Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...

Maden blev hentet og udportioneret af eleverne i klassen, hvor der blev spist
af egne skåle og bestik, medbragt hjemmefra. Spisetiden var ca. 20 minutt er.
CC Skole er en kommunal skole på en større ø med 341 elever og 46 lærere fra
0.-10. klasse. Skolen har ikke en mad- og sundhedspolitik, men den er under udarbejdelse.
Skoleinspektøren har sammen med skolens afdelingsleder været drivkraften
bag den nuværende forsøgsordning, både i forbindelse med ansøgning
om puljemidler og organiseringen af madsordningen. Skolemaden består af kold
mad pakket i portioner, produceret på et sygehus. Den leveres ad to omgange, da
der ikke mulighed for at sætt e maden på køl på skolen. Duksen henter og uddeler
maden, og der spises i klassen, spisepausen er ca. 15 min.
Madordningen har ikke på nogen af skolerne været direkte knytt et til eller anvendt
i undervisning om mad og sundhed. Dett e til trods for, at skolerne i ansøgningen
om madordningen bl.a. skal opfylde følgende kriterium for at få tilskud:
’Gennemføre ledsagende aktiviteter i relation til mad og sundhed’. Generelt understreger
elever og lærere, at undervisning om mad og sundhed har fundet sted
i fagene hjemkundskab og natur & teknik, samt i uformelle læringssituationer,
hvor lærerne snakker med eleverne om det, de spiser. På FF Skole undervises der
dog ikke i hjemkundskab, men eleverne har lavet mad og gjort sig erfaringer med,
’hvad gør mig godt at spise’.
Teoretisk afsæt
Undersøgelsen er inspireret af antropologisk og sociologisk forskning relateret
til børns begreber om mad og måltider, samt pædagogisk forskning om børns
kompetencer og deltagelse.
Børns begreber om mad og måltider
Giver skolemad næring for læring?
Skolemaden vil være knytt et til, hvad det er, børnene forstår som et ’rigtigt eller
ordentligt måltid’. Begrebet ’a proper meal’ har i den antropologiske og sociologiske
madforskning haft betydning for at forstå menneskers forhold til måltider
(Douglas, 1975; Murcott , 1986). I undersøgelsen ses der på, hvordan opfatt er
eleverne madtilbuddet, om og hvorvidt det udgør ’a proper meal’ med den sammensætning
af fødevarer, der skal til, for at det kan blive til ’mad for mig’, som
Kurt Lewin har udtrykt det (Lewin, 1951). Maden kan ses, lugtes, føles, smages,
den kan vælges til, fordi det opfylder den enkelte elevs oplevelse af, at tilbuddet
er mad til mig eller vælges fra, fordi det snarere er ’kost for andre’ (Benn 1996,
2009). At dett e har betydning for læring om mad og måltid har været et af under-
61