EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR ... - Oxford Research

More documents

Recommendations

Info

116 • Hvad kendetegner de projekter, der helt eller delvist har indfriet deres succeskriterier? (Sektor/branche/størrelse, intern/ekstern projektledelse, inddragelse af eksterne konsulenter, intern/ekstern evaluering, dokumenterede problemstillinger m.m.) • Hvor mange projekter arbejder bevidst med kønsdimension? • Hvad kendetegner de projekter, som arbejder med kønsdimension (Sektor/branche/størrelse, intern/ekstern projektledelse, inddragelse af eksterne konsulenter, intern/ekstern evaluering, dokumenterede problemstillinger m.m.) • Hvor mange projekter arbejder bevidst med aldersdimension? • Hvad kendetegner de projekter, som arbejder med aldersdimension (Sektor/branche/størrelse, intern/ekstern projektledelse, inddragelse af eksterne konsulenter, intern/ekstern evaluering, dokumenterede problemstillinger m.m.) • Institutionelt set-up: Hvor ligger beslutningskompetencen i projekterne (I virksomhedens/organisationens ledelse – hvilket ledelsesniveau, styregruppe - sammensætning). • Hvor mange projekter har en følgegruppe eller lignende? • Hvor mange projekter har intern/ekstern projektledelse? Hypoteser Evalueringsvariable (herunder succeskriterier) • Ekstern evaluering øger kvaliteten af evalueringen af indsatsen. • Projekter, som gør brug af eksterne evaluatorer, opnår i højere grad spredning. • Projekternes evalueringer er mangelfulde i forhold til de kvalitative metoder. • Aktivitetsmål er mere udbredte end effektmål. • Klare mål for indsatsen gør, at succeskriterierne bliver opfyldt. • Kvantificerbare succeskriterier har som konsekvens, at succeskriterierne bliver opfyldt. • Indsatstyper, som er eksperimenterende, har ikke klare aktivitets- og/eller effektmål. • Indsatstyper, som er eksperimenterende, har ikke kvantificerbare succeskriterier. • Indsatstyper med medarbejderinddragelse har ikke klare mål. • Indsatstyper med medarbejderinddragelse har ikke kvantificerbare succeskriterier. • Mange projekter har ikke opsat/formuleret positive sideeffekter. • De fleste projekter lukker af for ny udvikling i processen. • De fleste projekter opnår (ønskelige) effekter, der ikke er opstillet som succeskriterier. • Mange projekter går fra at benytte kvantitative til at benytte kvalitative metoder. Institutionelle variable • Intern projektledelse øger implementeringen.
• Projekter, som gør brug af eksterne konsulenter til proces/teknisk støtte, opnår større effekt/ i højere grad spredning. • Projekter, som inddrager netværk og/eller styre- og arbejdsgrupper, har større effekt/i højere grad spredning. • Projekterne medfører sjældent ændringer i rammevilkårene. • Projekter med konsortier opnår i højere grad spredning. • Hvis implementeringen er indtænkt i projektets design, opnås i højere grad implementering. • Større projektsummer opnår i højere grad implementering/spredning. Indsatsvariable • Indsatser på baggrund af dokumenterede problemstillinger opnår oftere implementering. • Smalle indsatser opnår større effekt end brede indsatser. • Indsatser, der gennemføres med henblik på at forbedre såvel arbejdsmiljøet som virksomhedens økonomiske bundlinje, opnår større effekt/i højere grad implementering/spredning. • Der er en positiv sammenhæng mellem forbedret økonomisk bundlinje og arbejdsmiljøeffekter. • Projekter af eksperimentel karakter opnår i højere grad spredning. • Projekter, som indeholder kompetenceløft, opnår større grad af implementering. • Uformel kompetenceudvikling opnår større effekt/i højere grad implementering end formel kompetenceudvikling. • Projekter med ambassadører opnår større effekt/i højere grad spredning/implementering. Procesvariable • Projekter uden ændringer overhovedet opnår større effekt end projekter, hvor der foretages ændringer. • Ændringer skyldes oftest ydre forhold. • Ændringerne består oftest i justeringer af tidsplanen. • Ændringer i projektledelse medfører lavere effekt. • Projekter med et projektset-up, hvor der er et veldefineret ledelsesrum og en klar rollefordeling, påvirker resultaterne positivt. • Ændringer i projektledelse fører til yderligere ændringer i projekterne. • Der er forskel på kort og langsigtet forankring. • Ejerskab og forankring på forskellige niveauer skaber højere grad af implementering. 117
Page 1 and 2:
EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MOD
Page 3 and 4:
Forord Dette er første evaluerings
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 7:
10.3.2 Effektmål og succeskriterie
Page 10 and 11:
det individorienterede fokus, som o
Page 12 and 13:
mindre offentlige arbejdspladser. M
Page 14 and 15:
Forebyggelsesfondens rådgivende fu
Page 16 and 17:
kraft 1. juni 2010. I 2010 indgik f
Page 18 and 19:
2.1.3 Virkningsevaluering I nærvæ
Page 20 and 21:
Implementeringen sandsynliggør så
Page 22 and 23:
nødsaget til at frasortere måling
Page 24 and 25:
2.3.4 Kvalitative analyser Datagrun
Page 27 and 28:
Kapitel 3. Projektprofiler inden fo
Page 29 and 30:
GENNEMSNITLIG BEVILLIGET BE- LØB P
Page 31 and 32:
mere end to år, mens der kun er 11
Page 33 and 34:
end offentlige i Region Syddanmark,
Page 35 and 36:
For at sammenligne de forskellige p
Page 37 and 38:
Kapitel 4. Evaluering af HF 1a I de
Page 39 and 40:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 56% 42% 3%
Page 41 and 42:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 83% 17% Pro
Page 43 and 44:
En tredje person (ekstern, red.) ko
Page 45 and 46:
ceudvikling som særlig indsatstype
Page 47 and 48:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 51% 42% 7%
Page 49 and 50:
100% 80% 60% 40% 20% 0% 32% 59% 9%
Page 51 and 52:
Når de indholdsmæssige ændringer
Page 53 and 54:
Kapitel 5. Evaluering af HF 1b I de
Page 55 and 56:
af visionen og designprototypen til
Page 57 and 58:
5.3.1.1 Involvering af målgruppen
Page 59:
Flere projektledere vurderer endvid
Page 62 and 63:
I forhold til organiseringen er der
Page 64 and 65:
Ovenstående er et eksempel på, at
Page 66 and 67: 66 På trods af, at vores projekt b
Page 68 and 69: 7.2.1.1 Placering af beslutningskom
Page 70 and 71: at det giver en højere grad af imp
Page 72 and 73: I forlængelse heraf betones et and
Page 74 and 75: 7.4 Opsummering HF 3 Projekter unde
Page 76 and 77: En forklaring på, at projekter med
Page 78 and 79: Dette fund understreger, at projekt
Page 80 and 81: Figur 8.5 viser de specifikke konsu
Page 82 and 83: Formålet med HF 3 er at støtte in
Page 84 and 85: Figur 8.10 viser blandt andet, at H
Page 86 and 87: formålet. Der er ikke nogen dårli
Page 88 and 89: strækning at være tilfældet. Til
Page 90 and 91: Det kan forventes, at projekter, so
Page 92 and 93: 8.3.1 Typer af output Der er opstil
Page 94 and 95: Sammenhængen mellem indsatstype og
Page 96 and 97: Afslutningsvis har analysen identif
Page 98 and 99: Projekternes resultater kan vurdere
Page 100 and 101: er HF 1a, der har den største anve
Page 102 and 103: gelsesfondens støtteprocent (bevil
Page 104 and 105: 10.3 Øget strategisk fokus i Foreb
Page 106 and 107: Figur 10.2: Præliminær programteo
Page 108 and 109: ternes valgmuligheder ved at præse
Page 110 and 111: 110
Page 112 and 113: Empowermentorienteret 112 indhold,
Page 114 and 115: 114
Page 118 and 119: Hovedformålsspecifikke variable HF
Page 120: 120
show all

EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR ... - Oxford Research

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?