Download bladet her (PDF) - Søfartens Ledere

More documents

Recommendations

Info

Af Pia Elers | Foto: Kristinna Brejner initiativrig mester i Singapore Jens Pelle på 32 har rykket familien til Singapores gode klima og arbejder som rejsemontør for Alfa Laval. ”I 2010 havde jeg 110 rejsedage – og sidste år blev det til endnu flere – nemlig 137,” fortæller Jens Pelle, der er godt tilfreds med pool, klima og palmer i Singapore. 20 • SØFARTENS LEDERE / 4 / 2012 Han ser svært godt tilfreds ud – maskinmester Jens Pelle – som han står og læner sig op ad sin Harley i vældig eksotiske omgivelser med lækker pool og palmer i baggrunden. Han har da heller ikke et øjeblik fortrudt, at han kastede sig ud i at skifte job og rykkede hele familien med ud til en ny tilværelse i Singapore. Jens Pelle er oprindelig fra Svendborg, men valgte at læse på Aalborg Maskinmesterskole – efter eget udsagn fordi byen har mange gode værtshuse – men også, fordi det var den skole, der lå tættest på Klitmøller, hvor han kunne dyrke sin store passion – surfing. Siden han blev færdiguddannet i 2005, har han arbejdet som mester i Aalborg Industries og procestekniker i firmaet Intego. Nu har han job som servicemester for Alfa Laval i Singapore. eventyr ”Både min kone, Kristinna, og jeg har eventyrlyst i blodet. Jeg havde det bare sådan, at der skulle ske noget nyt. Og så blev vi enige om, at hvis vi nogensinde skulle rykke til udlandet, skulle det være nu, mens ungerne var små,” forklarer Jens, der er far til Ejner på syv og Axel på to år. ”Vi har fundet et fedt sted at bo <strong>her</strong> i West Coast Crescent, hvor der er mange andre børnefamilier. Klimaet er perfekt, og så er det jo ikke så dårligt med en stort lækker swimmingpool lige uden for døren.” Tema Singapore Tema Singapore Mange rejsedage Alfa Lavals afdeling i Singapore tæller i alt 14 mand, <strong>her</strong>af syv servicefolk, der skal dække hele Asia- Pacific området. Det er meget ofte Jens, der må pakke kufferten og værktøjet i en fart, når et skib får problemer med sine kedler og ikke selv kan finde en løsning. Og meget kan man da også klare over e-mail eller via telefonen, men meget ofte ender det alligevel med, at han er nødt til at rejse ud til skibet og tage konkret fat om problemerne. ”Det betyder, at jeg har væsentlig flere rejsedage, end jeg egentlig bryder mig om. I 2010 havde jeg 110 rejsedage, og sidste år blev det til endnu flere – nemlig 137. Det skulle helst ikke blive til mange flere, for så er jeg alt for meget væk fra mine to små drenge,” siger Jens Pelle, der dog understreger, at hans stadig er rigtig glad for jobbet. Samling på tropperne Jens Pelle, har taget initiativ til at danne Maskinmesterforeningens første kreds uden for Danmark – kreds nr. 19 i Singapore. Der bor hen ved 1500 danskere i Singapore, hvoraf et sted mellem 80 og 90 pct. er beskæftiget inden for maritimt relaterede fag. Hvor mange af dem, der er maskinmestre, har Jens Pelle ikke tal på. Men han føler sig overbevist om, at en lokal kreds vil kunne samle mestrene til både faglige og sociale arrangementer. ” n
Siden 2006 er 10.000 ikke-maritimt uddannede akademikere blevet indlemmet i den kinesiske handelsflåde. Det har været nødvendigt for at opfylde det stadigt stigende behov for skibsofficerer. Det er nemlig regeringens målsætning, at Kina skal generobre pladsen som verdens største handelsflåde, og det kræver – udover penge – manpower, fremgår det af China Daily. ”Vi har et seriøst problem med at skaffe søfolk nok i forhold til alle de skibe, vi har sat i søen. Mens det kun tager et antal måneder at bygge et stort skib, kræver det mindst fire eller fem års uddannelse at lære at sejle og operere et sådant skib,” siger Li Enhong, der er departementschef for søfartsuddannelse i det kinesiske Transportministerium og forklarer videre: ”De maritime universiteter har kun været i stand til at uddanne et par tusinde på årsbasis. Derfor har regeringen nu sat et uddannelsesprogram op for at supplere antallet af navigatører og maskinmestre.” Maritim tillægsuddannelse Tidligere var det kun bachelorer med en teknisk baggrund, der kunne komme ind og få en slags tillægsuddannelse på landets maritime universiteter. Men nu kan også folk med grunduddannelse i engelsk eller jura komme ind og få denne 1-årige uddannelse, oplyser vice-rektor fra Dalian Maritime University til China Daily: LYNKINESERNE Efterspørgselen på kinesiske søfolk er nu så stor, at man i Kina omskoler ikke-maritimt uddannede akademikere til skibsofficerer – i tusindvis. ”Disse tillægsuddannelser er ganske populære, fordi mange nyuddannede akademikere har svært ved at finde ordentlige job. Desuden er lønnen til søs væsentlig bedre – en styrmand vil typisk kunne tjene 12.000 yuan (næsten lig med kroner) om måneden, hvorimod andre akademikerjobs kun giver en månedsløn på op mod 4.000 yuan,” oplyser Chen Fuhan. Højere løn Dong Ning er en af de unge mænd, der har skiftet branche. De første otte år efter, at han havde taget en bachelor i termisk energi, arbejdede han som sælger i et mobiltelefonfirma. Men hans månedlige salær var kun på ca. 3.000 kroner, – derfor valgte han at tage imod tilbuddet om en maritim efteruddannelse på Dalian Maritime University i 2007: ”Lige efter, at jeg havde færdiggjort min uddannelse, blev jeg gift og fik et barn, så min månedsløn rakte kun lige til husleje og børnehave. Derfor valgte jeg at blive skibsofficer. Det er ganske vist hårdt at arbejde til søs, men til gengæld kan vi ikke klage over lønnen,” siger styrmand Dong Ning, Jinzhou Bochao Shipping Services. uddannelsen for kort Siden 2007 har Dalian University hvert år uddannet 1000 officerer med ikke-maritim baggrund. Men det siger sig selv, at en tillægsuddannelse af den art slet ikke lever op til de krav, der normalt stilles til skibsofficerer i handelsflåden. Det har de da også erkendt på flere af Kinas maritime universiteter. ”De akademikere, der gennemgår den særlige maritime efteruddannelse, kan sagtens bestå en eksamen. Men på mange andre måder kan vi da helt klart mærke en forskel i forhold til dem, der har sejlet som praktikanter i flere år og fået den maritime kultur ind under huden,” siger professor Ruan Wei fra Shanghai Maritime University og tilføjer, at det især er kommunikation på engelsk, det ofte kniber med. Ikke for længe væk Flere af de maritime uddannelsessteder i Kina har da også udvidet det maritime træningsprogram for akademikere fra 12 til 18 måneder. Det har de også gjort på Dalian universitet med det resultat, at antallet af ansøgere allerede er faldet: ”Det er nok ikke kun derfor, interessen er dalende. Det skyldes også de nuværende usikre udsigter for hele transportsektoren pga. svigtende eksport til Europa og USA. Og så er der også det problem, at de unge mænd ikke har lyst til at være væk i seks måneder ad gangen,” siger vice-rektor Li Enhong og tilføjer: ”Det har også noget at gøre med den kongfuzianske tradition, – at det ikke er tilrådeligt for kinesere at være for længe væk fra deres forældre og deres hjemland.” n Af Pia Elers SØFARTENS LEDERE / 4 / 2012 • 21
Page 1 and 2: Singapore The lion ciTy MøD fIre D
Page 3 and 4: Tema Portrætstafetten: Mødforsker
Page 5 and 6: Administrativ byrde mangedoblet sid
Page 7 and 8: 1 Sædam Marstal. Hun understreger
Page 9 and 10: Status på DIS-sagen: SøFARTENS LE
Page 11 and 12: BlivEr pEnsion mErE rock’n’roll
Page 13 and 14: TJEK vERDEN - tjek Singapore Hvad s
Page 15 and 16: Lå bog - Ib fruergaarD 1961 - 1973
Page 17 and 18: Det er helt afgørende, at familien
Page 19: varslet fyringer, og ingen anede, h
Page 23 and 24: Gennem medlemsskabet i Saco har for
Page 25 and 26: MarIe LüTzen Associate Professor v
Page 27 and 28: Sindssygt dedikeret - Marie Lützen
Page 29 and 30: NOTER Pirateri 2012 Ifølge ICC Int
Page 31 and 32: S/S BJØRN er 104 år gammel og tje
Page 33 and 34: de mange entreprenørers arbejdsfar
Page 35 and 36: - Når vi tilrettelægger et så om
Page 37 and 38: vINDMøLLENOTER Tre nye servicefart
Page 39 and 40: Avisen skal ud. Bent Nordkvist på
Page 41 and 42: Over morgenkaffen holder Bent styr
Page 43 and 44: Marstal navigationsskole Kursusplan
Page 45 and 46: ådene - varmtvandsbeholder, køles
Page 47 and 48: En del af Faaborg Havn er erhvervsh
Page 49 and 50: der, virksomhederne og det danske s
Page 51 and 52: KUN FOR MEDLEMMER Husk at bruge for

Download bladet her (PDF) - Søfartens Ledere

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?