Download bladet her (PDF) - Søfartens Ledere

More documents

Recommendations

Info

2 3 8 • SØFARTENS LEDERE / 4 / 2012 - Det er sager, der i mange tilfælde ender med aftrædelsesordninger til medlemmerne pga. usaglige opsigelser, fortæller Mille Bondo Meyer. Samtidig tjener det ofte sagen, at der kommer en ekstern person, der ikke er følelsesmæssigt involveret – men som udelukkende kommer med de juridiske argumenter. - Erfaringsmæssigt er det sådan, at jo længere tid, folk har været ansat, jo mere berørte er de af en opsigelse. Og det gør det ofte svært at se nøgternt på sagen. Her er vi ofte med til møderne med arbejdsgiveren, hvor vi fremfører medlemmets argumenter for en ordentlig fratrædelsesordning, siger Mille Bondo Meyer. Lykkes det ikke med arbejdsgiverne at nå til en fornuftig aftale om fratrædelse og evt. betaling af godtgørelse, ender disse sager i retten, som skal vurdere, om opsigelsen er i orden, og som kan idømme arbejdsgiverne at betale godtgørelse for usaglighed i opsigelsen. SkaTTeSpørgSMåL Skattespørgsmål ligger højt på listen over sager, de to jurister hjælper medlemmerne med. Fx folk, der arbejder i udlandet – eller flytter til udlandet, hvilke regler er de omfattet af? - Der er også mange, der sender deres udenlandske kontrakter til os; og her er der rigtig mange spørgsmål at tænke over. Er der børn med, hvad med bolig, forsikringer, husk at undersøge, hvad skole koster – og mange andre ting skal med i overvejelserne. Når vi ser kontrakterne, ser vi på den samlede ”pakke” – og kan i mange tilfælde stille nogle spørgsmål og give nogle gode råd. ferIe Sager om ferie handler ofte om afvikling af ferie iht. Ferielovens bestemmelser eller om, at medlemmer er i tvivl, om der er afregnet korrekt for ferie og fridøgn. Generelt ser vi både fejl – og mange forståelsesproblemer. Reglerne om ferie, som findes i bl.a. Ferieloven og i Bekendtgørelse om ferie for Søfarende – foruden regulering i de enkelte kontrakter – er vanskelige både at forstå og at forvalte. Fx er udregningerne vanskelige, fordi ferieoptjeningsåret oftest løber fra januar til december, mens afviklingsåret løber fra maj til april, fortæller Mille Bondo Meyer: - Her er vi behjælpelige med at få klarlagt, om der er en fejl, eller om udregningen er ok. Hvis rederiet har regnet forkert, er det normalt blot en regnefejl, der bliver rettet med det samme. I andre tilfælde kan vi forklare medlemmet, hvordan udregningen hænger sammen, så han eller hun undgår at henvende sig til rederiet. 4 barSeL Her er det henvendelser om, hvor meget og hvor længe medlemmerne har ret til at være hjemme, hvordan er dagpengereglerne – og hvad hvis man pludselig skal udmønstre? - Vi kender systemet og reglerne og kan forklare mulighederne, så medlemmet ikke skal sidde og pløje sig igennem lovgivningen. Så kommer der ro på, inden barnet kommer. 5SygDoM Her er der ofte spørgsmål fra medlemmer, der lige er blevet sygemeldt fra deres arbejde – hvordan skal man forholde sig, hvordan er forholdene – rettigheder og pligter m.v.? Ved længerevarende sygdom kommer der nye spørgsmål. Mange er af den opfattelse, at man er beskyttet imod opsigelse, når man er syg, ligesom flere tror, at arbejdsgiveren opfører sig urimeligt, hvis man bliver kontaktet og indkaldt til møde m.v. under sin sygdom. Begge dele er helt forkert, og derfor kan det være en rigtig god ide at få en snak om, hvordan man skal forholde sig under – særligt langvarig – sygdom. Er der herudover tale om en arbejdsskade, er det ofte længerevarende sager – enkelte sager kan i Arbejdsskadestyrelsen tage både fem og otte år. Og her kan juristerne både være behjælpelige med at holde hovedet koldt, at se rent juridisk på sagen – og med at holde ud. - Det er vigtigt, at medlemmet har en rådgiver, der kan skrive juridisk korrekt – og som kan holde følelser ude af sagen. Når man som jurist sidder i en arms længde fra sagen, er det nemmere at vurdere, hvad der er relevant at få med. Samtidig er det ofte rart for medlemmet at have en til at ”oversætte” de juridiske breve fx fra forsikringsselskabet, mange gange er tingene formuleret nærmest som om, medlemmet prøver at snyde; og her er det vigtigt at holde hovedet koldt og forstå, at der også sidder jurister i forsikringsselskabet, der forsøger at få det bedste ud af sagen – for den anden part. 6efTerLøn Spørgsmål, om medlemmerne har mest ud af at hæve efterlønnen eller lade den stå, skal de normalt kontakte deres A-kasse eller PFA-pension om. Men hvis et medlem ikke forstår svaret – eller måske undrer sig, kan juristerne være behjælpelige med at læse svaret og forklare det. 7 konkurSer - Har desværre også været et emne de seneste år. Når medlemmer mister deres arbejde og får penge til gode i forbindelse med deres arbejdsgivers insolvens og konkurs, kan juristerne hjælpe med at indgive konkursbegæring, udfylde blanketter, foretage anmeldelse til LG (Lønmodtagernes Garantifond), kontakt til kurator osv. I disse sager har de to jurister fået endog rigtig mange penge hjem til medlemmerne i de sidste år. n
Status på DIS-sagen: SøFARTENS LEDERE STævNER STATEN Søfartens Ledere har sammen med vores advokater valgt at medindstævne staten – repræsenteret ved skatteministeren – i DIS-skattesagen. De retssager, der endeligt skal give domstolenes principielle afgørelse af, hvordan sammenhængen er mellem ændringer i skattesystemet og fastsættelse af nettolønnen i DIS, er nu anlagt. Søfartens Ledere har udtaget stævningerne ved hhv. Københavns Byret og Kredsretten i Nuuk den 3. maj. Derefter har Danmarks Rederiforening indgivet svarskrift til retterne og dermed til Søfartens Ledere, og det betyder, at sagen for alvor er i gang. Det er allerførste runde, og man kan sige, at vi nu kender hinandens grundlæggende holdninger og argumenter i sagen. Modstridende opfattelser Søfartens Lederes holdning er, at DIS og nettoløn er en statsstøtteordning – betalt af staten til rederierne – og værdien (statsstøtten) af at have en nettolønsordning for sine medarbejdere skal blive mindre, når der i samfundet betales mindre skat – altså, når skatten på arbejde sættes ned. Omvendt mener Rederiforeningen - i forenklet udgave - at sammenhængen mellem skat og nettoløn har fortonet sig over årernes mange overenskomstforhandlinger; og at det må være rederiernes ret at sige ”nej” til at kompensere danske DIS-søfolk for ændringer i det danske skattesystem på samme måde, som man kan sige nej til almindelige lønstigninger osv. Sag imod staten På baggrund af svarskrifterne fra Danmarks Rederiforening har Søfartens Ledere - sammen med vores advokater - valgt at medindstævne staten, repræsenteret ved skatteministeren, i sagen. Påstanden er, at Danmark har fået EUs tilladelse til at yde statsstøtte til de danske rederier gennem den af EU godkendte DIS-ordning. Blandt andet forvaltningen af og kontrollen med, at statsstøtten ikke overstiger det tilladte – nemlig DISsøfolkenes skatte betalinger m.v. – påhviler staten. De juridiske påstande er, at ministeren er forpligtet til at håndhæve lov om beskatning af søfolk § 5 – ”at nettolønnen skal være fastsat under hensyntagen til skattefritagelsen” og, at hvis det ikke sker, vil det være i strid med grundlovens § 43 – ”Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov”. Dette indebærer et forbud mod, at rederierne gennem en uændret nettoløn reelt lader de søfarende finansiere en uændret statsstøtte til rederierne på trods af skattelettelserne i Danmark. Henset til, at forbuddet i Grundloven er rettet mod staten, er staten i sidste ende forpligtet til at sikre, at reglerne overholdes. Staten holdes derfor i vores stævning kun ansvarlig i det omfang, vi ikke får medhold over for rederierne i, at nettolønnen skal justeres automatisk på baggrund af de allerede eksisterende regler. Den 3. september sendte Søfartens Lederes jurister stævningen til skatteministeren. Desværre kan vi ikke nøjagtigt forudsige tidspunktet for sagernes afgørelse og afslutning ved domstolene. Vi forventer imidlertid, at de vil kunne finde sin afslutning ultimo 2013. DIS-sagen i korte træk Af Pernille Sædam Marstal • Der er tale om to sager, anlagt imod DFDS og Royal Arctic Line for nogle enkelte, navngivne medlemmer, men det er udelukkende af processuelle årsager – og har altså ikke noget at gøre med de specifikke medlemmer eller rederier. • I praksis er det en sag mellem Danmarks Rederiforening og Søfartens Ledere. Hvis Søfartens Ledere får medhold i sine påstande, vil det få betydning for alle, der sejler på DIS-løn og gælde i alle rederier. • Kredsretten i Grønland har truffet beslutning om, at sagerne overdrages til videre behandling ved Retten i Grønland, som svarer til niveauet for Landsretten i Danmark – sådan som Søfartens Ledere har anmodet om. • I København har Byretten afsat kendelse om, at sagen overgår til behandling for Østre Landsret. • Østre Landsret har herefter admitteret (accepteret) sagens behandling ved Landsretten. • For Søfartens Ledere har det været afgørende, at sagen med det samme kom i Landsretten, hvor der minimum sidder tre landsdommere, og at sagerne om nødvendigt kan ankes direkte til Højesteret. Sagerne er af helt principiel karakter, og deres afgørelse kan få stor betydning for både medlemmer og rederier, men også måske for hele forståelsen og forvaltningen af DIS-ordningen fremadrettet. n SØFARTENS LEDERE / 4 / 2012 • 9
Page 1 and 2: Singapore The lion ciTy MøD fIre D
Page 3 and 4: Tema Portrætstafetten: Mødforsker
Page 5 and 6: Administrativ byrde mangedoblet sid
Page 7: 1 Sædam Marstal. Hun understreger
Page 11 and 12: BlivEr pEnsion mErE rock’n’roll
Page 13 and 14: TJEK vERDEN - tjek Singapore Hvad s
Page 15 and 16: Lå bog - Ib fruergaarD 1961 - 1973
Page 17 and 18: Det er helt afgørende, at familien
Page 19 and 20: varslet fyringer, og ingen anede, h
Page 21 and 22: Siden 2006 er 10.000 ikke-maritimt
Page 23 and 24: Gennem medlemsskabet i Saco har for
Page 25 and 26: MarIe LüTzen Associate Professor v
Page 27 and 28: Sindssygt dedikeret - Marie Lützen
Page 29 and 30: NOTER Pirateri 2012 Ifølge ICC Int
Page 31 and 32: S/S BJØRN er 104 år gammel og tje
Page 33 and 34: de mange entreprenørers arbejdsfar
Page 35 and 36: - Når vi tilrettelægger et så om
Page 37 and 38: vINDMøLLENOTER Tre nye servicefart
Page 39 and 40: Avisen skal ud. Bent Nordkvist på
Page 41 and 42: Over morgenkaffen holder Bent styr
Page 43 and 44: Marstal navigationsskole Kursusplan
Page 45 and 46: ådene - varmtvandsbeholder, køles
Page 47 and 48: En del af Faaborg Havn er erhvervsh
Page 49 and 50: der, virksomhederne og det danske s
Page 51 and 52: KUN FOR MEDLEMMER Husk at bruge for

Download bladet her (PDF) - Søfartens Ledere

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?