EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR ... - Oxford Research

Implementeringen sandsynliggør således, at de respektive effektmål output og outcome
opnås.
Spredning kan både have form af skabelse af bevidsthed og tilegnelse af ny viden, eller
det kan resultere i egentlige effekter via nye projekter inspireret af de oprindelige projekter.
I yderste konsekvens kan de opnåede effekter omsættes til egentlige ændringer i
overenskomster, lovgivning etc. Den brede impact er således i denne figur og sammenhæng
netop defineret bredt og må operationaliseres på flere forskellige måder.
Konteksten, der omgiver hele projektet, er væsentlig og samtidig udfordringen i en
meta-evaluering, hvor de respektive projekters kontekst er forskellig. Som figuren illustrerer,
sker forandringen i et møde mellem indsatsen og konteksten. Mødet mellem indsats
og kontekst går begge veje: Konteksten påvirker indsatsen, og indsatsen påvirker
konteksten. Nogle af de mere håndgribelige kontekstfaktorer er fx organiseringsform og
branche. Som en del af konteksten er fx det organisatoriske set-up omkring projektet,
ledelsens og medarbejdernes holdning til projekterne og de samfundsøkonomiske konjunkturer
vigtige faktorer.
Evalueringen indeholder dermed også et processuelt perspektiv. I kraft af afsættet i
virkningsevalueringen understreges det, at der er tale om en proces med forskellige faser
og mødet mellem forskellige faktorer. Der lægges således et processuelt perspektiv ned
over projekterne fra indsats til impact ved at se på forskellige faktorers betydning i forskellige
faser af processen. Fx kan en organiseringsform have større indflydelse som kontekst
i en implementeringsfase end i en spredningsfase.
Hertil kommer et processuelt perspektiv på projekterne ved at afsøge og analysere på
ændringer undervejs i projekterne fx i indsatsen eller i de forventninger, der er til den
forandring, indsatsen fører til.
Det processuelle perspektiv har således to vinkler: Dels en vinkel, som kan anskues som
monitorerende med angivelse af, om projekterne gør det, de forventes at gøre; Dels en
vinkel som kan anskues som lærende, hvor de forskellige fasers påvirkning af hinanden
ikke er lineær, men derimod processer der afhænger af den læring, der opnås i de forudgående
faser.
2.3 Metode
Evaluator rummer mange forskellige fagligheder, som medvirker til at sikre en helhedsorienteret
og dybdegående evaluering gennem en eksplorativ tilgang til evalueringen.
Den eksplorative metodiske tilgang sikrer, at evalueringen tager udgangspunkt i projekternes
virkelighed og lader derfor genstandsfeltet styre teorien og ikke omvendt. Herved
giver det evalueringen en flerløsningsforståelse, som efter evaluators vurdering er nødvendig
ud fra projekternes forskellige indhold og metoder. Hertil kommer, at fravalget af
én faglig teori også giver evalueringen en åbenhed mod ændringer undervejs i evalueringsperioden,
således at evalueringsdesignet og evalueringsparametre kan justeres efter
projekternes konkrete indhold. Denne metodiske tilgang medvirker endvidere til, at evalueringen
bliver anvendelsesorienteret, idet projekterne kan genkende sig selv og de
tematikker, de har oplevet som væsentlige i deres processer.
Tværfagligheden i evalueringsteamet har som nævnt den grundlæggende fordel, at projekterne
kan evalueres med indsigt i de relevante fagområder som fx arbejdsmiljø og
sundhedsfremme, og at disse kan supplere hinanden. Tværfagligheden har dog også den
udfordring, at der i evalueringsteamet arbejdes ud fra forskellige teorier, traditioner og
begreber, hvilket kan give divergerende vurderinger på baggrund af de forskellige per-
20