Bemærkninger - Børn og Unge (pdf 364 KB) - Aarhus.dk
Bemærkninger - Børn og Unge (pdf 364 KB) - Aarhus.dk
Bemærkninger - Børn og Unge (pdf 364 KB) - Aarhus.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 97 -<br />
1. Ydre vilkår, grundlag <strong>og</strong> strategi<br />
<strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
<strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18-årige, herunder<br />
drift <strong>og</strong> udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud <strong>og</strong> børnesundhed. <strong>Aarhus</strong> Kommune vedt<strong>og</strong> i<br />
2008 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge-politikken som grundlaget for arbejdet i forvaltningen. Heri er <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s<br />
overordnede vision, at udvikle:<br />
• Glade, sunde børn <strong>og</strong> unge med selvværd<br />
• Personligt robuste, livsduelige <strong>og</strong> kreative børn <strong>og</strong> unge, som har et højt fagligt niveau <strong>og</strong><br />
er rustede til at møde fremtidens udfordringer<br />
• <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge, der oplever medborgerskab – <strong>og</strong> bruger det<br />
• <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge, der deltager i <strong>og</strong> inkluderer hinanden i fællesskaber<br />
Det samlede byråds <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge-politik danner således den værdimæssige paraply for hele<br />
det arbejde - centralt som decentralt - der pågår i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>. Det er en filosofi, som bygger<br />
på anerkendelse, inddragelse <strong>og</strong> høje forventninger til det enkelte barn i et tæt samarbejde<br />
med forældrene. Og det er indenfor denne ramme, budgettets effektmål vedr. Forældresamarbejde,<br />
Læring <strong>og</strong> udvikling, Trivsel <strong>og</strong> sundhed <strong>og</strong> Rummelighed er formuleret.<br />
Med effektmålene i budgettet udstikker byrådet den politiske retning <strong>og</strong> målene for <strong>Børn</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Unge</strong>s arbejde. Via Udviklingsplanen udfoldes de fire effektmål i ni strategier, som understøtter<br />
arbejdet med at realisere vores vision <strong>og</strong> mål. De ni strategier er således ikke en del af budgettet,<br />
men understøtter den politisk fastsatte ramme <strong>og</strong> retning, som budgettet udstikker. De<br />
første fire strategier vedrører hhv. Forældresamarbejde, Læring <strong>og</strong> udvikling, Trivsel <strong>og</strong> sundhed<br />
<strong>og</strong> Rummelighed, <strong>og</strong> knytter sig således til effekten af <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s ydelser. De øvrige<br />
fem strategier vedrører Ledelse, Personale, Organisation, Drift <strong>og</strong> Kommunikation, <strong>og</strong> er dermed,<br />
jf. virksomhedsmodellen (ROYE), understøttende i forhold til de første fire. Strategier <strong>og</strong><br />
indsatser herunder evalueres <strong>og</strong> videreudvikles i takt med, at omgivelserne <strong>og</strong> grundlaget for<br />
<strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> forandres, således at de fortløbende opfylder deres mål <strong>og</strong> giver klare retningslinjer<br />
for, hvordan <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> tilrettelægger indsatsen.<br />
Effektmål <strong>og</strong> strategier angiver retningen for det decentrale råderum, mens selve tilrettelæggelsen<br />
<strong>og</strong> leverancen af ydelserne inden for dette råderum er lagt i hænderne på de decentrale.<br />
Målet er så stort et lokalt råderum som muligt inden for den ramme <strong>og</strong> retning, som Byrådet<br />
har udstukket. Decentralt følges der op på arbejdet med effektmål <strong>og</strong> strategier i kvalitetsrapporterne.<br />
Således danner kvalitetsrapporterne rammen for udviklingen af de enkelte tilbud,<br />
<strong>og</strong> er med til at sikre den røde tråd i arbejdet. Kvalitetsrapporterne kan ses på <strong>Aarhus</strong> Kommunes<br />
hjemmeside.<br />
Lige fra det første møde med sundhedsplejersken over vuggestue-, dagpleje-, børnehave- <strong>og</strong><br />
skolestart <strong>og</strong> ind i en ungdomsuddannelse har <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> høje ambitioner for trivsel, læring<br />
<strong>og</strong> udvikling, så alle børn <strong>og</strong> unge kan nå videre ud i livet med den bedst mulige bagage. Det<br />
er i denne ramme, man skal se nærværende budget for <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>.<br />
2. Mål for effekt <strong>og</strong> ydelser<br />
Det bærende hensyn for arbejdet i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> er helhedstænkning <strong>og</strong> det tværfaglige samarbejde<br />
med børn <strong>og</strong> unge i centrum. Indsatsen for børn <strong>og</strong> unge i <strong>Aarhus</strong> skal være gennemsyret<br />
af helhed <strong>og</strong> sammenhæng. Ét barn eller ung uden en ven er én for mange. Ét barn eller<br />
ung der ikke kan læse er én for mange. <strong>Aarhus</strong> Kommune er først tilfreds, når alle børn <strong>og</strong><br />
unge trives <strong>og</strong> udvikler sig. Det er det mål, <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> arbejder efter hver dag, <strong>og</strong> det er<br />
det, vores overordnede effektmål i budgettet rammesætter.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 98 -<br />
De fire effektmål i budgettet er ligestillede <strong>og</strong> danner således tilsammen rammen for det gode<br />
børneliv. De understøttende indsatser er derfor <strong>og</strong>så udtryk for en sammenhængende indsats,<br />
hvor der tænkes på tværs af faggrænser, <strong>og</strong> hvor hele 0-18 års perspektivet indtænkes til<br />
gavn for børnene <strong>og</strong> de unge. Under hvert effektmål <strong>og</strong> de underliggende delmål er der opstillet<br />
en række indikatorer, som skal ses som ”tegn” på, om <strong>Aarhus</strong> Kommune er på rette vej.<br />
For hver af disse indikatorer er der fastsat en tolerancetærskel. Hvis regnskabsresultatet ligger<br />
indenfor denne tolerancetærskel, betragtes det som et tegn på, at kommunen er på rette vej<br />
mod det overordnede mål. Det betyder ikke, at <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> er i mål, men det giver et tegn<br />
om, at udviklingen er på rette vej. Er resultatet derimod uden for den fastsatte tolerancetærskel,<br />
er der brug for et yderligere fokus på området <strong>og</strong> de ydelser der leveres samt eventuelt<br />
omprioriteringer.<br />
Ved udarbejdelsen af Budget 2012 har der været særligt fokus på at skabe stabilitet om effektmål,<br />
delmål <strong>og</strong> indikatorer med henblik på at få disse til at virke som hele <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s<br />
fælles styringsredskab. Budget 2012 er således i vid udstrækning en videreførelse af Budget<br />
2011, tilføjet en række justeringer som samlet set betyder en yderligere styrkelse af det samlede<br />
0-18 års perspektiv i belysningen af budgettets effektmål <strong>og</strong> delmål, samt afbureaukratisering,<br />
forenkling <strong>og</strong> en styrket mulighed for målopfølgning.<br />
Fremadrettet er det målet at blive endnu bedre til at følge børnenes <strong>og</strong> de unges relative udvikling<br />
i forhold til udgangspunktet, fordi sådanne relative udviklingsmål kan nuancere billedet<br />
i forhold til de gældende statusmål, når man skal vurdere effekten af kommunens ydelser. Der<br />
arbejdes fortfarende på, på sigt, at muliggøre dette i budget, regnskab <strong>og</strong> kvalitetsrapporter.<br />
2.1. Overordnede effektmål<br />
• Forældresamarbejde: Forældre <strong>og</strong> institutioner indgår i et gensidigt forpligtende <strong>og</strong> ve<strong>dk</strong>ommende<br />
samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn <strong>og</strong> unges trivsel, læring <strong>og</strong><br />
udvikling (effektmål)<br />
• Læring <strong>og</strong> Udvikling: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge har faglige, personlige, sociale <strong>og</strong> kulturelle kompetencer,<br />
der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål)<br />
• Trivsel <strong>og</strong> Sundhed: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge trives, er glade, sunde <strong>og</strong> har selvværd. De har en god<br />
opvækst <strong>og</strong> udnytter egne potentialer (effektmål)<br />
• Rummelighed: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge respekterer deres medmennesker <strong>og</strong> tager personligt ansvar.<br />
De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed <strong>og</strong> mangfoldighed samt deltager<br />
aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål)<br />
2.2 Delmål <strong>og</strong> målopfyldelse<br />
Forældresamarbejde: Forældre <strong>og</strong> institutioner indgår i et gensidigt forpligtende <strong>og</strong><br />
ve<strong>dk</strong>ommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn <strong>og</strong> unges trivsel,<br />
læring <strong>og</strong> udvikling (overordnet effektmål)<br />
Med afsæt i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>-politikken <strong>og</strong> strategien for forældresamarbejde ses forældreansvaret<br />
<strong>og</strong> forældresamarbejdet som fundamentalt i forhold til at sikre børn <strong>og</strong> unges trivsel, læring<br />
<strong>og</strong> udvikling. <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> har helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste<br />
personer i børn <strong>og</strong> unges opvækst, <strong>og</strong> det er derfor afgørende, at forældrene tager ansvar for<br />
deres børn <strong>og</strong> unge <strong>og</strong> deltager aktivt i samarbejdet herom. Dette ansvar skal <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
understøtte som et fundament for strategierne under de tre øvrige effektmål: Læring <strong>og</strong> udvikling,<br />
Sundhed <strong>og</strong> trivsel <strong>og</strong> Rummelighed. Forældresamarbejdet ses derfor som en del af kerneydelsen<br />
i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 99 -<br />
Forældre er forskellige, <strong>og</strong> derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. I takt med<br />
at børnene bliver større, rykker balancen sig i forhold til samarbejdet med forældrene til i højere<br />
grad at omfatte samarbejde med <strong>og</strong> inddragelse af de unge selv.<br />
Nedenfor er effektmålet udmøntet i et delmål:<br />
Delmål 1: Forældrene oplever et velfungerende <strong>og</strong> tillidsfuldt samarbejde<br />
Under effektmålet vedr. forældresamarbejde <strong>og</strong> det underliggende delmål måles der både på<br />
forældrenes generelle tilfredshed med det daglige samarbejde, <strong>og</strong> konkret på forældrenes tilfredshed<br />
med samarbejdet om <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s øvrige effektmål, nemlig læring, trivsel <strong>og</strong> sundhed<br />
samt rummelighed. Datagrundlaget er Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres<br />
i ulige år.<br />
Som led i forberedelsen af Kvalitetsrapport for FU 2011 er det hensigten at sikre nye <strong>og</strong> bedre<br />
data vedr. ungeinddragelse. Der pågår aktuelt et arbejde i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> med at pilotteste både<br />
kvantitative <strong>og</strong> kvalitative dataindsamlinger, <strong>og</strong> der forventes medio 2011 en afklaring af,<br />
hvilke af disse datatyper der fremadrettet skal indsamles. Hvis det kommende datagrundlag<br />
tillader det, er hensigten at tilføje en indikator vedr. ungeinddragelse i Budget 2013, som tager<br />
afsæt i det indikatorudviklingsarbejde der sker i forberedelsen af Kvalitetsrapport for FU 2011.<br />
Delmål 1: Forældrene oplever et velfungerende <strong>og</strong> tillidsfuldt samarbejde (effektmål)<br />
• Andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %<br />
(ændret opgørelse)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Ved seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2009 var der ikke ful<strong>dk</strong>ommen opfyldelse af<br />
dette mål, hvilket har affødt et særligt fokus på netop at understøtte forældresamarbejdet. Der<br />
følges op på udviklingen i forældrenes oplevelse af forældresamarbejdet med næste Forældretilfredshedsundersøgelse,<br />
som gennemføres ultimo 2011.<br />
Forældretilfredshed med forældresamarbejdet<br />
Andel forældre til børn i skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbud, der<br />
er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med…<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
… samarbejdet med skole/dag-/FU-tilbud alt i alt* 71% - > 80% > 80%<br />
Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år.<br />
* Med henblik på at forenkle opgørelsen af denne indikator, lette afgørelsen af hvorvidt der er målopfyldelse, samt<br />
indarbejde et mere samlet 0-18 års perspektiv på forældresamarbejdet, opgøres ”Andelen af forældre, der oplever et<br />
velfungerende samarbejde” fra <strong>og</strong> med Budget 2012 alene på baggrund af spørgsmålet vedr. ”tilfredshed med samarbejdet<br />
mellem skole/dag-/FU-tilbud <strong>og</strong> hjem alt i alt”. Til gengæld tillader valget af dette spørgsmål at indikatoren<br />
fremadrettet kan belyses med tilfredshedsdata på både skole-, dagtilbuds- <strong>og</strong> FU-området.<br />
• Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- <strong>og</strong> FU-tilbuddene om<br />
børn <strong>og</strong> unges læring skal være over 80 % 1<br />
(ændret)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Jf. budget 2011 indgår spørgsmålet til belysning af denne indikator først i Forældretilfredshedsundersøgelsen<br />
2011, hvorfor der første gang afrapporteres på indikatoren i Regnskab<br />
2011. Status <strong>og</strong> målopfyldelse på indikatoren er således endnu ikke kendt.<br />
1 Niveauet justeres evt. på baggrund af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 100 -<br />
Forældretilfredshed med samarbejdet om læring<br />
Andel forældre til børn i skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbud, der<br />
er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med…<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
… inddragelsen af forældrene i beslutninger angående<br />
deres barns læring*<br />
- - > 80% > 80%<br />
Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år.<br />
* Den endelige spørgsmålsformulering <strong>og</strong> opgørelsesmetode afventer resultaterne af en pilottest forud for gennemførelsen<br />
af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011.<br />
• Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- <strong>og</strong> FU-tilbuddene om<br />
børn <strong>og</strong> unges trivsel skal være over 80 % 2<br />
(ændret)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Jf. budget 2011 indgår spørgsmålet til belysning af denne indikator først i Forældretilfredshedsundersøgelsen<br />
2011, hvorfor der første gang afrapporteres på indikatoren i Regnskab<br />
2011. Status <strong>og</strong> målopfyldelse på indikatoren er således endnu ikke kendt.<br />
Forældretilfredshed med samarbejdet om trivsel<br />
Andel forældre til børn i skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbud, der<br />
er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med…<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
… inddragelsen af forældrene i spørgsmål vedrørende<br />
deres barns sundhed/trivsel*<br />
- - > 80% > 80%<br />
Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år.<br />
* Den endelige spørgsmålsformulering <strong>og</strong> opgørelsesmetode afventer resultaterne af en pilottest forud for gennemførelsen<br />
af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011.<br />
• Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- <strong>og</strong> FU-tilbuddene om<br />
børnenes <strong>og</strong> de unges rummelighed skal være over 80 % 3<br />
(ændret)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Jf. budget 2011 indgår spørgsmålet til belysning af denne indikator først i Forældretilfredshedsundersøgelsen<br />
2011, hvorfor der første gang afrapporteres på indikatoren i Regnskab<br />
2011. Status <strong>og</strong> målopfyldelse på indikatoren er således endnu ikke kendt.<br />
Forældretilfredshed med samarbejdet om rummelighed<br />
Andel forældre til børn i skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbud, der<br />
er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med…<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
… samarbejdet mellem forældrene <strong>og</strong> skole/dag-/FUtilbud<br />
om pladsen til forskellighed*<br />
- - > 80% > 80%<br />
Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år.<br />
* Den endelige spørgsmålsformulering <strong>og</strong> opgørelsesmetode afventer resultaterne af en pilottest forud for gennemførelsen<br />
af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011.<br />
Læring <strong>og</strong> Udvikling: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge har faglige, personlige, sociale <strong>og</strong> kulturelle kompetencer,<br />
der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb<br />
(overordnet effektmål)<br />
Med afsæt i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge-politikken har <strong>Aarhus</strong> Kommune høje ambitioner på alle børn <strong>og</strong><br />
unges vegne. Målet er at sikre, at børnene <strong>og</strong> de unge opnår et højt fagligt niveau <strong>og</strong> bliver<br />
2<br />
Niveauet justeres evt. på baggrund af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011.<br />
3<br />
Niveauet justeres evt. på baggrund af Forældretilfredshedsundersøgelsen 2011.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 101 -<br />
rustede til at møde fremtidens udfordringer. For at tilgodese dette, skal børn <strong>og</strong> unge behandles<br />
forskelligt ud fra deres individuelle behov <strong>og</strong> forudsætninger.<br />
Effektmålet for Læring <strong>og</strong> udvikling er nedenfor udmøntet i to delmål:<br />
Delmål 2: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge udnytter egne evner <strong>og</strong> potentialer med henblik på at opnå et højt<br />
fagligt niveau<br />
Delmål 3: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb<br />
Delmål 2: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge udnytter egne evner <strong>og</strong> potentialer med henblik på at opnå<br />
et højt fagligt niveau (effektmål)<br />
• Andelen af 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende spr<strong>og</strong>, skal være over xx<br />
% (ændret)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Hidtil har denne indikator omfattet andelen af 3-årige med dansk som modersmål, der ved<br />
spr<strong>og</strong>vurdering vurderes at have et alderssvarende spr<strong>og</strong>. I regnskab 2009 <strong>og</strong> 2010 lå denne<br />
andel på hhv. 91 % <strong>og</strong> 89 %, <strong>og</strong> dermed over det daværende budgetmål på 85 %.<br />
Med vedtagelsen af lov nr. 630 af 11. juni 2010 <strong>og</strong> den efterfølgende udmøntning heraf i <strong>Aarhus</strong><br />
Kommune, tilrettelægges spr<strong>og</strong>vurderingerne fremadrettet på følgende måde: Spr<strong>og</strong>vurderinger<br />
bliver obligatoriske for alle børn uden for dagtilbud, samt for de børn, som ud fra personalets<br />
faglige vurdering skønnes at have behov for en særlig spr<strong>og</strong>pædag<strong>og</strong>isk indsats. For<br />
alle andre børn tilbydes spr<strong>og</strong>vurderingerne, men det er frivilligt, dvs. op til det enkelte barns<br />
forældre, hvorvidt man vil tage imod dette tilbud. Endelig omfatter den nye § 11 alle børn,<br />
ikke kun børn med dansk som modersmål. Derfor er indikatoren reformuleret, så den omfatter<br />
alle 3-årige, <strong>og</strong> den belyses med differentierede måltal for de respektive delmålgrupper.<br />
Andel 3-årige med alderssvarende spr<strong>og</strong>*<br />
Andel 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende spr<strong>og</strong> R2009 R2010 B2011 B2012<br />
<strong>Børn</strong> uden for dagtilbud (obligatorisk spr<strong>og</strong>vurdering) … med dansk<br />
som modersmål<br />
- - > xx% > xx%<br />
… med dansk<br />
som andetspr<strong>og</strong><br />
- - > xx% > xx%<br />
<strong>Børn</strong> i dagtilbud, som af personalet skønnes at have … med dansk - - > xx% > xx%<br />
behov for en særlig spr<strong>og</strong>pædag<strong>og</strong>isk indsats (obligato- som modersmål<br />
risk spr<strong>og</strong>vurdering)<br />
… med dansk<br />
som andetspr<strong>og</strong><br />
- - > xx% > xx%<br />
Øvrige børn i dagtilbud (frivillig spr<strong>og</strong>vurdering)<br />
… med dansk<br />
som modersmål<br />
- - > xx% > xx%<br />
… med dansk<br />
som andetspr<strong>og</strong><br />
- - > xx% > xx%<br />
Kilde: I <strong>Aarhus</strong> Kommune benyttes ministeriets ”Spr<strong>og</strong>vurderingsmateriale”. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper.<br />
Værdier for hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper er fastsat i et normeringsstudium. Materialet<br />
er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie- <strong>og</strong> Forbrugeranliggender.<br />
*Jf. Budget 2011 var det forventningen, at der i løbet af 2010 <strong>og</strong>så kunne opstilles en indikator for andelen af 3-årige<br />
børn med dansk som andetspr<strong>og</strong> med tilstrækkelige danskkundskaber. Med afsæt i vedtagelsen af lov nr. 630 af 11.<br />
juni 2010 <strong>og</strong> den efterfølgende udmøntning heraf i <strong>Aarhus</strong> Kommune, er indikatoren nu formuleret, så de både omfatter<br />
børn med dansk som modersmål <strong>og</strong> børn med dansk som andetspr<strong>og</strong>. Fastsættelsen af tolerancetærskler for børn<br />
med hhv. dansk som modersmål <strong>og</strong> dansk som andetspr<strong>og</strong> afventer imidlertid færdiggørelsen af et nyt spr<strong>og</strong>vurderingsmateriale<br />
med tilhørende normeringsstudium, som fortsat er under udvikling. Ud over at afvente færdiggørelsen<br />
af dette materiale, forudsætter en indarbejdelse af normeringsstudiets tolerancetærskler vedr. de 3-åriges spr<strong>og</strong> i<br />
budgettet <strong>og</strong>så, at der træffes beslutning om at anvende spr<strong>og</strong>vurderingsmaterialet i <strong>Aarhus</strong> Kommune. Tolerancetærsklerne<br />
kan således tidligst indgå fra <strong>og</strong> med Budget 2013 <strong>og</strong> forventes der forinden afprøvet i Kvalitetsrapport for<br />
dagtilbud 2011.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 102 -<br />
• Andelen af børn med dansk som andetspr<strong>og</strong>, der ved spr<strong>og</strong>screening ved skolestart vurderes<br />
at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetspr<strong>og</strong> en væsentlig barriere<br />
for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på<br />
arbejdsmarkedet <strong>og</strong> i det øvrige danske samfund. <strong>Aarhus</strong> Kommune spr<strong>og</strong>screener derfor alle<br />
børn med dansk som andetspr<strong>og</strong> ved 3 år <strong>og</strong> igen inden de starter i 0. klasse med henblik på<br />
at afdække behovet for støtte til at lære dansk som andetspr<strong>og</strong><br />
Jf. regnskab 2010 var der ved spr<strong>og</strong>screening i forbindelse med skolestart i 2010 25 % af børnene<br />
med dansk som andetspr<strong>og</strong> i <strong>Aarhus</strong> Kommune, der vurderedes at have tilstrækkelige<br />
danskkundskaber. Det seneste regnskabsresultat er dermed stadig et stykke fra den budgetvedtagne<br />
målsætning, men synes d<strong>og</strong> at indikere, at niveauet er stabiliseret, idet en lidt større<br />
andel af børnene i 2010 var omfattet af det frie skolevalg. Ud over iværksættelsen af Investering<br />
i <strong>Børn</strong>s Fremtid, er der igangsat en række yderligere tiltag ift. understøttelse af den<br />
danskspr<strong>og</strong>lige udvikling, som endnu ikke har haft fuld effekt. Herunder kan nævnes omlægning<br />
af § 4a-vejledningen, særligt fokus på kommende skolebegyndere <strong>og</strong> skoleudsatte,<br />
spr<strong>og</strong>vejledere i samtlige dagtilbud, mv.<br />
Samtidig har resultaterne af 3-årsscreeninger, indført fra august 2008, bevirket, at der nu<br />
iværksættes målrettede indsatser på 0-3 års området, som - udover det særlige spr<strong>og</strong>lige fokus<br />
- <strong>og</strong>så inddrager forældrenes unikke mulighed for at bidrage til deres børns spr<strong>og</strong>lige udvikling.<br />
Disse tidligere indsatser vil først slå fuldt igennem for skolestartere 6 år senere.<br />
Spr<strong>og</strong>screening ved skolestart<br />
Andel børn med dansk som andetspr<strong>og</strong>*, der ved<br />
spr<strong>og</strong>screening i forbindelse med skolestart…<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
… vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber<br />
(Gruppe F)**<br />
19% 25% 35% 40%<br />
*<strong>Børn</strong> med dansk som andetspr<strong>og</strong> er her defineret ud fra Folkeskolelovens § 4a, stk. 2<br />
**Niveauet er fastsat på baggrund af spr<strong>og</strong>screeningsresultatet fra skoleåret 2007/08. Gruppe F udgør andelen af alle<br />
børn med et uvæsentligt behov for spr<strong>og</strong>støtte.<br />
• Andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighedstest, skal<br />
være over 85 %, <strong>og</strong> andelen af usikre læsere skal være under 8 % på 3. klassetrin <strong>og</strong> under<br />
5 % på 8. klassetrin (ændret)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Resultatet af den kommunale test i talfærdighed i 3. klasse viste igen i 2010 en lille fremgang i<br />
andelen af elever med et færdighedsniveau fra 1-4, <strong>og</strong> med over 90 % af eleverne i denne<br />
kategori lå andelen dermed i 2010 fortsat over budgetmålet på 85 %.<br />
Hvad angår de kommunale læsetest, så viste resultatet af læsetesten i 3. klasse i 2009 en<br />
stigning i andelen af sikre læsere. Resultaterne fra læsetesten i 8. klasse viste omvendt en<br />
mindre stigning i andelen af sikre læsere fra 44 % i 2008 til 45 % i 2010. Den flotte fremgang<br />
i 3. klassernes læseudvikling afspejlede sig således ikke i de kommunale prøver på 8. klasse –<br />
en tendens der <strong>og</strong>så ses på landsplan, hvor PISA 2009 bl.a. viste, at 15 % af de 15-årige havde<br />
manglende funktionel læsekompetence. På denne baggrund iværksættes i skoleåret<br />
2011/2012 projekt ”Læs <strong>og</strong> Lær” med henblik på at højne den faglige læsning <strong>og</strong> skrivning på<br />
mellemtrinnet <strong>og</strong> i udskolingen.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 103 -<br />
Kommunale test i læsning <strong>og</strong> talfærdighed<br />
Test i læsning <strong>og</strong> talfærdighed R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Test i læsning (3. klasse)<br />
Test i læsning (8. klasse)*<br />
Test i talfærdighed (3. klasse)<br />
Sikre læsere<br />
Svingende læsere<br />
Usikre læsere<br />
Sikre læsere<br />
Svingende læsere<br />
Usikre læsere<br />
82,2 %<br />
11,9 %<br />
5,3 %<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
- < 8% < 8%<br />
45 %<br />
55 %<br />
1 % < 5% < 5%<br />
Andelen af elever der<br />
har et færdighedsniveau<br />
fra<br />
1-4** - 90,2 % > 85% > 85%<br />
*Til regnskabet benyttes resultatet af delprøven ”Om Hobbitterne” som tester elevernes færdighed i indholdslæsning<br />
af skønlitterær tekst. De fem G-kategorier reduceres til tre kategorier: Sikre læsere (G1 <strong>og</strong> G2), læsere med svingende<br />
resultater (G3 <strong>og</strong> G4) samt meget usikre læsere (G5). Kategoriseringen er ændret i forhold til tidligere år for bedre<br />
at afspejle testmaterialets terminol<strong>og</strong>i. Ændringen består i at lægge kategori G4 sammen med G3 i stedet for G5.<br />
Dermed sikres overensstemmelse med de begreber, der benyttes i regnskabet <strong>og</strong> ved offentliggørelse af testresultaterne.<br />
I overensstemmelse med denne kategorisering er regnskabsresultatet vedr. andel svingende læsere <strong>og</strong> andel<br />
usikre læsere i 8. klasse tilrettet i regnskab 2010.<br />
**Færdighedsniveauet angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score.<br />
• Karaktergennemsnittet for eleverne i <strong>Aarhus</strong> Kommune skal ligge over landsgennemsnittet<br />
for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, <strong>og</strong> gabet til den lavest scorende<br />
fjerdel skal indsnævres<br />
• Gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel skal være over landsgennemsnittet for<br />
den højest scorende fjerdedel (ændret)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
En forudsætning for at nå målet om, at flest mulige børn <strong>og</strong> unge gennemgår et uddannelsesforløb<br />
er, at alle får mulighed for at udnytte egne evner <strong>og</strong> potentialer for derigennem at opnå<br />
et højt fagligt niveau. Til belysning af elevernes faglige niveau anvendes karaktergennemsnittet<br />
ved folkeskolens afgangsprøver. Ud over at fortælle n<strong>og</strong>et om, hvor meget eleverne har<br />
lært i de enkelte fag, er karaktererne i høj grad <strong>og</strong>så bestemmende for, hvilke muligheder den<br />
enkelte elev har for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller et andet kompetencegivende<br />
uddannelsesforløb. Herunder måles <strong>og</strong>så på karakterspredningen for at sikre fokus på både de<br />
højest <strong>og</strong> lavest præsterende elever.<br />
Ved seneste regnskabsaflæggelse var karaktergennemsnittet i <strong>Aarhus</strong> Kommune ved folkeskolens<br />
afgangsprøver i 2010 6,8 for alle elever i alle fag. Gennemsnittet i <strong>Aarhus</strong> Kommune var<br />
således steget set i relation til de to foregående år. Samtidig lå det samlede gennemsnit for<br />
<strong>Aarhus</strong> Kommune igen i 2010 over landsgennemsnittet på 6,6. Differencen mellem gennemsnittet<br />
for alle elever <strong>og</strong> gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i <strong>Aarhus</strong><br />
Kommune var d<strong>og</strong> steget marginalt med 0,1 siden 2009, hvilket indikerede, at det fortsat er<br />
en udfordring at løfte den fagligt svageste gruppe af elever.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 104 -<br />
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver<br />
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9.<br />
klasse<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i <strong>Aarhus</strong><br />
Kommune<br />
6,5 6,8 > ** > **<br />
Landsgennemsnit for alle elever i alle fag 6,2 6,6 - -<br />
Karaktergennemsnit for den lavest scorende fjerdedel i<br />
alle fag i <strong>Aarhus</strong> Kommune<br />
2,3 2,5 - -<br />
Landsgennemsnit for den lavest scorende fjerdedel i alle<br />
fag<br />
2,2 ** - -<br />
Gabet til den lavest scorende fjerdedel i <strong>Aarhus</strong> Kommune<br />
4,2 4,3 < 4,3 < 4,3<br />
Karaktergennemsnit for den højest scorende fjerdedel i<br />
alle fag i <strong>Aarhus</strong> Kommune<br />
- - > ** > **<br />
Landsgennemsnit for den højest scorende fjerdedel i<br />
alle fag***<br />
- ** - -<br />
Kilde: Data fra Uni-C Statistik <strong>og</strong> analyse på baggrund af skolernes indberetninger.<br />
*Der bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen): 12: For den fremragende præstation, 10: For den fortrinlige<br />
præstation, 7: For den gode præstation, 4: For den jævne præstation, 02: For den tilstrækkelige præstation,<br />
00: For den utilstrækkelige præstation, -3: For den ringe præstation.<br />
**Budgetmålet for det enkelte år fastsættes, når Uni-C offentliggør data til beregning af det pågældende års landsgennemsnit<br />
for hhv. alle elever i alle fag <strong>og</strong> for den højest <strong>og</strong> lavest scorende fjerdedel.<br />
*** Indikatoren vedr. den højest scorende fjerdedel indgik første gang i Budget 2011, hvorfor der endnu ikke er aflagt<br />
regnskab på indikatoren. <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> er aktuelt i dial<strong>og</strong> med Undervisningsministeriet om beregningsmetoden, hvorfor<br />
det ikke er muligt at beregne 2009- <strong>og</strong> 2010-tallene til Budget 2012.<br />
• Forældrenes tilfredshed med dag- <strong>og</strong> FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige<br />
faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 65 % (ændret)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Som indikator for, at børnene <strong>og</strong> de unge udnytter egne evner <strong>og</strong> potentialer til at opnå et højt<br />
fagligt niveau, følges forældrenes, børnenes <strong>og</strong> de unges tilfredshed med de faglige udfordringer,<br />
børnene <strong>og</strong> de unge møder. I forbindelse med Forældretilfredshedsundersøgelsen spørges<br />
forældrene således om deres tilfredshed med skolernes samt dag- <strong>og</strong> FU-tilbuddenes evne til<br />
at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for deres barn. Som det fremgår af tabellen, viste<br />
målingen i 2009 et fortsat forbedringspotentiale vedr. forældretilfredsheden. Ambitionen er, at<br />
forældretilfredsheden skal være over 65 % i 2011, stigende til over 80 % i 2015. Der følges op<br />
på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse,<br />
som gennemføres ultimo 2011.<br />
Forældretilfredshed med faglige udfordringer for det enkelte barn<br />
Andel forældre til børn i skoler,<br />
dag- <strong>og</strong> FU-tilbud, der er ”tilfredse”<br />
eller ”meget tilfredse” med…<br />
R2009 R2010 B2011 B2012 BO2013 BO2014 BO2015<br />
… skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbuds evne<br />
til at udfordre det enkelte barn<br />
59% - > 65% - > 75% - > 80%<br />
Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år.<br />
• Andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Ligeledes indgår børnenes <strong>og</strong> de unges egen vurdering af, hvor ofte de keder sig i skolen som<br />
indikator for, hvorvidt de møder tilstrækkelige faglige udfordringer. I udgangspunktet er det<br />
både normalt <strong>og</strong> sundt at kede sig indimellem – <strong>og</strong>så i skolen. Men skolen har et problem, hvis<br />
eleverne altid keder sig, <strong>og</strong> dermed ikke får de udfordringer <strong>og</strong> den motivation, der gør at man<br />
får mulighed for at udnytte egne potentialer. Jf. regnskab 2010 viser resultaterne af den seneste<br />
trivselsundersøgelse, at andelen af elever, der ikke keder sig i skolen, ligger på godt 90 %<br />
- dvs. på samme niveau som baselinemålingen i 2009 <strong>og</strong> på niveau med indikatorens tolerancetærskel.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 105 -<br />
Elevernes oplevelse af omfanget af faglige udfordringer<br />
Andelen af folkeskoleelever der oplever at få tilstrækkelige<br />
udfordringer<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Indskoling (0.-3. klasse)* 93 % 93 % > 90% > 90%<br />
Mellemtrin (4.-6. klasse)* 92 % 91 % > 90% > 90%<br />
Udskoling (7.-10. klasse)* 84 % 85 % > 90% > 90%<br />
Kilde: Store trivselsdag. <strong>Børn</strong>ene <strong>og</strong> de unge har besvaret spørgsmålet: ”Keder du dig i skolen?” Andelen der har<br />
svaret ”sjældent” eller ”Sommetider” indgår.<br />
* Besvarelserne af dette spørgsmål er hidtil rapporteret for alle klassetrin under ét, <strong>og</strong> med denne opgørelse var resultatet<br />
i både regnskab 2009 <strong>og</strong> 2010 90 %. Fra <strong>og</strong> med Budget 2012 opgøres resultatet for hhv. indskoling, mellemtrin<br />
<strong>og</strong> udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009 <strong>og</strong><br />
2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode.<br />
Delmål 3: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb<br />
(effektmål)<br />
• Andelen af elever, der påbegynder <strong>og</strong> gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så<br />
95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013 (ændret opgørelse)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Med henblik på at vurdere, hvorvidt aarhusianske børn <strong>og</strong> unge er rustede til at gennemgå et<br />
kompetencegivende uddannelsesforløb, belyses denne indikator ikke alene med de unges<br />
sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse (jf. profilmodellen), men <strong>og</strong>så med<br />
andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse.<br />
Opfølgningen på denne indikator sker i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne <strong>og</strong> Magistratsafdelingen<br />
for Sociale forhold <strong>og</strong> Beskæftigelse. Regnskabsresultatet for 2010 (se nøgletalstabel<br />
nedenfor) viste på den ene side en tendens til, at en stigende andel unge fortsat er i<br />
uddannelse efter afsluttet 9. klasse. På den anden side viste regnskab 2010, at 85,8 % af<br />
kommunens unge ifølge profilmodellen har sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.<br />
En nærmere analyse af de unges uddannelsesadfærd, foretaget af <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> i<br />
december 2010, viser, at frafald fra ungdomsuddannelser i vidt omfang er betinget af de unges<br />
fravær <strong>og</strong> faglige niveau i folkeskolen samt af en række øvrige forhold, som eksempelvis<br />
foranstaltninger.<br />
Fra <strong>og</strong> med budget 2012 er opgørelsen af påbegyndelse ændret med henblik på at operationalisere<br />
indikatoren på en måde som afspejler, at <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> har samme ambitioner for alle<br />
unge, uanset om de måtte fra- eller tilvælge et 10. klasses tilbud. Desuden giver det valgte<br />
trækningstidspunkt (15 mdr. efter afsluttet folkeskole) en mere præcis opgørelse af den reelle<br />
uddannelsesadfærd blandt de unge, fordi datagrundlaget på dette tidspunkt er mere validt.<br />
Endelig sikrer den valgte opgørelsesmetode, at 10. klasse ikke ophøjes til at være på niveau<br />
med det at tage en ungdomsuddannelse. De genberegnede regnskabstal på baggrund af denne<br />
nye opgørelse er indsat i tabellen nedenfor.<br />
Med afsæt i regnskabsresultaterne, beregnet på baggrund af såvel tidligere som ny opgørelse,<br />
forventes det således <strong>og</strong>så fremadrettet at være en udfordring at realisere dette mål. Med afsæt<br />
i budgetvedtagelsen for 2011 har <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> <strong>og</strong> Sociale forhold <strong>og</strong> Beskæftigelse derfor<br />
i fællesskab udarbejdet en handleplan vedr. 95 % målsætningen, som blev vedtaget i Byrådet<br />
d. 22/6 2011.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 106 -<br />
Påbegyndelse <strong>og</strong> gennemførelse af ungdomsuddannelse*<br />
R2009 R2010 B2011 B2012 BO2013<br />
Påbegyndelse:<br />
Andel, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole<br />
fortsat er i ungdomsuddannelse**<br />
86,1% 85,6% 94% 95% 95 %<br />
Gennemførelse (ny beregningsmetode):<br />
Andel, som inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse<br />
ifølge Profilmodellen forventes at have gennemført<br />
mindst en ungdomsuddannelse***<br />
84,6% 85,8%<br />
91% 93% 95 %<br />
Gennemførelse (gl. beregningsmetode):<br />
Andel, som inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse<br />
ifølge Profilmodellen forventes at have gennemført<br />
mindst en ungdomsuddannelse****<br />
86% - 91% 93% 95 %<br />
* MSB følger tilsvarende op på 95 % målsætningen, men hvor MBU primært har fokus på folkeskoleelever indskrevet<br />
på en af kommunens skoler, har MSB primært fokus på grundskoleelever (dvs. både folke-, privat- <strong>og</strong> efterskoleelever)<br />
med bopæl i <strong>Aarhus</strong> Kommune. Differencen i målgruppefokus forklarer divergensen mellem MBU <strong>og</strong> MSBs regnskabsresultater.<br />
** Denne kategori omfatter i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb <strong>og</strong> hovedforløb, iii)<br />
andre ungdomsuddannelser (herunder fx STU, MGK <strong>og</strong> <strong>KB</strong>K), iv) videregående uddannelser, v) anden SU-berettigende<br />
uddannelse.<br />
*** Profilmodellen er den officielle model til opgørelse af regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang<br />
skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en sandsynlighedsmodel, som viser hvordan den ungdomsårgang,<br />
der afsluttede 9. klasse et givent år, forventes at ville uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når<br />
uddannelsessystemet <strong>og</strong> uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det givne år.<br />
**** UNI-C har i forbindelse med beregningen af Profilmodel 2009 forbedret opgørelsesmetoden på en række punkter.<br />
Det betyder, at Profilmodel 2009 ikke umiddelbart er sammenlignelig med de historiske profiltal, opgjort efter gammel<br />
beregningsmetode, men alene med de genberegnede historiske profiltal, opgjort efter ny beregningsmetode.<br />
Nedenstående diagram nuancerer billedet af de aarhusianske unge påbegyndelse <strong>og</strong> sandsynlighed<br />
for at gennemføre en ungdomsuddannelse med oplysninger om, hvad de unge, som<br />
aktuelt ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, i stedet laver.<br />
Aktivitetsfordeling på unge 15 mdr. efter afsluttet grundskole, 9. <strong>og</strong> 10. kl.<br />
I ungdomsuddannelse;<br />
1932; 85,6%<br />
Beskæftigelse; 62; 2,7%<br />
Ledig/offentlig<br />
forsørgelse/afsoning; 123;<br />
5,5%<br />
Orlov/Udlandsophold; 16;<br />
0,7%<br />
Produktionsskole; 65;<br />
2,9%<br />
Øvrige uddannelser <strong>og</strong><br />
kurser; 58; 2,6%
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 107 -<br />
I tidligere budgetter har <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> primært fokuseret på, hvorvidt eleverne 3 måneder efter<br />
afsluttet 9. klasse fortsat var i uddannelse, dvs. enten havde påbegyndt et 10. klasses forløb<br />
eller en ungdomsuddannelse. Nedenstående nøgletal viser den hidtidige historik herpå.<br />
Nøgletal: Uddannelsesforløb opdelt på køn <strong>og</strong> herkomst (tidligere indikator)<br />
R2009 R2010<br />
Påbegyndelse:<br />
Piger - 95,5%<br />
Andelen af elever, indskrevet på en folkeskole i <strong>Aarhus</strong> Kommune, der 3 Drenge - 93,8%<br />
mdr. efter afsluttet 9. klasse fortsat er i uddannelse, dvs. har påbegyndt en <strong>Unge</strong> med anden - 91,8%<br />
ungdomsuddannelse eller går i 10. klasse*<br />
etnisk herkomst end<br />
dansk<br />
Alle 92 % 94,6%<br />
Gennemførelse (ny beregningsmetode):<br />
Piger 88,1% 89,4%<br />
Andel, som inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse ifølge Profilmodellen Drenge 81,3% 82,4%<br />
forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse**<br />
Alle 84,6% 85,8%<br />
*Påbegyndelse opgøres via UV-Vej. I den hidtidige opgørelse (til <strong>og</strong> med Budget 2011) omfatter denne kategori 10.<br />
klasse samt i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb <strong>og</strong> hovedforløb, iii) andre ungdomsuddannelser<br />
(herunder fx STU, MGK <strong>og</strong> <strong>KB</strong>K), iv) videregående uddannelser, v) anden SU-berettigende uddannelse.<br />
**Profilmodellen er den officielle model til opgørelse af regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal<br />
gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en sandsynlighedsmodel, som viser hvordan den ungdomsårgang,<br />
der afsluttede 9. klasse et givent år, forventes at ville uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet<br />
<strong>og</strong> uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det givne år.<br />
I Kvalitetsrapporterne for skoleområdet nuanceres de unges uddannelsesadfærd yderligere ved<br />
<strong>og</strong>så at belyse betydningen af gennemsnitligt fravær i folkeskolen <strong>og</strong> elevernes karaktergennemsnit<br />
ved folkeskolens afgangsprøver i forhold til påbegyndelse <strong>og</strong> sandsynlighed for fastholdelse<br />
i ungdomsuddannelsesforløb.<br />
• Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en<br />
ungdomsuddannelse skal være over 65 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
I tillæg til de unges faktiske uddannelsesadfærd, som belyses med ovenstående indikator, inddrages<br />
<strong>og</strong>så forældrenes vurdering af skolens indsats for at forberede børnene til en ungdomsuddannelse.<br />
Jf. seneste regnskabsresultat har der været pr<strong>og</strong>ression i forældretilfredsheden<br />
med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse, men<br />
med regnskab 2009 var der d<strong>og</strong> fortsat et stykke vej til målrealisering. Ambitionen er, at forældretilfredsheden<br />
skal være over 65 % i 2011, stigende til over 80 % i 2015. Der følges op<br />
på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse,<br />
som gennemføres ultimo 2011.<br />
Forældretilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til ungdomsuddannelse<br />
Andel forældre til børn i skoler, R2009 R2010 B2011 B2012 BO2013 BO2014 BO2015<br />
der er ”tilfredse” eller ”meget<br />
tilfredse” med…<br />
… skolens indsats for at forberede<br />
eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse<br />
56 % - > 65% - > 75% - > 80%<br />
Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år.<br />
Trivsel <strong>og</strong> Sundhed: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge trives, er glade, sunde <strong>og</strong> har selvværd. De har en<br />
god opvækst <strong>og</strong> udnytter egne potentialer (overordnet effektmål)<br />
Som en del af budgetforliget for 2011 har Byrådet besluttet, at alle magistratsafdelinger skal<br />
indarbejde en forstærket sundhedsindsats i deres budgetter for 2012. Med afsæt i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong>
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 108 -<br />
<strong>Unge</strong>-politikken <strong>og</strong> <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s effektmål for Trivsel <strong>og</strong> Sundhed er en sådan forstærket<br />
sundhedsindsats allerede indarbejdet i nærværende budget. Med dette afsæt arbejder <strong>Børn</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Unge</strong> for at gøre det sunde valg muligt <strong>og</strong> attraktivt.<br />
Sunde vaner grundlægges tidligt i livet, hvorfor en sund livsstil skal være en integreret del af<br />
børn <strong>og</strong> unges hverdag. Sundhed <strong>og</strong> trivsel fremmes ved generelt at udvikle børnenes <strong>og</strong> de<br />
unges handlekompetencer, så de i fællesskab <strong>og</strong> hver for sig kan tage kritisk stilling <strong>og</strong> handle<br />
for at fremme egen <strong>og</strong> andres sundhed. For at fremme lighed i sundhed, er der endvidere brug<br />
for en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov.<br />
Effektmålet for Trivsel <strong>og</strong> Sundhed er i det følgende udmøntet i to delmål:<br />
Delmål 4: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge trives, er robuste <strong>og</strong> har selvværd<br />
Delmål 5: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge udvikler sunde vaner<br />
Til belysning af disse delmål anvendes bl.a. dels forældrenes vurdering, dels børnenes <strong>og</strong> de<br />
unges egen selvvurderede trivsel. Disse data kommer dels fra Forældretilfredshedsundersøgelsen<br />
som gennemføres i ulige år, dels fra Store Trivselsdag, hvor alle folkeskoleelever i kommunen<br />
én gang årligt besvarer et spørgeskema om deres trivsel <strong>og</strong> sundhed. På sigt søges det<br />
endvidere afdækket, hvorvidt de elektroniske indberetninger af data fra Status- <strong>og</strong> Udviklingssamtalerne<br />
(eller dagtilbuddets eget alternativ) egner sig til kommunedækkende, kvantitativ<br />
belysning af trivslen blandt børn i dagtilbud.<br />
Delmål 4: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge trives, er robuste <strong>og</strong> har selvværd (effektmål)<br />
• Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- <strong>og</strong> FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel<br />
for deres barn eller ung skal være over 85 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Ved seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2009 udtrykte 86 % af forældrene tilfredshed<br />
med skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbuds evne til at skabe trivsel for det enkelte barn. Hvis dette tilfredshedsniveau<br />
bibeholdes ved næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres<br />
ultimo 2011, vil der <strong>og</strong>så fremadrettet være tale om målopfyldelse.<br />
Forældretilfredshed med skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbuds evne til at skabe trivsel<br />
Andel forældre til børn i skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbud, der<br />
er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med…<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
… institutionernes evne til at skabe trivsel for det enkelte<br />
barn<br />
86% - > 85% > 85%<br />
Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år.<br />
• Andelen af børn <strong>og</strong> unge der udtrykker trivsel skal være over 90 % (ændret opgørelse)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Til belysning af børnenes <strong>og</strong> de unges selvvurderede trivsel, rapporteres elevernes besvarelse<br />
af spørgsmål om, hvordan de aktuelt har det. Jf. seneste regnskabsresultat ligger de mindste<br />
klassers selvvurderede trivsel et godt stykke over budgetmålet, mens trivsel i de ældre klasser<br />
ligger på eller lidt over målet. På denne baggrund forventes der <strong>og</strong>så fremadrettet målopfyldelse<br />
på denne indikator.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 109 -<br />
Elevernes oplevelse af trivsel<br />
Andelen af folkeskoleelever der trives R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Indskoling (0.-3. klasse)* 97 % 97 % > 90% > 90%<br />
Mellemtrin (4.-6. klasse)* 94 % 94 % > 90% > 90%<br />
Udskoling (7.-10. klasse)* 89 % 91 % > 90% > 90%<br />
Kilde: Store trivselsdag. Trivselsindikatoren er blandt 0.-3. klasses elever opgjort som andelen af elever der på<br />
spørgsmålet ”Sådan er jeg for det meste” svarer ”meget glad” eller ”glad”. For 4.-6. klasse <strong>og</strong> 7.-10. klasse opgøres<br />
elevernes trivsel som andelen af elever, der på spørgsmålet ”Hvad synes du om skolen for øjeblikket?” svarer ”Jeg kan<br />
virkelig godt lide den” eller ”Jeg synes den er n<strong>og</strong>enlunde”.<br />
* Hidtil er besvarelserne af dette spørgsmål rapporteret for hhv. 1., 6. <strong>og</strong> 9. klasse, <strong>og</strong> for disse enkeltstående klassetrin<br />
ligger resultaterne i regnskab 2009 <strong>og</strong> 2010 på et tilsvarende niveau. For at styrke validiteten er opgørelsesmetoden<br />
fra <strong>og</strong> med Budget 2012 ændret, så der afrapporteres samlet for hhv. indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6.<br />
klasse) <strong>og</strong> udskoling (7.-10. klasse). Dermed udvides datagrundlaget bag beregningerne til at omfatte hele populationen<br />
frem for ”stikprøver” på enkeltstående klassetrin. Tolerancetærsklen er højnet til 90 % <strong>og</strong> gælder fortsat for alle<br />
tre elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009 <strong>og</strong> 2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode.<br />
• Andelen af børn <strong>og</strong> unge der oplever, at de bliver anerkendt i skolen, skal være over 90 %<br />
(ændret opgørelse)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn <strong>og</strong> unge udvikler sig<br />
til glade <strong>og</strong> robuste voksne. Til belysning heraf spørges børnene <strong>og</strong> de unge i forbindelse med<br />
Store Trivselsdag om de oplever, at de får ros af deres lærer. Jf. regnskab 2010 ligger regnskabsresultatet<br />
for alle klassetrin fortsat over budgetmålet.<br />
Elevernes oplevelse af anerkendelse<br />
Andelen af folkeskoleelever der oplever at blive anerkendt<br />
i skolen<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Indskoling (0.-3. klasse)* - - - -<br />
Mellemtrin (4.-6. klasse)* 94 % 94 % > 90% > 90%<br />
Udskoling (7.-10. klasse)* 92 % 93 % > 90% > 90%<br />
Kilde: Store trivselsdag. <strong>Børn</strong>ene <strong>og</strong> de unge har besvaret spørgsmålet: ”Får du ros af dine lærere?”. Andelen der har<br />
svaret ”ja, tit” <strong>og</strong> ”Af <strong>og</strong> til” indgår. Spørgsmålet er ikke stillet til elever i 0.-3. klasse.<br />
* I regnskab 2009 <strong>og</strong> 2010 er besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 4., 6. <strong>og</strong> 9. klasse, <strong>og</strong> for disse enkeltstående<br />
klassetrin ligge resultaterne på et tilsvarende niveau. Fra <strong>og</strong> med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for<br />
hhv. indskoling, mellemtrin <strong>og</strong> udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle tre elevgrupper. De indsatte<br />
regnskabstal for 2009 <strong>og</strong> 2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode.<br />
• Andelen af elever i folkeskolen med bekymrende fravær skal være under 2,7 % <strong>og</strong> elevernes<br />
samlede fravær skal være under 10 % om året<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
<strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unges generelle fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for trivsel <strong>og</strong> sociale<br />
relationer. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har det bekymrende fravær hidtil ligget for<br />
højt.<br />
For yderligere at kvalificere belysningen af elevernes fravær, rapporteres fra <strong>og</strong> med Budget<br />
2011 både på omfanget af bekymrende fravær <strong>og</strong> på elevernes samlede fravær. Sammenholdt<br />
viser de to dimensioner forholdet mellem dybden af fraværsproblematikken <strong>og</strong> indsatsens omfang:<br />
- Er der et højt fravær kombineret med et stort antal handleplaner, indikerer det en klar udfordring<br />
i relation til elevernes fremmøde, men <strong>og</strong>så at der handles herpå.<br />
- Er der omvendt et højt fravær kombineret med et lavt antal handleplaner, indikerer det, at<br />
indsatsen ikke modsvarer udfordringen.<br />
Med denne opgørelse imødekommes således det forhold, at iværksættelsen af en handleplan<br />
ikke i sig selv er et objektivt mål for bekymrende fravær, men bygger på en subjektiv vurde-
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 110 -<br />
ring. Der pågår aktuelt et pilotprojekt på udvalgte skoler med henblik på, om muligt, at udvikle<br />
forslag til en endnu mere objektiv operationalisering af indikatoren vedr. fravær til Budget<br />
2013.<br />
Ovenstående har til sigte at give en bedre belysning af elevfraværet. Hertil kommer behovet<br />
for at nedbringe det eksisterende fravær. I den henseende blev der i juni 2010 igangsat et<br />
udviklingsprojekt på baggrund af en drøftelse i Byrådet af årsagerne bag bekymrende fravær.<br />
Udviklingsprojektet skal afdække, hvilke indsatser der virker i forhold til nedbringelse af fraværet<br />
med henblik på udbredelse af gode erfaringer blandt kommunens skoler. Byrådet orienteres<br />
om projektets konklusioner i løbet af 2011.<br />
Elevfravær<br />
Elevfravær i folkeskolens 0.-10. klasse R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Andelen af elever i folkeskolens 0.-10- klasse, der har<br />
et bekymrende skolefravær<br />
2,9% 3,1%
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 111 -<br />
gangspunkt i WHO’s nye idealstandarder, som med Sundhedsstyrelsens anbefaling er under<br />
implementering i Danmark.<br />
Andel 10 mdr. gamle spædbørn der er hhv. normal- <strong>og</strong> undervægtige<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Andel 10 mdr. … som er normalvægtige (med et BMI mellem 19 <strong>og</strong> - - 80% 80%<br />
gamle drenge 15)<br />
… som er undervægtige (med et BMI under 15) - - < 10% < 10%<br />
Andel 10 mdr. … som er normalvægtige (med et BMI mellem 18,6 <strong>og</strong> - - 80% 80%<br />
gamle piger<br />
14,5)<br />
… som er undervægtige (med et BMI under 14,5)<br />
Kilde: Sundhedsplejen. Undersøgelsen foretages omkring 8-9 måneders alderen.<br />
- - < 10% < 10%<br />
• Andelen af overvægtige børn <strong>og</strong> unge i 0., 6. <strong>og</strong> 9. klasse skal være under 15 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Overvægt blandt børn <strong>og</strong> unge er et stigende problem i hele den vestlige verden <strong>og</strong> er en stor<br />
trussel mod børn <strong>og</strong> unges sundhed <strong>og</strong> trivsel. Derfor anvendes andelen af overvægtige elever<br />
som en relevant indikator for, om børn <strong>og</strong> unge udvikler sunde vaner. Andelen af overvægtige<br />
elever har igennem en årrække været stigende. Det er <strong>Aarhus</strong> Kommunes målsætning at<br />
bremse denne udvikling, hvorfor <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> siden 2008 har iværksat en række indsatser<br />
vedrørende kost <strong>og</strong> bevægelse.<br />
Andel overvægtige elever*<br />
Andel overvægtige børn <strong>og</strong> unge<br />
0. klasse<br />
Piger<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
15,6% 12,9% < 15% < 15%<br />
Drenge 11,4% 11,1% < 15% < 15%<br />
6. klasse Piger 16,9% 16,2% < 15% < 15%<br />
Drenge 15,5% 16,7% < 15% < 15%<br />
9. klasse Piger 9,4% 15,6% < 15% < 15%<br />
Drenge 13,8% 15,3% < 15% < 15%<br />
Kilde: Data fra sundhedsplejen. Regnskabstallene for 2009 for 6. <strong>og</strong> 9. klasse udgøres af en stikprøve.<br />
* Der kan forekomme variationer i klassetrinnet, undersøgelserne foretages på.<br />
• Andelen af børn <strong>og</strong> unge, der dyrker motion eller sport, skal være over 90 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Motion <strong>og</strong> bevægelse er en del af en sund opvækst. Derfor anvendes andelen af børn <strong>og</strong> unge,<br />
der dyrker motion eller sport sig som indikator. De seneste regnskabsresultater har vist at<br />
over 90 % af børnene <strong>og</strong> de unge dyrkede sport eller motion, hvorfor der <strong>og</strong>så fremadrettet<br />
forventes målopfyldelse på denne indikator.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 112 -<br />
Elevernes motionsvaner<br />
Andelen af folkeskoleelever der dyrker motion eller<br />
sport<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Indskoling (0.-3. klasse)* (79 %) (78 %) > 90% > 90%<br />
Mellemtrin (4.-6. klasse)* 94 % 94 % > 90% > 90%<br />
Udskoling (7.-10. klasse)* 92 % 93 % > 90% > 90%<br />
Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i 4.-6. g 7.-10. klasse har besvaret spørgsmålet: ”Udenfor skoletid: Hvor mange<br />
timer om ugen plejer du at dyrke så meget sport eller motion, at du bliver forpustet eller sveder?” Andelen der har<br />
svaret fra 1/2 time om ugen <strong>og</strong> opefter indgår. I trivselsundersøgelserne i 2009 <strong>og</strong> 2010 har eleverne i 0.-3. klasse<br />
fået spørgsmålet ”Er det sjovt at løbe?”. Andelen der har svaret ja indgår i regnskabsresultaterne ovenfor. Fra <strong>og</strong> med<br />
2011 er det besluttet at erstatte dette spørgsmål med en mere valid operationalisering af små børns motionsvaner.<br />
*I regnskab 2009 <strong>og</strong> 2010 er indikatoren opgjort for 6. <strong>og</strong> 9. klasse, <strong>og</strong> for disse enkeltstående klassetrin ligger resultaterne<br />
på et tilsvarende niveau. Fra <strong>og</strong> med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin<br />
<strong>og</strong> udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009 <strong>og</strong><br />
2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode.<br />
• Andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Som det fremgår af nedenstående tabel, ligger andelen af unge, der ryger dagligt, pænt under<br />
10 %, hvorfor der <strong>og</strong>så fremadrettet er grund til at forvente målopfyldelse på denne indikator.<br />
Forbrug af cigaretter i 9. klasse<br />
Andelen af de unge i 9. klasse, der ryger dagligt R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Piger 9,2% 5,8% < 10% < 10%<br />
Drenge 9,2% 6,3% < 10% < 10%<br />
Kilde: Store Trivselsdag<br />
• Andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
For at understøtte dette mål, arbejdes der indenfor <strong>Aarhus</strong> Kommunes rusmiddelpolitik fra<br />
2009. Til belysning af indikatoren registreres de unges forbrug af alkohol via Store Trivselsdag.<br />
I 2010 konstateredes et fald i andelen af elever, der har været fulde mere end 10 gange, hvilket<br />
indikerer at udviklingen i de unges alkoholvaner går den rigtige vej.<br />
Forbrug af alkohol i 9. klasse<br />
Andelen af de unge i 9. klasse, der har været rigtig fuld<br />
mere end 10 gange<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Piger 22% 19% < 20% < 20%<br />
Drenge 23% 22% < 20% < 20%<br />
Kilde: Store Trivselsdag<br />
• Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 95 %<br />
• Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % <strong>og</strong> andelen af 15årige<br />
med mange huller skal være under 10 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Tandsundhed er jf. Statens Institut for Folkesundhed en god indikator for børn <strong>og</strong> unges generelle<br />
trivsel <strong>og</strong> velvære, hvorfor den positive udvikling på disse indikatorer er af stor betydning<br />
i forhold til realisering af effektmålet vedr. trivsel <strong>og</strong> sundhed. For at nå ovenstående to indikatorer,<br />
arbejder <strong>Aarhus</strong> Kommune med tidlig forebyggelse overfor småbørn <strong>og</strong> deres forældre,<br />
ligesom alle børn <strong>og</strong> unge senere tilbydes undersøgelse, forebyggelse <strong>og</strong> alle typer af tandbehandling<br />
op til 18 år. Til opfølgning på målet anvendes registreringer af andelen af 3- <strong>og</strong> 15-
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 113 -<br />
årige uden fyldninger samt andelen af 15-årige med mange huller. Andelen med mange huller<br />
registreres for at sikre et konstant fokus på den svageste gruppe af unge <strong>og</strong> indsatsen for disse.<br />
Jf. regnskabsresultaterne for 2009 <strong>og</strong> 2010, er andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne<br />
fortsat stigende samtidig med, at gruppen med mere end 6 huller bliver mindre. For indikatoren<br />
vedr. tandsundhed blandt de 15-årige var der således igen i 2010 tale om målopfyldelse.<br />
Indikatoren vedr. tandsundhed blandt 3-årige indgår først i budgettet fra <strong>og</strong> med 2011, hvorfor<br />
der endnu ikke er aflagt regnskab på denne indikator. Som det fremgår af tabellen, viser<br />
resultaterne for 2009 <strong>og</strong> 2010 d<strong>og</strong>, at der <strong>og</strong>så er grund til fremadrettet at forvente målopfyldelse<br />
vedr. tandsundheden blandt de 3-årige.<br />
Tandsundhed blandt 3- <strong>og</strong> 15-årige<br />
Tandsundhed R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Andel 3-årige uden fyldninger i tænderne 95,4% 96,7% > 95% > 95%<br />
Andel 15-årige uden fyldninger i tænderne 54,3% 55,9% > 50% > 50%<br />
Andel 15-årige med mange huller (> 6 huller) 7,5% 7,4% < 10% < 10%<br />
Kilde: Afrapporteringen sker fra Tandplejen via de lovpligtige indrapporteringer til Sundhedsstyrelsen.<br />
Rummelighed: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge respekterer deres medmennesker <strong>og</strong> tager personligt<br />
ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed <strong>og</strong> mangfoldighed<br />
samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (overordnet<br />
effektmål)<br />
Med udgangspunkt i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge-politikken arbejder <strong>Aarhus</strong> Kommune for, at alle børn <strong>og</strong><br />
unge føler sig inkluderede, værdsat <strong>og</strong> anerkendt, <strong>og</strong> at de inkluderer, værdsætter <strong>og</strong> anerkender<br />
andre børn <strong>og</strong> unge. Det skal sikres, at alle børn har deltagelses- <strong>og</strong> indflydelsesmuligheder<br />
i fællesskaberne <strong>og</strong> udvikler sig til aktive medborgere med respekt for de grundlæggende<br />
demokratiske værdier.<br />
Under dette effektmål er der opstillet to delmål:<br />
Delmål 6: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge er en del af et ligeværdigt fællesskab<br />
Delmål 7: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge har forståelse for <strong>og</strong> respekterer andres demokratiske værdier, holdninger<br />
<strong>og</strong> livsformer, <strong>og</strong> skal opleve <strong>og</strong> bruge demokratisk medborgerskab<br />
Delmål 6: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge er en del af et ligeværdigt fællesskab (effektmål)<br />
• Andelen af børn <strong>og</strong> unge der har en god ven skal være over 95 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
En god ven er en af de vigtigste ingredienser i opskriften på en god barndom <strong>og</strong> ungdom. Alle<br />
børn <strong>og</strong> unge har brug for sociale fællesskaber <strong>og</strong> relationer. Derfor anvendes børnenes <strong>og</strong> de<br />
unges egen oplevelse af at have en god ven, som data til belysning af denne indikator. I trivselsundersøgelserne<br />
for 2009 <strong>og</strong> 2010 har mere end 95 % af børnene <strong>og</strong> de unge svaret at de<br />
har en god ven, hvorfor der <strong>og</strong>så fremadrettet forventes målopfyldelse på denne indikator.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 114 -<br />
Elevernes oplevelse af at have en god ven<br />
Andelen af folkeskoleelever der oplever at have en god<br />
ven<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Indskoling (0.-3. klasse)* 98 % 96 % > 95% > 95%<br />
Mellemtrin (4.-6. klasse)* 99 % 99 % > 95% > 95%<br />
Udskoling (7.-10. klasse)* 98% 99 % > 95% > 95%<br />
Kilde: Store trivselsdag. <strong>Børn</strong>ene <strong>og</strong> de unge har besvaret spørgsmålet: ”Har du en god ven?” Andelen der har svaret<br />
”Ja” <strong>og</strong> ”Sommetider” indgår.<br />
*I regnskab 2009 <strong>og</strong> 2010 er indikatoren opgjort for 1., 6. <strong>og</strong> 9. klasse, <strong>og</strong> for disse enkeltstående klassetrin ligger<br />
resultaterne på et tilsvarende niveau. Fra <strong>og</strong> med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin<br />
<strong>og</strong> udskoling. Tolerancetærsklen på 95 % gælder fortsat for alle elevgrupper. De indsatte regnskabstal for<br />
2009 <strong>og</strong> 2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode.<br />
• Andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over<br />
85 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Som supplement til børnenes <strong>og</strong> de unges egne udsagn via trivselsundersøgelsen spørges forældrene,<br />
om de oplever at deres barn er en del af et fællesskab. Indikatoren vedr. andel forældre<br />
der oplever, at deres barn/ung er en del af et fællesskab indgår først i budgettet fra <strong>og</strong><br />
med 2011, hvorfor der endnu ikke foreligger regnskabsresultater på denne indikator.<br />
Forældrenes oplevelse af, at deres barn/ung er en del af et fællesskab<br />
Andel forældre til børn i skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbud, der i<br />
”høj” eller ”meget høj grad” oplever…<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
… at deres barn/ung er en del af et fællesskab - - > 85% > 85%<br />
Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Fra <strong>og</strong> med 2011 gennemføres i tillæg til den<br />
almene Forældretilfredshedsundersøgelse <strong>og</strong>så en særskilt undersøgelse blandt forældre til børn med specialpædag<strong>og</strong>iske<br />
behov. Data fra begge undersøgelser vil indgå i belysningen af indikatoren.<br />
Delmål 7: <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> unge har forståelse for <strong>og</strong> respekterer andres demokratiske værdier,<br />
holdninger <strong>og</strong> livsformer, <strong>og</strong> skal opleve <strong>og</strong> bruge demokratisk medborgerskab<br />
(effektmål)<br />
• Andelen af forældre der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for<br />
alle fremmes, skal være over 95 % (ændret opgørelse)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Medborgerskab forstås som lige muligheder for alle børn, unge <strong>og</strong> deres forældre for at indgå i<br />
<strong>og</strong> bidrage til fællesskaber. For at børn <strong>og</strong> unge kan deltage i samfundet som demokratiske<br />
medborgere, er det centralt, at institutionerne <strong>og</strong> skolerne har en hverdag, der understøtter<br />
børnene <strong>og</strong> de unge i at deltage aktivt <strong>og</strong> bidrage til fællesskabet. Skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbud<br />
skal således bygge på en medborgerskabstænkning, hvor hverdagen er kendetegnet ved at<br />
modvirke diskrimination <strong>og</strong> fremme lige muligheder - herunder forståelse <strong>og</strong> respekt for forskellige<br />
værdier, holdninger <strong>og</strong> livsformer.<br />
Til belysning af indikatoren indgik i budget 2010 <strong>og</strong> 2011 bestyrelsernes vurdering af, om skolernes<br />
<strong>og</strong> dagtilbuddenes hverdag er præget af en medborgerskabstankegang. Med henblik på<br />
afbureaukratisering/reduktion i antallet af dataindsamlinger er indikatoren fra <strong>og</strong> med Budget<br />
2012 reformuleret, således at den fremadrettet kan belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 115 -<br />
Forældretilfredshed med indsatsen for at skabe en hverdag, der fremmer lige muligheder for<br />
alle<br />
Andel forældre til børn i skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbud, der R2009 R2010 B2011 B2012<br />
er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med…<br />
… institutionens indsats for at skabe en hverdag, der - (83%*) > 95% > 95%<br />
fremmer lige muligheder for alle<br />
Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år.<br />
*I regnskab 2010 blev indikatoren belyst med data fra en survey blandt forældrebestyrelserne, foretaget ultimo<br />
2010/primo 2011. Tallene repræsenterer det vægtede gennemsnit af syv spørgsmål på tværs af besvarelser fra bestyrelser<br />
for skoler, dagtilbud <strong>og</strong> FU-tilbud. Grundet det ændrede datagrundlag er regnskabstallet for 2010 ikke sammenligneligt<br />
med budgetmålet for 2012.<br />
• Andelen af børn <strong>og</strong> unge der oplever, at de har medbestemmelse i skole <strong>og</strong> FU-tilbud skal<br />
være over 80 %<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
I tillæg til forældrenes vurdering, spørges børnene <strong>og</strong> de unge om de oplever at have indflydelse<br />
i skole <strong>og</strong> FU-tilbud. Eftersom indikatoren først indgår i budgettet fra <strong>og</strong> med 2011, foreligger<br />
der endnu ikke regnskabsresultater vedr. denne indikator.<br />
Elevernes oplevelse af medbestemmelse<br />
Andelen af folkeskoleelever der oplever at have medbestemmelse<br />
i skole <strong>og</strong> FU-tilbud<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Indskoling (0.-3. klasse)* - - > 80% > 80%<br />
Mellemtrin (4.-6. klasse)* - - > 80% > 80%<br />
Udskoling (7.-10. klasse)* - - > 80% > 80%<br />
Kilde: Store trivselsdag. Præcis spørgsmålsformulering <strong>og</strong> svarkategorier udvikles til trivselsundersøgelsen i 2011<br />
• Andelen af børn <strong>og</strong> unge, der ikke bliver mobbet, skal være over 95 % (ændret opgørelse)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
Mobning opfattes som en handling, der udtrykker manglende respekt for andre mennesker, <strong>og</strong><br />
derfor anvendes børnenes egen oplevelse af at være udsat for mobning som indikator. I regnskab<br />
2009 <strong>og</strong> 2010 var målet vedr. mobning indfriet.<br />
Elevernes oplevelse af mobning<br />
Andelen af folkeskoleelever, der ikke oplever at blive<br />
mobbet<br />
R2009 R2010 B2011 B2012<br />
Indskoling (0.-3. klasse)* 96 % 96 % > 95% > 95%<br />
Mellemtrin (4.-6. klasse)* 92% 92% > 95% > 95%<br />
Udskoling (7.-10. klasse)* 96% 96% > 95% > 95%<br />
Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i 4.-6. <strong>og</strong> 7.-10. klasse har besvaret spørgsmålet: ”Hvor tit er du blevet mobbet i<br />
skolen?” Andelen der har svaret ”Jeg er ikke blevet mobbet” eller ”Det er kun sket en eller to gange” indgår. Eleverne i<br />
0.-3. klasse har besvaret spørgsmålet ”Hvad synes du om klassen”. Andelen der har svaret ”glad” eller ”meget glad”<br />
tages som udtryk for at barnet trives godt i det sociale samvær med klassekammeraterne <strong>og</strong> ikke mobbes.<br />
*I regnskab 2009 <strong>og</strong> 2010 er besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 1., 6. <strong>og</strong> 9. klasse, <strong>og</strong> for disse enkeltstående<br />
klassetrin ligger resultaterne over budgetmålet. Fra <strong>og</strong> med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv.<br />
indskoling, mellemtrin <strong>og</strong> udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. Hertil kommer, at<br />
opgørelsen af indikatoren fra <strong>og</strong> med Budget 2012 ændres, således at svarkategorierne ”jeg er ikke blevet mobbet” <strong>og</strong><br />
”det er kun sket en eller to gange” fortsat indgår under ”ikke bliver mobbet”, mens svarkategorien ”2-3 gange om<br />
måneden” ikke længere indgår. Baggrunden for denne skærpelse af ambitionsniveauet er en betragtning om, at det er<br />
for alvorligt at opleve at blive mobbet ”2-3 gange om måneden” til, at <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> kan henregne det under målopfyldelse.<br />
De indsatte regnskabstal for 2009 <strong>og</strong> 2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 116 -<br />
• Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- <strong>og</strong> FU-tilbuddenes evne til at begrænse<br />
mobning skal være over 85 % (ændret opgørelse)<br />
Status <strong>og</strong> forventet målopfyldelse:<br />
I tillæg til børnenes <strong>og</strong> de unges egen oplevelse af mobning, inddrages <strong>og</strong>så forældrenes oplevelse<br />
af om deres barn bliver mobbet, som indikator. Som det fremgår at tabellen, var der ikke<br />
målopfyldelse på denne indikator i regnskab 2009. <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> har en forhåbning om at børnenes<br />
<strong>og</strong> de unges egen oplevelse af omfanget af mobning, jf. ovenstående indikator, over tid<br />
vil afspejle sig i forældrenes tilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning.<br />
Forældretilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning<br />
Andel forældre til børn i skoler, dag- <strong>og</strong> FU-tilbud, der R2009 R2010 B2011 B2012<br />
er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med…<br />
… skolernes, dag- <strong>og</strong> FU-tilbuddenes indsats for at be- (66%)* - > 85% > 85%<br />
grænse mobning<br />
Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne. Der arbejdes frem mod forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011 på at<br />
omformulere ovenstående spørgsmål, så de i højere grad tager udgangspunkt i forældrenes forståelsesramme.<br />
* Fra <strong>og</strong> med budget 2012 er indikatoren reformuleret, så den ikke alene vedrører skolernes, men <strong>og</strong>så dag- <strong>og</strong> FUtilbuddenes<br />
evne til at begrænse mobning. Hensigten med denne ændring er at indarbejde et mere samlet 0-18 års<br />
perspektiv i indikatoren. I regnskab 2009 blev denne indikator alene opgjort på data vedr. skoleområdet, hvorfor dette<br />
regnskabsresultat ikke er sammenligneligt med opgørelsen fra <strong>og</strong> med regnskab 2012.<br />
3. Særlige indsatsområder<br />
3.1 Hensigtserklæringer<br />
Blandt hensigtserklæringerne fra budgetvedtagelsen for 2011 er det alene nedenstående,<br />
hvortil arbejdet med at indfri hensigten ikke forventes afsluttet i 2011, <strong>og</strong> som derfor bibeholdes<br />
som særlig indsats i 2012:<br />
Handleplan vedr. 95 % målsætningen<br />
Magistratsafdelingen for <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> <strong>og</strong> Magistratsafdelingen for Sociale Forhold <strong>og</strong> Beskæftigelse<br />
er som følge af Budgetforlig 2011-2014 i gang med at udarbejde en handleplan til realisering<br />
af målsætningen om at 95 % af kommunens unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.<br />
Handleplanen forventes forelagt Byrådet ultimo maj 2011. Herefter følger implementeringen<br />
af handleplanens initiativer. Der følges op på indsatsens effekter i forbindelse med den<br />
årlige regnskabsaflæggelse til Byrådet, samt via kvalitetsrapporteringen på skoleområdet.<br />
Begge steder følges der op på de unges påbegyndelse af en ungdomsuddannelse <strong>og</strong> deres<br />
sandsynlighed for at gennemføre samme. Desuden er det muligt for decentrale ledere at foretage<br />
en løbende opfølgning via ledelsesinformationssystemet.<br />
Hertil kommer de nye hensigtserklæringer fra budgetvedtagelsen for 2012, som er følgende:<br />
[indarbejdes efter vedtagelsen af budget 2012]<br />
3.2 Øvrige særlige indsatser:<br />
I tillæg til arbejdet med at indfri ovenstående hensigtserklæringer vil <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> i 2012 arbejde<br />
særligt med følgende indsatser:<br />
Fællesskaber for alle<br />
I 2012 vil der være særligt fokus på implementeringen af Strategisk ramme på det specialpædag<strong>og</strong>iske<br />
område, der forventes vedtaget af Byrådet i 2011. Den strategiske ramme udstikker<br />
fem indsatsområder:<br />
• Kvalitetssikring<br />
• Organisering af tilbuddene
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 117 -<br />
• Rammer for decentral ressourceanvendelse<br />
• Kompetencer<br />
• Visitationsprocesser<br />
I 2011 vil der blive fremlagt konkrete handleplaner for indsatsområderne. Indsatsen retter sig<br />
primært imod organiseringen af ydelser med henblik på at opnå en bedre inklusion af børn <strong>og</strong><br />
unge med specialpædag<strong>og</strong>isk behov. Den øgede inklusion som følge af implementeringen af<br />
Strategisk ramme på det specialpædag<strong>og</strong>iske område forventes afspejlet i regnskabsaflæggelsen<br />
vedr. effektmålet for rummelighed.<br />
Forældresamarbejde<br />
Forældresamarbejdet har mange forskellige former <strong>og</strong> kommer til udtryk i en bred vifte af indsatser<br />
<strong>og</strong> tiltag. I 2010 <strong>og</strong> tidligere har de særlige indsatser fokuseret på det mere formelle<br />
forældresamarbejde, herunder arbejdet med at understøtte skolernes gennemførelse af skolebestyrelsesvalg<br />
efter de nye styrelsesvedtægter for 2010-2014. I 2011-2012 vil <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
sætte øget fokus på at styrke et differentieret forældresamarbejde i et uformelt perspektiv, <strong>og</strong><br />
dermed gøre en aktiv indsats for at inddrage forældrene som ressource i forhold til at skabe<br />
endnu bedre betingelser for alle børn <strong>og</strong> unge. Formålet er at initiere <strong>og</strong> synliggøre en variation<br />
af konkrete samarbejdsrelationer <strong>og</strong> deltagelsesfora, <strong>og</strong> dermed give mulighed for at sikre<br />
en styrket forældreinddragelse.<br />
Attraktive arbejdspladser<br />
<strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> arbejder på at videreudvikle attraktive arbejdspladser med høj trivsel <strong>og</strong> en god<br />
kerneydelse. Med udgangspunkt i et godt <strong>og</strong> nytænkende samarbejde om kerneydelsen, byggende<br />
på oplevelsen af tillid <strong>og</strong> retfærdighed samt en høj kvalitet i opgaveløsningen, øges arbejdspladsens<br />
sociale kapital. Arbejdspladser med en høj social kapital er kendetegnede ved<br />
både en høj medarbejdertrivsel <strong>og</strong> en effektiv <strong>og</strong> innovativ opgaveløsning. <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> gennemfører<br />
i 2011 en trivselsundersøgelse, hvor hver enkelt arbejdsplads får kortlagt deres psykiske<br />
arbejdsmiljø <strong>og</strong> dermed et indblik i udviklingen de seneste to år. Målet er at understøtte<br />
det lokale arbejde for at øge den sociale kapital på den enkelte arbejdsplads. Arbejdet med at<br />
udvikle social kapital <strong>og</strong> attraktive arbejdspladser fortsætter i 2012-13 på baggrund af kortlægningen<br />
af det psykiske arbejdsmiljø i 2011.<br />
Afbureaukratisering<br />
Indsatsen i forhold til afbureaukratisering er tæt koblet med indsatserne for at fremme den<br />
attraktive arbejdsplads <strong>og</strong> sociale kapital, idet afbureaukratisering handler om mere end afskaffelse<br />
af overflødige regler. Afbureaukratiseringsindsatsen handler således både om effektivitet<br />
<strong>og</strong> trivsel. Under overskriften "den der ser problemet, er <strong>og</strong>så en del af løsningen" vil afbureaukratiseringsindsatsen<br />
i 2012 fokusere på en udfordringspligt for alle. I sammenhæng<br />
med udfordringspligten vil der blive etableret én central indgang til idéer <strong>og</strong> en særlig organisering<br />
for bedst muligt at yde støtte til decentrale initiativer <strong>og</strong> pilotprojekter. Forbedring af<br />
mødestruktur, mødekultur <strong>og</strong> mødeledelse er ligeledes et særligt fokusområde i 2012.<br />
4. Beskrivelse af ydelser<br />
Magistratsafdelingen for <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> har ansvaret for følgende ydelser:<br />
• Dagtilbud, herunder dagplejen<br />
• Fritidstilbud<br />
• Folkeskoler, herunder skolefritidsordninger<br />
• <strong>Børn</strong>esundhed<br />
• Vidtgående specialundervisning til børn, specialskoler, spr<strong>og</strong>støtte samt specialpædag<strong>og</strong>isk<br />
bistand til småbørn
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 118 -<br />
5. Organisation<br />
Organiseringen af <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> er en implementering af den struktur, byrådet har vedtaget,<br />
med en enhedsforvaltning for hele 0-18-års området til støtte for de decentrale enheder. <strong>Børn</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s organisering af opgaver sker altid med fokus på helhed <strong>og</strong> sammenhæng i hele 0-18<br />
års perspektivet, så den røde tråd sikres på tværs i hele forvaltningen.<br />
<strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s organisering bygger på en decentral styringsfilosofi. Byrådet udstikker rammen,<br />
mens de decentrale enheder leverer ydelserne indenfor denne ramme med henblik på at opnå<br />
den ønskede effekt. Forvaltningen skal understøtte opgaveløsningen i de decentrale enheder i<br />
<strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> <strong>og</strong> medvirke til at forenkle administrationen, så de decentrale enheder i videst<br />
mulige omfang kan fokusere på kerneopgaven. Det er den decentrale viden <strong>og</strong> faglighed, der<br />
udfylder rammerne <strong>og</strong> leverer kerneydelsen i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>.<br />
Nedenstående diagram illustrerer <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s organisation:<br />
De 8 områder er organiseret som nedenfor illustreret:
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 119 -<br />
6. Supplerende nøgletal<br />
I budget 2011 blev der indarbejdet besparelser i budgettet for de kommende år. En mindre del<br />
af besparelserne(sygefraværet <strong>og</strong> de statslige effektiviseringer) slår successivt igennem over<br />
de følgende år <strong>og</strong> der vil således i årene 2012-2014 ske en yderligere tilpasning af beløbet pr.<br />
barn i forhold til de nedenfor angivende tal. Beløb pr. barn der fremgår i de nedenstående beskrivelser<br />
af de enkelte områder indeholder ikke besparelsen udover 2011–niveauet. Alle andre<br />
pladspriser i beskrivelserne er tilpasset besparelserne fra budgetforliget.<br />
6.1 Dagtilbud<br />
Dagtilbudsområdet er tilbud til børn i alderen 0-6 år. Området har to pasningstyper – dagpleje<br />
<strong>og</strong> integrerede institutioner. Institutionerne er samlet i en række dagtilbud, <strong>og</strong> 20 dagtilbud<br />
har derudover en dagplejeafdeling. Budgetterne tildeles med et grundbeløb til ledelse <strong>og</strong> administration,<br />
hvor antallet af afdelinger i dagtilbuddet indgår som kriterium, samt et beløb pr.<br />
barn. Derudover tildeles ressourcer i forhold til bl.a. socialt udsatte <strong>og</strong> handicappede.<br />
I budgetlægningen er indregnet, at 19 pct. af børnene i et pasningstilbud på 0-2 års området<br />
passes i dagplejen, mens de resterende 81 pct. passes i en institution. Andelen af børn passet i<br />
dagplejen har været faldende de seneste år, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Fra budget<br />
2010 <strong>og</strong> frem er dagplejeandelen budgetmæssigt nedsat til 19 pct., hvilket d<strong>og</strong> er over det<br />
faktiske niveau fra 2009 <strong>og</strong> frem.<br />
Procentandel af børn indskrevet i dagplejen<br />
R2007 R2008 R2009 R2010 B2010 B2011 B2012<br />
Procentandel 21,0 19,0 17,8 16,8 19,0 19,0 19,0
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 120 -<br />
Der anvendes i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> flere opgørelsesmetoder af pladspriser afhængigt af formålet. I<br />
nedenstående tabel fremgår de enkelte pladspriser for aldersgrupperne. Pladspriserne er alle<br />
opgjort i bruttobeløb - det vil sige uden fradrag af forældrebetaling.<br />
Pladspriser på dagtilbudsområdet (2012 p/l):<br />
Oprettelse<br />
af pladser*<br />
Beløb pr. barn*<br />
Dagplejen 114.782 102.894<br />
0-2 år* 129.563 109.000<br />
3-5 år* 60.657 51.788<br />
Note: I beløb pr. barn er der som nævnt en stigning i besparelserne frem til 2014. Dette giver en yderligere besparelse<br />
i årene 2012 til 2014. Budgetmodellens pladspris er tilpasset den endelige besparelse. Efter tilpasningen af enhedspriserne<br />
er disse fremskrevet med den sektorspecifikke rammefremskrivning på 2,16 pct.<br />
*Pladspriserne på institutionsområdet svarer til pladsprisen (ekskl. kost) for en heltidsplads.<br />
Oprettelse af pladser<br />
Pladspriserne anvendes i forbindelse med pladstilpasninger i den årlige ajourføringsrapport<br />
samt ved regnskabsaflæggelse til afregning af pladser i drift, <strong>og</strong> bruges således i forhold til<br />
afregning fra byråd i forhold til magistratsafdelingen. Hvis der som led i den løbende tilpasning<br />
af kapaciteten åbnes nye institutioner eller institutioner lukkes, samt ved op- eller nednormeringer<br />
af børnetallet i institutioner, er det priserne, som er angivet under ”Oprettelse af pladser,”<br />
der anvendes ved efterreguleringen ved regnskabet. Prisen her adskiller sig fra de budgetlagte<br />
bruttoudgifter pr. plads ved ikke at indeholde udgifter til bl.a. handicappede, tospr<strong>og</strong>ede,<br />
udsatte børn mm. Pladspriserne er siden 1995 årligt fremskrevet med årets rammefremskrivningsprocent<br />
<strong>og</strong> alene korrigeret ved større ændringer som f.eks. budgetforlig 2007 <strong>og</strong><br />
2011. I budget 2011 er det besluttet, at modulordningen afløses af en ny pasningsordning,<br />
hvor der er mulighed for at vælge en deltidsplads på 30 timer <strong>og</strong> en fuldtidsplads på 52 timer.<br />
Den anvendte pladspris i ovenstående tabel svarer til en fuldtidsplads.<br />
Beløb pr. barn<br />
Pladsprisen anvendes i forbindelse med budgetudmeldingen til dagtilbuddene for et nyt budgetår,<br />
samt som reguleringsbeløb til dagtilbuddene såfremt deres pladsudnyttelse afviger fra<br />
100 pct. Desuden anvendes beløbet i efterregulering mellem Byrådet <strong>og</strong> Magistratsafdelingen,<br />
hvis det faktisk antal passede børn afviger fra antallet af pladser i drift. Hvis der er færre/flere<br />
faktisk indskrevne børn i institutionerne end børnetalsnormeringerne tilsiger, er det denne pris,<br />
som anvendes som efterregulering både i forhold til den enkelte institution samt ved efterreguleringen<br />
af <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s ramme i forbindelse med regnskabet.<br />
Forskellen i pladsprisen for oprettelser af pladser <strong>og</strong> beløbet pr. barn skyldes, at beløbet pr.<br />
barn alene omfatter det budget, der direkte tildeles dagtilbuddene, mens øvrige udgifter såsom<br />
ledelsesudgift, barsels- <strong>og</strong> bygningsrelaterede udgifter med videre ligger herudover. Pladsprisen<br />
fremskrives hvert år med rammefremskrivningen.<br />
Produktivitetstal 1: <strong>Børn</strong> pr. pædag<strong>og</strong>isk medarbejder i dagtilbud<br />
Produktivitetstallet angiver antallet af børn pr. pædag<strong>og</strong>isk medarbejder i dagtilbud. På grund<br />
af den ændrede struktur i pasningstilbuddene for de 0-6-årige ved B2007, er der ikke medtaget<br />
tal fra R2007 <strong>og</strong> tidligere år.<br />
R2008 R2009 R2010<br />
Antal børn 15.029 15.120 14.973<br />
Tyngdeindeks 100 100,58 101,21<br />
Vægtet antal børn 15.029 15.207 15.155
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 121 -<br />
R2008 R2009 R2010<br />
Antal pædag<strong>og</strong>iske medarbejdere 3.577 3.723 3.734<br />
Vægtet antal børn pr. pædag<strong>og</strong>iske medarbejder 4,2 4,1 4,1<br />
* Vægtet antal børn er opgjort som det samlede antal helårsbørn korrigeret for deltid <strong>og</strong> heltid på aldersgrupperne 0-2<br />
år <strong>og</strong> 3-5 år. Det vægtede antal børn er derudover korrigeret for fordelingen af børnene i aldersgrupperne 0-2 år <strong>og</strong> 3-<br />
5 år. Der er ikke korrigeret for børn med handicap <strong>og</strong> §4a-børn. Pædag<strong>og</strong>isk personale er antal helårsstillinger fordelt<br />
på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, souschef/afdelingsledere, pædag<strong>og</strong>iske ledere, pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>medhjælpere.<br />
Specialbørnehaverne (Skovbrynet, Lystruplund <strong>og</strong> Thorshavnsgade) indgår ikke i opgørelsen. Herudover<br />
indgår de selvejende institutioner med egen b<strong>og</strong>føring ikke, da disse ikke indgår i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s datamateriale<br />
for antal medarbejdere samt i det samlede antal børn.<br />
Tallene viser, at der i 2008 var 4,2 børn pr. pædag<strong>og</strong>isk medarbejder, mens der tilsvarende<br />
var 4,1 i 2009 <strong>og</strong> 2010. Denne udvikling skyldes flere forhold. Blandt andet var der i 2008 relativt<br />
store overskud i dagtilbuddene, hvilket til dels skyldes udmeldingen om mulige sanktioner<br />
ved overskridelse af budgettet.<br />
Takstprincipper<br />
Forældrebetalingsandelen på en plads i dagpleje fastsættes som 25 pct. i forhold til de cirkulæremæssige<br />
driftsudgifter 4<br />
.<br />
Fra budget 2011 tilbydes en deltidsplads på 30 timer <strong>og</strong> en fuldtidsplads på 52 timer.<br />
Forældrebetalingen på dagtilbudsområdet er reguleret lovmæssigt, således der må opkræves<br />
25 pct. i forældrebetaling ekskl. kost. Der er en særskilt takst på frokostordningen, som fastsættes<br />
på baggrund af bruttodriftsudgifterne budgetteret til frokostordningen jf. indstillingen<br />
”Frokost- <strong>og</strong> madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011”. Der er således tale om, at der er<br />
en særskilt takst for henholdsvis en daginstitutionsplads <strong>og</strong> frokostordningen.<br />
Taksten for en fuldtidsplads er dermed beregnet til 25 pct. af de takstbærende udgifter, mens<br />
taksten for en deltidsplads er fastsat til 2/3 heraf. Takstprincipperne betyder, at for ½-2 årige<br />
er timeprisen på en deltidsplads 16,7 kr., mens timeprisen for en fuldtidsplads er 14,5 kr.<br />
Timeprisen for de 3-5 årige er 8,7 kr. for en deltidsplads <strong>og</strong> 7,5 kr. for en fuldtidsplads. I forhold<br />
til B2011 er der tale om en stigning i taksterne på hhv. 1,12 pct. for 0-2-årige <strong>og</strong> 1,19<br />
pct. for de 3-5 årige. Når taksterne stiger mindre end den sektorspecifikke fremskrivning skyldes<br />
det som nævnt bl.a. at en mindre del af besparelserne fra B2011 (sygefraværet <strong>og</strong> de<br />
statslige effektiviseringer) slår successivt igennem over de følgende år. Desuden bortfalder en<br />
reserve vedr. tilpasning af lederlønninger under Borgmesterens Afdeling fra 2012. Taksterne<br />
indeholder ved afdelingernes budgetforslag ikke konsekvenser af de foreslåede ændringer i<br />
budgettildelingen til børn <strong>og</strong> unge med handicap se nedenfor.<br />
Som nævnt er der ved indstillingen ”Frokost- <strong>og</strong> madordninger i dagtilbud efter 1. januar<br />
2011” sket ændringer til frokostordningen. Taksten for den kommunale frokostordning vil<br />
fremover blive fastsat særskilt ud fra de budgetterede bruttodriftsudgifter til ordningen.<br />
Taksterne beregnes for 12 måneder, men opkræves over 11 måneder, således at juli måned er<br />
betalingsfri. Søskendemoderation tilbydes i overensstemmelse med Byrådets beslutning af 7.<br />
4 Driftsudgifterne som indgår i beregningen af forældrebetalingen er de samlede bruttoudgifter på området fratrukket<br />
udgifter til administrationshonorar til selvejende institutioner, skatter <strong>og</strong> afgifter, vedligeholdelse samt husleje. Det<br />
betyder, at udgifter til handicappede, socialt udsatte <strong>og</strong> tospr<strong>og</strong>ede mv. indgår i taksterne.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 122 -<br />
december 1994 til flerbørnsfamilier, således der betales fuld pris for det dyreste barn <strong>og</strong> 50<br />
pct. af taksten for de øvrige.<br />
Økonomiske fripladser ydes i henhold til de til enhver tid gældende regler, <strong>og</strong> der kan ydes<br />
socialpædag<strong>og</strong>iske fripladser. Budgettet vedrørende de socialpædag<strong>og</strong>iske fripladser hører under<br />
Magistratsafdelingen for Sociale forhold <strong>og</strong> Beskæftigelse.<br />
I forbindelse med budgetlægningen af søskenderabat <strong>og</strong> fripladser anvendes andelen af søskenderabat<br />
<strong>og</strong> fripladsprocenten fra regnskab 2010. Fra 2010 er forholdet mellem in<strong>dk</strong>omst<br />
<strong>og</strong> fripladsandel ændret for enlige forsørgere, <strong>og</strong> beregningerne er som følge heraf korrigeret i<br />
2012. Der beregnes søskenderabat <strong>og</strong> fripladser særskilt for henholdsvis dagpleje <strong>og</strong> institutioner.<br />
Budget 2011 indeholder følgende friplads- <strong>og</strong> søskenderabatprocenter (svarende til<br />
udgifterne i 2010):<br />
Pct. af forældrebet. Fripladspct.<br />
B2011<br />
Søskenderabatpct.<br />
B2011<br />
Fripladspct.<br />
B2012<br />
Søskenderabatpct.<br />
B2012<br />
Dagpleje 17,2 2,4 15,0 2,2<br />
Dagtilbud 23,2 7,6 21,8 7,6<br />
Note: Friplads <strong>og</strong> søskenderabatprocenten er fra budget 2008 samlet under integrerede institutioner for hele institutionsområdet<br />
for de 0-6 årige.<br />
6.2 Skoleområdet<br />
Budgettildelingsmodellen på skoleområdet afspejler kalenderåret, som skolerne regnskabsmæssigt<br />
har fulgt siden 2008. På normalundervisningsområdet modtager skolen ét beløb pr.<br />
barn (se nedenfor) <strong>og</strong> til ledelse <strong>og</strong> administration tildeles hver skole budget til en skoleleder,<br />
en pædag<strong>og</strong>isk leder, en administrativ leder samt en halv sekretær. Større skoler (over 300<br />
elever) modtager endvidere et beløb pr. barn til ledelse <strong>og</strong> administration.<br />
Pladspriser på skoleområdet<br />
Enhedspris i budgetmodellen* Beløb pr. barn**<br />
5 år/børnehaveklasse 16.317<br />
6-12 år/1.-7. klasse 33.636 32.608<br />
13-15 år/8.-10. klasse 41.583 37.597<br />
Note: Da der som nævnt er en stigning i besparelserne i årene 2012 til 2014 vil der som følge heraf ske en ændring i<br />
beløb pr. barn frem til <strong>og</strong> med 2014. Budgetmodellens pladspris er tilpasset den endelige besparelse. Efter tilpasningen<br />
af enhedspriserne er disse fremskrevet med den sektorspecifikke rammefremskrivningsprocent på 2,16 pct.<br />
*Enhedsprisen er inkl. Øvrige driftsudgifter<br />
**Der er ikke angivet et beløb pr. barn for børnehaveklasser, da denne ikke anvendes ved budgettildelingen til skolerne.<br />
Dette skyldes, at børnehaveklasserne sammensættes centralt, <strong>og</strong> efterfølgende tildeles budgettet pr. klasse.<br />
Enhedspris i budgetmodellen: Beløbene indgår i budgetmodellen på skoleområdet fra ”kommunekassen”<br />
til <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>, hvor budgettet tilpasses i opad- <strong>og</strong> nedadgående retning afhængig<br />
af dem<strong>og</strong>rafiudviklingen på området. Det er samtidig dette beløb, der anvendes ved<br />
efterreguleringen ved regnskabsaflæggelsen, såfremt det faktiske antal elever i skolerne afviger<br />
fra de pr<strong>og</strong>nosticerede på budgetlægningstidspunktet.<br />
Beløb pr. barn: Disse beløb indgår i budgettildelingsmodellen for skolerne, De enkelte skolers<br />
budgetter reguleres i forhold til det normerede antal børn. Normalt vil enhedsprisen i budgetmodellen<br />
være højere end beløbet pr. barn, da enhedsprisen i et vist omfang ofte vil indeholde<br />
udgifter, som ikke udmeldes til de decentrale enheder som beløb pr. barn. Det drejer sig eksempelvis<br />
om udgifter til ledelse <strong>og</strong> administration på skolerne.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 123 -<br />
Nøgletal for 6-byerne<br />
I følgende tabel fremgår 6-by nøgletallene for skoleområdet<br />
6-by-nøgletal for folkeskoleområdet, budget 2011*<br />
Nettodriftsudgift til folkeskolen:<br />
- kr. pr. elev . . . . . . . . .<br />
Procentandel af underviste elever:<br />
- Elever i folkeskolen<br />
- Elever i privatskolen<br />
- Elever på efter- <strong>og</strong> Ungdomskostskoler<br />
Klassekvotient, skoleåret 2008/09,<br />
normalundervisning:<br />
- børnehaveklasser<br />
- 1. - 7. klasse<br />
- 8. - 9. klasse<br />
- 10. klasse<br />
- 0. - 10. Klasse<br />
- Modtageklasser<br />
- Specialklasser<br />
Andel af elever i specialundervisning<br />
- procentandel af folkeskoleelever<br />
- Andel af elever i specialklasser**<br />
- Andel af elever i modtagelseskl.<br />
- Andel af elever i normalklasser***<br />
Skolestørrelse (procentandel skoler)<br />
- 0-199 elever<br />
- 200-399 elever<br />
- 400-599 elever<br />
- 600-799 elever<br />
- 800< elever<br />
<strong>Aarhus</strong> Odense Aalborg Esbjerg Randers København<br />
56.197 66.819 68.194 56.166 56.145 63.524<br />
82,4<br />
13,7<br />
3,9<br />
21,3<br />
22,0<br />
20,6<br />
24,6<br />
21,8<br />
7,5<br />
6,4<br />
2,9<br />
0,5<br />
96,6<br />
0<br />
9<br />
29<br />
33<br />
29<br />
80,0<br />
16,2<br />
3,8<br />
21,0<br />
20,6<br />
20,2<br />
24,8<br />
20,6<br />
8,3<br />
9,3<br />
5,8<br />
0,4<br />
93,8<br />
4<br />
12<br />
43<br />
41<br />
0<br />
*Kilde: 6-by Nøgletal. Budget 2011, rapport udarbejdet af København, <strong>Aarhus</strong>, Odense, Aalborg, Esbjerg <strong>og</strong> Randers<br />
kommuner, maj 2011.<br />
**Eksklusive enkeltintegrerede elever<br />
*** Inklusive enkeltintegrerede elever<br />
Ud over skolernes udvikling i forhold til fokusområderne <strong>og</strong> dermed skolernes målopfyldelse i<br />
forhold til deres decentrale mål, er der nedenfor angivet n<strong>og</strong>le supplerende indikatorer.<br />
Opgørelse af timetal på folkeskolerne<br />
2005/0<br />
6<br />
85,3<br />
11,5<br />
3,2<br />
19,7<br />
19,7<br />
21,1<br />
22,2<br />
20,0<br />
11,7<br />
6,0<br />
4,3<br />
0,4<br />
95,3<br />
8<br />
25<br />
35<br />
29<br />
5<br />
2006/07 2007/0<br />
8<br />
87,2<br />
8,5<br />
4,3<br />
20,4<br />
20,2<br />
20,7<br />
19,8<br />
20,3<br />
8,1<br />
5,5<br />
1,4<br />
0,9<br />
97,7<br />
5<br />
12<br />
56<br />
27<br />
0<br />
80,2<br />
16,6<br />
3,2<br />
21,6<br />
20,5<br />
17,7<br />
25,4<br />
20,1<br />
0,0<br />
6,1<br />
3,4<br />
0,0<br />
96,6<br />
8<br />
15<br />
63<br />
14<br />
0<br />
70,4<br />
25,9<br />
3,7<br />
23,2<br />
22,1<br />
21,4<br />
27,6<br />
22,2<br />
9,3<br />
8,1<br />
4,5<br />
0,6<br />
94,9<br />
1<br />
7<br />
42<br />
48<br />
3<br />
2008/09 2009/10 2010/11 Udvikling<br />
Vægtet <strong>Aarhus</strong> Kommune 7.316 7.386 7.380 7.434<br />
2005-2010<br />
Uvægtet <strong>Aarhus</strong> Kommune* 7.226 7.298 7.359 7.461 7.463 7.525 299<br />
Undervisningsministeriets<br />
6.810 6.840 6.870 6.900 6.930 6.960 150<br />
minimum*<br />
* Uvægtet ift. antal elever på skolen, men korrigeret for skoler uden overbygning
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 124 -<br />
Der har tidligere været fastlagt en vejledende timefordelingsplan for skolerne i <strong>Aarhus</strong> Kommune.<br />
Fra skoleåret 2004/05 har skolerne alene skulle tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets<br />
minimumstimetal. Det ses, at timetallet i <strong>Aarhus</strong> Kommune er steget fra 2005/06 til<br />
2010/11. I samme periode har stigningen i Undervisningsministeriets minimumstimetal været<br />
lavere. I gennemsnit ligger skolerne i <strong>Aarhus</strong> fortsat et stykke over minimum.<br />
Produktivitetstal 2: Elev/lærer-ratioen<br />
Produktivitetstallet har <strong>og</strong>så tidligere været en del af <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s budgetbemærkninger, <strong>og</strong><br />
fremgår sammen med den overordnede bruger tilfredshed <strong>og</strong> privatskolefrekvens nedenfor.<br />
R2007 R2008 R2009 R2010<br />
Antal elever 29.716 29.338 29.127 29.036<br />
Antal lærere 2.530 2.537 2.525 2.507<br />
Elev/lærerratio<br />
11,75 11,57 11,54 11,59<br />
Privatskolefrekvens 12,25% 13,41% 13,59% 13,78%<br />
Overordnet bruger-<br />
73%<br />
- 78% -<br />
tilfredshed 5<br />
Note: I antallet af lærere indgår samtlige ansatte, som er registreret som undervisningspersonale på skolen. Det vil<br />
sige, at der både indgår stillinger anvendt i normalundervisning, tospr<strong>og</strong>sundervisning <strong>og</strong> specialundervisning. Specialklasser<br />
<strong>og</strong> heldagsskoler indgår i opgørelsen. Specialskolerne (Kaløvigskolen, Stensagerskolen <strong>og</strong> Langagerskolen)<br />
indgår ikke. Der er tale om faktiske regnskabstal <strong>og</strong> ikke planlægningstal som tilfældet er i de landsdækkende opgørelser.<br />
Dette er årsagen til at de landsdækkende opgørelser er mere usikre.<br />
I perioden 2007 til 2010 er elevtallet faldende, <strong>og</strong> dette presser produktivitetstallet. Samtidig<br />
er der flere elever i specialundervisningen, hvilket alt andet lige <strong>og</strong>så medfører et fald i<br />
elev/lærer-ratioen. Ud over disse faktorer har der været et stigende undervisningstimetal, <strong>og</strong><br />
som følge heraf vil produktivitetstallet være faldende. I 2010 er elev/lærer-ratioen steget i<br />
forhold til 2009 <strong>og</strong> ligger ca. på niveau med 2008.<br />
Produktivitetstal 3: Andel af lærernes tid, der går til undervisning<br />
Produktivitetstallet opgøres via den tid der jf. arbejdstidsaftalen direkte er undervisningsrettet,<br />
<strong>og</strong> opgøres ved hjælp af planlægningstal. Arbejdstidsaftalen er fra 2009/2010 ændret, hvorfor<br />
tallene ikke er sammenlignelige<br />
R2008 R2009 R2010<br />
Total undervisningstid 1.491.701 1.504.401 1.361.972<br />
Total arbejdstid<br />
Andel af lærernes tid, der jf. den tidligere<br />
4.201.978 4.250.979 4.138.520<br />
definition går til undervisning 35,5 % 35,4 %<br />
Andel af lærernes tid, der jf. den nuværende<br />
definition går til undervisning<br />
32,91 %<br />
Noter: Tallene for R2008 dækker over skoleåret 2007/2008, mens R2009 dækker over skoleåret 2008/2009. Disse år<br />
er undervisningen planlagt efter den gamle lærertidsaftale, <strong>og</strong> afviger derfor fra skoleåret 2009/10 (R2010), som er<br />
planlagt efter den nye lærertidsaftale. Der er tale om planlægningstal/budgettal, <strong>og</strong> der anvendes et udvidet undervis-<br />
5Oplysninger hentet i brugertilfredshedsundersøgelserne fra 2007 <strong>og</strong> 2009.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 125 -<br />
ningsbegreb, der eksempelvis inkluderer lejrskoler mv. Specialskolerne (Kaløvigskolen, Stensagerskolen <strong>og</strong> Langagerskolen)<br />
indgår ikke i opgørelsen.<br />
Andelen af lærernes tid, der går til undervisning hænger sammen med elev/lærer-ratioen. En<br />
lavere undervisningsdel vil alt andet lige medføre et behov for flere lærere for at opnå det<br />
samme antal undervisningstimer, <strong>og</strong> flere lærere medfører en lavere elev/lærer-ratio. I 2010<br />
er der sket en ændring i lærertidsaftalen, hvilket bevirker et definitorisk fald i lærernes undervisningstid,<br />
da undervisningsandelen opgøres forskelligt i hhv. den gamle <strong>og</strong> nye aftale.<br />
6.3 Skolefritidsordningerne<br />
Organisatorisk er der efter budgetforliget i 2007 for hvert skoledistrikt en samlet SFO, der fungerer<br />
som en del af skolen med én leder, ét budget <strong>og</strong> én personalegruppe. Som på dagtilbudsområdet<br />
kan der d<strong>og</strong> være flere afdelinger/bygninger tilknyttet den enkelte SFO afhængigt<br />
af det enkelte distrikts karakteristika.<br />
For at understøtte den nye struktur blev der udarbejdet såvel en ny budgetmodel som en ny<br />
budgettildelingsmodel på området. Principperne i modellen er de samme, som er gældende for<br />
øvrige områder. I forhold til budgettildelingen bliver budgettet tildelt som et grundbeløb til ledelse,<br />
der blandt andet afhænger af antallet af fysiske enheder i institutionen samt som et beløb<br />
pr. barn. Desuden gives der ressourcer i forhold til socialt udsatte <strong>og</strong> børn med handicap.<br />
Pladspriser på SFO-området (2012-p/l)<br />
Oprettelse af pladser* Beløb pr. barn**<br />
0.-3. klasse 28.483 26.326<br />
4. klasse 18.229 16.848<br />
* Indeholder midler til såvel løn som øvrig drift.<br />
** Enhedspriserne er korrigeret for besparelser, <strong>og</strong> herefter fremskrevet med den sektorspecifikke rammefremskrivningsprocent<br />
på 2,16 pct. Beløb pr. barn ændres i årene 2012 til 2014 som følge af stigningen i besparelserne. Budgetmodellens<br />
pladspris er tilpasset den endelige besparelse.<br />
Byrådet har besluttet, at normeringen for 4. klasses børnene fastsættes svarende til 64 pct. af<br />
normeringen for 0.-3. klasses børnene i SFO (jf. ovenstående tabel).<br />
Oprettelse af pladser: Disse beløb indgår i den vedtagne budgetmodel på området. <strong>Børn</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Unge</strong>s budget tilpasses således i opad- <strong>og</strong> nedadgående retning afhængig af dem<strong>og</strong>rafiudviklingen<br />
på området. Det er samtidig dette beløb, der anvendes ved efterreguleringen ved regnskabsaflæggelsen,<br />
såfremt det faktiske antal pladser i SFO’erne afviger fra de pr<strong>og</strong>nosticerede<br />
på budgetlægningstidspunktet.<br />
Beløb pr. barn: De enkelte SFO’ers budgetter efterreguleres, såfremt det faktiske antal passede<br />
børn over året i gennemsnit afviger fra det normerede antal børn. Efterreguleringen sker i<br />
forhold til beløb pr. barn. Forskellen i pladsprisen for oprettelser <strong>og</strong> beløbet pr. barn skyldes<br />
blandt andet, at beløbet pr. barn ikke indeholder udgifter til bl.a. ledelse.<br />
Takstprincipper<br />
Der er ikke lovgivningsmæssigt n<strong>og</strong>et loft over forældrebetalingen i SFO, som det er tilfældet<br />
på dagtilbudsområdet. Historisk er taksterne blevet fastsat, således at taksterne på SFO <strong>og</strong><br />
fritidshjem var identiske. Dette var <strong>og</strong>så tilfældet ved implementeringen af den enstrengede<br />
struktur, hvor taksterne i SFO blev fastlagt på niveau med fritidshjemmene. Ved B2008 blev<br />
det besluttet, at taksterne udover den almindelig fremskrivning ville blive reguleret således, at<br />
udgiftsændringer herunder bl.a. ændringer i handicapudgifter, indarbejdes i taksten ud fra<br />
samme andel som taksten udgjorde i budget 2007 (ekskl. friplads- <strong>og</strong> søskendetilskud). Mer-<br />
eller mindreudgifter vil således blive lagt til eller trukket fra forældrebetalingen med 48,6 pct.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 126 -<br />
Taksterne er fremskrevet med en sektorfremskrivning på 2,16 pct. Derudover er der indregnet<br />
en stigning som følge af øgede udgifter til handicappede samt andre mindre reguleringer. Taksterne<br />
viser derefter en stigning fra budget 2011 til 2012 på ca. 3,5 pct. Som for taksterne til<br />
dagtilbud gælder, at taksterne ved afdelingernes budgetforslag ikke indeholder konsekvenser<br />
af de foreslåede ændringer i budgettildelingen til børn <strong>og</strong> unge med handicap.<br />
Taksterne beregnes for 12 måneder, men opkræves over 11 måneder, således at juli måned er<br />
betalingsfri.<br />
Søskendetilskud tilbydes til flerbørnsfamilier, således der betales fuld pris for det dyreste barn<br />
<strong>og</strong> 50 pct. af taksten for de øvrige børn. Udgiften i regnskab 2010 svarede til 20,0 pct. af det<br />
beløb, kommunen fik ind i forældrebetaling på SFO-området. Herudover ydes der økonomiske<br />
fripladser i henhold til de til enhver tid gældende regler, <strong>og</strong> her udgør udgiften til fripladserne i<br />
regnskab 2010 22,3 pct. af forældrebetalingen. Endeligt kan der ydes socialpædag<strong>og</strong>iske fripladser.<br />
Budgettet vedrørende de socialpædag<strong>og</strong>iske fripladser hører under Magistratsafdelingen<br />
for Sociale forhold <strong>og</strong> Beskæftigelse.<br />
Budget 2012 indeholder følgende friplads- <strong>og</strong> søskenderabatprocenter, svarende til<br />
udgiften i 2010:<br />
Pct. af forældrebet. Fripladspct.<br />
B2011<br />
Søskenderabatpct.<br />
B2011<br />
Fripladspct.<br />
B2012<br />
Søskenderabatpct.<br />
B2012<br />
SFO 22,4 20,0 22,3 20,0<br />
Produktivitetstal 4: <strong>Børn</strong> pr. pædag<strong>og</strong>isk medarbejder i SFO<br />
Produktivitetstallet angiver antallet af børn pr. pædag<strong>og</strong>isk medarbejder i SFO.<br />
R2008 R2009 R2010<br />
Antal børn 12.584 12.531 12.475<br />
Tyngdeindeks 100 99,72 99,86<br />
Vægtet antal børn 12.584 12.496 12.457<br />
Antal pædag<strong>og</strong>iske medarbejdere 1.063 1.127 1.167<br />
Vægtet antal børn pr. pædag<strong>og</strong>iske medarbejder 11,8 11,1 10,7<br />
Note: Antal børn uvægtet er opgjort som det samlede antal helårsbørn. I antal børn vægtet er der korrigeret for 4. kl.<br />
børn vægter 0,64 i forhold til 0.-3.kl. børn. Pædag<strong>og</strong>isk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper:<br />
SFO-ledere, fritidspædag<strong>og</strong>iske ledere, pædag<strong>og</strong>er, pædag<strong>og</strong>medhjælpere. Specialskolerne (Kaløvigskolen,<br />
Stensagerskolen <strong>og</strong> Langagerskolen) indgår ikke i opgørelsen.<br />
Forklaringen på ændringen i produktivitetstallet er blandt andet, at der er flere børn <strong>og</strong> unge<br />
med handicap i SFO, samt at der i 2008 var en generel økonomisk forsigtighed, bl.a. på grund<br />
af udmeldingen om mulige sanktioner ved overskridelse af budgettet. I 2010 er der derimod<br />
sket forbrug af opsparede midler.<br />
6.4 Fritids- <strong>og</strong> ungdomsskoletilbud<br />
I budgetforliget 2007 blev der vedtaget en ny struktur på klubområdet, således at der fra 1.<br />
august 2007 er en sammenhængende model for 5. klasse til 18 år. Tilbud gives med udgangspunkt<br />
i ungdomsskoleloven. Med budgetforlig 2011 blev det besluttet at antallet af områder<br />
skulle ændres fra 13 til 8 områder.<br />
Der er ikke n<strong>og</strong>en budgetmodel på området, hvilket betyder, at en udvidelse af antallet af<br />
pladser, skal løses inden for områdets nettobudget. Den samlede økonomiske nettoramme på
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 127 -<br />
området er således uafhængigt af antallet af børn <strong>og</strong> unge samt efterspørgslen efter pladser/undervisning.<br />
Budgettildelingen til de åbne klubtilbud følger samme principper som på øvrige områder, idet<br />
budgettet tildeles i form af et grundbeløb pr. klub <strong>og</strong> et beløb pr. barn. Modellen adskiller sig<br />
d<strong>og</strong> fra de øvrige modeller (jfr. Byrådsbeslutning den 27/6 – 2007) ved at tildelingen til de 8<br />
områder primært sker på baggrund af områdets dem<strong>og</strong>rafiske karakteristika på målgruppen <strong>og</strong><br />
ikke indskrivninger. Der sker herefter en decentral fordeling af det samlede områdebudget ud<br />
til de enkelte klubber.<br />
Beløbet pr. barn fordeles i forhold til målgruppen i de 8 områder. Der gives således et beløb pr.<br />
barn for hhv. 30 pct. af de 11-13 årige i området samt 15 pct. af de 14-17 årige. Beløbet pr.<br />
barn tildeles <strong>og</strong>så selvom antallet af faktisk indskrevne i området afviger fra hhv. 30 pct. <strong>og</strong> 15<br />
pct. Der sker således heller ikke efterregulering af områdets budget, såfremt dækningsgraden<br />
afviger fra hhv. 30 <strong>og</strong> 15 pct. Hvis der er flere end hhv. 30 pct. <strong>og</strong> 15 pct., der efterspørger et<br />
klubtilbud i området, udløser de resterende pladser alene nettoforældrebetalingen. Beløbet pr.<br />
barn forventes i 2012 at udgøre ca. 12.095 kr. for både gruppen på 11-13 år samt 14-17 år.<br />
Priser på FU-området<br />
2012 pl. Beløb pr. barn* Nettoforældrebetaling**<br />
5.-7. kl. 12.095 5.090<br />
14-17 år 12.095 1.794<br />
* Beløb pr. barn er korrigeret for besparelser, <strong>og</strong> herefter fremskrevet med den sektorspecifikke rammefremskrivning<br />
på 2,16 pct. I B2012 er der en yderligere besparelser som følge af stigningen i besparelserne.<br />
** I tabellen er angivet den årlige forældrebetaling med en forudsætning om, at der ydes økonomisk friplads svarende<br />
til 30 pct. af forældrebetalingen. Nettoforældrebetalingen udgør således 70 pct. af den årlige forældrebetaling. Det<br />
skal bemærkes, at Byrådet den 28. april har vedtaget indstillingen ”Fleksible <strong>og</strong> målrettede tilbud for børn <strong>og</strong> unge i<br />
<strong>Aarhus</strong> Kommune”, hvor det er besluttet at sænke taksterne for klubtilbud i 5 særligt udsatte områder af <strong>Aarhus</strong><br />
Kommune. Desuden er der med indstillingen mulighed for at lave et differentieret kontingent. Nettoforældrebetalingen<br />
i tabellen udgør et medlemskab for 21-30 timer for 5.-7. kl. <strong>og</strong> 20-25 timer for 14-18 år.<br />
Nøgletal for 6-byerne<br />
I følgende tabel fremgår 6-by nøgletallene for klubområdet<br />
Klubber for de 10-17 årige<br />
Nettodriftsudgifter<br />
pr. 10-17 årige<br />
Antal medlemmer<br />
Pr. 100 10-17<br />
<strong>Aarhus</strong> Odense Aalborg Esbjerg Randers København<br />
5.323<br />
23<br />
2.989<br />
47<br />
3.696<br />
årige<br />
Kilde: 6-by Nøgletal. Budget 2011, rapport udarbejdet af København, <strong>Aarhus</strong>, Odense, Aalborg, Esbjerg <strong>og</strong> Rander<br />
kommuner, maj 2011.<br />
Takstprincipperne for klubtilbud er en årlig fremskrivning af taksten med den generelle -<br />
fremskrivningsprocent. Der er særskilte takster for 5.-7. klasse <strong>og</strong> 14-18 årige. Taksterne er<br />
for 2012 på 667 kr. pr. måned for 5.-7. kl. samt 236 kr. for 14-17 år.<br />
Byrådet vedt<strong>og</strong> den 28. april 2010 indstillingen ”Fleksible <strong>og</strong> målrettede fritidstilbud for børn<br />
<strong>og</strong> unge i <strong>Aarhus</strong> Kommune”. Dette medfører, at forældrebetalingen nedsættes til 200 kr. pr.<br />
år for 5. klasse – 13 år <strong>og</strong> til 100 kr. pr. år for 14-18 årige i særligt udsatte boligområder.<br />
Ordningen er indført for en tre-årig forsøgsperiode <strong>og</strong> finansieres via uforbrugte midler på reserven<br />
til implementering af Integrationspolitikken samt opsparet overskud i magistratafdelingen<br />
for <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>. Ordningen betyder mindreindtægter på forældrebetalingen på 1,4 mio.<br />
16<br />
3.844<br />
28<br />
2.238<br />
39<br />
6.562<br />
35
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 128 -<br />
kr. pr. år, hvoraf halvdelen er finansieret af <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> mens resten er finansieret af reserve<br />
til integration under Borgmesterens Afdeling. Der er derudover indført differentierede takster<br />
i en tre-årig forsøgsordning, hvor kontingentet nedsættes alt efter antallet af timer, man<br />
vælger at benytte tilbuddet. Der er mulighed for at vælge mellem tre forskellige timeintervaller<br />
i grupperne 5. klasse – 13 år <strong>og</strong> 14-18 år. Udover den differentierede takst er der givet mulighed<br />
for at deltage i enkeltstående aktiviteter, hvor der betales for en dag eller en aften svarende<br />
til 1/20 af det fulde kontingent. Det er fritids- <strong>og</strong> ungdomsskolelederen, der beslutter<br />
hvordan modellen konkret skal anvendes.<br />
Der er på området mulighed for at give tilskud til nedsættelse af taksten via økonomisk friplads,<br />
mens der ikke kan gives søskendetilskud.<br />
Produktivitetstal 5: <strong>Unge</strong> pr. pædag<strong>og</strong>isk medarbejder i klubberne<br />
R2007 R2008 R2009 R2010<br />
Antal børn - 4.417 4.502 4.908<br />
Antal pædag<strong>og</strong>iske<br />
medarbejdere<br />
<strong>Børn</strong> pr. pædago-<br />
- 349 365 374<br />
gisk medarbejder i<br />
klubber<br />
- 12,7 12,3 13,1<br />
Noter: Antal børn er opgjort som det samlede antal helårsbørn. Der er ikke lavet n<strong>og</strong>en korrektioner. Pædag<strong>og</strong>isk<br />
personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Klubledere, klubpædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> klubassistenter<br />
Det fremgår af ovenstående tabel at der i 2008 var 12,7 unge pr. pædag<strong>og</strong>isk medarbejder i<br />
klubberne, mens det tilsvarende tal i 2009 var 12,3. I 2010 er dette stigende til 13,1. Ændringen<br />
fra R2008 til R2010 skal bl.a. ses i lyset af, at der er flere unge med handicap <strong>og</strong> som ved<br />
SFO <strong>og</strong>så de mulige sanktioner ved budgetoverskridelser i B2008. En anden forklaring på det<br />
stigende børnetal i 2010 kan være den differerede takst på FU området, som blev vedtaget af<br />
Byrådet indstillingen ”Fleksible <strong>og</strong> målrettede fritidstilbud for børn <strong>og</strong> unge i <strong>Aarhus</strong> Kommune”.<br />
Ovenstående produktivitetstal er forbundet med en vis usikkerhed, der følger af, at opgørelsen<br />
kun dækker de børn, der er medlemmer af en klub. Det varierer imidlertid meget mellem klubberne,<br />
hvor stor en andel af børnene i området, der er medlem af en klub. Uanset dette laves<br />
<strong>og</strong>så aktiviteter for de børn i området, der ikke er medlemmer (der udføres f.eks. en række<br />
opsøgende aktiviteter). Antallet af pædag<strong>og</strong>iske medarbejdere afspejler derfor ikke nødvendigvis<br />
antallet af børn, der er medlemmer af den enkelte klub.<br />
6.5 <strong>Børn</strong> med handicap<br />
Der er særlige budgetmodeller <strong>og</strong> efterreguleringer på handicapområdet. Budgetmodellen baserer<br />
sig på pasningsgaranti til det 21. år, <strong>og</strong> arbejder med byrådsfastlagte kategoriseringer,<br />
som bestemmer budgettildelingen til institutionerne.<br />
Der er i <strong>Aarhus</strong> Kommune såvel som på landsplan en generel stigning i efterspørgslen på særlige<br />
indsatser i form af støtte til børn <strong>og</strong> unge med særlige behov i dag- <strong>og</strong> fritidstilbud.<br />
I indstillingen ”Tiltag til sikring af <strong>Aarhus</strong> Kommunes overholdelse af servicerammen 2011” er<br />
der foreslået en omlægning af den del af budgetmodellen, som vedrører de mindre støttekræ-
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 129 -<br />
vende børn i kategorierne 0, 3 <strong>og</strong> 5. Derudover er der foreslået en omlægning af tildelingerne<br />
til børn med handicap i kategori 1 <strong>og</strong> 2.<br />
De foreslåede ændringer er nu sendt i høring <strong>og</strong> efter høringsfasen samt eventuelle ændringer<br />
vedtages ændringerne endeligt i efteråret 2011.<br />
I indstillingen er der konkret foreslået følgende:<br />
Kategorierne 0, 3 <strong>og</strong> 5<br />
Omlægningen af ressourcerne til børn i de nuværende kategorier 0, 3 <strong>og</strong> 5 baseres på hovedlinjerne<br />
i budgetforliget. Der indføres en fast ramme på niveau med budget 2011 på 140 mio.<br />
kr. Budgettet vil fremover blive reguleret i forhold til udviklingen i børnetallet <strong>og</strong> forventningen<br />
til pladsbehovet. Budgettet vil blive fordelt til de enkelte tilbud på baggrund af objektive kriterier<br />
– d<strong>og</strong> primært efter antal indskrevne børn i tilbuddene.<br />
Kategorierne 1 <strong>og</strong> 2<br />
På baggrund af R2010 forventes der en væsentlig vækst i børn med de sværeste handicap<br />
(kat. 1 <strong>og</strong> 2). Der forventes en merudgift på ca. 19 mio. kr. i 2011, hvilket vil stige i 2012 <strong>og</strong><br />
frem. Med henblik på en reducering af merudgifterne fra 2011 kan alle tildelinger givet til institutionerne<br />
på baggrund af indskrevne børn i kategorierne 1 <strong>og</strong> 2 reduceres med 5 pct. fra 1.<br />
juli. Dette svarer til den besparelse på 5 pct., der allerede er udmøntet som konsekvens af<br />
rammeaftalen for særlige børnehaver <strong>og</strong> klubtilbud, specialskoler samt specialskolernes SFO.<br />
Specialtilbuddene som er underlagt rammeaftalen friholdes ændringen pr. 1. juli.<br />
Som følge af de økonomiske vilkår nedlægges det nuværende system med kategoriseringer <strong>og</strong><br />
faste timedelinger. I stedet afløses denne af en ny samlet målgruppe svarende til de hidtidige<br />
kategorier 1 <strong>og</strong> 2 – herunder børn i særlige tilbud. Derudover vil visitationen til den nuværende<br />
kategori 1 <strong>og</strong> 2 fremover håndteres af MBU via individuelle vurderinger af støttebehov.<br />
Med ovenstående tiltag vurderes der stadig at være merudgifter til børn <strong>og</strong> unge med handicap<br />
i forhold til B2011, hvorfor der i 2011 tilføres området 15,5 mio. kr. fra 2011 <strong>og</strong> frem. Der er<br />
som nævnt pasningsgaranti for børn <strong>og</strong> unge med handicap. Med henblik på at sikre indfasning<br />
af pasningsgarantien tilføres området derfor 7,5 mio. kr. årligt fra 2012 til 2014. I øvrigt vil<br />
budgettet blive reguleret for udviklingen i det samlede børnetal i de respektive tilbud.<br />
7. Ressourcer<br />
7.1 Tidligere år<br />
Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 <strong>og</strong> budget for 2011:<br />
R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B2011*<br />
- 1.000 kr. i 2012-priser -<br />
- antal fuldtidsansatte -<br />
Nettodriftsudgifter<br />
4.705.652 4.644.928 4.924.178 5.058.531 4.880.441<br />
Nettoanlægsudgifter 240.126 193.504 251.931 405.112 338.892<br />
Gennemsnitl. personaleforbrug 11.004 10.665 10.926 11.202 10.879<br />
* De angivne nettodriftsudgifter for 2011 på drift <strong>og</strong> anlæg er lig med korrigeret budget på drifts- <strong>og</strong> anlægsudgifter +<br />
KL’s vægtede fremskrivning på 2,3 pct. for drift <strong>og</strong> 1,9 pct. for anlæg.<br />
Faldet i udgifter fra 2007 til 2008 skal ses i lyset af udmeldingen om mulige sanktioner ved<br />
budgetoverskridelser samt strejkerne i foråret 2008 i forbindelse med indgåelse af ny overens-
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 130 -<br />
komst. Begge elementer har været medvirkende til færre udgifter i 2008. Omvendt har der i<br />
2009 <strong>og</strong> 2010 været en væsentlig højere udgift, end det var tilfældet i 2008. I R2010 har der<br />
set i forhold til regnskabet for 2009 været en realvækst i udgifterne på 2,7 pct. Der er i regnskab<br />
2010 blevet anvendt opsparede midler. De gennemførte besparelser i B2011-2015 samt<br />
risiko for sanktioner ved budgetoverskridelser betyder, at der vil være behov for at der sker en<br />
markant opbremsning i udgifterne i 2011, hvilket <strong>og</strong>så fremgår af den ovenstående tabel. Den<br />
opbremsning udgør en markant udfordring for økonomistyringen i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> de kommende<br />
år.<br />
På anlægssiden viser regnskab 2008 lavere udgifter end 2007. Dette kan forklares med færdiggørelsen<br />
af Lisbjerg skolen. I R2009 er der indarbejdet byrådsbesluttede vækstpakkeinitiativer,<br />
hvilket ligeledes er medvirkende til det høje anlægsniveau i R2010.<br />
7.2 Kommende år<br />
I den følgende tabel ses det samlede nettobudget for henholdsvis drift <strong>og</strong> anlæg, samt det<br />
samlede budgetlagte personaleforbrug.<br />
Sektorens budget for 2011 til 2015<br />
B 2011* B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015<br />
- 1.000 kr. i 2012-priser -<br />
Nettodriftsudgifter 4.880.441 4.883.987 4.883.321 4.890.099 4.915.804<br />
Nettoanlægsudgifter 338.892 207.421 123.733 123.376 136.271<br />
Gennemsnitl. personaleforbrug** 10.879 10.846 10.873 10.899 10.987<br />
* De angivne nettodriftsudgifter for 2011 på drift <strong>og</strong> anlæg er lig med oprindelig budget på drifts- <strong>og</strong> anlægsudgifter +<br />
KL’s vægtede fremskrivning på 2,3 pct. for drift <strong>og</strong> 1,9 pct. for anlæg.<br />
**I det gennemsnitlige personaleforbrug er besparelserne indregnet med den forventede virkning af besparelserne.<br />
Faldet i stillingstallet fra 2011 til 2012 kan forklares med en fortsat implementering af besparelser<br />
<strong>og</strong> mindre forbrug af overskud. Samtidig er der i 2011 sparet en større andel på øvrig<br />
drift end løn sammenholdt med 2012.<br />
Udviklingen i driftsudgifter ses i nedenstående tabel i forhold til det korrigerede budget for<br />
2011. Udviklingen i de forventede budgetlagte udgifter på <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> ungeområdet skal primært<br />
ses i lyset af de besparelser, der er vedtaget i forbindelse med B2011, et mindre budgetlagt<br />
forbrug af overskud <strong>og</strong> udviklingen i børnetallet i budgetperioden. Herudover er der <strong>og</strong>så udfasningen<br />
af trepartsmidler, barselsudligningen mv. De væsentligste elementer er uddybet<br />
nedenfor.<br />
Udviklingen i det samlede driftsbudget i budgetperioden 2011-2015 sammenholdt med det<br />
korrigerede budget for 2011:<br />
B 2011* B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015<br />
- mio. kr. i 2012-priser -<br />
Nettodriftsudgifter 4.869 4.884 4.883 4.890 4.916<br />
Ændring ift. korrigeret budget<br />
2011<br />
15<br />
14 21<br />
47<br />
Sparekrav fra B2011 -16 -25 -33 -33<br />
Dem<strong>og</strong>rafi 23 33 52 78<br />
Mindre anvendelse af overskud<br />
-17 -22 -29 -29<br />
B2010 Specialundervisning 9 16 16 16<br />
Trepartsmidler -9 -9 -9 -9<br />
Fremskrivning KL’s vægtede -7 -7 -7 -7<br />
Udbud – Det grønne område -3 -3 -3 -3<br />
Tvungen opsparing 35 35 35 35<br />
Diverse 0 -4 -1 -1<br />
I alt forklaret 15 14 21 47
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 131 -<br />
Budget 2011 er korrigeret budget inkl. tillægsbevillinger ved R2010 fremskrevet med KL’s vægtede fremskrivning på<br />
2,3 pct. Tillægsbevillingerne forklarer, hvorfor B2011 i denne tabel er højere end ovenfor.<br />
Som det fremgår, er der et fald i budgettet fra 2011 til 2012 på 24 mio. kr., hvorefter der fra<br />
2014 ses en mindre stigning i de budgetterede driftsudgifter.<br />
Yderligere sparekrav fra B2011<br />
I forhold til budgetreduktionerne fra budget 2011 ses det i ovenstående tabel, at der indfases<br />
yderligere reduktioner i 2012 <strong>og</strong> frem. Dette skyldes, at besparelsen på administration samt<br />
tværgående forslag er stigende fra 8 mio. kr. i 2011 til 30 mio. kr. i 2014. Udover rammebesparelsen<br />
blev der i budget 2011 indlagt yderligere udgiftsreduktioner vedrørende de statslige<br />
effektiviseringer samt det forudsatte fald i sygefraværet. Disse forhold udgjorde for 2011 en<br />
yderligere mindreudgift på 4 mio. kr. stigende til 10,9 mio. kr. i 2012 til 2014 med henholdsvis<br />
10,9 mio. kr., 12,5 mio. kr. <strong>og</strong> 14,1 mio. kr. Mindreudgifterne er fordelt proportionalt på områderne.<br />
Dem<strong>og</strong>rafi/udvikling i børnetallet<br />
<strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s budgetter reguleres via budgetmodeller, der tager højde for udviklingen i antal<br />
børn, som skal passes <strong>og</strong> elever i skolen mv. Budgetterne vil derfor <strong>og</strong>så afspejle den dem<strong>og</strong>rafiske<br />
udvikling. Som det fremgår af ovenstående tabel er der en stigning i udgifterne som<br />
følge af dem<strong>og</strong>rafien i forhold til B2011 i hele budgetperioden. Merudgifterne er primært indregnet<br />
på 0-6 års området, hvor børnetallet i den seneste befolkningspr<strong>og</strong>nose er steget. For<br />
de 7-18 årige forventes fortsat et fald i børnetallet i budgetperioden. Faldet er i elevtallet på<br />
skoleområdet, hvilket d<strong>og</strong> opvejes af stigende efterspørgsel på SFO.<br />
Forbrug af opsparing<br />
I budgetperioden fra B2011-B2015 budgetteres der med forbrug af overskud på i alt ca. 48<br />
mio. kr. I B2011 er der budgetlagt med 29 mio. kr. Heraf vedrører de 20 mio. kr. til kompetenceudvikling<br />
<strong>og</strong> 9 mio. kr. til finansiering af initiativer som følge af budgetvedtagelsen for<br />
2010. Der er i 2012 budgetlagt med 12 mio. kr. <strong>og</strong> i 2013 med 7 mio. kr. Disse er ligeledes<br />
afsat til finansiering af initiativer fra budgetvedtagelsen for 2010. I 2014 <strong>og</strong> 2015 er der ikke<br />
indregnet forbrug af overskud. De initiativer der er vedtaget i forbindelse med budgettet for<br />
2010, <strong>og</strong> som er finansieret via overskud, er øgede ressourcer til specialundervisning, som<br />
delvist er finansieret via overskud i 2010 <strong>og</strong> 2011. Desuden er det ressourcer til flere undervisningstimer<br />
for 8.-9. kl. i 2011-2013. Midlerne til flere undervisningstimer blev ved budget<br />
2011 besluttet anvendt til kompetenceudvikling med henblik på øget rummelighed i folkeskolerne<br />
– den såkaldte Herning model.<br />
<strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> har herudover i forbindelse med afdelingernes budgetforslag fremsendt forslag<br />
til yderligere anvendelse af overskud som endnu ikke er indarbejdet i budgettet.<br />
Øvrige forklaringer<br />
Som det fremgår af tabellen er der en række øvrige elementer, der forklarer udviklingen i<br />
driftsudgifterne i budgetperioden. I forbindelse med B2010 blev der tilført ekstra midler til specialundervisning<br />
i 2010-2013. Der sker en indfasning af midlerne over perioden, som anført i<br />
tabellen. Fra 2012 bortfalder de trepartsmidler, som er udmøntet til afdelingerne i 2009-2011.<br />
Derudover afleveres midlerne på 2,5 mio. kr. som følge af udbud på det grønne område.<br />
Anlæg<br />
Udviklingen i budgetperioden på anlægssiden kan bl.a. forklares ved udmøntning af RULL midler<br />
fra kvalitetsfonden, de vedtagne anlægsudskydelser i forbindelse med vedtagelse af budget<br />
2011- 2014 samt fremrykninger som følge af vækstpakkeinitiativer.<br />
RULL midlerne, der anvendes til teknisk <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk modernisering af skoler, dagtilbud <strong>og</strong><br />
FU tilbud er afsat ved forliget om Fremsyn for <strong>Aarhus</strong>, hvor 500 mio. kr. i 2007 blev afsat til<br />
udmøntning i perioden 2008-2017. Disse blev med budget 2009 suppleret med 350 mio. kr. i
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 132 -<br />
perioden 2009-2012. Endelig blev der med budget 2010 fremrykket 55 mio. kr. fra kvalitetsfonden<br />
fra 2013 til 2010 <strong>og</strong> fremrykket 55 mio. kr. fra efterfølgende år til 2013 af kvalitetsfondsmidlerne.<br />
Med budget 2011 blev der udskudt RULL midler, idet der er reduceret med 120<br />
mio. kr. i 2011 <strong>og</strong> 40 mio. kr. i 2012. De ikke anvendte RULL-midler fra tidligere år er overført<br />
som anlægsbevillinger til 2011.<br />
Vækstpakke 1 <strong>og</strong> 2 har betydet fremrykning af midler til 2010-11 fra 2012-13, hvilket giver et<br />
lavere budgetniveau i efterfølgende år til vedligeholdelse <strong>og</strong> genopretning. Med vækstpakke 1<br />
fremrykkedes vedligeholdelsesmidler for 24 mio. kr., der blev suppleret med overførsel af<br />
driftsoverskud til anlægsområdet.<br />
Budget 2011 indeholder anlægsudskydelser for i alt 160 mio. kr., der er fordelt med en reduktion<br />
af RULL midlerne i 2011 med 120 mio. kr. <strong>og</strong> i 2012 med 40 mio. kr. Anlægsreduktionerne<br />
er gennemført som udskydelser af rådighedsbeløb til efter budgetperioden.<br />
På det ikke-decentraliserede anlægsområde er der optaget et indtægtskrav på i alt ca. 22 mio.<br />
kr. i 2013. Indtægtskravet er en del af finansieringen af de oprindelige 500 mio. kr. afsat til<br />
RULL i forbindelse med ”Fremsyn for <strong>Aarhus</strong>” i 2007.<br />
Det korrigerede budget for 2011 samt budgettet for 2012 indeholder begge midler vedr. RULL,<br />
som er overført fra tidligere år, hvor budgetterne i disse år er højere end budgetterne for<br />
2013-2015. En del af midlerne i 2012 forventes senere overført til 2013 i forbindelse med bygning<br />
af en ny skole i midtbyen.<br />
I 2014 er der ikke udmøntet kvalitetsfondsmidler <strong>og</strong> der er fremrykket midler fra 2014 til 2011<br />
som led i vækstpakkerne, omvendt er der i 2014 ikke n<strong>og</strong>et indtægtskrav på anlægssiden i<br />
forhold til RULL <strong>og</strong> i 2014 er der indarbejdet genopretningsmidler fra bygningsgruppen på et<br />
højere niveau end 2012 <strong>og</strong> 2013. I 2015 er der ikke tidsforskydninger eller lignende på nuværende<br />
tidspunkt. Anlægsniveauet i 2015 er således udtryk for det nuværende basisniveau til<br />
vedligeholdelse <strong>og</strong> genopretning inklusiv bygningsgruppens udmøntning af genopretningsmidler<br />
samt RULL midler fra Fremsyn for <strong>Aarhus</strong> men uden kvalitetsfondsmidler.<br />
Sektorens driftsramme (undersektor 5.51), overskud/underskud <strong>og</strong> status for 2011<br />
til 2015:<br />
B 2011* B 2012 BO 2013 BO 2014 B2015<br />
2011-priser - 1000 kr. i 2012-priser -<br />
Forventet ramme 4.212.594 4.279.875 4.283.465 4.295.547 4.318.612<br />
Nettobudget 4.206.339 4.291.951 4.290.540 4.295.606 4.318.670<br />
Forventet overskud/underskud 1 6.255 -12.076 -7.075 -59 -59<br />
Status ultimo 2 226.149 214.073 206.998 206.939 206.881<br />
*) Nettobudgettet for 2011 er i 2011 prisniveau, mens budget 2012-2015 er i 2012 prisniveau.<br />
1) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud).<br />
2) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud <strong>og</strong> rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld).<br />
Der er i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> en samlet opsparing ultimo 2010 på 291,6 mio. kr. Ved regnskab 2010<br />
er 70,6 mio. kr. af disse overført til anlæg, således der resterer 221 mio. kr. i opsparingen ved<br />
indgangen til 2011. Opsparingen forventes reduceret med næsten 29 mio. kr. Hertil kommer<br />
d<strong>og</strong> en tvungen byrådsbesluttet opsparing på 35 mio. kr., hvilket bevirker en forøgelse af<br />
overskuddet på omkring 6 mio. kr. Den tvungne opsparing skyldes en forventning om overskridelse<br />
af kommunens serviceramme i 2011 vedr. de ikke-styrbare områder <strong>og</strong> områder med<br />
efterregulering. For at sikre ledig serviceramme til disse merudgifter i 2011 har byrådet vedtaget,<br />
at der skal foretages en tvungen opsparing på 80 mio. kr. <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s andel heraf er<br />
ca. 35 mio. kr. Den tvungne opsparing er Byrådsbesluttet i indstillingen ”Tiltag til sikring af<br />
<strong>Aarhus</strong> Kommunes overholdelse af servicerammen 2011”.
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 133 -<br />
I 2012 forventes opsparingen reduceret med 12 mio. kr. i 2012 <strong>og</strong> 7 mio. kr. i 2013. Reduktionen<br />
skyldes midler afsat til kompetenceudvikling i 2011 samt at egenfinansiering af nye tiltag<br />
i forbindelse med budgetforliget er finansieret ved forbrug af driftsoverskud. Anvendelsen af<br />
overskuddet indgår således af den disponering af overskuddet i <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> som fremgår af<br />
regnskabsbemærkningerne for 2010.<br />
Decentraliserede anlægsramme (<strong>KB</strong>-Bevillinger, undersektor 5.53) overskud/underskud<br />
<strong>og</strong> status for 2011 til 2015:<br />
B 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015<br />
- 1.000 kr.<br />
i 2011priser<br />
-<br />
- 1.000 kr. i 2012-priser -<br />
Forventet ramme 189.984 133.213 146.561 130.014 136.271<br />
Nettobudget 189.984 133.213 146.561 130.014 136.271<br />
Forventet overskud/underskud 0 0 0 0 0<br />
Status ultimo 1.202 1.202 1.202 1.202 1.202<br />
På det decentraliserede anlægsområde er ramme lig med budget i 2011 - 2015. Faldet i budgettet<br />
på 57 mio. kr. fra 2011 til 2012 kan hovedsageligt forklares ved, at bevilling til investeringer<br />
i IT infrastruktur bortfalder i 2012 ligesom <strong>KB</strong> budgettet i 2012 ikke indeholder overførsler<br />
fra regnskab 2010. Stigningen i budgettet fra 2012 til 2013 på 13 mio. kr. skyldes tidsforskydning<br />
af rådighedsbeløb til RULL. Fra 2013 til 2014 falder budgettet med ca. 17 mio. kr.<br />
Det skal ses i lyset af, at RULL midler fra kvalitetsfonden ikke er udmøntet i 2014, hvilket delvist<br />
modsvares af, udmøntning af genopretningsmidler fra Bygningsgruppen i 2014. Budget i<br />
2015 er en videreførelse af 2014 niveauet bortset fra, at der i 2014 i medfør af vækstpakkerne<br />
er fremrykket budgetter til vedligeholdelse <strong>og</strong> genopretning.<br />
Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
Produktivitetstallene for <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong> er indarbejdet under de relevante resultatområder i afsnit<br />
6. I tabellen nedenfor ses en opsamling af produktivitetstallene. De fleste Produktivitetstal<br />
er alene opgjort for 2008, 2009 <strong>og</strong> 2010 på grund af de omfattende ændringer i strukturen for<br />
pasnings- <strong>og</strong> fritidstilbud ved B2007.<br />
Som det fremgår af tabellen er der ikke udarbejdet måltal for produktivitetstallene. Det anses<br />
ikke for at være hensigtsmæssig at opstille mål for de enkelte produktivitetstal. Dette skyldes,<br />
at der ikke er en entydighed mellem disse tal <strong>og</strong> de byrådsvedtagne effektmål. Udviklingen i<br />
produktivitetstallene afhænger af en lang række faktorer, herunder <strong>og</strong>så decentrale prioriteringer.<br />
Opstillingen af specifikke måltal for produktivitet kan virke begrænsende for det decentrale<br />
råderum i bestræbelserne for at opnå effektmålene, hvilket anses for uhensigtsmæssigt<br />
<strong>og</strong> ikke i overensstemmelse med <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong>s styringsfilosofi. Udviklingen i produktivitetstallene<br />
er nærmere beskrevet i afsnit 6.1 ovenfor.<br />
R2007 R2008 R2009 R2010 B2011<br />
Elev/lærer-ratio<br />
Andel af lærernes tid, der jf.<br />
11,75 11,57 11,54 11,58<br />
den tidligere definition går til<br />
undervisning<br />
35,5 % 35,4 %
Budget 2011-2014 5.50 <strong>Børn</strong> <strong>og</strong> <strong>Unge</strong><br />
- 134 -<br />
R2007 R2008 R2009 R2010 B2011<br />
Andel af lærernes tid, der jf.<br />
den nuværende definition går<br />
til undervisning<br />
<strong>Børn</strong> pr. pædag<strong>og</strong>isk medar-<br />
32,91 %<br />
bejder i dagtilbud<br />
<strong>Børn</strong> pr. pædag<strong>og</strong>isk medar-<br />
4,2 4,1 4,1<br />
bejder i SFO<br />
<strong>Børn</strong> pr. pædag<strong>og</strong>isk medar-<br />
11,8 11,1 10,7<br />
bejder i klubberne 12,7 12,3 13,1