EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR ... - Oxford Research

More documents

Recommendations

Info

10.3 Øget strategisk fokus i Forebyggelsesfonden Som det er konkluderet, eksisterer der en række grundlæggende udfordringer i at foretage såvel tværgående analyser som en meta-evaluering på projekter, der ikke har gennemført evalueringer ud fra samme evalueringsteoretiske forståelsesramme endsige samme begrebsforståelse. Også i de konkrete projektevalueringer vurderer evaluator, at en overordnet forståelsesramme og begrebsafklaring defineret og udmeldt af Forebyggelsesfonden vil være hensigtsmæssig for at styrke kvaliteten i projektevalueringerne. Sagt meget klart, bliver Forebyggelsesfonden nødt til at arbejde med en fælles referenceramme for projekterne og fælles definitioner af succes, hvis det skal være muligt at udlede effekt på tværs af de mange projekter. Dette kan gøres ved, at Forebyggelsesfonden bliver mere klar i sin strategi: Hvorfor har vi en Forebyggelsesfond, hvad skal Forebyggelsesfondens midler løse, og hvordan skal det løses? Forebyggelsesfonden er etableret på baggrund af et politisk formål, som definerer et samfundsproblem omkring fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladser. Dermed har Forebyggelsesfonden et strategisk sigte bag fordeling af Forebyggelsesfondens midler, hvilket bl.a. kommer til udtryk i opdelingen på hovedformål, udpegning af særlige nedslidningstruede brancher, jobgrupper og med de årlige handlingsplaner samt disses fokus. Forebyggelsesfonden arbejder dermed allerede strategisk, men det er evaluators klare anbefaling, at Forebyggelsesfonden bør styrke sit strategiske sigte og gøre dette strategiske fokus mere eksplicit for både de politiske og faglige interessenter i og omkring Forebyggelsesfonden og samtidig over for de projekter, som modtager støtte fra Forebyggelsesfonden. Dette vil gavne forebyggelsesområdet generelt og optimere udbyttet af Forebyggelsesfondens midler ved at skabe mere systematik og sammenhæng i indsatsen og dokumentere resultaterne og effekterne af disse. Samtidig vil et øget strategisk fokus give mulighed for, at støttede projekter kan lære af de indsatser og processer, der skaber resultater (output) på kort sigt og effekter (outcome og impact) på længere sigt. Forebyggelsesfonden kan vælge at styrke sit strategiske arbejde på flere fronter, men evaluator finder, at det vigtigste fokus skal være på dokumentation af afprøvede og gennemførte indsatser og deres effekt. Dette må imidlertid ikke føre til en standardisering, som ikke kan tage højde for projekternes forskellighed, og samtidig må det ikke føre til et statisk instrument, som ikke kan indeholde de eksperimenterende dele af projekterne. 10.3.1 Programteorier som metode Traditionelt fondsarbejde er drevet af ansøgningerne. Nok er der en fundats og dermed et formål, men tildeling afhænger af, hvem der søger, og indsatserne afhænger af ansøgerens forståelse af såvel problem som løsning. Strategisk fondsarbejde er problemdrevet, dvs., at der er en klart defineret problemstilling og en klart beskrevet forventning til, hvilke forandringer man søger, og hvordan de søges opnået. Der er således en eksplicit forandringsteori, som angiver typer af løsninger på den definerede problemstilling. Teorier om forandringer er netop den metode, 104
som nærværende evaluering har taget sit evalueringsteoretiske afsæt i, og som er beskrevet teoretisk i afsnit 2.2. Evaluator anbefaler, at Forebyggelsesfonden udarbejder en overordnet programteori for Forebyggelsesfondens arbejde med forandringer, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning på danske arbejdspladser. I dette arbejde skal centrale begreber afklares, fx en definition af nedslidning, således at målet bliver klart for alle. Denne overordnede programteori bør udfoldes i underliggende programteorier for hvert hovedformål. Herved gøres arbejdet med programteorier operationelt. Nedenfor i figur 10.1 illustreres det, hvordan evaluator anbefaler, at der arbejdes med programteorier på flere niveauer. Figur 10.1: Illustration af arbejdet med programteorier Programteori HF 1a Programteori for Forebyggelsesfonden Programteori HF 1b Programteori HF 2 Arbejdet med programteorier foregår i flere trin: Programteori 1. Først må Forebyggelsesfonden udarbejde en generel programteori. 2. Herefter udarbejdes programteorier for hvert hovedformål. 3. For det tredje må der sammen med evaluator opstilles effektmål med tilhørende succeskriterier, måleenheder og metoder for hvert hovedformål. Blandt disse effektmål m.v. bør nogle være generiske for hovedformålet, mens andre kan være inspirerende og vejledende i forhold til målemetoder. I figur 10.2 er opstillet en præliminær programteori for HF 1a til illustration af, hvordan der kan arbejdes med programteorier på tværs af projekter under samme hovedformål. HF 3 Programteori HF 4 105
Page 1 and 2:
EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MOD
Page 3 and 4:
Forord Dette er første evaluerings
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 7:
10.3.2 Effektmål og succeskriterie
Page 10 and 11:
det individorienterede fokus, som o
Page 12 and 13:
mindre offentlige arbejdspladser. M
Page 14 and 15:
Forebyggelsesfondens rådgivende fu
Page 16 and 17:
kraft 1. juni 2010. I 2010 indgik f
Page 18 and 19:
2.1.3 Virkningsevaluering I nærvæ
Page 20 and 21:
Implementeringen sandsynliggør så
Page 22 and 23:
nødsaget til at frasortere måling
Page 24 and 25:
2.3.4 Kvalitative analyser Datagrun
Page 27 and 28:
Kapitel 3. Projektprofiler inden fo
Page 29 and 30:
GENNEMSNITLIG BEVILLIGET BE- LØB P
Page 31 and 32:
mere end to år, mens der kun er 11
Page 33 and 34:
end offentlige i Region Syddanmark,
Page 35 and 36:
For at sammenligne de forskellige p
Page 37 and 38:
Kapitel 4. Evaluering af HF 1a I de
Page 39 and 40:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 56% 42% 3%
Page 41 and 42:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 83% 17% Pro
Page 43 and 44:
En tredje person (ekstern, red.) ko
Page 45 and 46:
ceudvikling som særlig indsatstype
Page 47 and 48:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 51% 42% 7%
Page 49 and 50:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 32% 59% 9%
Page 51 and 52:
Når de indholdsmæssige ændringer
Page 53 and 54: Kapitel 5. Evaluering af HF 1b I de
Page 55 and 56: af visionen og designprototypen til
Page 57 and 58: 5.3.1.1 Involvering af målgruppen
Page 59: Flere projektledere vurderer endvid
Page 62 and 63: I forhold til organiseringen er der
Page 64 and 65: Ovenstående er et eksempel på, at
Page 66 and 67: 66 På trods af, at vores projekt b
Page 68 and 69: 7.2.1.1 Placering af beslutningskom
Page 70 and 71: at det giver en højere grad af imp
Page 72 and 73: I forlængelse heraf betones et and
Page 74 and 75: 7.4 Opsummering HF 3 Projekter unde
Page 76 and 77: En forklaring på, at projekter med
Page 78 and 79: Dette fund understreger, at projekt
Page 80 and 81: Figur 8.5 viser de specifikke konsu
Page 82 and 83: Formålet med HF 3 er at støtte in
Page 84 and 85: Figur 8.10 viser blandt andet, at H
Page 86 and 87: formålet. Der er ikke nogen dårli
Page 88 and 89: strækning at være tilfældet. Til
Page 90 and 91: Det kan forventes, at projekter, so
Page 92 and 93: 8.3.1 Typer af output Der er opstil
Page 94 and 95: Sammenhængen mellem indsatstype og
Page 96 and 97: Afslutningsvis har analysen identif
Page 98 and 99: Projekternes resultater kan vurdere
Page 100 and 101: er HF 1a, der har den største anve
Page 102 and 103: gelsesfondens støtteprocent (bevil
Page 106 and 107: Figur 10.2: Præliminær programteo
Page 108 and 109: ternes valgmuligheder ved at præse
Page 110 and 111: 110
Page 112 and 113: Empowermentorienteret 112 indhold,
Page 114 and 115: 114
Page 116 and 117: 116 • Hvad kendetegner de projekt
Page 118 and 119: Hovedformålsspecifikke variable HF
Page 120: 120
show all

EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR ... - Oxford Research

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?