EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR ... - Oxford Research

ternes valgmuligheder ved at præsentere flere, end man selv umiddelbart ville komme på
i projektet.
Ovenstående anbefaling kan anses som radikal, i og med at der hermed vil blive opstillet
forholdsvis præcise krav til dokumentationen af projekternes indhold og resultater. Evaluator
er dog ikke i tvivl om, at dette er hensigtsmæssigt ud fra et evalueringsperspektiv,
men anerkender, at der med Forebyggelsesfondens formål og projekternes indhold skal
være plads til det unikke. Det er denne balance, som ovenstående lægger rammerne for,
mens den endelige udfoldelse afventer den tværgående analyse på succeskriterier.
Uagtet den kommende tværgående analyse på succeskriteriers konklusioner og anbefalinger
er det dog væsentligt endnu en gang at understrege, at erfaringen i forbindelse
med denne evaluering og data fra projekterne er, at kvaliteten af projekternes indberetninger
er voldsomt svingende. Fremadrettet vil retningslinjer for effektmål og for de oplysninger,
projekterne skal registrere, kunne forbedre kvaliteten af data.
Hvis der opnås en god og ensartet datakvalitet, vil det fx være muligt at sammenligne på
tværs af projekter. Eksempelvis vil man på tværs af grupper af projekter kunne sammenligne
udviklingen i sygefraværet og dermed belyse, om projekter med bestemte karakteristika
har haft en større/mindre ændring i sygefraværet. Selvom Forebyggelsesfonden
opstiller retningslinjer for projekternes indberetning af oplysninger, er der set i lyset af
erfaringerne en risiko for, at datakvaliteten ikke vil være af høj kvalitet. Der eksisterer
dermed også fremadrettet en risiko for, at analysemulighederne er begrænsede
Evaluator foreslår ligeledes Forebyggelsesfonden, at Forebyggelsesfonden, evt. i forbindelse
med sin rådgivende funktion (se afsnit 10.2.1), sikrer, at der i udvalgte projekter af
en vis størrelse gennemføres effektmålinger med kontrolgrupper. Anvendelsen af kontrolgrupper
kan være både statistiske kontrolgrupper med brug af registeranalyser eller
supplerende kvalitative kontrolgrupper fx i egen virksomhed eller tilsvarende anden virksomhed
20 . Sådanne effektmålinger bør planlægges og gennemføres i samarbejde med en
ekstern evaluator med kompetencer i effektmåling. Samtidig bør disse målinger indgå
som en del af en samlet evaluering af projektets programteori, hvorved konteksten inddrages.
10.4 Opsummering
Ovenstående indeholder meget projektnære vejledninger samt mere håndfaste anbefalinger,
der har et mere overordnet sigte.
Evaluator anser ikke anbefalingerne for at indeholde et radikalt skifte i Forebyggelsesfondens
arbejde, men anbefalingerne er ikke desto mindre helt afgørende for muligheden
for at kunne dokumentere effekter endsige lære af processer og indsatser, som virker.
Anbefalingen om et øget strategisk fokus med brug af programteorier ligger i tråd med
en international trend om strategisk fondsarbejde og evaluering heraf. Med afsæt i dette
internationale fondsarbejde kan anbefalingerne summeres op i tre hovedspørgsmål, som
fonde – her Forebyggelsesfonden - bør stille sig selv:
1. Hvordan definerer vi succes? (getting clear)
2. Hvad skal der til for at skabe forandringer? (getting real)
20 Disse supplerende kontrolgrupper er nærmere beskrevet i evaluators tilbud til Forebyggelsesfonden.
108