Søgbar version

verne lærer syning af forskellige tekstiler,
broderi, montering, strikning m. m. Funktionalanalyse
foretages, og der indøves planlægning
af forskellige arbejder ved hjælp
af gensidig undervisning.
VI. Læderarbejde omfatter udskæring eller
klipning, limning, syning, snøring, montering
m. v. De anvendte redskaber kan forsynes
med forskellige hjælpeanordninger,
for eksempel ændret håndtagstykkelse, efter
behov.
VII. Stoftryk. Der anvendes klodser, hvis
størrelse og form tilpasses behovet. Eleverne
lærer at analysere de bevægelser, der
udføres under arbejdet med klods, stempelpude
og stof. Der undervises i udskæring af
klicheer og behandling af disse, ligesom eleverne
oplæres i behandling af farve m. v.
VIII. Knipling. Undervisningen omfatter
de elementære former for knipling. Eleverne
instrueres i, at arbejdet er velegnet for
langtidspatienter, patienter med nedsat førlighed
i hænderne og for patienter med
koordinationsbesvær.
IX. Bast- og peddigrérarbejde. Herunder
forskellige flettetekniker.
X. LersUf)]d. Der undervises i tilberedning
af ler til lersløjd og i arbejde med ler med
og uden hjul, endvidere i glacering og
brænding. Der lægges vægt på funktionsoptræning
af hænderne, ligesom benfunktion
kan optrænes, når der anvendes hjul.
XI. Typografarbejde. Eleverne får undervisning
i grundreglerne for håndsætning og
anvendelsen af hånd trykkemaskine. Maskinen
er velegnet til optræning, da dens
håndtag kan indstilles således, at bevægelser
i albue- og skulderled optrænes.
XII. Tegriing og maling. Farvelæren gennemgås,
og eleverne undervises i tegning og
maling med pensel og fingre.
Herudover forskellig småsløjd, arbejde
med værdiløst materiale m. v.
yderligere undervises i materialelære.
Værkstedspraktik: 400 timer (anslået).
På institutet i Århus har eleverne på
Jydsk Teknologisk Institut i 4 måneder 4
63
timer om dagen fået undervisning i værkstedsarbejde
af forskellig art. Hensigten hermed
har været at give eleverne kendskab
til det sprog, som tales i værkstedet af værkfører
og arbejder, at give eleverne praktisk
kendskab til udførelse af forskellige arbejdsprocesser
i metalarbejde og træarbejde
og endelig at give eleverne kendskab til,
hvad det vil sige at arbejde i støj og under
de vilkår, som normalt bydes arbejderne på
de forskellige værksteder. Formålet med uddannelsen
har været at gøre beskæftigelsesterapeuterne
kvalificerede til revalideringsarbejde
i arbejdsklinikker som assistenter
ved den arbejdsmæssige del af revalideringen,
idet beskæftigelsesterapeuterne med
personligt kendskab til værkstedsarbejde vil
kunne være et praktisk mellemled mellem
lægen på den ene side og værkstedsleder og
revalident på den anden side.
I beskæftigelses terapi teori har man samtidig
på skolen drøftet de forskellige færdigheder
og kræfter, som var nødvendige
for udførelse af forskellige arbejdsprocesser,
og man har oplært eleven i at analysere
disse med hensyn til fysiske og psykiske
krav.
På Jydsk Teknologisk Institut har eleverne
fået ca. Vä grundskole i metalarbejde og
i snedkerarbejde med oplæring i udførelse
af arbejde ved skruestik, ved boremaskine,
drejebænk og smergelsten, svejsearbejde,
motorarbejde, smedning og endelig anvendelse
af forskellige snedkerimaskiner og
håndværktøj i snedkerværkstedet.
Samtidig med denne praktiske oplæring
har eleverne fået undervisning i krav til
oplæring, værkstedsorganisation, værktøjslære
og materialekundskaber.
Behandlings- og patientdemonstration på
hospitalsafdeling: 60 timer.
Til denne undervisning, der må være
koordineret med undervisningen på skolen,
bør så vidt muligt vælges en patient, hvis
sygdomsbillede er typisk for den pågældende
lidelse. Journalen gennemgås i det omfang,
demonstrationen kræver, og eleverne
instrueres i de relevante behandlingsprincipper
og udførelsen heraf. Udviklingen i
behandlingen bør angives, hvis dette er
muligt, eventuelt ved demonstration af flere
patienter med samme lidelse på forskellige
stadier.