnet være<br />
enighed om i Danmark. Der er en Lov om <strong>for</strong>ebyggende sundhedsordninger <strong>for</strong><br />
børn <strong>og</strong> unge (1995), heri indgår d<strong>og</strong> ikke n<strong>og</strong>et om mad, men spørgsmålet om<br />
skolemad er bragt på banen igen. Det kan der fi ndes fl ere <strong>for</strong>skellige årsager til,<br />
hvis <strong>det</strong> ikke blot skal begrundes i en indbygget automatik, der gør, at <strong>det</strong> sætt es<br />
på dagsordenen med de nævnte 20-30 års intervaller. Årsagen kan dels være, at vi<br />
i dag har indrett et helheds- eller heldagsskoler eller skoler med tilknytt ede skolefritidsordninger,<br />
så de mindre elever kan opholde sig på <strong>og</strong> i skoleomgivelserne<br />
fra kl. 7 – 17, dels at vi igen ser tiltagende kostproblemer hos en større gruppe<br />
børn. Der er ikke mange <strong>for</strong>melle bestemmelser vedrørende skolemad eller spisepause,<br />
ingen opstillede krav til: tid, sted eller madtilbud. Tiden til pausen ligger<br />
udelukkende i lærernes arbejdstidsbeskrivelse <strong>og</strong> -bestemmelse. Sted til spisning<br />
stilles der kun krav om <strong>for</strong> den voksne arbejdende del af befolkningen. Tilbud<br />
fi ndes på en stor del af skoler, men der er ikke på alle skoler <strong>og</strong> kommuner stillet<br />
krav om, hvad tilbud<strong>det</strong> skal indeholde, selv om fl ere <strong>og</strong> fl ere udarbejder sundheds-<br />
<strong>og</strong> eller måltidspolitikker. Der er imidlertid <strong>det</strong> seneste tiår udarbej<strong>det</strong> en<br />
række overordnede sundheds- <strong>og</strong> <strong>for</strong>ebyggelsespr<strong>og</strong>rammer, bl.a. Regeringens<br />
folkesundhedspr<strong>og</strong>ram 1999-2008 <strong>og</strong> i 2002 med pr<strong>og</strong>rammet ’Sund hele livet’. I<br />
pr<strong>og</strong>rammet fra 1999 skrives der bl.a., at en sundhedspolitik bl.a. som <strong>for</strong>udsætning<br />
må have ”de involveredes medvirken <strong>og</strong> egen <strong>for</strong>ståelse af problemer <strong>og</strong><br />
praksis på områ<strong>det</strong>” (Sundhedsministeriet 1999:110). Derudover fremhæves <strong>det</strong>,<br />
at der skal være ”lett ilgængelige muligheder <strong>for</strong> sund levevis” (ibid.:47) Mens i<br />
dokumentet Sund hele livet (2002),
Change language