27.07.2013 Views

Søgbar version

Søgbar version

Søgbar version

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

været kendt allerede i oldtiden. I Ægypten<br />

fandtes omkring 2.000 år før vor tidsregning<br />

templer, hvor melankolikere kunne<br />

samles til spil og anden underholdning,<br />

og også i det gamle Grækenland kendtes<br />

former for beskæftigelsesterapi. Beskæftigelsesterapi<br />

i moderne forstand er dog af beiydelig<br />

nyere dato. For omkring 150 år siden<br />

begyndte forskellige sindssygehospitaler<br />

i Europa at anvende patienternes arbejdskraft<br />

i institutionerne til husgerning, havearbejde<br />

m. v., og senere toges beskæftigelsesterapi<br />

i brug overfor blinde og vanføre.<br />

Beskæftigelsesterapi anvendes nu i stigende<br />

grad indenfor de forskellige grene af sygehusvæsenet;<br />

ikke mindst USA og England<br />

har været førende i denne udvikling. Allerede<br />

i 1906 begyndte man i USA at undervise<br />

sygeplejersker ved sindssygehospitalerne<br />

i patientbeskæftigelse, og senere oprettedes<br />

egentlige beskæftigelsesterapiskoler.<br />

Som det senere vil blive redegjort for<br />

har beskæftigelsesterapien gennem tiden<br />

undergået en betydelig udvikling. Fra oprindelig<br />

gennem beskæftigelse af patienterne<br />

at sigte mod en afledende og opmuntrende<br />

virkning samt ved behandling af<br />

psykiske lidelser at medvirke til en direkte<br />

helbredelse anvendes beskæftigelsesterapi i<br />

ile senere år — især med U.S.A. som foregangsland<br />

— i stadig stigende omfang i behandlingen<br />

af patienter med fysiologiske lidelser<br />

og som led i genoptræningen til patientens<br />

daglige arbejde. Betegnelsen beskæftigelsesterapi<br />

(afledet af det engelske<br />

»Occupationel Therapy«) er således ikke<br />

niere så dækkende for faget som den i de<br />

Iransktalende lande anvendte betegnelse<br />

»Ergoterapi« (arbejdsterapi), afledet af det<br />

græske ord »ergon« (arbejde).<br />

Uddannelsen af beskæftigelsesterapeuter<br />

i Danmark går tilbage til 1935, da der på<br />

initiativ af formanden for Dansk Kunstflidsforening<br />

Agnete Warming påbegyndtes<br />

en kursusuddannelse, der oprindelig<br />

kun strakte sig over 4 måneder, men efterhånden<br />

udviklede sig til en 3-årig skoleuddannelse.<br />

Skolen blev oprindelig drevet af<br />

Dansk Kunstflidsforening, men har fra<br />

1954 været selvejende under indenrigsministeriets<br />

tilsyn. Staten yder tilskud til skolens<br />

drift. Siden 1943 har den med en kortere<br />

afbrydelse været under ledelse af Elisabeth<br />

Stiirup.<br />

14<br />

1 1959 åbnedes i Århus det ovenfor'<br />

nævnte institut for terapiassistenter, hvor<br />

der sideordnet uddannes fysioterapeuter og<br />

beskæftigelsesterapeuter. Beskæftigelsesterapeutskolen<br />

er under ledelse af Ingrid Påhlsson.<br />

I bilag I er redegjort for de nuværende<br />

uddannelsessteders organisation.<br />

2. Tilsyn med uddannelsen.<br />

I 1897 nedsatte lægeforeningen for København<br />

og omegn et udvalg, som fik til opgave<br />

at undersøge »om der kunne gøres<br />

noget for at kontrollere den virksomhed,<br />

som af massører og sygegymnaster udøves<br />

her i landet«. I udvalgets betænkning<br />

(1898) blev der peget på den fare, som opstår,<br />

såfremt terapeuterne virker uden tilstrækkelig<br />

lægelig kontrol og udøver deres<br />

profession uden videnskabeligt grundlag.<br />

Ligeledes nævntes risikoen ved, at faget i<br />

visse tilfælde kan danne skærmbrædt for<br />

forskellige former for prostitution. Udvalget<br />

nåede til den konklusion, at faget som<br />

underafdeling i forbindelse med den fysikalske<br />

medicin og ortopædi er fuldt berettiget<br />

til at ligestilles med andre medicinske<br />

specialiteter. Visse krav måtte dog opstilles,<br />

bl. a. at behandling altid ordineres og ledes<br />

af en læge, og at uddannelsen gives på<br />

forsvarlig måde og kontrolleres af staten<br />

eller af særlige institutioner gennem lægeforeningen.<br />

De i betænkningen af 1898 fremførte<br />

overvejelser synes ikke i større omfang at<br />

have påvirket udviklingen i de følgende<br />

år, og i 1913 nedsatte Den almindelige danske<br />

Lægeforening et udvalg til undersøgelse<br />

af fysioterapeuternes og sygegymnasternes<br />

uddannelse. Efter at udvalget samme år<br />

havde afgivet betænkning, vedtog lægeforeningen<br />

i 1914 detaillerede regler for såvel<br />

uddannelse som autorisation af fysioterapeuter<br />

og nedsatte et stående udvalg, som<br />

fik navnet »massageudvalget«. Dette udvalg<br />

udarbejdede i det følgende år regler<br />

for uddannelsen af massører og sygegymnaster,<br />

betingelser for lægeforeningens anerkendelse<br />

af kurser og skoler for massører<br />

og sygegymnaster samt regler for prøver og<br />

eksamination ved de anerkendte kurser og<br />

skoler. I de nærmest følgende år gav lægeforeningen<br />

anerkendelse til Clod-Hansens,<br />

H. P. Lunds og K. Teilmanns skoler, og i

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!