Er det sunde valg det lette valg? - Institut for Uddannelse og ...

78
Lone Lindegaard Nordin, Jeanette Magne Jensen & Venka Simovska
Deltagelse eller participation opstod som begreb allerede i slutningen af 1970’erne,
og med FN’s Konvention om Barnets Rett igheder fra 1989 understreges det, at
børn, uanset hvor i verden de kommer fra, har grundlæggende rett igheder som
mad, sundhed og et sted at bo, og at:
”Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter,
rett en til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører
barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse
med dets alder og modenhed.” (FN Konvention om Barnets Rett igheder, 1989:
Artikel 12).
Alligevel er deltagelse, forstået som unges involvering i meningsfuld dialog og
indfl ydelse på beslutningsprocesser, der vedrører deres eget liv og sundhed, stadig
kun i sin vorden. Dett e gør sig, som fremført af Cooke og Kothari (2001) og
Hart (1997), gældende for unges deltagelse i konferencer og andre steder, hvor
deres sundhed diskuteres og for deres deltagelse i lokalpolitiske beslutninger, der
vedrører deres sundhed.
Hvis unges deltagelse i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde skal
fremtræde som andet end tom retorik, er det nødvendigt at udforske en række
forhold kritisk, og at skabe overblik over den eksisterende viden om metoder til
at inddrage unge i sundhedsfremmende projekter og udbytt et af disse projekter.
Spørgsmålet om evidens rejser sig naturligt i forlængelse af en diskussion af, hvad
der virker: Hvad er det konkrete udbytt e af unges involvering i sundhedsfremme?
Skal udbytt et udelukkende forstås som sundhed i en biomedicinsk terminologi?
Eller kan og skal udbytt et også ses som udviklingen af de unges handlekompetence
i forhold til deres egen sundhed - det vil sige deres evne og motivation til at
kunne handle i forhold til sundhed, både individuelt og i fællesskab med andre?
Set i et sundhedspædagogisk perspektiv er handlekompetence et af hovedformålene
med sundhedsfremme, og en af nøglefaktorerne i handlekompetence i
relation til sundhed er deltagelse i at igangsætt e sundhedsfremmende handlinger
(Jensen, 2000). Fokus i et sundhedspædagogisk perspektiv er ikke kun udbytt et
af forebyggelse og sundhedsfremme, men også de processer, der foregår. Derfor
er det, som Pawson og Tilley (1997) peger på, ikke nok at se på, hvad der virker i
forbindelse med sundhedsfremmede projekter, man må også se på, for hvem og
under hvilke omstændigheder noget virker.
Som et indlæg i denne debat fremstiller og diskuterer vi i artiklen resultaterne fra
et litt eraturreview.