EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR ... - Oxford Research

More documents

Recommendations

Info

Figur 8.10 viser blandt andet, at HF 2 ingen dårlige evalueringer har. Dette kan ikke forklares med anvendelsen af eksterne evaluatorer. Omvendt kan det potentielt skyldes, at Forebyggelsesfonden under hovedformål 2 stiller større krav til evaluering, men det kan også hænge sammen med, at projekterne er større og derfor afsætter ressourcer til at gennemføre grundigere og mere veldokumenterede evalueringer. Omvendt ses det, at HF 3 har en høj andel af dårligt evaluerede projekter, hvilket kan skyldes det individorienterede fokus, som opstår, når der sættes fokus på sundhed og KRAM 18 -faktorer. Det kan være svært at få involveret målgruppen, fordi det er prekært og grænseoverskridende for både deltagere og evaluator at involvere sig i evalueringen, når projekterne i høj grad drejer sig om personlige sejre og livsstilsændringer i forhold til fx motion og rygning. Det er HF 1b-projekter, som har den højeste andel af dårligt evaluerede projekter. Teknologiudviklende projekter vil oftere have et mere konkret og håndgribeligt resultat i form af, om teknologien virker eller ikke virker, hvilket kan mindske motivationen til sideløbende at foretage en anden form for evaluering. En anden faktor, der viser sig at have betydning i forhold til evalueringens kvalitet, er, hvem der gennemfører evalueringen. I figur 8.11 fremgår det, at de interne evalueringer med en andel på mere end 30 % har den største andel af dårlige evalueringer og følgelig den laveste andel af evalueringer med høj/rimelig kvalitet. 18 Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 84 100% 80% 60% 40% 20% 0% 18% 61% 21% 8% 46% 46% 46% 55% 54% 18% HF 1a HF 1b HF 2 HF 3 Kilde: Oxford Research 2011 Figur 8.10: Evalueringens kvalitet fordelt på hovedformål 29% Evalueringen er af høj kvalitet Evalueringen er af rimelig kvalitet Evalueringen er af dårlig kvalitet n = 113
100% 80% 60% 40% 20% 0% Figur 8.11: Evalueringens kvalitet fordelt på evaluatorer 54% 32% 14% 19% Der er foretaget intern evaluering 62% Der er foretaget ekstern evaluering Derudover er det værd at fremhæve, at det blandt projektevalueringer af høj kvalitet viser sig, at et samarbejde mellem eksterne og interne aktører er særligt givtigt. Det kan skyldes, at en evaluering kræver ejerskab og velvilje blandt projektets deltagere (den interne styrke), og at det netop er i samspillet mellem ekstern evalueringsekspertise og intern forståelse for projektet, organisationen og målgruppen, at det bedste resultat opnås. Der er dermed en indikation på, at inddragelse af eksterne evaluatorer øger kvaliteten, men at den højeste kvalitet opnås med en evaluering gennemført i samarbejde mellem interne og eksterne aktører. I et kvalitativt interview med en projektleder fra et HF 1a-projekt peges der netop på fordelen ved at inddrage en ekstern evaluator: Den eksterne evaluator var med til at sikre fremdriften i projektet. Hun var nysgerrig og bad om at komme med til inspirationsgruppemøder, hvilket fremmede processen i projektet og gjorde, at vi blev på stien. (Projektleder, privat virksomhed). Citatet peger på, at samarbejdet med en ekstern evaluator giver mulighed for, at den eksterne evaluator kan følge projektet og få indsigt i det. Det kan både styrke kvaliteten af evalueringen, men også projektets fremdrift og fokus. Anvendelsen af en ekstern evaluator kan også formodes at have en positiv indvirkning på, om projektet og den opbyggede viden spredes. Det ser imidlertid ikke ud til, at brugen af eksterne evaluatorer spiller en rolle i denne sammenhæng. Ud fra datamaterialet kan det dog ikke fastsættes, om de eksterne evaluatorer uformelt og personligt spreder og anvender den opnåede viden fra projekterne. Det vil kræve en dybere undersøgelse med kontakt til de eksterne evaluatorer på projekterne. Evalueringen viser dog, at inddragelsen af eksterne evaluatorer har en positiv indvirkning på implementeringen, da 47 % af alle projekter, der bruger eksterne evaluatorer, bliver fuldt implementeret, mens det kun er gældende for 28 % af alle projekter, som ikke bruger eksterne evaluatorer i deres evaluering. Opsummerende er det tydeligt at se, at det har en positiv indvirkning på evalueringens kvalitet, at der inddrages en ekstern evaluator. Særligt er det samspillet mellem interne og eksterne aktører, som giver den bedste kvalitet af evalueringen, hvilket blandt andet kan forklares ved, at det højner evalueringens kvalitet, at der er en løbende dialog. Ydermere viser det sig, at der en forskel med hensyn til evalueringens kvalitet og hoved- 36% 50% 19% 14% Der er foretaget inter/ekstern evaluering Evalueringen er af høj kvalitet Evalueringen er af rimelig kvalitet Evalueringen er af dårlig kvalitet Kilde: Oxford Research 2011 n = 111 85
Page 1 and 2:
EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR MOD
Page 3 and 4:
Forord Dette er første evaluerings
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 7:
10.3.2 Effektmål og succeskriterie
Page 10 and 11:
det individorienterede fokus, som o
Page 12 and 13:
mindre offentlige arbejdspladser. M
Page 14 and 15:
Forebyggelsesfondens rådgivende fu
Page 16 and 17:
kraft 1. juni 2010. I 2010 indgik f
Page 18 and 19:
2.1.3 Virkningsevaluering I nærvæ
Page 20 and 21:
Implementeringen sandsynliggør så
Page 22 and 23:
nødsaget til at frasortere måling
Page 24 and 25:
2.3.4 Kvalitative analyser Datagrun
Page 27 and 28:
Kapitel 3. Projektprofiler inden fo
Page 29 and 30:
GENNEMSNITLIG BEVILLIGET BE- LØB P
Page 31 and 32:
mere end to år, mens der kun er 11
Page 33 and 34: end offentlige i Region Syddanmark,
Page 35 and 36: For at sammenligne de forskellige p
Page 37 and 38: Kapitel 4. Evaluering af HF 1a I de
Page 39 and 40: 100% 80% 60% 40% 20% 0% 56% 42% 3%
Page 41 and 42: 100% 80% 60% 40% 20% 0% 83% 17% Pro
Page 43 and 44: En tredje person (ekstern, red.) ko
Page 45 and 46: ceudvikling som særlig indsatstype
Page 47 and 48: 100% 80% 60% 40% 20% 0% 51% 42% 7%
Page 49 and 50: 100% 80% 60% 40% 20% 0% 32% 59% 9%
Page 51 and 52: Når de indholdsmæssige ændringer
Page 53 and 54: Kapitel 5. Evaluering af HF 1b I de
Page 55 and 56: af visionen og designprototypen til
Page 57 and 58: 5.3.1.1 Involvering af målgruppen
Page 59: Flere projektledere vurderer endvid
Page 62 and 63: I forhold til organiseringen er der
Page 64 and 65: Ovenstående er et eksempel på, at
Page 66 and 67: 66 På trods af, at vores projekt b
Page 68 and 69: 7.2.1.1 Placering af beslutningskom
Page 70 and 71: at det giver en højere grad af imp
Page 72 and 73: I forlængelse heraf betones et and
Page 74 and 75: 7.4 Opsummering HF 3 Projekter unde
Page 76 and 77: En forklaring på, at projekter med
Page 78 and 79: Dette fund understreger, at projekt
Page 80 and 81: Figur 8.5 viser de specifikke konsu
Page 82 and 83: Formålet med HF 3 er at støtte in
Page 86 and 87: formålet. Der er ikke nogen dårli
Page 88 and 89: strækning at være tilfældet. Til
Page 90 and 91: Det kan forventes, at projekter, so
Page 92 and 93: 8.3.1 Typer af output Der er opstil
Page 94 and 95: Sammenhængen mellem indsatstype og
Page 96 and 97: Afslutningsvis har analysen identif
Page 98 and 99: Projekternes resultater kan vurdere
Page 100 and 101: er HF 1a, der har den største anve
Page 102 and 103: gelsesfondens støtteprocent (bevil
Page 104 and 105: 10.3 Øget strategisk fokus i Foreb
Page 106 and 107: Figur 10.2: Præliminær programteo
Page 108 and 109: ternes valgmuligheder ved at præse
Page 110 and 111: 110
Page 112 and 113: Empowermentorienteret 112 indhold,
Page 114 and 115: 114
Page 116 and 117: 116 • Hvad kendetegner de projekt
Page 118 and 119: Hovedformålsspecifikke variable HF
Page 120: 120
show all

EVALUERING AF PROJEKTER DER HAR ... - Oxford Research

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?