EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR ... - Oxford Research

det bemærkelsesværdigt, at der er så mange projekter, som har lagt den øverste projektledelse
hos styregruppen (for HF 1a er det 67 %).
Undersøges sammensætningen af styregrupperne under HF 1b, er der en primær tendens
til at sammensætte styregrupperne bredt med repræsentanter fra ledelse, medarbejdere
samt eksterne aktører (8 projekter). Projektledelsens forholdsvis brede organisering
bliver i de kvalitative interview fremhævet som en nødvendighed i teknologiudviklingsprojekter,
da disse projekter er yderst komplekse af natur og derfor er afhængige af
bred inddragelse. En projektleder påpeger eksempelvis, at den brede organisering i et
projekt er særlig hensigtsmæssig ved produktudvikling:
54
Ved produktudvikling skal man sikre sig, at der indgår personer/virksomheder, der
har erfaring med produktudvikling, for det er en meget kompleks proces, hvor der
skal bruges både fantasi og konservatisme på en gang. (Projektleder, privat virksomhed).
Det er interessant, at projekterne under HF 1b organisatorisk adskiller sig væsentligt fra
projekterne under HF 1a. Hvor HF 1a-projekterne lægger vægt på ledelsens opbakning i
projektet, fremhæver projektlederne i HF 1b-projekterne i de kvalitative interview vigtigheden
i at have en bred projektledelse.
Årsagen til den organisatoriske forskel mellem de to hovedformål kan ligge i, at HF 1aprojekternes
større fokus på værdimæssige og kulturelle forandringer kræver, at ledelsen
i højere grad er kulturbærere, som går ind og viser vejen for medarbejderne. HF 1bprojekterne
har derimod et mere konkret sigte i forhold til udviklingen af et teknologisk
produkt, hvilket naturligvis kræver ledelsens forståelse, men processuelt i højere grad er
baseret på en bottom-up strategi med input fra de medarbejdere, som i sidste ende skal
bruge produktet. Således kan en teknologiudviklingsproces også være med til at ændre
kulturen på arbejdspladsen, hvilket en projektleder formulerer på følgende vis:
Medarbejderne har erkendt, at de ikke får hakket hovedet af, når de kommer med
gode idéer – der er skabt en stemning, hvor det er godt at komme med idéer. (Projektleder,
privat virksomhed).
Under afsnittet om projektets indsats bliver det på baggrund af de kvalitative interview
yderligere uddybet, hvordan inddragelsen af medarbejdere har en gavnlig indvirkning på
projekter under HF 1b.
5.2.1.1 Markedsvilkår
Projekterne under HF 1b opnår generelt en lavere spredning end projekter under de andre
hovedformål. Hvor det er omkring 80 % af de samlede projekter, som bliver spredt,
er det under halvdelen af HF 1b-projekterne, som opnår spredning (6 projekter). I forhold
til spredning af projekterne under HF 1b fremhæver flere projektledere nogle specifikke
problemstillinger, som er forbundet med teknologiudviklingsprojekter.
Først og fremmest har mange projekter oplevet store udfordringer med at sprede deres
viden på grund af patenthensyn mv. Mange af projekterne omhandler udvikling af prototyper,
som er beregnet til at blive solgt på markedet. Det betyder, at spredningen af projekterne
ofte vil være i modstrid med pågældende virksomheders produktstrategier. En
af projektlederne under HF 1b beskriver eksempelvis, hvorledes idealet om videnspredning
ikke er opnået, da det ville modarbejde et salg af det udviklede produkt:
Det er vanskeligt at sælge visionen til en producent. En given producent, der udvikler
en prototype, vil have en konkurrencefordel og indgå en hemmeligholdelsesklausul,
der gør, at de er ene om udviklingen. Derfor er der ikke sket en større spredning