Download bladet her (PDF) - Søfartens Ledere

En del af Faaborg Havn er erhvervshavn. Her
udskibes sand, salt, bio-olie, projektlaster som
støbeforme til vindmøller, skibsskrog i kompositmateriale.
Sidste år var der 10 handelsskibe, og
der kom 60.000 tons gods over kajen.
Diplomati langs broerne
- Generelt er lystsejlere positive og
glade – de dyrker jo deres fritidsinteresse,
når vi møder dem på havnen.
Min oplevelse er, at hvis sejlerne
bliver vejledt fra starten, så de
kommer til at ligge det rigtige sted
med det samme, er de ”medgørlige”
og retter sig efter vores anvisninger,
slår Lasse Olsen fast:
- Men hvis der omvendt sker det,
at de når at fortøje et sted, hvor de
ikke kan eller må ligge, er de mange
gange meget kede af at skulle flytte
båden. Nu har de lige fundet en
plads nær ved toiletbygningen, har
fortøjet, fået hængt fendere ud og sat
vand over til kaffen. Og så kommer
der en emsig havnefoged og ”jager
dem væk”.
Der får vi brug for alle vores
”pædagogiske evner” for at få tingene
til at glide, og det går da
normalt også fint, når folk får en
ordentlig forklaring.
- I Faaborg har vi en kaj, der er
reserveret til skibe over 30 meter –
her lægger de store skonnerter til
sidst på dagen, og dem skal der være
plads til. Kajen er mærket op med
skilte, hvor der står ”reserveret til
skibe over 30 m”.
På kajen overfor ligger lystsejlerne
gerne to eller tre både uden på
hinanden.
Men jeg ser ofte lystsejlere styre
direkte hen til den ”fri” kaj – og nogle
af dem lægger sig endda midt på kajstrækningen,
i stedet for at trække
hen i den ene ende.
pælepladser skal passe
- Jeg ser af og til en 26 fods båd på
en plads, der er 6 x 18 meter, hvor
de bruger alt tovværk om bord som
trosser for at nå ud til pælene. På
mig virker det uhøfligt både over for
havnen og over for andre gæster, der
kommer ind i en stor båd og ikke kan
finde en plads, understreger Lasse
Olsen. Han tilføjer, at det jo ofte er
uerfarne sejlere, der lægger sig på de
alt for store pladser. Dermed synes
de også, at det er meget besværligt
at skulle flytte, når nu de endelig har
fået de meget lange trosser ud på de
yderste pæle.
Som han noterer:
-Det kræver ofte stor høflighed plus
alle mine ”menneskelige kvalifikationer”
at få flyttet sådan en båd uden
konflikt, og uden at sejlerne føler sig
urimeligt behandlet.
Hvad kan havnen gøre bedre?
Vi skal være bedre til at informere
om, hvordan vi gerne vil have, at sejlerne
gebærder sig. Det er mit indtryk,
at de fleste sejlere gerne vil gøre
”det rigtige”, men at vi ikke er gode
nok til at informere. n
SØFARTENS LEDERE / 4 / 2012 • 47